Livet uden egne børn – når storken flyver forbi


I går aftes løb det sidste afsnit af DR1 programmet “Når storken flyver forbi”, over skærmen og afsluttede på bedste vis. 

På bedste vis, fordi afsnittet afspejler virkeligheden. – Alle bliver ikke forældre af at gå i fertilitetsbehandling. To af parrene i serien opnår graviditet og har efterfølgende født sunde og raske børn. Singlekvinden Channie er stadig i behandling og parret Line og Mads må sige farvel til drømmen om at blive forældre. Det er virkeligheden og netop den virklighed, ønsker vi i Fertility Care at understøtte.

Vi arbejder for et meningsfuldt liv med eller uden børn. 

Stort tak til produktionen bag serien for at vise den rå og barske virkelighed i forbindelse med fertilitetsbehandling, men også at vise den med nuancer. Nuancer der afspejler, at det ikke er en sort hvid rejse, hvor lykken kun findes i at blive forældre. Line og Mads blev ikke forældre til egne børn, men livet går videre – og de skal nu finde en vej sammen.

Der er en vej i livet uden egne børn

Fertility Care anbefaler disse essentielle redskaber, for den permanent ufrivilligt barnløse er:

Redskaberne står stærkest og har bedst grobund, hvis de går hånd i hånd med, at omverdenen får viden om og indsigt i, hvad det vil sige at være permanent ufrivillig barnløs. Ensomhed og social isolation ændres bedst, når vi kan tale sammen på tværs af mødre, ikke-mødre, fædre og ikke-fædre. Det er ikke kun den permanent ufrivilligt barnløse, der skal klædes på, det samme skal omverdenen, søster, bror, venner, forældre, arbejdskolleger.

Læs mere om at være pårørende her.

Vejen som permanent ufrivillig barnløs kan være svær at få øje på. Der er endnu ikke mange fortællinger, eller kurs udstukket, der viser en retning, når forældreskabet udebliver. Hvor vejen for børnefamilier sammenlignet, har en asfalteret 4 sporet motorvej.  – Og godt hjulpet på vej af de sociale kontekster det udløser, af alt fra mødregrupper, institutioner, traditioner, etc. Line og Mads står overfor friheden til selv at vælge en vej i livet. En frihed de ikke ønskede, men den er der – og det bliver også et af perspektiverne, til at gribe livet igen, når livet uden egne børn skal redefineres. 

Herfra Fertility Care en stor tak til tilrettelægger Jannik Iuel-Castenskiold Krarup & holdet bag “Når storken flyver forbi” og vigtigst af alt Jannie, Steffen, Sabrina, Bo, Mads, Line og Channie. I har været med til at belyse ufrivillig barnløshed og set fra foreningens perspektiv vigtigheden i uddannelse, rådgivning og viden til fagprofessionelle, par og den enkelte i de psykiske aspekter af fertilitetsbehandling – både under og efter barn eller ej. 

Vi støtter et meningsfuldt liv med eller uden børn



Når fokus på psyken giver resultater

I 2019 indgik Rigshospitalets enhed for gentagne graviditetstab i et forskningssamarbejde med Catherine Daverne fra Soullab. Et forskningsprojektet der gik ud på at undersøge betydningen af meditation og mindfulness overfor enhedens patienter.

Forsøget viser bl.a. at meditation og mindfulness virker og at metoderne reducerer stress signifikant. Også i situationer, hvor det ikke er muligt at ændre adfærd eller undgå stressoren.

Læs mere om forsøget her.

Meditation og mindfulness forløb hos Fertility Care

I Videnscentret Fertility Care ønsker vi at støtte den enkeltes psykiske ve og vel under og efter fertilitetsbehandling. For mange er fertilitetsbehandling forbundet med en uundgåelig stress påvirkning, som vi gerne vil være med til at reducere og gerne med mestringsredskaber til den enkelte. Vi har derfor valgt at indgå et samarbejde med Catherine Daverne.

Til efteråret vil vi med Catherine ved roret, udbyde forløb i mindfulness og meditation.

2 Nyhedsbreve

Meld dig til vores nyhedsbrev og få besked når forløbene bliver tilgængelige på vores hjemmeside.

Er du fagprofessionel og gerne vil vide mere om forskningsprojektet, så tilmeld dig vores nyhedsbrev for fagprofessionelle og få besked når forskningsartiklen bliver publiceret.

Vejen som solomor kan være ekstra ensom

I går kunne vi på DR1 endnu engang følge de syv danskere, som alle har udfordringer med at blive forældre. I serien ”Når storken flyver forbi” følger vi i 4 afsnit, tre par og en solo kvinde helt tæt i deres fertilitetsbehandlings forløb.

Serien sætter fokus på det stigende problem med nedsat frugtbarhed, som er den mest hyppige kroniske sygdom blandt 25-45 årige i Danmark og mere udbredt i denne aldersgruppe end bl.a. diabetes, astma, psykisk sygdom og kræft.

At være i fertilitetsbehandling kan give dybe sår på sjælen. Mange får symptomer på stress, angst og depression og oplever denne periode, som en eksistentiel livskrise med mange svære tanker og følelser, tab og sorg.

I gårsdagens afsnit fulgte vi bl.a. Channie, som er single kvinde i fertilitetsbehandling. Siden 2007 har det i Danmark været tilladt at yde fertilitetsbehandling til solomødre. Solomødre er kvinder, der af forskellige grunde har valgt at forsøge at få et barn alene uden en partner. Ofte er årsagen til dette valg, at kvinden ikke har mødt partnerne hun vil dele livet med og grundet kvindens faldende fertilitet, vælger at forsøge på egen hånd. I Channies tilfælde er det en kombination af dette og sygdommen Endometriose.

At træffe beslutning om at blive solomor og dermed gennemføre en krævende fertilitetsbehandling på egen hånd, indebærer ofte store eksistentielle overvejelser. Det kan for mange være svært at dele med omverdenen, og mange kvinder føler sig derfor ensomme i deres forløb, både under og efter – barn eller ej. 

Channie fortæller i afsnittet om, hvordan hun efter nøje overvejelser har valgt at fortælle det til sine nærmeste venner, og hvordan det, at dele det med andre, har haft positiv indvirkning på følelsen og oplevelsen af ensomhed.

Netværk for solomødre

Er du nuværende eller kommende solomor og har du også lyst til at dele dine oplevelser, tanker og følelser med andre solomødre, så har du mulighed for at deltage i vores netværksgrupper for solomødre.

Læs mere om vores netværk for solomødre og tilmeld dig her. 

 

Podcast om overvejelser og udfordringer

Du kan også finde inspiration i podcasten ‘Et andet liv’, i episode 20# taler Abelone Tholstrup Stein med Anne Sofie Hansen om at gå solomor-vejen og de mange overvejelser og udfordringer, der er knyttet til den vej. Lyt med på en inspirerende rejse om at gå solomor vejen. Lyt med på Anne Sofies  overvejelser, der er forbundet med at gå vejen alene, men også om Anne Sofies etiske overvejelser knyttet til dobbelt donation, da hun når dertil. En afgørende ledetråd for Anne Sofie har været accept. Lyt med og hør hvad der ligger bag…

Vidste du at hver 4. mand i Danmark har nedsat sædkvalitet? 

I mandags kunne vi på DR1 følge syv danskere, som alle har udfordringer med at blive forældre. I serien ”Når storken flyver forbi” følger vi i 4 afsnit, tre par og en solo kvinde helt tæt i deres fertilitetsbehandlings forløb.

Serien sætter fokus på det stigende problem med nedsat frugtbarhed, som er den mest hyppige kroniske sygdom blandt 25-45 årige i Danmark og mere udbredt i denne aldersgruppe end bl.a. diabetes, astma, psykisk sygdom og kræft.

At være i fertilitetsbehandling kan give dybe sår på sjælen. Mange får symptomer på stress, angst og depression og oplever denne periode, som en eksistentiel livskrise med mange svære tanker og følelser, tab og sorg.

Nogle af de psykosociale konsekvenser, som første afsnit giver os et indblik i er, hvordan det kan påvirke en mand, når det er hans nedsatte sædkvalitet, som er grund til infertiliteten.

Nedsat sædkvalitet kan bl.a. medvirke til lavt selvværd og til en følelse af mindre maskulinitet, skyld og skam. Forskning viser endvidere, at mænd kan reagere kraftigerer psykisk, når barnløsheden skyldes dem.

Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på denne psykiske konsekvens af nedsat sædkvalitet, som ofte er et stort tabu for mange mænd og som derfor ikke får italesat eller accepteret de svære tanker og følelser.

Men kære mand, du er ikke alene!  

Ca. hver 4. mand i Danmark har rent faktisk nedsat sædkvalitet og mandlig infertilitet er årsagen til cirka en tredjedel af alle fertilitetsbehandlinger.

Problemet med den nedsatte sædkvalitet er altså et udbredt problem, og undersøgelser viser, at årsagen i høj grad skyldes skadelige stoffer i miljøet, genetik eller medfødte defekter og derfor ikke har noget som helst med mandighed eller impotens at gøre.

Du kan læse mere om parforholdet og mandens rolle i fertilitetsbehandling på vores hjemmeside her.

Hvis du har brug for rådgivning eller samtale er du også velkommen til at kontakte os i telefonrådgivningen, hvor du har mulighed for gratis, anonyme samtaler. Se mere her.

 

Forfatter psykoterapeut Mille Duzenius

 

Når storken flyver forbi

Det er ikke alle parforhold, der resulterer i et kærlighedsbarn.

Stort tak til DR og de par, som har valgt at invitere os med indenfor under den rå og barske rejse det er at gå i fertilitetsbehandling gennem flere år. DR har gennem 3 år fulgt en række danskere, der kæmper for at blive forældre. Vi i foreningen følger med på sidelinjen og i særdeleshed Jannie og Steffen, da vi kender fra deres rejse.

Læs med her, hvor Steffen deler sine tanker med os om ufrivillig barnløshed, livet og meget mere.

 

Du har mulighed for at følge med i serien her:

https://www.dr.dk/drtv/serie/naar-storken-flyver-forbi_197398

Vi giver serien vores varmeste anbefalinger. Den viser på fineste vis de mange nuancer – og set i Fertility Care’s perspektiv – de mange psykosociale aspekter fertilitetsbehandling berører.

Der er ingen opskrift på, hvordan du som permanent ufrivillig barnløs skal leve

Cristina er permanent ufrivillig barnløs. Cristina Archetti er også, professor ved Institutt for medier og kommunikasjon på Universitetet i Oslo. Hun har netop skrevet en bog om de permanent ufrivilligt barnløse og om de manglende fortællinger….om stilheden omkring de mænd og kvinder, der ikke bliver forældre.

Bliv inspireret af interviewet med hende her.

Vi håber i samarbejde med Cristina Archetti og den norske forening Andre Veier – Foreningen for permanent barnløse at kunne invitere Cristina til Danmark og få hende på egen hånd til at præsentere sin bog og arbejdet med den.

Indtil da kan bogen købes Amazon or Routledge.

 

 

Hvor langt skal du gå for at blive gravid og hvordan fastholder du dig selv og dine værdier i fertilitetens rutsjebanetur?

Vi kan på det varmeste anbefale denne artikel “The Fertility Outcome No One Talks About. I thought I wanted kids. It turned out it wasn’t that simple

Vi bad Runa Egeskov, om at give artiklen et par ord med på vejen.

“Jeg kan relatere til alt, der står i den! Det var nøjagtig de følelser, tanker og celler, der bevægede sig i mig dengang, jeg selv valgte at sige stop (for nu). – Og jeg er endnu ikke gået tilbage til behandling.”

Runa valgte selv at sige stop efter fem behandlinger, fordi hun havde mistet sig selv. Det førte til en masse refleksion og eftertanke om, “hvad nu hvis ikke jeg bliver mor?“. Her fandt hun, det hun længtes efter – roen i sig selv – og stadig med drømmen om et barn i behold.

Artiklen stiller blandt andet spørgsmålstegn ved fertilitetsbehandling og identitet. Hvor langt skal du gå for at blive gravid og hvordan fastholder du dig selv og dine værdier i fertilitetens rutsjebanetur? 

Tryk nedenfor for at læse artikel. 

Vi drømmer om at gøre en forskel for barnløse i Danmark!

Vi er gået sammen for at forene vores drømme og stå stærkt i feltet for en ny agenda inden for ufrivillig barnløshed i Danmark. Vi har skabt en ny forening – Videnscentret Fertility Care – en platform for både dig, der prøver eller har prøvet på at blive forælder, og dig, der sidder på den anden side af bordet som fagperson.

Abelone drømmer om at vise  den permanent ufrivillig barnløse mand og kvinde, at der er et liv med både mening, fylde og masser af kærlighed uden egne børn.

Mille drømmer om at skabe terapeutisk støtte til den enkelte og parret i fertilitetsbehandling. En støtte, som kan være med til at opretholde livskvalitet under forløbet og medvirke til, at den enkelte kommer ud som et  helt menneske efter endt behandling. 

Tina drømmer om, at alle danske fertilitetsklinikker – offentlige som private – tilbyder støttende samtaler som en hel naturlig del af fertilitetsbehandlingen.

Sammen drømmer vi om gennem foreningens arbejde at støtte et meningsfuldt liv med eller uden børn.

Udover os tre på billedet her, har vi etableret et team af yderst kompetente og engagerede folk, som alle har budt ind med kompetencer, erfaringer og hjerte for feltet. Se resten af holdet her.

Vi har etableret Videnscentret Fertility Care, fordi vi savnede at blive lyttet til og hørt som hele mennesker, da vi selv stod midt i forløbet, og som fagperson savnede vi redskaber og vejledning til at rådgive og facilitere et sammenhængende forløb.

Vi glæder os til at høre fra dig, hvis du vil være med, enten som frivillig, medlem, strategisk samarbejdspartner, underviser eller noget helt fjerde?!

 

Kærlig hilsen

Alle os fra Fertility Care

 

Læs mere om de involverde kræfter her:

Bestyrelse

Sekretariat

 

 

 

 

 

 

 

Hvorfor denne forening?

Ufrivillig barnløshed er den mest udbredte sygdom blandt kvinder mellem 20 og 40 år. WHO har anerkendt den, som en kronisk sygdom på linje med f.eks. diabetes. Hver 5. Mand herhjemme er barnløs og hver 10. kvinde bliver ikke mor, eller får det antal børn hun ønsker sig.

Gruppen af ufrivilligt barnløse er derfor stor, når det drejer sig om ikke at lykkes med at blive forældre. Årsagerne bag ufrivillig barnløshed er mange, ligefra sygdom, ulykke, alder – til livets tilfældigheder.

Konsekvenserne af den ufrivillige barnløshed, kan være store. Ensomhed og  social isolation er gennemgående parametre. Med reaktioner som depression, stress og sygemeldinger. Oftest ser vi, at reaktionerne bliver større og mere gennemgribende over tid.

Hos Fertility Care tager vi hånd om den de psykosociale aspekter af ufrivillig barnløshed under og efter fertilitetsbehandling barn eller ej. Vi arbejder for, at støtte den enkeltes psykiske ve og vel, gennem uddannelse og rådgivning af fagprofessionelle, par og den enkelte.

Corona/Covid-19 indflydelse på vores arbejde

Midt i lanceringen af Fertility Care dukkede Covid-19 op og satte sine spor. Vores arbejde med foreningen har, som så mange andre, måtte ændre kurs. Helt konkret blev arbejdet med hjemmesiden udskudt, fordi andre essentielle og livsvigtige opgaver skulle prioriteres. Foreningens strategi blev berørt, herunder det “fysiske møde” i form af kurser, konferencer, etc., men også på andre forventede indsatser og opgaver, har vi måtte ændre retning. Det til trods, så har vores mission og engagement ikke ændret sig. Vi brænder for at gøre en forskel for de ufrivilligt barnløse og permanent ufrivilligt barnløse i dette land – og har glædet os til at komme i luften med foreningen her.

Vi ved, at mange er blevet påvirket af Covid-19 – og på mange forskellige områder. Overordnet er en vis form for utryghed og usikkerhed.

Set fra vores perspektiv, har fertilitetsbehandlinger landet over været lukket ned. Krisen har påvirket klinikkerne og deres ansatte, der ikke har kunne levere det, som er livsvejen for dem. Patienterne har måtte sætte deres behandling i bero eller helt stoppe et forløb. Altsammen noget, der har kunne fremme uvished, frustration og frygt i lyset af et “ur der tikker”.

Vi håber med foreningens mange tilbud og telefonrådgivning at kunne imødekomme dine reaktioner på Covid-19 og være med til at hjælpe dig på vej, både under og efter fertilitetsbehandling. Barn eller ej.

De bedste hilsner

Alle os fra Fertility Care

Vi er meget mere…

‘Portrætter’ er en kort fortælling om enkelt individer, alle berørt eller i berøring med barnløshed. Læs med og se, hvad vi har til fælles på tværs og hvor vi hver især er unikke. 

Hvad end du arbejder med, hvor end du bor, om du er mand eller kvinde, i parforhold eller single, ja – så har vi alle følelser til fælles. Vi frygter, vi frustreres, vi glædes, vi udfordres, vi mister, vi håber, vi elsker…  

Gå på opdagelse og se hvad der binder os sammen på tværs.