Foredrag med Preben Kok om magtesløshed

Foredrag hos Lægeforeningen i København, ved forfatter og tidligere sygehuspræst, Preben Kok

Er du fagprofessionel og i berøring med ufrivillig barnløshed?

Vil du vide mere om magtesløshed, både din egen og den du kan møde hos de ufrivillige barnløse?

KOM TIL FOREDRAG MED PREBEN KOK

Tidligere sygehuspræst, forfatter, sjælesørger og supervisor Preben Kok inspirerer i dette foredrag på nærværende og livgivende vis om både din egen og dine patienters magtesløshed.

I samarbejde med Lægeforeningen afholder vi Gå-Hjem-foredrag i Lægeforeningens lokaler på Østerbro, København.

Grundet Covid-19 er der begrænset antal pladser, så tilmeld dig allerede i dag.

Læs mere om foredraget og tilmeld dig her.

Masser af mening som barnløs



Tekst af Morten Rosenstand Eriksen

Der findes lige så mange barnløse – eller barnefri – mennesker i Danmark, som der findes årsager. Nogle fravælger bevidst børn, mens andre må indse, at det bare ikke kan lade sig gøre.

Personligt er jeg – sammen med min hustru – det, man kalder »permanent ufrivilligt barnløse« efter et ni år langt forløb. Der blev lukket en dør for altid efter store fysiske og psykiske prøvelser, op- og nedture, operationer og tusindvis af kroner smidt efter bare den mindste mulighed for, at det skulle lykkes. På den måde er det trods alt med fornemmelsen af, at der ikke kan gøres mere, at vi åbnede en anden dør – til et liv uden børn.

Tusindvis af par har stået i den samme situation, og det taget i betragtning er det bemærkelsesværdigt så lidt, de positive historier om permanent barnløse fylder i den offentlige debat eller bevidsthed. Det er bemærkelsesværdigt så lidt trøst, der er at finde, selvom det at få børn ikke er en mulighed eller et valg for alle.

For mig gør det i den forbindelse ikke nogen forskel, om man er frivilligt eller ufrivilligt barnløs; uanset baggrunden for, at man ikke har børn, og uanset om det er resultatet efter årevis af mislykkede forsøg eller et bevidst valg, er det en livsbetingelse, noget der definerer ens liv.

Man har nogle andre kort på hånden, som man må få det bedste ud af. Man mister ikke evnen til at involvere sig, arbejde, læse, elske, bruge sig selv og nyde livet. Man får nogle muligheder til gengæld for, at man ikke oplever forældreskabet.

Alligevel ser det ud til, at man som barnløs enten er dømt til livslang medlidenhed eller fordømmelse.

Medlidenheden møder man, når f.eks. DR sender »Mandefald«, om mænd, der aldrig får børn og derfor pr. definition er nogle stakkels tabere. Man møder dem også i aviserne. Fordømmelse, fordi man er en fiasko, hvis man ikke magter eller vælger at formere sig.

Det overvejes lige nu seriøst, om ens læge pr. automatik altid skal spørge om graviditetsplaner (vel og mærke kun hvis man er kvinde, som jeg forstår det), og Københavns Kommune kører en bred kampagne rettet mod mænd, som de kaldte »Spiller din sæd?« DR følte sig også for få år siden kaldet til at lave et TV-show med den kække titel »Knald for Danmark«. For vi har jo brug for flere velgørende tv-shows… Det er fordømmelse, generalisering og patronisering pakket ind i dansk humor og formynderi, fordi hvis man ønsker sig børn, men ikke gør det nødvendige i tide, kender man ikke konsekvenserne – og der kan kun følge ulykke, hvis man ender som permanent barnløs. Så hellere skynde sig at få børn sammen med en person, som man måske ikke kan se sig selv blive gammel med.

Det er på en eller anden måde et forsøg på at skrue tiden tilbage til dengang, hvor børnene bare kom pr. automatik, fordi man ikke havde prævention, eller fordi det forventedes af en.

Den underliggende konsensus synes at være, at det vigtigste er at få børn, at det har en iboende kvalitet i sig selv og er tilværelsens højdepunkt. Jeg har endnu til gode at se en film, læse en bog eller se en dokumentar, hvor parret ender som lykkeligt barnløse. Det er, som om de permanent barnløse forbliver usynlige, svævende i det tomme rum.

Tænk, hvis man kunne ændre den fortælling og det udgangspunkt. Tænk, hvis samfundet i højere grad så barnløshed som noget, der kunne vendes til noget positivt. Det må i hvert fald gælde for de homoseksuelle mænd eller par, der ikke har mulighed for at blive forældre. Eller hvad med dem, der har et fysisk eller psykisk handicap, der umuliggør forældreskab? Så hvorfor gælder det ikke for resten af os? Hvorfor forudsætter man implicit, at bare fordi man er en homoseksuel mand, kan man sagtens undvære børn, mens det i øvrigt er meningen med livet for resten af os?

Måske skyldes tingenes tilstand, at hele temaet om børn og barnløshed er omgærdet af myter. For nylig havde man i Go’ Aften Danmark inviteret to gæster ind, der begge aktivt havde fravalgt børn. Da jeg nægter præmissen om, at jeg skal gå igennem livet som barnløs stakkel, var det stærkt opløftende at få et lille intermezzo i den sædvanlige håndtering af barnløshed i medierne. Debatten, der fulgte, bød desværre på de gamle travere som, at »det kommer de til at fortryde«, eller »hvem skal passe dem, når de bliver gamle?« Av. Selvom sådanne kommentarer var rettet mod de to frivilligt barnløse, rammer de ligesom spredehagl også alle dem, der ikke kan få børn. Og de rammer unødvendigt, for der er intet belæg for nogen af påstandene.

Det sidste først. Her bør man skelne mellem dem, der som 70-årige fortryder, at de ikke har brugt mere tid med familien, og så dem der fortryder eller begræder, at de ikke fik børn. Det ligger dog lidt tungt, når selv en psykolog og forskningsleder indenfor området, nemlig Svend Aage Madsen, ikke selv skelner i sin problematisering af mandlig barnløshed og ensomhed, på trods af at det både gælder dem med og uden børn – og således ikke nødvendigvis har noget med barnløshed at gøre. En norsk undersøgelse fra 2012 tilbageviser derimod bekymringerne ved en barnløs alderdom. Gamle barnløse er hverken mere ensomme eller depressive. Ensomheden kommer nok snarere, hvis man ikke har et netværk, en partner, venner osv.

Så er der den eventuelle fortrydelse over ikke at have fået børn. En klassiker, der ikke kan bruges til noget for de ufrivilligt barnløse, og som bare er ulogisk for de frivilligt barnløse. For man spørger jo aldrig den anden vej – altså om de, der har fået børn, nogensinde har fortrudt det? Det ville være indiskret, ufølsomt og uforskammet – for selvfølgelig ikke. Men kan vi så blive enige om, at risikoen også gælder den anden vej?

Min pointe er, at hvis barnløsheden skal problematiseres, skal det i det mindste ske på en objektiv måde. Realiteterne er, at man ikke oplever at se sit barn vokse op, gå i skole, få kærester, blive gift, selv få børn. Man bliver aldrig bedsteforælder, og stamtræet slutter med én selv. Dét er realiteterne, og man bliver mindet om det hver dag i resten af livet. Men det behøver ikke være noget negativt, for der er en anden side af den historie. Meningen med livet defineres heldigvis af det, man fylder i det. Som forælder får man den mening foræret med sine børn, som barnløs skal man selv finde den.

Man behøver ikke være ensom, fordi man er barnløs, og livet behøver ikke være meningsløst, fordi man ikke har børn. Jeg ønsker ikke, at der skal kigges med hverken ynk eller fordømmelse på permanent barnløse som mig. Det skal ikke være et tabu, eller noget der er så smertefuldt, at man lader, som om det ikke eksisterer, eller mødes med en mur af tavshed eller ynk. Jeg ønsker i stedet, at man møder mig med positive forventninger til, hvad jeg så bruger livet til.

Det er helt sikkert svært, for langt de fleste får jo børn. Jeg ved, hvor meget børnene fylder hos de forældre, jeg selv har i mit netværk, og jeg er så heldig, at jeg har både en nevø, niece og guddatter. Så når jeg f.eks. kan berette om, hvordan jeg bruger mit liv på min hustru, min familie, mine venner, musik, politik osv., behøver det ikke være med en underliggende tristesse, men i stedet et lige så positivt – men markant anderledes – fokus end dem der har børn. Måske skulle vi begynde at dyrke den side af historien lidt mere?

Morten Rosenstand Eriksen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vil du læse flere artiklen som denne? Skriv dig op til vores nyhedsbrev!

Lykkeligt eller ulykkeligt?

Videnscentret Fertility Care’s mission er at støtte et meningsfuldt liv med eller uden børn. Vores ypperste arbejde er at støtte alle under og efter fertilitetsbehandling – barn eller ej, som resultat.

Det er derfor meget glædeligt at læse interview med sangerinde og musiker Dorthe Gerlach, der i et interview med TV2, fortæller om hendes mange år i fertilitetsbehandling. Dorthe og hendes mand ender med at blive forældre, men understreger i interviewet, at fertilitetsforløbet for hende ikke handler om, at lykkes eller ikke lykkes – eller med andre ord, at fortællingen om hendes rejse ikke skal præsenteres, som lykkelig overfor en ulykkelig slutning.

“…det er vigtigt for mig, at der ikke er nogen, der læser den her historie og tænker: “Så blev hun gravid, og så endte det hele lykkeligt”.
Det er sådan, man typisk tænker. Men var det ikke lykkedes, måtte jeg finde lys i den anden vej. Det var det, jeg sagde til mig selv, når jeg gik ud langs havet. At det ikke måtte være enten eller. At det ikke måtte ende lykkeligt eller ulykkeligt.” Dorthe Gerlach.

Læs hele interviewet med Dorthe Gerlach her.

Herfra et stort tak til Dorthe for at dele hendes fortælling om kampen for at blive forældre, og for at understrege fondens vigtigste budskab. – Et meningsfuldt liv, med eller uden børn.

 

Samtale med Steffen Schou om barnløshed, intimitet og seksualitet set fra mandens perspektiv

Intimitet & sexliv

Samtale med Steffen Schou fra DR1 dokumentarserien ‘Når storken flyver forbi’. Steffen taler med coach fra Fertility Care Runa Egeskov, om mandens seksualitet, maskulinitet og behov, når barnløshed bliver en del af dagligdagen.

Se og lyt med nedenfor, på en meget åbenhjertig, ærlig og modig samtale.

Vil du have besked, når næste samtale mellem Runa og Steffen udkommer, så skriv dig op til vores nyhedsbrev.

Fertility Care er blevet del af et større europæisk netværk

En af Fertility Care’s missioner er samarbejde på tværs. Vi arbejder for dialog på tværs af fagområder, politikere og vigtigst af alt – dig og mig – barnløs eller ej!

  • Vi tror på, at det tværgående samarbejde er det bedste fundament for et kvalitetsløft af det psykosociale felt omkring ufrivillig barnløshed.
  • Vi tror på, at den tværgående dialog og perspektiv på tværs af folk i fertilitetsbehandling og efterfølgende er afgørende for at mindske frygt og smerte i og omkring denne eksistentielle rejse. En frygt og smerte som naturligt opstår pga angsten for ikke at blive forælder.

Det er derfor med stor glæde, at vi er blevet en del af et Europæisk netværk af patientforeninger, så vi kan dele erfaring, viden og søge støtte på tværs af lande grænser. Videnscentret Fertility Care er optaget, som ‘Candidate Member’  i den europæiske sammenslutning Fertility Europe. Læs mere om organisationen her.

 

Hvordan ser livet ud, når livsvilkåret er endometriose, barnløshed og du er midt i trediverne?

Lyt med på podcasten ‘Et andet liv’ lavet i samarbejde med Videnscentret Fertility Care.

Mød Louise Bisgaard Vase og Josephine Thun Munkholm, som begge har måtte sige farvel til drømmen om at blive mor. Hos dem begge er årsagen sygdommen endometriose. Abelone Tholstrup Stein har sat de to kvinder stævne i Josephines lejlighed i Lyngby, for at dele deres erfaring og fælles livsvilkår. Det er der kommet en meget hjertelig og ærlig podcast episode ud af.

Der bliver talt om sygdom, barnløshed, mulighederne i livet, katte, hunde, relationer og ja, selvfølgelig om kærlighed.

Lyt med på podcasten ‘Et andet liv’ via Itunes, Spotify eller linket her.

God fornøjelse!

Livet uden egne børn – når storken flyver forbi


I går aftes løb det sidste afsnit af DR1 programmet “Når storken flyver forbi”, over skærmen og afsluttede på bedste vis. 

På bedste vis, fordi afsnittet afspejler virkeligheden. – Alle bliver ikke forældre af at gå i fertilitetsbehandling. To af parrene i serien opnår graviditet og har efterfølgende født sunde og raske børn. Singlekvinden Channie er stadig i behandling og parret Line og Mads må sige farvel til drømmen om at blive forældre. Det er virkeligheden og netop den virklighed, ønsker vi i Fertility Care at understøtte.

Vi arbejder for et meningsfuldt liv med eller uden børn. 

Stort tak til produktionen bag serien for at vise den rå og barske virkelighed i forbindelse med fertilitetsbehandling, men også at vise den med nuancer. Nuancer der afspejler, at det ikke er en sort hvid rejse, hvor lykken kun findes i at blive forældre. Line og Mads blev ikke forældre til egne børn, men livet går videre – og de skal nu finde en vej sammen.

Der er en vej i livet uden egne børn

Fertility Care anbefaler disse essentielle redskaber, for den permanent ufrivilligt barnløse er:

Redskaberne står stærkest og har bedst grobund, hvis de går hånd i hånd med, at omverdenen får viden om og indsigt i, hvad det vil sige at være permanent ufrivillig barnløs. Ensomhed og social isolation ændres bedst, når vi kan tale sammen på tværs af mødre, ikke-mødre, fædre og ikke-fædre. Det er ikke kun den permanent ufrivilligt barnløse, der skal klædes på, det samme skal omverdenen, søster, bror, venner, forældre, arbejdskolleger.

Læs mere om at være pårørende her.

Vejen som permanent ufrivillig barnløs kan være svær at få øje på. Der er endnu ikke mange fortællinger, eller kurs udstukket, der viser en retning, når forældreskabet udebliver. Hvor vejen for børnefamilier sammenlignet, har en asfalteret 4 sporet motorvej.  – Og godt hjulpet på vej af de sociale kontekster det udløser, af alt fra mødregrupper, institutioner, traditioner, etc. Line og Mads står overfor friheden til selv at vælge en vej i livet. En frihed de ikke ønskede, men den er der – og det bliver også et af perspektiverne, til at gribe livet igen, når livet uden egne børn skal redefineres. 

Herfra Fertility Care en stor tak til tilrettelægger Jannik Iuel-Castenskiold Krarup & holdet bag “Når storken flyver forbi” og vigtigst af alt Jannie, Steffen, Sabrina, Bo, Mads, Line og Channie. I har været med til at belyse ufrivillig barnløshed og set fra foreningens perspektiv vigtigheden i uddannelse, rådgivning og viden til fagprofessionelle, par og den enkelte i de psykiske aspekter af fertilitetsbehandling – både under og efter barn eller ej. 

Vi støtter et meningsfuldt liv med eller uden børn



Når fokus på psyken giver resultater

I 2019 indgik Rigshospitalets enhed for gentagne graviditetstab i et forskningssamarbejde med Catherine Daverne fra Soullab. Et forskningsprojektet der gik ud på at undersøge betydningen af meditation og mindfulness overfor enhedens patienter.

Forsøget viser bl.a. at meditation og mindfulness virker og at metoderne reducerer stress signifikant. Også i situationer, hvor det ikke er muligt at ændre adfærd eller undgå stressoren.

Læs mere om forsøget her.

Meditation og mindfulness forløb hos Fertility Care

I Videnscentret Fertility Care ønsker vi at støtte den enkeltes psykiske ve og vel under og efter fertilitetsbehandling. For mange er fertilitetsbehandling forbundet med en uundgåelig stress påvirkning, som vi gerne vil være med til at reducere og gerne med mestringsredskaber til den enkelte. Vi har derfor valgt at indgå et samarbejde med Catherine Daverne.

Til efteråret vil vi med Catherine ved roret, udbyde forløb i mindfulness og meditation.

2 Nyhedsbreve

Meld dig til vores nyhedsbrev og få besked når forløbene bliver tilgængelige på vores hjemmeside.

Er du fagprofessionel og gerne vil vide mere om forskningsprojektet, så tilmeld dig vores nyhedsbrev for fagprofessionelle og få besked når forskningsartiklen bliver publiceret.

Vejen som solomor kan være ekstra ensom

I går kunne vi på DR1 endnu engang følge de syv danskere, som alle har udfordringer med at blive forældre. I serien ”Når storken flyver forbi” følger vi i 4 afsnit, tre par og en solo kvinde helt tæt i deres fertilitetsbehandlings forløb.

Serien sætter fokus på det stigende problem med nedsat frugtbarhed, som er den mest hyppige kroniske sygdom blandt 25-45 årige i Danmark og mere udbredt i denne aldersgruppe end bl.a. diabetes, astma, psykisk sygdom og kræft.

At være i fertilitetsbehandling kan give dybe sår på sjælen. Mange får symptomer på stress, angst og depression og oplever denne periode, som en eksistentiel livskrise med mange svære tanker og følelser, tab og sorg.

I gårsdagens afsnit fulgte vi bl.a. Channie, som er single kvinde i fertilitetsbehandling. Siden 2007 har det i Danmark været tilladt at yde fertilitetsbehandling til solomødre. Solomødre er kvinder, der af forskellige grunde har valgt at forsøge at få et barn alene uden en partner. Ofte er årsagen til dette valg, at kvinden ikke har mødt partnerne hun vil dele livet med og grundet kvindens faldende fertilitet, vælger at forsøge på egen hånd. I Channies tilfælde er det en kombination af dette og sygdommen Endometriose.

At træffe beslutning om at blive solomor og dermed gennemføre en krævende fertilitetsbehandling på egen hånd, indebærer ofte store eksistentielle overvejelser. Det kan for mange være svært at dele med omverdenen, og mange kvinder føler sig derfor ensomme i deres forløb, både under og efter – barn eller ej. 

Channie fortæller i afsnittet om, hvordan hun efter nøje overvejelser har valgt at fortælle det til sine nærmeste venner, og hvordan det, at dele det med andre, har haft positiv indvirkning på følelsen og oplevelsen af ensomhed.

Netværk for solomødre

Er du nuværende eller kommende solomor og har du også lyst til at dele dine oplevelser, tanker og følelser med andre solomødre, så har du mulighed for at deltage i vores netværksgrupper for solomødre.

Læs mere om vores netværk for solomødre og tilmeld dig her. 

 

Podcast om overvejelser og udfordringer

Du kan også finde inspiration i podcasten ‘Et andet liv’, i episode 20# taler Abelone Tholstrup Stein med Anne Sofie Hansen om at gå solomor-vejen og de mange overvejelser og udfordringer, der er knyttet til den vej. Lyt med på en inspirerende rejse om at gå solomor vejen. Lyt med på Anne Sofies  overvejelser, der er forbundet med at gå vejen alene, men også om Anne Sofies etiske overvejelser knyttet til dobbelt donation, da hun når dertil. En afgørende ledetråd for Anne Sofie har været accept. Lyt med og hør hvad der ligger bag…

Vidste du at hver 4. mand i Danmark har nedsat sædkvalitet? 

I mandags kunne vi på DR1 følge syv danskere, som alle har udfordringer med at blive forældre. I serien ”Når storken flyver forbi” følger vi i 4 afsnit, tre par og en solo kvinde helt tæt i deres fertilitetsbehandlings forløb.

Serien sætter fokus på det stigende problem med nedsat frugtbarhed, som er den mest hyppige kroniske sygdom blandt 25-45 årige i Danmark og mere udbredt i denne aldersgruppe end bl.a. diabetes, astma, psykisk sygdom og kræft.

At være i fertilitetsbehandling kan give dybe sår på sjælen. Mange får symptomer på stress, angst og depression og oplever denne periode, som en eksistentiel livskrise med mange svære tanker og følelser, tab og sorg.

Nogle af de psykosociale konsekvenser, som første afsnit giver os et indblik i er, hvordan det kan påvirke en mand, når det er hans nedsatte sædkvalitet, som er grund til infertiliteten.

Nedsat sædkvalitet kan bl.a. medvirke til lavt selvværd og til en følelse af mindre maskulinitet, skyld og skam. Forskning viser endvidere, at mænd kan reagere kraftigerer psykisk, når barnløsheden skyldes dem.

Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på denne psykiske konsekvens af nedsat sædkvalitet, som ofte er et stort tabu for mange mænd og som derfor ikke får italesat eller accepteret de svære tanker og følelser.

Men kære mand, du er ikke alene!  

Ca. hver 4. mand i Danmark har rent faktisk nedsat sædkvalitet og mandlig infertilitet er årsagen til cirka en tredjedel af alle fertilitetsbehandlinger.

Problemet med den nedsatte sædkvalitet er altså et udbredt problem, og undersøgelser viser, at årsagen i høj grad skyldes skadelige stoffer i miljøet, genetik eller medfødte defekter og derfor ikke har noget som helst med mandighed eller impotens at gøre.

Du kan læse mere om parforholdet og mandens rolle i fertilitetsbehandling på vores hjemmeside her.

Hvis du har brug for rådgivning eller samtale er du også velkommen til at kontakte os i telefonrådgivningen, hvor du har mulighed for gratis, anonyme samtaler. Se mere her.

 

Forfatter psykoterapeut Mille Duzenius

 

Når storken flyver forbi

Det er ikke alle parforhold, der resulterer i et kærlighedsbarn.

Stort tak til DR og de par, som har valgt at invitere os med indenfor under den rå og barske rejse det er at gå i fertilitetsbehandling gennem flere år. DR har gennem 3 år fulgt en række danskere, der kæmper for at blive forældre. Vi i foreningen følger med på sidelinjen og i særdeleshed Jannie og Steffen, da vi kender fra deres rejse.

Læs med her, hvor Steffen deler sine tanker med os om ufrivillig barnløshed, livet og meget mere.

 

Du har mulighed for at følge med i serien her:

https://www.dr.dk/drtv/serie/naar-storken-flyver-forbi_197398

Vi giver serien vores varmeste anbefalinger. Den viser på fineste vis de mange nuancer – og set i Fertility Care’s perspektiv – de mange psykosociale aspekter fertilitetsbehandling berører.

Der er ingen opskrift på, hvordan du som permanent ufrivillig barnløs skal leve

Cristina er permanent ufrivillig barnløs. Cristina Archetti er også, professor ved Institutt for medier og kommunikasjon på Universitetet i Oslo. Hun har netop skrevet en bog om de permanent ufrivilligt barnløse og om de manglende fortællinger….om stilheden omkring de mænd og kvinder, der ikke bliver forældre.

Bliv inspireret af interviewet med hende her.

Vi håber i samarbejde med Cristina Archetti og den norske forening Andre Veier – Foreningen for permanent barnløse at kunne invitere Cristina til Danmark og få hende på egen hånd til at præsentere sin bog og arbejdet med den.

Indtil da kan bogen købes Amazon or Routledge.

 

 

Hvor langt skal du gå for at blive gravid og hvordan fastholder du dig selv og dine værdier i fertilitetens rutsjebanetur?

Vi kan på det varmeste anbefale denne artikel “The Fertility Outcome No One Talks About. I thought I wanted kids. It turned out it wasn’t that simple

Vi bad Runa Egeskov, om at give artiklen et par ord med på vejen.

“Jeg kan relatere til alt, der står i den! Det var nøjagtig de følelser, tanker og celler, der bevægede sig i mig dengang, jeg selv valgte at sige stop (for nu). – Og jeg er endnu ikke gået tilbage til behandling.”

Runa valgte selv at sige stop efter fem behandlinger, fordi hun havde mistet sig selv. Det førte til en masse refleksion og eftertanke om, “hvad nu hvis ikke jeg bliver mor?“. Her fandt hun, det hun længtes efter – roen i sig selv – og stadig med drømmen om et barn i behold.

Artiklen stiller blandt andet spørgsmålstegn ved fertilitetsbehandling og identitet. Hvor langt skal du gå for at blive gravid og hvordan fastholder du dig selv og dine værdier i fertilitetens rutsjebanetur? 

Tryk nedenfor for at læse artikel. 

Vi drømmer om at gøre en forskel for barnløse i Danmark!

Vi er gået sammen for at forene vores drømme og stå stærkt i feltet for en ny agenda inden for ufrivillig barnløshed i Danmark. Vi har skabt en ny forening – Videnscentret Fertility Care – en platform for både dig, der prøver eller har prøvet på at blive forælder, og dig, der sidder på den anden side af bordet som fagperson.

Abelone drømmer om at vise  den permanent ufrivillig barnløse mand og kvinde, at der er et liv med både mening, fylde og masser af kærlighed uden egne børn.

Mille drømmer om at skabe terapeutisk støtte til den enkelte og parret i fertilitetsbehandling. En støtte, som kan være med til at opretholde livskvalitet under forløbet og medvirke til, at den enkelte kommer ud som et  helt menneske efter endt behandling. 

Tina drømmer om, at alle danske fertilitetsklinikker – offentlige som private – tilbyder støttende samtaler som en hel naturlig del af fertilitetsbehandlingen.

Sammen drømmer vi om gennem foreningens arbejde at støtte et meningsfuldt liv med eller uden børn.

Udover os tre på billedet her, har vi etableret et team af yderst kompetente og engagerede folk, som alle har budt ind med kompetencer, erfaringer og hjerte for feltet. Se resten af holdet her.

Vi har etableret Videnscentret Fertility Care, fordi vi savnede at blive lyttet til og hørt som hele mennesker, da vi selv stod midt i forløbet, og som fagperson savnede vi redskaber og vejledning til at rådgive og facilitere et sammenhængende forløb.

Vi glæder os til at høre fra dig, hvis du vil være med, enten som frivillig, medlem, strategisk samarbejdspartner, underviser eller noget helt fjerde?!

 

Kærlig hilsen

Alle os fra Fertility Care

 

Læs mere om de involverde kræfter her:

Bestyrelse

Sekretariat

 

 

 

 

 

 

 

Hvorfor denne forening?

Ufrivillig barnløshed er den mest udbredte sygdom blandt kvinder mellem 20 og 40 år. WHO har anerkendt den, som en kronisk sygdom på linje med f.eks. diabetes. Hver 5. Mand herhjemme er barnløs og hver 10. kvinde bliver ikke mor, eller får det antal børn hun ønsker sig.

Gruppen af ufrivilligt barnløse er derfor stor, når det drejer sig om ikke at lykkes med at blive forældre. Årsagerne bag ufrivillig barnløshed er mange, ligefra sygdom, ulykke, alder – til livets tilfældigheder.

Konsekvenserne af den ufrivillige barnløshed, kan være store. Ensomhed og  social isolation er gennemgående parametre. Med reaktioner som depression, stress og sygemeldinger. Oftest ser vi, at reaktionerne bliver større og mere gennemgribende over tid.

Hos Fertility Care tager vi hånd om den de psykosociale aspekter af ufrivillig barnløshed under og efter fertilitetsbehandling barn eller ej. Vi arbejder for, at støtte den enkeltes psykiske ve og vel, gennem uddannelse og rådgivning af fagprofessionelle, par og den enkelte.

Corona/Covid-19 indflydelse på vores arbejde

Midt i lanceringen af Fertility Care dukkede Covid-19 op og satte sine spor. Vores arbejde med foreningen har, som så mange andre, måtte ændre kurs. Helt konkret blev arbejdet med hjemmesiden udskudt, fordi andre essentielle og livsvigtige opgaver skulle prioriteres. Foreningens strategi blev berørt, herunder det “fysiske møde” i form af kurser, konferencer, etc., men også på andre forventede indsatser og opgaver, har vi måtte ændre retning. Det til trods, så har vores mission og engagement ikke ændret sig. Vi brænder for at gøre en forskel for de ufrivilligt barnløse og permanent ufrivilligt barnløse i dette land – og har glædet os til at komme i luften med foreningen her.

Vi ved, at mange er blevet påvirket af Covid-19 – og på mange forskellige områder. Overordnet er en vis form for utryghed og usikkerhed.

Set fra vores perspektiv, har fertilitetsbehandlinger landet over været lukket ned. Krisen har påvirket klinikkerne og deres ansatte, der ikke har kunne levere det, som er livsvejen for dem. Patienterne har måtte sætte deres behandling i bero eller helt stoppe et forløb. Altsammen noget, der har kunne fremme uvished, frustration og frygt i lyset af et “ur der tikker”.

Vi håber med foreningens mange tilbud og telefonrådgivning at kunne imødekomme dine reaktioner på Covid-19 og være med til at hjælpe dig på vej, både under og efter fertilitetsbehandling. Barn eller ej.

De bedste hilsner

Alle os fra Fertility Care

Vi er meget mere…

‘Portrætter’ er en kort fortælling om enkelt individer, alle berørt eller i berøring med barnløshed. Læs med og se, hvad vi har til fælles på tværs og hvor vi hver især er unikke. 

Hvad end du arbejder med, hvor end du bor, om du er mand eller kvinde, i parforhold eller single, ja – så har vi alle følelser til fælles. Vi frygter, vi frustreres, vi glædes, vi udfordres, vi mister, vi håber, vi elsker…  

Gå på opdagelse og se hvad der binder os sammen på tværs.