Ufrivilligt barnløse går ofte ned med stress og depression, men får ingen hjælp

Debatinlæg skrevet til Politiken Maj 2021 af Videnscentret Fertility Care’s direktør Abelone Tholstrup Stein.

Illustration af Politikens tegner Anne-Marie Steen Petersen.

I fonden Videnscentret Fertility Care nikkede vi samstemmende, da Venstre for nylig kom med sit udspil til forbedret fertilitetsbehandling til ufrivilligt barnløse. For der er i den grad brug for at sætte ind på området. I Danmark er ufrivillig barnløshed den hyppigste sygdom blandt kvinder og par i aldersgruppen 25-44 år. Hvert 10. barn kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling. Hver 5. mand bliver ikke far, og hver 10. kvinde får ikke børn eller det antal, hun drømmer om.

Principielt bakker vi både op om en behandlingsgaranti, om flere behandlingsforsøg og om muligheden for at få betalt fertilitetsbehandling til barn nummer to. Initiativerne vil uden tvivl lette det psykiske pres på manden og kvinden, der kæmper for at blive forældre.

Intet fokus på de menneskelige konsekvenser

Venstres udspil har dog én væsentlig mangel. Nemlig fokus på de psykiske og sociale konsekvenser ved selve fertilitetsbehandlingen. Den psykiske belastning er ikke kun forbundet med lange ventetider, og den mindskes ikke alene ved at tilbyde flere behandlinger. Der vil stadig være en psykisk og fysisk belastning forbundet med fertilitetsbehandling, og der vil fortsat være mange, som i sidste ende ikke bliver forældre.

For mange er selve rejsen rå og brutal, når det handler om at lykkes med det, som Jakob Ellemann-Jensen på sin Facebook-side kalder »det største i livet«, nemlig at blive forældre. Det er en voldsom belastning for den enkelte at være i en årelang uvished og bekymring for ikke at lykkes med en billet til samfundets fællesskaber af mødregrupper, institutioner og kulturelle traditioner, hvor børn er adgangen.

Mange oplever social isolation, sorg, depression og angst. Et svensk studie har tidligere vist, at 15 procent af de kvinder, der var i fertilitetsbehandling, havde angst. Det samme gjaldt 5 procent af mændene. Men trods de alarmerende tal har vi stort set ingen landsdækkende fokus på de menneskelige konsekvenser ved fertilitetsbehandling.

Flere forsøg – større risiko for depression

Når Venstre foreslår at fordoble antallet af gratis reagensglasforsøg (IVF behandling) fra tre til seks, bakker vi naturligvis op, men vi slår samtidig alarm. En forøgelse af antallet af behandlinger bør gå hånd i hånd med støtte til den psykiske del af ’rejsen’. For flere forsøg vil betyde længere behandlingstid og dermed en potentielt øget psykisk belastning for den enkelte.

Et godt eksempel på, hvad et langvarigt forløb kan betyde, er Rikke. Efter knap ni års fertilitetsbehandling, 32 reagensglasforsøg og fem aborter, er hun stadig barnløs. Rikke er mærket psykisk – men på intet tidspunkt har systemet taget hånd om hendes mentale tilstand. Sådan bør det ikke være, og det bør politikerne få øjnene op for.

Den usynlige sorg 

Som psykolog og sorgforsker Mai-Britt Guldin fra Aarhus Universitetshospital har udtrykt det, så er sorgen over at være ufrivilligt barnløs ofte overset, fordi der ikke er tale om et tab af et barn. Men hvis man gennem lang tid forgæves forsøger at få et barn, er det et håb, som bliver taget fra én gentagne gange. Det giver en belastningsreaktion, som er psykisk udmattende.

Den psykiske belastning, det er ikke at kunne få børn og blive en del af samfundets fællesskaber, udløser ofte en livskrise. Det bør anerkendes på linje med alle andre livskriser.

Stort behov for støtte og rådgivning

Vi kan ikke fjerne den fysiske belastning, der følger med, når man kæmper for at blive forældre, eller den sorg og de mange følelser, der opstår i forbindelse med den ufrivillige barnløshed. Men som patientorganisation inden for det psykosociale aspekt ved vi, at støtte, rådgivning og oplysning kan hjælpe.

Vi mener derfor, at der bør opbygges en fælles viden og forståelse i vores samfund, og vi ved, at de ufrivilligt barnløse vil få stor gavn af at få tilbudt rådgivning og samtaleforløb undervejs i processen – hjælp til selvhjælp, så den enkelte bliver klædt på til at mestre fertilitetsrejsen.

Efter sommerferien tager politikerne hul på forhandlingerne om en ny sundhedsaftale. Vi sender her en opfordring til at sikre et sammenhængende forløb for den enkelte ufrivilligt barnløse – et forløb, hvor der ikke kun er fokus på medicinsk behandling, men også på de psykosociale konsekvenser, der meget ofte følger med. Det vil styrke fertilitetsbehandlingen samt være til gavn for samfundet og for den enkelte mand og kvinde, der rammes af barnløshed.

Link til artiklen i Politiken

Artiklens forfatter Abelone Tholstrup Stein direktør Videnscentret Fertility Care.

2 svar
  1. Tina Rosenvinge siger:

    Hvor ER det vigtigt. Fire år som ufrivillig barnløs, tre år i behandling, fire ægudtagninger og tre tabte graviditeter gik der, før den første (og eneste!) læge spurgte, hvordan JEG – og ikke min krop – havde det. Der gik knap to år mere, før vi lykkeligvis fik vores datter, i vores allersidste forsøg og i ny udredning på afdelingen for gentagne aborter i Aalborg. Lægerne har så langt fra, som overhovedet muligt, fokus på psyke, stress og angst – både før, under og efter et behandlingsforløb. Jeg har selv skrevet mig ud af det, og i næste uge udkommer min bog PIGELIL om netop dette og andre emner, som fylder for ufrivilligt barnløse. 🤍

    Svar
    • Abelone Tholstrup Stein siger:

      Kære Tina, tak for at dele din historie med en kommentar her og tak for opbakning! Vi sender fluks roser retur til dig for at skrive en bog om emnet. Vi vil glæde os til at høre mere om din bog! God sommer herfra, kh Abelone

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *