Kan du bruge pause i fertilitetsbehandling til noget konstruktivt?

Står du overfor en pause i fertilitetsbehandlingen pga. Covid-19 og/eller fordi din fertilitetsklinik holder sommerferielukket?

 

Så har du måske svært ved at finde sommerhumøret, og du føler måske en øget sårbarhed, ensomhed, utryghed, uvished, stress og/eller angst, som kan være vaskeligt selv at håndtere.

 

Det er vigtigt, at du anerkender alle de svære tanker og følelser, som melder sig – og søger den nødvendige hjælp og støtte som netop du har brug for til at håndtere dem.

 

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling kan være en stor både psykisk og fysisk belastning, så det betyder meget at du passer godt på dig selv – og netop bruger sådanne tvungne pauser i fertilitetsbehandlingen til noget konstruktivt.

 

Det er vigtigt at øve dig i ”fredstid”, så du er godt rustet til ”krigstid” (fx når fertilitetsbehandlingen er i gang og tingene bliver svære).

 

Gode råd til at bruge pausen i fertilitetsbehandlingen til noget konstruktivt:

  • Åbenhed: Vær så åben som du føler du kan være omkring din situation, og tal med andre om hvad du gennemgår. Enten familie, venner, fagprofessionelle og/eller opsøg andre i samme situation som dig.
  • Sociale arrangementer og relationer: Øv dig i at finde en god balance mellem at være social med familie, venner og kollegaer – og husk at det er okay at sige fra!
  • Arbejd med dine tanker: Skriv dine tanker og følelser ned. Det skaber et break i forhold til de automatiserede tanker. Automatiserede tanker har det nemlig med at forstørre tingene og gøre det hele lidt for sort/hvidt. Når du skriver dine tanker og følelser ned, så får du et mere nuanceret billede af, hvordan du i virkeligheden har det – og allervigtigst, hvad du har brug for.
  • Arbejd med dine følelser: Husk at der ikke findes rigtige eller forkerte følelser! Følelser er sværest at håndtere, hvis du ikke vil mærke og anerkende at du har dem. Forsøg at rumme det du mærker i kroppen, og husk at du langt fra er alene om at have det sådan.
  • Taknemmelighed: Hav fokus på det, som er meningsfuldt i dit liv og dyrk det! Øv dig i at føle taknemmelighed over de mennesker og omstændigheder i dit liv, som er værd at være taknemmelige for. Udforsk din spiritualitet eller tro på din helt egen måde, hvis det føles rigtigt for dig.
  • Gå på opdagelse i dig selv: Sæt tid af til at tænke tanken, tale med din eventuelle partner eller dine nærmeste om, hvad livet kan byde på hvis barnet ikke kommer. Livet bliver hurtigt sort/hvidt, når det handler om at prøve at blive gravid og blive forældre. Det er ikke alle, der går fra fertilitetsbehandling med et barn. Det er det, som alle frygter – men de færreste tør at tale om det. Tag hul på snakken i små portioner, for derigennem at tage lidt luft ud af den store frygt-ballon, som angsten for ikke at blive forældre er.
  • Grænser: Sæt tid af til at tænke igennem/mærke efter, hvad der er din/jeres grænse i forhold til fertilitetsbehandling. Det vil være værdifuldt, at du/I har forholdt dig/jer til grænsen, hvis I skal igennem mange forsøg og behandlingerne ikke lykkes. Det betyder, at du/I tager ansvar for din/jeres egen situation. At forholde sig til grænsen vil også gøre det muligt at flytte den på et senere tidspunkt, da ejerskab for grænsen ligger hos dig/jer.
  • Vær kærester: Prioriter din eventuelle partner og jeres parforhold. Sæt kærlighedsliv og kærestetid på dagsordenen og vær intime sammen. Sørg for at få gode oplevelser og grin mere sammen! Tal om andet end barnløshed og behandling.
  • Hav det sjovt: Hav fokus på at få mere liv ind i livet. Det vil sige: Prøv at leve dit liv så fuldt og godt som du overhovedet kan på trods af din nuværende situation. Du har selv indflydelse på, hvordan du vælger at leve med din nuværende livsomstændighed – og det er vigtigt at huske på i en tid, hvor rigtig meget er ude af din kontrol.

 

Se derfor pausen som en mulighed for at forbedre dig bedst muligt ved at:

  • Tage ansvar for dig selv, finde ud af hvad du selv kan gøre og hvad du kan uddelegere til andre.
  • Lære din nuværende livsomstændighed at kende på godt og ondt.
  • Skaffe dig de rigtige mentale redskaber, hjælp og støtte til når behandlingen starter igen.
  • Bede om en hjælpende hånd fra de rigtige mennesker, på de rigtige tidspunkter når tingene bliver svære.
  • Tage dig tid til at nyde livet undervejs i din proces, og få øje på nye sider af dig selv og din eventuelle partner.
  • Blive bevidst om din egen grænse. Hvor langt kan og vil du gå for at opnå drømmen om ønskebarnet?

 

Husk at der er et meningsfuldt liv til alle – både med eller uden barn.

 

Fertility Cares gratis støtte og rådgivning

Har du brug for yderligere mental hjælp og støtte til at finde mere ro i pausen fra fertilitetsbehandlingen, så tilbyder Fertility Care gratis støtte og rådgivning til dig på vores tlf. 60140787 . Tjek vores åbningstider på siden her

 

Du kan også udfylde vores kontaktformular på hjemmesiden, og så vil du blive kontaktet af en af vores dygtige rådgivere indenfor 48 timer i hverdagene.

 

Kontakt os, hvad end du har på hjertet! Ingen tanker og følelser er forkerte! 

 

Læs mere om Fertility Cares gratis rådgivning og kontaktmuligheder her.

 

VI ØNSKER DIG EN FANTASTISK SOMMER – PAS GODT PÅ DIG SELV ☺

 

Øget sårbarhed ved sommerferielukning og pause i fertilitetsbehandlingen

Måske har du lige sendt eller skal til at sende mange patienter på pause i fertilitetsbehandlingen, fordi din klinik snart holder sommerferielukket?

 

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling kan i sig selv være en stor både psykisk og fysisk belastning for de berørte, og det kan derfor være virkelig hårdt at udsættes for tvungne pauser oveni.

 

Det kan være ekstra svært for dine patienter med en sommerpause, især hvis de i løbet af det seneste år i forvejen har oplevet ændringer og udsættelser i fertilitetsbehandlingen pga. Covid-19. Disse tvungne pauser og ekstra ventetider kan sætte dem under et stort pres, fordi det biologiske ur tikker.

 

Dine patienter føler måske en øget sårbarhed, ensomhed, utryghed, uvished, stress og/eller angst, som kan være vanskeligt selv at håndtere.

 

Det er vigtigt, at dine patienter anerkender alle de svære tanker og følelser, som melder sig. Men måske har de brug for hjælp og støtte til netop dette.

 

Ekstra ventetider grundet Covid-19 og sommerferielukning

Medierne har haft et stort fokus på de længere ventetider ift. fertilitetsbehandlinger i offentligt regi grundet Covid-19, og det påvirker selvfølgelig både jer som behandlere og patienterne.

 

Vi ved at mange af jer sundhedsprofessionelle har haft et ekstra hårdt år. Måske har I været en del af det vigtige Corona-beredskab? Måske har I haft ekstra travlt med flere patienter end normalt? Måske har I selv været syge med Corona eller haft kollegaer der har været ramt – og derfor har I måske oplevet øget travlhed? Måske har I ikke oplevet de store ændringer ift. ventetider, men derimod oplever I måske en øget sårbarhed hos jeres patienter ift. sommerferiepausen?

 

Hvis I sommetider føler at tiden er knap ift. at tage hånd om patienternes mentale sundhed i forbindelse med fertilitetsbehandlingen pga. travlhed og sommerferielukning, så fortvivl ikke!

 

Hjælpen til at håndtere de mentale udfordringer ift. nedlukningen og dermed den ekstra ventetid er netop lige her hos os i Fertility Care. Vi tilbyder gratis telefonrådgivning og kontaktformular til mental støtte af både kvinder, mænd og deres pårørende.

 

Derudover er Fertility Care også et videnscenter med gratis artikler, viden, forskning, inspiration og gode råd både til jer som sundhedsprofessionelle og til jeres fertilitetspatienter. Alt dette med fokus på den mentale sundhed indenfor fertilitetsverdenen.  

 

Fertility Cares gratis støtte og rådgivning

Hos Videnscentret Fertility Care tilbyder vi gratis støtte og rådgivning til alle berørt af ufrivillig barnløshed på vores tlf. 60140787 . Tjek vores åbningstider.

 

Man kan også udfylde vores kontaktformular på hjemmesiden, og blive kontaktet af en af vores dygtige rådgivere indenfor 48 timer i hverdagene.

 

Læs mere om Fertility Cares gratis rådgivning og kontaktmuligheder her, og hjælp os med at sprede budskabet!

 

Vi ønsker at støtte og styrke alle i berøring med ufrivillig barnløshed – både før, under og efter fertilitetsbehandling.

 

Fertility Cares vision er at mental sundhed bliver en naturlig del af fertilitetsbehandlingen i fremtiden.

Vores mission er, at der er et meningsfuldt liv til alle – med alle uden børn.

 

Ufrivilligt barnløse går ofte ned med stress og depression, men får ingen hjælp

Debatinlæg skrevet til Politiken Maj 2021 af Videnscentret Fertility Care’s direktør Abelone Tholstrup Stein.

Illustration af Politikens tegner Anne-Marie Steen Petersen.

I fonden Videnscentret Fertility Care nikkede vi samstemmende, da Venstre for nylig kom med sit udspil til forbedret fertilitetsbehandling til ufrivilligt barnløse. For der er i den grad brug for at sætte ind på området. I Danmark er ufrivillig barnløshed den hyppigste sygdom blandt kvinder og par i aldersgruppen 25-44 år. Hvert 10. barn kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling. Hver 5. mand bliver ikke far, og hver 10. kvinde får ikke børn eller det antal, hun drømmer om.

Principielt bakker vi både op om en behandlingsgaranti, om flere behandlingsforsøg og om muligheden for at få betalt fertilitetsbehandling til barn nummer to. Initiativerne vil uden tvivl lette det psykiske pres på manden og kvinden, der kæmper for at blive forældre.

Intet fokus på de menneskelige konsekvenser

Venstres udspil har dog én væsentlig mangel. Nemlig fokus på de psykiske og sociale konsekvenser ved selve fertilitetsbehandlingen. Den psykiske belastning er ikke kun forbundet med lange ventetider, og den mindskes ikke alene ved at tilbyde flere behandlinger. Der vil stadig være en psykisk og fysisk belastning forbundet med fertilitetsbehandling, og der vil fortsat være mange, som i sidste ende ikke bliver forældre.

For mange er selve rejsen rå og brutal, når det handler om at lykkes med det, som Jakob Ellemann-Jensen på sin Facebook-side kalder »det største i livet«, nemlig at blive forældre. Det er en voldsom belastning for den enkelte at være i en årelang uvished og bekymring for ikke at lykkes med en billet til samfundets fællesskaber af mødregrupper, institutioner og kulturelle traditioner, hvor børn er adgangen.

Mange oplever social isolation, sorg, depression og angst. Et svensk studie har tidligere vist, at 15 procent af de kvinder, der var i fertilitetsbehandling, havde angst. Det samme gjaldt 5 procent af mændene. Men trods de alarmerende tal har vi stort set ingen landsdækkende fokus på de menneskelige konsekvenser ved fertilitetsbehandling.

Flere forsøg – større risiko for depression

Når Venstre foreslår at fordoble antallet af gratis reagensglasforsøg (IVF behandling) fra tre til seks, bakker vi naturligvis op, men vi slår samtidig alarm. En forøgelse af antallet af behandlinger bør gå hånd i hånd med støtte til den psykiske del af ’rejsen’. For flere forsøg vil betyde længere behandlingstid og dermed en potentielt øget psykisk belastning for den enkelte.

Et godt eksempel på, hvad et langvarigt forløb kan betyde, er Rikke. Efter knap ni års fertilitetsbehandling, 32 reagensglasforsøg og fem aborter, er hun stadig barnløs. Rikke er mærket psykisk – men på intet tidspunkt har systemet taget hånd om hendes mentale tilstand. Sådan bør det ikke være, og det bør politikerne få øjnene op for.

Den usynlige sorg 

Som psykolog og sorgforsker Mai-Britt Guldin fra Aarhus Universitetshospital har udtrykt det, så er sorgen over at være ufrivilligt barnløs ofte overset, fordi der ikke er tale om et tab af et barn. Men hvis man gennem lang tid forgæves forsøger at få et barn, er det et håb, som bliver taget fra én gentagne gange. Det giver en belastningsreaktion, som er psykisk udmattende.

Den psykiske belastning, det er ikke at kunne få børn og blive en del af samfundets fællesskaber, udløser ofte en livskrise. Det bør anerkendes på linje med alle andre livskriser.

Stort behov for støtte og rådgivning

Vi kan ikke fjerne den fysiske belastning, der følger med, når man kæmper for at blive forældre, eller den sorg og de mange følelser, der opstår i forbindelse med den ufrivillige barnløshed. Men som patientorganisation inden for det psykosociale aspekt ved vi, at støtte, rådgivning og oplysning kan hjælpe.

Vi mener derfor, at der bør opbygges en fælles viden og forståelse i vores samfund, og vi ved, at de ufrivilligt barnløse vil få stor gavn af at få tilbudt rådgivning og samtaleforløb undervejs i processen – hjælp til selvhjælp, så den enkelte bliver klædt på til at mestre fertilitetsrejsen.

Efter sommerferien tager politikerne hul på forhandlingerne om en ny sundhedsaftale. Vi sender her en opfordring til at sikre et sammenhængende forløb for den enkelte ufrivilligt barnløse – et forløb, hvor der ikke kun er fokus på medicinsk behandling, men også på de psykosociale konsekvenser, der meget ofte følger med. Det vil styrke fertilitetsbehandlingen samt være til gavn for samfundet og for den enkelte mand og kvinde, der rammes af barnløshed.

Link til artiklen i Politiken

Artiklens forfatter Abelone Tholstrup Stein direktør Videnscentret Fertility Care.

Hvordan kan du øge mestringsevnen?

Gode råd skrevet af Fertility Cares rådgivningsteam

 

UFRVILLIG BARNLØSHED ER EN LIVSKRISE

Alle mennesker vil opleve forskellige livskriser i større eller mindre omfang. Ufrivillig barnløshed er i den grad også en livskrise – men en krise som for omverdenen ofte bliver overset, fordi der er tale om usynlige tab og sorg over en mistet drøm om at stifte en familie.

 

At være ufrivillig barnløs og i fertilitetsbehandling kan være forbundet med en kæmpe sorg samt mange andre psykiske og fysiske belastninger, som kan medføre mindsket livskvalitet, social isolation, psykiske og fysiske begrænsninger og pres på både privat- og arbejdslivet. Alt dette kan i værste fald føre til psykiske lidelser som eksempelvis depression, angst og stress, der kan ende ud i sygemeldinger.

 

Det kan være svært for omverdenen at sætte sig ind i livskrisen som ufrivillig barnløs – og dermed kan det også være svært for de berørte at række ud efter hjælp!

 

Det kræver mod, hårdt arbejde og selvansvar at opnå mere ro og overskud i hverdagen, men det er faktisk muligt at have det psykisk godt som ufrivillig barnløs både før og under fertilitetsbehandling, som gravid efter fertilitetsbehandling og som permanent ufrivillig barnløs.

 

MESTRING AF LIVSKRISE – HVAD KAN DU SELV GØRE?

  • Vær åben og ærlig – tal med andre omkring dine tanker og følelser, også de svære!
  • Anerkend din situation og ræk ud efter hjælp og støtte – både psykisk og fysisk.
  • Gør noget dejligt for dig selv hver eneste dag (små som store ting tæller).
  • Taknemmelighedsøvelser (fokuser på det positive i dit liv og dyrk taknemmeligheden i selv de små ting).
  • Husk din søvn (få integreret en god vane for din søvnrytme – stå op og gå i seng nogenlunde samme tid hver dag).
  • Meditation/mindfulness øvelser, hvor du øver dig i at være i nuet (forskning viser at det er stressnedsættende).
  • Yoga eller andre afspændingsøvelser.
  • Vejrtrækningsøvelser (træk vejret ind ad næsen, ned i maven og ånd ud gennem munden).
  • Bevægelse og frisk luft (gåtur i naturen, dans eller andet der føles rart).
  • Massage (dette skaber bl.a. oxytocin i kroppen, som har en beroligende effekt på dit nervesystem).
  • Lyt til musik der kan hjælpe dig med at tillade dine følelser.
  • Kram dig selv eller få et kram af en du holder af.
  • Tal til dig selv, som du ville tale til din allerbedste ven/veninde.

 

Disse gode råd til at øge mestringsevnen og dermed øge livskvaliteten er en form for hjælp til selvhjælp, som kan forebygge mange mentale problematikker. 

 

Måske er du nået til et punkt, hvor du har brug for professionel støtte – hvis dette er tilfældet, er det yderst vigtigt at række ud efter hjælp!

 

Fertility Cares gratis støtte og rådgivning

Ønsker du mental støtte til at øge mestringsevnen og leve et meningsfuldt liv enten som ufrivillig barnløs før eller under fertilitetsbehandling, som gravid efter fertilitetsbehandling eller som permanent ufrivillig barnløs, så tøv ikke med at kontakte Fertility Cares gratis støtte og rådgivning.

 

Ingen tanker og følelser er forkerte! Så kontakt os hvad end du har på hjertet! 

 

Læs mere om Fertility Cares gratis rådgivning og kontaktmuligheder her.

 

Fertility Cares vision er at mental sundhed bliver en naturlig del af fertilitetsbehandlingen i fremtiden. Vores mision er, at der er et meningsfuldt liv til alle – med alle uden børn.

 

Normal graviditet eller risiko for emotionel højrisiko graviditet?

Skrevet af Majken Weirsøe Mogensen, Jordemoder & Master i Sexologi

 

Det vordende fertilitetsbehandlede forældrepar forventes at være lettede over at det er lykkedes at opnå graviditet. Nu kan de gå ud i verden og være ”normalt gravide”, lykkelige, taknemmelige og i udvikling på alle måder, ikke mindst psykologisk set i forhold til forældredannelse og prænatal tilknytning. Men er det helt så ligetil? Nej, nok ikke.

 

Forskningen taler sit tydelige sprog  

Studier konkluderer at gruppen af gravide, der har været gennem fertilitetsbehandling ER følelsesmæssigt sårbare, og derfor peges der bl.a. på at der bør gives mulighed for bl.a. ekstra jordemoderkonsultationer.

 

Paradoksalt nok rapporterer kvinderne at de har et behov for at være normale, men samtidig også et behov for ekstra bekræftelse. French, L. R. M., Sharp, D. J., og Turner, K. M. 2015. Antenatal needs of couples following fertility treatment: a qualitative study in primary care. Warmelink, J. C., Adema, W., Pranger, A., og de Cock, T. P., 2015. Client perspectives of midwifery care in the transition from subfertility to parenthood: a qualitative study in the Netherlands.

 

At overgå fra fertilitetspatient til normalt gravid

Ud fra et fagligt perspektiv kan der med infertilitet og fertilitetsbehandling i bagagen være risiko for emotionel højrisiko graviditet. Der ses en tendens til at det kommende forældrepar tilbageholder eventuelle ambivalente og negative følelser, tanker og handlinger, der kræver tid og fokus fra de sundhedsprofessionelle i svangreomsorgen. Derudover ses specifik angst og sårbarhed efter evt. tidligere mislykkede fertilitetsbehandlingsforsøg (reproduktive tab) og perinatale tab.

 

Det kan for de kommende forældre opleves som kontrastfyldt fra at være tilknyttet fertilitetsklinik, hvor man omtales som patient, måske betegnes som syg og vænnes til målinger, scanninger, kontroller, blodprøver og opfølgninger – til man som gravid i svangreomsorgen ikke længere er patient, men gravide. Man er ikke syg, men normal – og nu forventes man at mærke sin krop, sit ufødte barn og selv henvende sig ved bekymring.

 

Der er behov for at de sundhedsprofessionelle i svangreomsorgen har fokus på fertilitetshistorikken, og kan stille spørgsmål som eksempelvis: Hvordan taler og tænker parret om den fase de har gennemgået? Den sundhedsprofessionelle bør være lydhør overfor angst for at miste og evt. distance til krop og det ufødte barn, dvs. en ikke begyndende tilknytning. Der er behov for at der spørges til eventuelle tidligere reproduktive tab. Hvordan håndterede de egenomsorg og evt. stress gennem livsfasen? Har de fortalt andre om barnløshed, og hvilke reaktioner har det mødt? Hvordan har de det med at være gravide? Er der noget der bekymrer dem? Hvorledes kan vi som sundhedsprofessionelle støtte dem bedst muligt?

 

Gravide efter fertilitetsbehandling beskriver ofte hvorledes det er vanskeligt at håndtere de følelser, der er et vilkår før, under og efter en fertilitetsbehandling. Under graviditeten kan lykken forstyrres af angsten for at miste. En angst der fylder meget. Det gør den for alle gravide – men ofte mere udtalt hos ufrivilligt barnløse. For de vordende forældre er det ubærligt at tænke på, at man kan blive ’slået tilbage til start’. Det kan resultere i, at forberedelserne bliver udskudt af frygt for at stå med børneværelse og barnevogn – men uden barn. Det kan således have en negativ indflydelse på den vigtige tilknytning til det ufødte barn.

 

Behov for yderligere støtte

I et sundhedsfremmende perspektiv ses et behov for at støtte denne gruppe af gravide og deres partnere på langt bedre vis end man gør i dag. Der er et behov for at man i svangreomsorgen anerkender og har fokus på parrenes fertilitetshistorik og får sat ord på de svære følelser. Der er behov for sundhedsprofessionelle, der er uddannet indenfor den psykosociale omsorg i forbindelse med barnløshed og fertilitetsbehandling. Derudover et behov for at man anerkender at en stor andel af de fertilitetsbehandlende er sårbare, og har behov for bedre tid og mere fokus som led i en sundhedsfremmende og forebyggende indsats.

 

Som det er i dag niveauinddeler man gravide i 4 niveauer på baggrund af ”Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen” – se herunder:

Differentiering af svangreomsorgen

Der anbefales en niveaudeling af svangreomsorgen og det tværfaglige samarbejde med henblik på at sikre den gravide den nødvendige støtte og omsorg i forhold til såvel obstetriske som sociale og psykiske risikofaktorer.

Niveau 1 er det basale tilbud om graviditetsundersøgelser, fødselshjælp og barselspleje til kvinder, hvis graviditet vurderes uden øget risiko. 

Niveau 2 indebærer et udvidet tilbud, som kan varetages af de faggrupper, der arbejder inden for svangreomsorgen. Det kan fx dreje sig om tilbud til rygere eller overvægtige. Det kan dreje sig om kvinder med tidligere dårlig fødselsoplevelse eller mislykket ammeforløb, kvinder der venter mere end ét barn eller kvinder med risiko for gestationel diabetes. Der vil her være brug for at tilpasse tilbuddet til kvindens individuelle behov og for at henvise til særlige tilbud, der er etableret i regionen eller kommunen for disse kvinder.

Niveau 3 indebærer et udvidet tilbud, som involverer et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper i sundhedssektoren og/eller tværsektorielt samarbejde med kommunen. Ved sociale, medicinske eller psykologiske problemstillinger af mere kompleks karakter tilbydes den gravide svangreomsorg på dette niveau. Det kan fx dreje sig om kvinder med psykologiske/psykiatriske problemer, eller om kvinder som har nyopståede eller kroniske somatiske lidelser, der fordrer samarbejde med andre speciallæger. Kvinder med sværere sociale problemstillinger af enten økonomisk eller familiær karakter kan desuden have behov for et udvidet tilbud om kontakt til og støtte fra sundhedsvæsenet eller socialforvaltningen. Lokale tværfaglige grupper vil typisk kunne varetage opgaverne på dette niveau i henhold til lov om social service § 49a og sundhedsloven § 123. Se også bestemmelse om skærpet underretningspligt i serviceloven § 153, stk. 1-2. 

Niveau 4 indebærer samarbejde med specialiserede institutioner som fx familieambulatorium, familieinstitutioner og andre behandlingstilbud. Den gravide indplaceres på dette niveau, når der er tale om særlig komplicerede problemstillinger som fx rusmiddelproblemer, svære psykiske/psykiatriske lidelser og/eller alvorlig social belastning, hvor der med høj sandsynlighed vil blive vanskeligheder med tilknytningen mellem mor og barn og varetagelse af barnets tarv.

 

Der tages som det er i dag altså ikke højde for fertilitetshistorik, og der er ikke som udgangspunkt argumenter om at placere Gravid efter fertilitetsbehandling i andet end Gr. 1.

 

Hvordan løser vi det? Der må et yderligere tværfagligt samarbejde til!

 

Der kan peges på forbedringspotentialer i følgende punkter:

  • Systematik ift. evaluering af behandlingsforløb (gentagne graviditetstab, selvvurderet sårbarhed evt. vha. scala). Dette for at kunne videregive det til egen læge og jordemoder.
  • Fokus på overgange imellem fertilitetsklinik, egen læge og svangreomsorgen. Kan udbygges med opkald, korrespondancer ved særligt ”svære” forløb. Dette fremfor patienterne som budbringere.
  • Visitation i Svangreomsorgen kan herefter placere den gravide på det oplagte niveau eller tilbyde særkonsultation.
  • Den enkelte jordemoders evne til at identificere sårbarhed – evt. behov for efteruddannelse.

 

Nyt spændende tiltag

På Odense Universitets Hospital (OUH.), herunder Odense og Svendborg Sygehus, har man i Svangreomsorgen som de første i Danmark valgt med opstart i maj 2021, at tilbyde fertilitetsbehandlede at blive fulgt i en speciel konsultation hos en jordemoder, der har særlige kompetencer vedrørende psykosociale belastninger i forbindelse med barnløshed og fertilitetsbehandling.

 

Det nyoprettede tilbud på OUH. adskiller sig fra de almindelige konsultationer ved følgende:

  • Det første jordemoderbesøg lægges i den helt tidlige graviditet.
  • Her planlægges med udgangspunkt i individuelle behov graviditetens videre forløb, herunder også behov for inddragelse af andre samarbejdspartnere.
  • Der gives tid til at sætte ord på aspekter af barnløshed og dens behandling – for nogle er der behov for at bekræfte ”det normale”, og for andre er der behov for fokus på at styrke mestringsevnen.
  • Der arbejdes med mulighed for brug af virtuelle kontakter i forhold til tryghedsskabelse.
  • Der arbejdes med mulighed for på sigt at være initierende i forhold til netværksdannelse.
  • Konsultationen varetages primært af jordemoder med kompetencer indenfor feltet.

 

Med tilbuddet ønsker man, at sikre den bedst mulige familiedannelsesproces for denne gruppe som led i en sundhedsfremmende og forebyggende strategi.

 

Der vil endvidere blive tilknyttet forskning fra Syddansk Universitet for at kunne monitorere effekt og evaluere tilbuddet, med særligt fokus på om antal af akutte kontakter ændres for gruppen der følges i special konsultationen.

 

Gravid efter fertilitetsbehandling og hvad så!

Skrevet af Majken Weirsøe Mogensen, Jordemoder & Master i Sexologi

 

Er man ligesom alle andre eller er det okay at bede om ekstra omsorg? Bliv klogere på hvad du selv kan gøre for at komme styrket gennem din graviditet, når vejen dertil har været svær.

 

Endelig en positiv test

To streger på en graviditetstest – det er det I har ventet på i en evighed, og nu er resultatet der endelig! I skal: have en baby, være en familie og blive til en mor eller far. Nu er I ligesom alle andre… eller? I fyldes helt sikker til en start med lettelse og lykke, men som tiden går er der risiko for at der langsomt sniger sig ambivalente følelser ind.

 

Der er lavet forskning indenfor området og det viser sig, at særligt kvinder har et stort ønske på den ene side om bare at blive betragtet som helt ”normal” gravid, men har samtidig også et behov for ekstra omsorg.

 

Måske oplever du at have bekymringer og negative følelser og tanker om graviditeten og det kommende forældreskab. Under graviditeten kan lykken nemlig let forstyrres af angsten for at miste. Det gør den for alle gravide – men ofte mere udtalt hos jer, der har været tidligere barnløse. For jer som vordende forældre er det jo ubærligt at tænke på,  at man kan blive ’slået tilbage til start’. Det kan resultere i, at forberedelserne bliver udskudt i frygt for at stå med børneværelse og barnevogn – men uden barn. Det kan således have en uhensigtsmæssig indflydelse på det bånd du skal knytte til dit ufødte barn. Det kan man arbejde med.

 

Tidligere ufrivillig barnløs

Måske har du en forhistorie med tidligere mislykkede fertilitetsbehandlingsforsøg og/eller aborter. Derfor er der ikke noget at sige til, at du med alle dine forsvarsmekanismer forsøger at beskytte dig selv.

 

Alle de her tanker og bekymringer er helt naturlige og derfor er det meget vigtigt, at I fortæller jordemoderen hvordan I har det. Sæt ord på hvad der bekymrer dig. Sig højt ”Jeg er bange for at miste, at mit barn fejler noget, om jeg kan blive en god mor/far, om jeg gør noget forkert i graviditeten så jeg er skyld i at der sker noget”.

 

Nogle gange kan der være behov for henvisning til en psykolog/psykoterapeut i afdelingen, der kan hjælpe jer med at sætte ord på de svære ting. Det kan jordemoderen være behjælpelig med.

 

Det er meget vigtigt, at I bliver hjulpet til at få den bedste tilknytning til jeres lille ufødte barn i maven og får den bedste start på familielivet. Det kan også være en god idé, at jordemoderen får sendt besked til sundhedsplejersken og bede hende tage kontakt til jer, og måske planlægge et graviditetsbesøg så I lærer hende at kende før fødslen.

 

At overgå fra fertilitetspatient til normalt gravid

Det kan også være en kontrast at overgå fra at være fertilitetspatient til at være ”normal” gravid. Du har i en længere eller kortere periode færdedes i en ”fertilitetsverden”, hvor du har været omtalt som patient eller måske syg, og har været vant til kontroller, scanninger, blodprøver og status – til nu at være normal gravid og blot selv at skulle ”mærke din krop” og dit ufødte barn, og selv tage stilling til hvad der er den bedste måde at leve på.

 

Det  kan være svært at være i, og derfor kan du have behov for sparring med fagpersoner lidt oftere end andre gravide. Fortæl derfor din jordemoder hvis det kan gøre dig tryg at hun ringer dig op, giver dig en ekstra tid til at få lyttet hjertelyd eller en snak lidt oftere. Måske har du behov for en tryghedsscanning eller at blive tilknyttet en omsorgs-konsultation. Heldigvis indfinder roen sig for de fleste ofte i takt med at barnet vokser og du kan begynde at mærke liv.

 

Med graviditeten følger ofte også et hav af gener. Giv dig selv lov til at have dårlige dage, det er ikke just romantisk at opleve væske i kroppen, halsbrand, kvalme og træthed.  Selvom du sikkert godt vidste at det var normale gener når du blev gravid, så kan det alligevel ramme dig som et lyntog, fordi man måske opbygger en forventning til at ”når bare jeg bliver gravid, så bliver det hele godt og jeg vil bare være lykkelig”. Du skal vide at næsten alle gravide på et eller andet tidspunkt bliver trætte af graviditeten, og derfor ofte glæder sig til at få sin krop tilbage.

 

Til dig, der er partner til den gravide

Som partner kan det være svært at se din kvinde ændre sig både fysisk og psykisk. Måske har hun dage hvor følelserne sidder udenpå tøjet på grund af graviditetshormoner der raser i kroppen. Det har I måske allerede oplevet tidligere under fertilitetsbehandling, og du kan derfor tænke ”stopper det dog aldrig”.

 

Fortvivl ikke. Der er årsager til det hele, og måske kan det hjælpe at opsøge viden om graviditetens forandringer. Fortæl også din kæreste at hun er smuk i hendes forandring. Giv hende plads og omsorg, og vær gode til at tale om hvordan I har det.

 

Vær modig og find sparring hos dine venner, måske har de oplevet akkurat det samme med deres gravide partnere. Find åndehuller i hverdagen, hvor du får ladet dine batterier op. Der er jer som par, der er projekt baby og så er der DIG!

 

Gåde råd til jer som vordende forældre

  • Hav fokus på at finde tilbage til jer som par. Arbejd med at genfinde hinanden, hvis I føler at I er blevet lidt distancerede til hinanden under fertilitetsbehandlingen. For nogle par er det helt omvendt, og man er blevet endnu tættere og mere fortrolige. Begge ting er helt normale reaktioner på det I har været igennem.

 

  • Sæt tid af til hinanden, det viser at I har intentioner og vil hinanden. Vær intime. Vær gode til at give massage, kys og berøring. At have sex under graviditet er helt okay og skader ikke barnet – tværtimod så kan det lille ufødte barn mærke de gode følelser og hormoner i mor-kroppen. Måske har I ikke lyst, hvilket også er normalt, men erstat da samleje med intimitet og nærhed alligevel.

 

  • Forberedelserne til baby behøver ikke at fylde så meget lige i starten, brug hellere jeres energi på hinanden. Se det som vigtigt, at I er ”stærke” sammen til når baby ankommer og I skal være en familie.

 

  • Tilmeld jer fødselsforberedelse for at få så meget viden som muligt om graviditet, fødsel og barsel. Dermed giver I jer selv mulighed for at få afklaret spørgsmål og spejle jer i andre kommende forældre og deres bekymringer, usikkerhed, forberedelser og glæder.

 

  • Lav en fødeplan sammen med jeres jordemoder, så I får beskrevet hvad der er særligt vigtigt for jer. Det gør at I afstemmer forventninger til hinanden og at jordemoderen I skal føde med kan tage hensyn hvis I har særlige ønsker eller behov.

 

Tillykke med graviditeten – der venter jer en spændende rejse! Husk at brug fagpersonerne omkring jer, de vil jer det bedste.

 

Patientcentreret kommunikation

Skrevet af Aut. Psykolog Yoon Frederiksen

 

Patientcentrerethed

Tidligere har sygdomsforståelse og behandlingsperspektiv på de sundhedsvidenskabelige uddannelser været primært biomedicinsk funderet, hvor den sundhedsprofessionelle formodes at være eksperten med den medicinske viden, implicit heri også er den som har den ”rigtige” viden om patienten.

 

I dag har patient-behandler relationen ændret sig markant, således at patient-behandler relationen er mere ligeværdig og inddragende, men også myndiggørende over for patienten. Det vil sige, at patienten vurderes til at være den som er ekspert på eget liv, og behandler er den medicinske ekspert, der kan give faglig sparring.

 

Grundlæggende for denne forståelse er et bio-psyko-socialt/kulturelt perspektiv, hvor patient og behandler gennem en dynamisk og omsorgsfuld dialog opnår fælles forståelse for sygdom og behandling. Herunder kan pårørende også være en del af relationen, hvormed de også har en stemme i forhold til forståelse af patientens tilstand og behandlingsplan.

 

Der er konsensus om politisk og samfundsmæssigt at man i Danmark skal og bør yde patientcentreret behandling, og der er på de fleste sundhedsvidenskabelige uddannelser indført kommunikationsundervisning i et vist omfang. Pensum bevidner dermed, at de studerende har modtaget undervisning, der fokuserer på patientcentreret behandling.

 

Patientcentreret behandling i praksis

Selvom der er velvillighed og opbakning til at kulturen i sundhedssektoren ændres fra at være ’ekspert-orienteret’ til at være ’ligeværdig og deltager-orienteret’ i relation til patient-behandler forholdet, synes der at være fortællinger om at ’patientcentreret behandling’ forbliver et teoretisk koncept for mange sundhedsprofessionelle, da det kan være svært omsætteligt til at kunne anvende i det daglige virke.

 

Derudover kan der være misforståelser og fejlopfattelser af, hvad det vil sige at agere patientcentreret. Eksempelvis at den sundhedsprofessionelle skal fralægge sig sin medicinske grundviden. At man skal give patienten ret i alt dét han eller hun siger. Eller at man som sundhedsprofessionel skal acceptere alle de krav patienten stiller, som f.eks. udførelse af bestemte undersøgelser eller opstart af behandlinger – og derved afholder sig fra at beskæftige sig med patientcentrerethed.

 

Patientcentreret behandling har vist en positiv effekt på færre lægebesøg og indlæggelser, og det vil også sige en positiv effekt på økonomien. Det giver således mening at arbejde patientcentreret. Derudover rapporterer patienter større tilfredshed med behandling, hvis de har oplevet mødet med sundhedsvæsenet som patientcentreret – at der er taget udgangspunkt i deres livssituation.

 

Definition af patientcentrerethed

Definitionen af patientcentrerethed har gennem tiden varieret en smule. 

 

Review af Scholl et al. (2014)

I et nyere systematisk review af Scholl et al. (2014) analyserede de 417 studier med en kontekst analyse, for at integrere de forskellige definitioner af patientcentrerethed. 

 

De fandt frem til en model der består af ’grundlæggende principper’ for patientcentrerethed, ’elementer’ som understøtter patientcentrerethed og til sidst ’aktiviteter’ som udmøntes i konkret patientcentreret adfærd, som resulterede i 15 dimensioner i alt.

 

Principperne som grundlæggende for patientcentrerethed er: 

  1. Behandler karakteristik; Det vil sige en måde at agere på over for patienten, som f.eks. empatisk, respektfuld, autentisk og med medicinsk grundviden og ekspertise på området.
  2. Behandler-patient relationen; Et partnerskab som er karakteriseret ved tillid og omsorg.
  3. Patienten som unikt individ; At hver person har individuelle behov, præferencer, værdier, følelser, overbevisninger, bekymringer, idéer og forventninger.
  4. Det biopsykosociale perspektiv; Anerkendelsen af personen som et helt menneske biologisk, psykologisk og socialt set.

 

Review af Castro, Van Regenmortel, Vanhaecht, Sermues & Van Hecke (2016)

Et andet review fra 2016 (Castro, Van Regenmortel, Vanhaecht, Sermues & Van Hecke, 2016) analyserede forskellen på begreber der ofte bliver brugt synonymt, men som har meget forskellige oprindelser – patient deltagelse, patient myndiggørelse og patientcentrerethed.

 

Deres definition på patientcentrerethed er følgende: En biopsykosocial tilgang og attitude til personen, hvis formål er at yde individualiseret behandling baseret på respekt og myndiggørelse. Det fordrer patient deltagelse og en patient-behandler relation præget af gensidig tillid, følsomhed, empati og delt viden.

 

Det synes altså at definitionen af patientcentrerethed ud fra ovenstående eksempler og opsamlede definitioner har mere lighed end forskellighed.

 

Hvordan kan man så træne en patientcentreret tilgang?

Patientcentreret kommunikation forudsætter patientcentrerethed som defineret ovenfor, hvor patientcentreret kommunikation er ét af de grundlæggende aspekter som manifesterer og tilvejebringer patient deltagelse og myndiggørelse. 

 

Der findes som nævnt flere forskellige modeller på, hvordan man konkret kan arbejde med patientcentreret kommunikation som klinisk metode. Overordnet set handler patientcentreret kommunikation om træning i at undersøge samt forstå og rumme patienten ift. sundhed og sygdom – herunder overbevisninger og social kontekst. Derudover handler det om, at nå frem til en fælles forståelse og fælles beslutning vedr. behandling, og hvilke roller henholdsvis patient og behandler har i forhold til den behandlingsplan man er blevet enige om.

 

Patientcentreret kommunikation som klinisk metode er grundlæggende indenfor hele det medicinske arbejdsfelt, og skal således opfattes som en grundlæggende kompetence, der skal læres og trænes på lige fod med andre kernekompetencer indenfor anvendt medicin.

 

Patientcentreret kommunikation er medafgørende for kliniske vurderinger og ræsonnemt, beslutningstagning og valid diagnosticering – og hermed efterfølgende behandlingstilbud. Det kræver således gode kommunikative egenskaber – dem vi definerer patientcentrerede kommunikative egenskaber – at kunne spørge ind til, indfange, nuancere, beskrive og systematisere patientens subjektive oplevelser og fortællinger. 

 

Ud fra denne forståelse handler det således ikke ”kun” om, at tilføje kommunikation som en komponent til den kliniske samtale, men snarere at transformere samtalen til i sig selv at være en klinisk metode baseret på principperne for patientcentrerethed, som metodisk tager udgangspunkt i de komponenter der muliggør patientcentreret behandling. Brugen og træning af Calgary-Cambridge modellen er et eksempel på kommunikationstræning i en patientcentreret tilgang.

 

Tips til en vellykket patientcentreret samtale

  • Vær fokuseret; Så du opfanger signaler fra patienten om, hvordan han/hun har det.
  • Vær lyttende; Ret opmærksomheden på det patienten siger, eller prøver at sige. Vær ikke bange for at sætte ord på det, som du tror patienten tænker eller føler.
  • Skab tillid; Gentag eller opsummér undervejs i samtalen hvad patienten har sagt, så patienten mærker at du har lyttet. Udvis empati ved at ”spejle” det som er svært for patienten.
  • Skab rum; Hold korte pauser, så patienten har tid til at fordøje og forstå den information du giver – eller får tid til at rumme den følelse han/hun sidder med. På den måde skaber du også plads til at han/hun får mulighed for give dig vigtige informationer om sig selv – som måske kan have betydning for den behandling I tilrettelægger.
  • Bered patienten; Hvis du skal give patienten en svær besked, så forbered patienten med et ”warning shot” – som f.eks. ”Resultatet af prøverne er desværre ikke som vi håbede…” – PAUSE – derefter fortælles konkret hvad prøverne viste.

 

Vigtigst er, at patient-behandler relationen er ligeværdig og inddragende – således at patienten føler sig som ekspert på eget liv og behandler er den medicinske ekspert, der kan give faglig sparring. På denne måde sikrer man en patientcentreret tilgang til behandlingen.

 

Fertilitetsbehandling og den psykiske belastning

Vi har leget med overskriften i DJØF bladet (lavet overstregning), med det formål at tydeliggøre, at fertilitetsbehandling i sig selv er psykisk belastende og kan give pres på jobbet. De seneste uger har DI og DJØF været ude og sætte et vigtig fokus på ventetider i forbindelse med fertilitetsbehandling. I den sammenhæng vil vi som patientorganisation gerne slå et slag for det psykiske perspektiv under og efter fertilitetsbehandling barn eller ej som resultat.

 

DI har i Berlingske Tidende sat fokus på de lange ventetider på fertilitetsbehandling og lagt op til behandlingsgaranti til ufrivilligt barnløse. Læs artiklen her.

DJØF har sat fokus på de lange ventetider og dets påvirkning på arbejdsmarkedet. Den enkeltes effektivitet og trivsel i forbindelse med fertilitetsbehandling. Læs artiklen her.

 

Et væsentligt perspektiv i denne debat er, at fertilitetsbehandling er en psykisk belastning uafhængigt af lange ventetider. Det er klart, at længden er lig med stigning i sårbare problematikker. Undersøgelser viser at efter allerede et års fertilitetsbehandling udviser 15% af kvinderne depressive symptomer.  Fertilitetsbehandling er en både fysisk og psykisk belastning. Lange ventetider er med til at øge belastningen og bliver du ikke forældre til slut, hvilket mange ikke gør,* så bliver livskrisen et livsvilkår, hvor bearbejdelse af sorgen er afgørende for at håndtere livsvilkåret permanent ufrivillig barnløs. 

Det er derfor vigtigt i debatten om lange ventetider (og om antal af forsøg, der skal tilbydes fra offentlig side), at vi får sat fokus på de generelle psykiske aspekter af fertilitetsbehandling og ufrivillig barnløshed, som kan have alvorlige konsekvenser hos den enkelte og samfundet i form af stress og depressioner og i forlængelse heraf sygemeldinger.

Heldigvis skal der ikke meget til for at oprette en psykisk balance i forbindelse med fertilitetsbehandling og efter. Viden, rådgivning og støttende samtale kan hjælpe de fleste på vej. Hjælp til selvhjælp kan være med til at sikre, at den psykiske sårbarhed i forbindelse med fertilitetsbehandling ikke når et kritisk niveau. 

 

Evidensbaseret viden, rådgivningstelefon & støttende samtaleforløb

Videnscentret Fertility Care er sat i verden for at bidrage med gratis evidensbaseret viden, rådgivning og samtaleforløb til at styrke den enkelte mand og kvinde i livskrisen. Hvad end det ender med en forældre titel eller ej! Vores vision er, at det psykosociale felt bliver en naturlig del af fertilitetsbehandling. Læs mere her om vores ønske om at definere en ny agenda inden for ufrivillig barnløshed og permanent ufrivillig barnløshed og vise vejen til et meningsfuldt liv med eller uden egne børn. 

 

 

*Hver 5. mand bliver ikke far. Hver 10. kvinde bliver ikke mor eller får det antal børn hun ønskede.

Europæisk spørgeskemaundersøgelse af mænd og infertilitet


Videnscentret Fertility Care ønsker større fokus på mænd og ufrivillig barnløshed, hvorfor vi bakker op om denne undersøgelse. 

Der kommer heldigvis mere og mere fokus på mænds rolle i forbindelse med ufrivillig barnløshed, i hvert fald hvad angår det fysiske. Men vi mener også, at der bør være et større fokus på mænds mentale helbred i forbindelse med infertilitet – lige så vel som hos kvinder. Der er stadig meget arbejde forud på dette punkt, og det er netop den mentale sundhed i forbindelse med ufrivillig barnløshed, som vi kæmper for hos Fertility Care.

 

Spørgeskema undersøgelse til infertile mænd

Fertility Care støtter derfor op om undersøgelser omkring mænd og infertilitet, så vi kan blive klogere på området. Bag denne spørgeskema undersøgelse står MRHI (Male Reproductive Health Initiative). MRHI er et globalt samarbejde dedikeret til at fremme videnskaben og udøvelsen af mandlig reproduktiv medicin. Undersøgelsen er støttet af ESHRE (European Society of Human Reproduction and Embryology) og udføres i samarbejde med Fertility Europe, som er en paraplyorganisation for europæiske patient organisationer, der arbejder med infertilitet. 

 

 

Spørgeskemaet henvender sig til mænd, som på egen krop har oplevet infertilitet.

Vi håber, at du som mand vil deltage i undersøgelsen og samtidig bidrage til, at vi kan få øget fokus på mænd i forbindelse med barnløshed. Det tager kun ca. 3 min. at udfylde spørgeskemaet.

Er du fagprofessionel? Så håber vi, at du vil sprede budskabet og opfordre dine mandlige fertilitetspatienter til at deltage i undersøgelsen.

 

Find spørgeskemaet HER.

 

Fertility Care støtter og rådgiver omkring dit mentale helbred

Fertility Cares gratis støtte og rådgivning er også for mænd berørt af ufrivillig barnløshed – både før, under og efter fertilitetsbehandling, barn eller ej.

 

Det kan både være dig som infertil mand, men også dig hvor det er din partner der er infertil. Eller måske er både du og din partner det der kaldes uforklarlige barnløse. Ligegyldig hvad årsagen til barnløsheden er, så kan der være mange svære tanker og følelser på spil – også som mand!

 

Giv os et kald! Læs her hvordan. 

 

Når vreden tager over

Skrevet af Fertilitetsrådgiver, Psykoterapeut og tidligere Fertilitetssygeplejerske Tina Sandager

 

Svære følelser

Når man kæmper med barnløshed i alle dets aspekter, så følger der i perioder ofte mange svære og tunge følelser med.

 

Nogle følelser har man typisk nemmere ved at deale med end andre. Nogle følelser er også nemmere at sige højt og give udtryk for end andre. Det handler til dels om vores opdragelse samt den kultur vi er vokset op i og er en del af til dagligt.

 

Vrede er naturligt

Vi ved af erfaring, at vrede kan være en af de svære følelser at håndtere. Vrede følger næsten altid automatisk med sorgen, kontroltabet og magtesløsheden over ikke at kunne få et barn på naturlig vis. Vi ved også, at den vrede mange mærker, ikke altid bliver forløst på en hensigtsmæssig måde. Det kan give problemer af forskellig art. Mere om det lidt senere.

 

Du ved sikkert allerede at vrede er en helt naturlig følelse. Vrede er en del af vores naturlige og medfødte grundfølelser, som man kalder det. Det vil sige, at vrede er udviklet og har fulgt med som en del af den menneskelige evolution, fordi den er utrolig vigtig for vores overlevelse. Vrede i den rene og naturlige form har en stærk iboende overlevelseskraft, som skal hjælpe os med at sætte sunde grænser for os selv – både fysisk og psykisk. Vrede sætter os i stand til at beskytte os selv og andre imod trusler og farlige situationer.

 

Forskellen mellem mænd og kvinder

Mænd og kvinder håndterer typisk deres vredesfølelser lidt forskelligt i den livssituation som ufrivillig barnløshed udgør. Nogle kvinder kan have tendens til i højere grad at maskere deres følelser af vrede som noget andet. Dette kan skyldes mange ting, bl.a. frygten for at blive opfattet som ”hysteriske” eller ”furieagtige”. Maskeret vrede kan vise sig som fx frustration, skuffelse eller følelsen af ”sårethed”.

 

Mænd har generelt lidt nemmere adgang til deres vrede i den mere ”rene form”. Det er mere acceptabelt i vores kultur. Mænd bliver sjældent opfattet som ”hysteriske” eller andet når de lufter deres vredesfølelser. Mænd mærker typisk vrede når de oplever magtesløsheden omkring  deres barnløshed. Altså det faktum, at man ikke kan løse problemet selv eller finde svarene på hvad barnløsheden skyldes. Mange mænd oplever også stor magtesløshed omkring det faktum, at de ikke kan beskytte deres kvindelige partner i forhold til den fysiske del af fertilitetsbehandlingen og at de ikke kan løse problemet med sorgen og ked-af-det-heden som hun gennemgår – og måske giver mere åbent udtryk for end han gør.

 

Vrede og ufrivillig barnløshed

Hvis du synes at det er svært at give udtryk for den rette mængde vrede omkring din ufrivillig barnløshed, i den rette situation og på det rette tidspunkt – så er du langtfra alene!

 

Måske har du oplevet at det er de forkerte det er gået ud over – fx din partner, din ven/veninde, dine forældre, kollegaer eller måske personalet på fertilitetsklinikken, og at du bagefter har brugt lang tid på at føle skyld og dårlig samvittighed.  

 

Vi ved at nogle kan have svært ved at give udtryk for vrede på fertilitetsklinikken, fordi man kan være bekymret for om det går ud over ens behandling.

 

Andre igen projicerer deres vrede over på personalet på klinikken, fordi det er for svært selv at tage ansvar for at håndtere alle de svære følelser.

 

Skjult vrede

Måske er du en af dem som ikke føler dig vred, men i stedet tit oplever at du bliver frustreret – det er bare et pænere ord for vrede. Måske har du svært ved at sætte de rigtige ord på din vrede og mærker i stedet skuffelse, som er ukommunikeret vrede. Eller måske føler du dig tit såret over andres adfærd i forhold til dig, hvilket er indadvendt vrede.

 

Hvordan forløser du vreden mest hensigtsmæssigt?

Det er vigtigt, at du har fokus på hvordan du oplever og håndterer følelsen af vrede omkring din nuværende livssituation, og at du øver dig i at have et godt og naturligt forhold til den side af dig selv. 

 

Det er også en rigtig god idé, at øve sig i at forløse vreden via kroppen – især hvis du mærker at din vrede ikke skyldes noget en anden har gjort eller ikke gjort, sagt eller ikke sagt – men at din vrede i stedet handler om kontroltab, sorg og magtesløshed som din livssituation har udløst.

 

Man kan forløse vreden via kroppen på mange måder – nogle har godt af at boksetræne, andre har nok i at gå en tur i højt tempo. Andre igen har brug for at finde et stille sted i naturen og råbe/skrige sin vrede ud. Du skal finde den måde der virker bedst for dig!

 

Når du giver dig selv lov til at være vred på en sund måde, så får du adgang til betydeligt mere livskraft og energi – end hvis du maskerer dine vredesfølelser som ovennævnt. Du kan nemmere mærke og sætte sunde grænser for dig selv, i dit parforhold og i dine øvrige relationer. Du bliver bedre til at kommunikere klart og tydeligt – også i forhold til de fagprofessionelle, som du måske er omgivet af i øjeblikket.

 

Videnscentret Fertility Care har bidraget til ny podcast

Lyt med på den nye podcast ‘Lægen & Ønskebørnene’, hvor fertilitetsklinikken IVF-Syd står bag.

Medstifter af Fertility Care, tidligere fertilitetssygeplejerske, psykoterapeut og fertilitetsrådgiver Tina Sandager fortæller i 3. episode om de mange psykiske aspekter af ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling.

Er du fagprofessionel, selv i behandling, pårørende, arbejdsgiver, ven eller familiemedlem, så lyt med. Du får et grundigt og nuanceret billede af, hvad det vil sige at være ufrivillig barnløs og gennemgå fertilitetsbehandling.

Du kan finde podcasten her og den enkelte episode her.

God lytte fornøjelse! 

 

Vi er blevet godkendt, som medlem af RådgivningsDanmark

Videnscentret Fertility Care er blevet godkendt som medlem af brancheforeningen RådgivningsDanmark.

RådgivningsDanmark er en  forening for gratis, sociale rådgivningstilbud. Foreningens vision er, at gratis, social rådgivning  til mennesker i vanskelige livssituationer er let tilgængelig og af højeste kvalitet.

Læs mere om RådgivningsDanmark 

Som medlem af RådgivningsDanmark arbejder man derfor løbende med kvalitetsudvikling af  eget rådgivningstilbud gennem deltagelse i faglige netværk og videndeling med andre  rådgivningstilbud.  

RådgivningsDanmark tilbyder desuden en akkrediteringsordning for rådgivningstilbud, som får  et kvalitetsstempel, hvis de lever op til en række fælles kvalitetsstandarder. Fertility Cares rådgivning arbejder hen imod at blive klar til akkreditering.  

Hvad er akkreditering? 

RådgivningsDanmarks historie og  akkreditering 

I Danmark findes der ingen regulering eller minimumskrav til de gratis, sociale rådgivningstilbud, som tusindvis af mennesker kontakter hver dag. På den baggrund har det i  flere år været et ønske fra kvalificerede rådgivningstilbud at få en brancheforening, som  kunne samle organisationerne og sikre og løfte kvaliteten i den gratis, sociale rådgivningsbranche. I 2014 blev RådgivningsDanmark formelt stiftet. 

RådgivningsDanmark tilbyder et rådgivningsfagligt fællesskab samt en akkrediteringsordning  for rådgivningstilbud, som får et kvalitetsstempel, hvis de lever op til en række fælles  kvalitetsstandarder. Akkrediteringsordningen består overordnet af to elementer – en kvalitetsmodel og en  akkrediteringsproces. Begge dele lægger sig tæt op ad andre offentlige og statslige  akkrediteringsmodeller i Danmark, mens kvalitetsmodellens indhold er udviklet specifikt til  sociale rådgivningstilbud. 

 

Vrede fertilitetspatienter

Skrevet af Fertilitetsrådgiver, Psykoterapeut og tidligere Fertilitetssygeplejerske Tina Sandager

 

Vrede er naturligt – også som ufrivillig barnløs

Når man kæmper med ufrivillig barnløshed i alle dets afskygninger, så er vrede en af de følelser som mange har problemer med at håndtere hensigtsmæssigt.

 

Vrede er en helt naturlig grundfølelse som alle mennesker har i sig som en stærk iboende kraft, der skal hjælpe os til at beskytte os selv og vores nærmeste imod farer og sætte sunde fysiske og psykiske grænser for os selv. Vrede er en af de helt naturlige sorgfølelser, og det er meget forskelligt hvordan vreden føles og hvordan man lader den komme til udtryk.

 

Nogle mennesker er gode til at mærke vreden i den rene form, og er ofte også gode til at italesætte tydeligt og præcist hvad de er vrede over og hvad de godt kunne tænke sig skulle være anderledes. Men rigtig mange undertrykker eller maskerer deres vredesfølelser, og så giver det nogle helt andre udfordringer både i kommunikationen med de fagprofessionelle, i andre sociale relationer og ikke mindst for personen selv.

 

Forskellen mellem mænd og kvinder

En del kvinder har tendens til ubevidst at maskere deres vredesfølelser, så vreden i stedet kommer ud som fx frustration, skuffelse eller en følelse af ”sårethed”. Alle tre ting er andre ord for vrede. Kvinder maskerer i højere grad end mænd deres vredesfølelser – det er betinget af flere faktorer som bl.a. opdragelse og den kultur man indgår i til daglig.

 

Mænd har generelt lidt lettere adgang til vreden i den mere rene form. Det er generelt også mere socialt acceptabelt at mænd viser vrede end når kvinder gør det. Nogle kvinder kan også være optaget af, hvordan de bliver opfattet af omgivelserne hvis de åbenlyst viser vrede. Nogle kvinder kan være bange for at blive opfattet som ”hysteriske” eller ”furieagtige” – eller man kan føle, at man udstiller sin følelse af kontroltab.

 

Mænd bliver typisk vrede når de oplever at føle sig magtesløse. Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling medfører ofte en meget stor følelse af magtesløshed og meningsløshed. Dertil kommer det faktum, at mange mænd føler sig magtesløse i forhold til ikke at kunne beskytte deres partner mod alt det som barnløshed og evt. fertilitetsbehandling medfører – både fysisk og psykisk.

 

Hvordan oplever du vrede patienter?

Hvis du i dit arbejde er i berøring med mennesker ramt af sorg og krise over ikke at kunne få børn på naturlig vis – så kender du sikkert til, at dine patienter/klienter er vrede, frustrerede og/eller skuffede over hele deres situation. Måske kommer de følelser også til udtryk overfor personalet/behandleren (dig).

 

Jeg har personligt mødt mange fagprofessionelle på fertilitetsklinikkerne, der fortæller om udfordringer med vrede patienter – mænd som kvinder. Mange synes det kan være rigtigt svært at håndtere det og det kan føles som et uretfærdigt angreb, når man gør sit bedste for at udføre sit arbejde så godt som muligt. 

 

Så hvad stiller man op med de vrede patienter/klienter? Både dem som viser vreden åbenlyst og dem som du oplever, viser deres vrede mere skjult – måske som kritik, rugende tavshed, diffuse anklager, generel utilfredshed, gentagne beklagelser eller andre måder.

 

Måske oplever du, at blive virkelig vred eller frustreret på din patient/klient indeni dig selv. 

 

Måske oplever du, at du begynder at gøre dig ekstra meget umage og bøjer og strækker dig i alle mulige retninger for, at imødekomme patienten og for at undgå vredesudbrud eller utilfredshed.

 

Måske begynder du at undgå netop den vrede patient eller du oplever, at du er begyndt at slække lidt på kvaliteten/tiden/indholdet af din pleje/behandling – fordi du føler, at du bliver behandlet uretfærdigt. 

 

Uanset hvad din indre respons er på dine patienters vrede, så kan det være godt at få kigget det efter i sømmene og få det frem i lyset. Det er en rigtig god ide at du vender det med dine kollegaer, og at I sammen får kigget på jeres forskellige tilgange til de vrede patienter.

 

Bud på, hvordan du kan håndtere vrede patienter

Her kommer mine bud på, hvad du og dine kollegaer kan gøre i mødet med den vrede patient.

 

Fortæl patienten hvad du registrerer og hav samtidig en god og åben øjenkontakt – og et kropssprog hvor du viser, at du er oprigtigt interesseret i at få gang i en konstruktiv dialog.

 

Fx ved at spørge på følgende måder: 

 

”Det er min opfattelse at du virker vred, frustreret osv. Har jeg ret i det?”

 

”Jeg har en fornemmelse af, at årsagen til at du ofte er skuffet over…., har klaget over…., er utilfreds med…. måske skyldes at du er vred. Er det rigtigt?”

 

”Jeg synes du har virket anspændt og været mere kort for hovedet de sidste par gange du har været her…..er det fordi du er vred over noget?”

 

Når patienten – forhåbentligt – lader dig ”komme indenfor” og svarer dig tilbage, så er det en god idé at du ”bliver i mødet” med ham/hende. Det vil sige, at du øver dig i at blive i øjenkontakten og stille åbne og afklarende spørgsmål til det som patienten siger – også selvom det er kritik af dig og/eller klinikken. Nogle gange kan kritikken jo være helt berettiget ☺

 

Du skal naturligvis have fokus på dine egne grænser, og det skal du kommunikere ud på en god og tydelig måde undervejs i samtalen, hvis det bliver nødvendigt.

 

Du hjælper din patient utroligt meget ved at vise, at du godt tør tale med ham/hende selvom han/hun er vred. Du hjælper også din patient ved at kalde de diffuse og projicerede følelser som fx skuffelse og sårethed ved deres rette navn. Der er utroligt meget empowerment i at opdage når man får projiceret sin vrede ud på sine (måske uforskyldte) omgivelser. Det giver en øget selvindsigt hos patienten, som øger hans/hendes mestringsevne. 

 

Der meget god livsenergi for alle os mennesker i, at have en god og sund kontakt til vores vrede. Vi bliver bevidste om vores grænser og vores behov, og vi kan dermed nemmere kommunikere det ud til vores omgivelser.

 

Vrede kan forløses sundt og naturligt via vores krop – og hvis det virker naturligt i samtalen kan du spørge ind til hvordan personen normalt håndterer vrede. Et godt supplement kan være forskellige kropslige udfoldelser som fx løbeture, gåture, boksetræning eller finde sig et roligt og uforstyrret sted i naturen og råbe det ud. Der er mange mestringsstrategier, og personen skal selvfølgelig finde frem til det som virker for ham/hende.

 

Det er altid godt at fortælle, at det er helt almindeligt hvis man oplever vrede og at det stort set rammer alle der går igennem ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling. Det skaber meget ofte ro og en følelse af at være ”normal og rigtig”. Noget vi alle sammen har brug for at føle.

 

Vi ønsker at gøre en forskel for ufrivilligt barnløse!

Hvem er vi?

Videnscentret Fertility Care er en forholdsvis nyetableret velgørende fond, og ombord er mange års erfaring og kompetencer indenfor fertilitetsverdenen.

Fonden består af en flok passionerede personer, som på hver deres måde har stiftet bekendtskab med ufrivillig barnløshed. Alle med personlig og/eller faglig erfaring som bl.a. coaches, terapeuter, læger, sygeplejersker, jordemødre, psykologer, sexologer og forskere. Fælles for os alle er, at vi brænder for at gøre en forskel for den enkelte berørt af barnløshed.

Læs mere om holdet bag Videnscentret Fertility Care under ”OM OS” på hjemmesiden her. 

Vi arbejder på tværs af personlige erfaringer og faglig viden indenfor fertilitetsbehandling. Vi samler viden og erfaring fra nogle af de bedste på feltet både herhjemme og i udlandet, og tilstræber dermed en evidensbaseret tilgang. 

 

Hvem henvender vi os til?

Vi henvender os til både mænd og kvinder før, under og efter fertilitetsbehandling – både til dem der er blevet forældre og til dem der er permanente ufrivillige barnløse. Vi ønsker at støtte og rådgive dig, der prøver eller har prøvet på at blive forælder. Dette gør vi bl.a. ved at tilbyde rådgivning, netværksgrupper og viden. Vi rådgiver også pårørende til ufrivillige barnløse.

Derudover henvender vi os til dig som fagprofessionel i berøring med ufrivillig barnløshed, hvor vi tilstræber at inspirere dig med viden, nyheder, redskaber, uddannelse, foredrag og andet godt til dit arbejde med ufrivillige barnløse. Vi tror på at vi sammen står stærkest, og vi ønsker derfor også at skabe dialog og samarbejde på tværs af alle faggrupper.

 

Fertility Cares mission og vision

Fælles for os alle hos Fertility Care er, at vi ønsker et langt større fokus på de psykosociale konsekvenser af ufrivillig barnløs i Danmark, om det udmønter sig i børn eller permanent ufrivillig barnløshed. Vi ønsker at støtte et meningsfuldt liv.

Vores mission er, at der skal være et meningsfuldt liv til alle, med eller uden børn.

Vores vision er, at støtte og rådgivning skal blive en naturlig del af fertilitetsbehandling i fremtiden.

På nuværende tidspunkt fokuserer samfundet mest på de fysiske årsager til ufrivillig barnløshed, og lægevidenskaben er rigtig dygtige til netop dette i Danmark. Hos Fertility Care ønsker vi dog at se på hele mennesket, hvilket betyder at der skal fokus på både krop og psyke i forbindelse med fertilitetsbehandling.

Hos Fertility Care er vores vigtigste opgave, at klæde den enkelte ufrivillige barnløse på til at mestre fertilitetsrejsen. Hjælp til selvhjælp. Dette ønsker vi at gøre gennem viden, uddannelse, støtte og rådgivning til både den enkelte, par og fagprofessionelle. 

Vi arbejder altså for at støtte de psykiske og sociale aspekter af ufrivillig barnløshed i forbindelse med fertilitetsbehandling. 

 

Læs mere om Videnscentret Fertility Cares arbejde, vision og mission på hjemmesiden her.

 

Vigtige takter i fertilitetsverdenen

Flere fertilitetsklinikker og andre aktører tilbyder nu mental støtte og rådgivning i forbindelse
med fertilitetsbehandling – og der skal lyde en kæmpe respekt herfra, fordi at I er med til at
løfte denne vigtige opgave overfor patienterne.

Det er til stor glæde for os hos Videnscentret Fertility Care at se disse positive takter i
fertilitetsverdenen, fordi vores vision netop er at mental rådgivning og støtte skal blive en
naturlig del af fertilitetsbehandlingen fremover.

Mest udbredte sygdom med alvorlige konsekvenser
Ufrivillig barnløshed er den mest udbredte sygdom blandt kvinder mellem 20 og 44 år.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har anerkendt den som en kronisk sygdom på lige fod
med andre kroniske sygdomme som diabetes, kræft, psykiske sygdomme og
hjertekarsygdomme. Faktisk overgår ufrivillig barnløshed hyppigheden af disse andre
kroniske sygdomme. Hvert 10. barn i Danmark kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling. Hver 5. mand
herhjemme er barnløs, og hver 8. kvinde bliver ikke mor eller får det antal børn hun ønsker
sig.

Årsagerne bag ufrivillig barnløshed er mange – lige fra sygdom, ulykke, alder, lav sædkvalitet,
lav ægreserve osv. – til livets tilfældigheder.

Konsekvenserne af ufrivillig barnløshed kan være store, som eksempelvis ensomhed, social
isolation, sorg, depression, stress, nedsat livskvalitet og sygemeldinger. Vi ser oftest at
reaktionerne bliver større og mere gennemgribende over tid.

Hvorfor er mental støtte vigtigt?
Når man er ufrivillig barnløs og i fertilitetsbehandling er man oftest under et voldsomt pres,
både fysisk og psykisk. Man får hormoner i form af piller og sprøjter, og man overlader
drømmen om ønskebarnet til videnskaben. Dette kan medføre enorm kontroltab, uvished og
sårbarhed. Man oplever mange op- og nedture, og man kæmper ofte med svære tanker og
følelser som eksempelvis ensomhed, tristhed, sorg, jalousi, vrede, magtesløshed og/eller
stress. Oftest har man behov for hjælp og støtte til at håndtere alt dette.

Det at være i fertilitetsbehandling påvirker altså både krop og psyke. Det er yderst vigtigt for
den enkelte, for parholdet og for samfundet generelt, at der tages ansvar for og passes på de
berørtes psykiske sundhed. Ellers kan det betyde sygemeldinger og nedsat livskvalitet.

 

Derfor mener vi hos Fertility Care, at der skal tages hånd om patienternes mentale helbred i
forbindelse med fertilitetsbehandling, og det skal være let tilgængeligt for alle.
Vores mission er, at der skal være et meningsfuldt liv til alle både før, under og efter
fertilitetsbehandling – med eller uden børn, og for mange er det nødvendigt med mental
hjælp og støtte for at nå derhen.

Vi arbejder for, at støtte den enkeltes psykiske ve og vel gennem rådgivning og
uddannelse af både fagfolk, par og den enkelte.

Hos Fertility Care er vores ypperste opgave, at klæde den enkelte ufrivillige barnløse på til at
mestre fertilitetsrejsen: Hjælp til selvhjælp. Den opgave kan vi løfte ved at supplere
fagprofessionelle i berøring med barnløshed: Praktiserende læger, gynækologer,
fertilitetslæger, sygeplejersker, jordemødre, sundhedsplejersker og flere.

De nye takter i fertilitetsverdenen er derfor et vigtigt skridt på vejen mod et meningsfyldt liv
med eller uden børn. Vi støtter i den grad op om disse tiltag med mental støtte og rådgivning
til patienter i forbindelse med fertilitetsbehandling – og vi står klar til at hjælpe og rådgive,
hvis andre både private og offentlige fertilitetsklinikker samt andre aktører er klar til at følge
trop!

Læs her hvad Videnscentret Fertility Care kan tilbyde fertilitetsklinikker og andre
fagprofessionelle samt hvordan du kontakter os.

Sorg er naturlig og nødvendig – også i forbindelse med ufrivillig barnløshed

Som ufrivillig barnløs bliver man ofte mindet om den store sorg og det tab, der er forbundet med en mistet drøm om at stifte en familie. Det gør man bl.a. når omgangskredsen bliver gravide og får børn, til barnedåb, konfirmationer, studenterfester osv. 

Som permanent ufrivillig barnløs vil man løbende gennem livet blive mindet om sorgen, eksempelvis når familie og venner får børnebørn.

Det kan være virkelig hårdt igen og igen at blive konfronteret med sådan en sorg, som kan være vanskeligt for omverdenen at sætte sig ind i, fordi der er tale om et usynligt tab.

”Hvis man gennem lang tid forsøger at få et barn, er der et håb, som bliver taget fra én gentagne gange. Det giver en belastningsreaktion, som er meget udmattende.” siger Mai-Britt Guldin, der er psykolog og sorgforsker ved Aarhus Universitet.

Definitionen af sorg er alt for snæver. Sorgen over at være ufrivillig barnløs bliver ofte overset, fordi der ikke er tale om et menneskeligt tab udtaler psykolog og sorgforsker Mai-Britt Guldin i et interview til Kristeligt Dagblad. Læs hele artiklen omkring sorg fra Kristeligt Dagblad her (kun abonnement).

Sorg er individuelt og kan komme i mange afskygninger, og dette understreger vigtigheden i at vi lærer vores sorg at kende.

Sorg er et grundvilkår for os mennesker. På et tidspunkt i vores liv kommer vi alle i berøring med sorgen. Langt de fleste af os vil prøve at miste nogle eller noget vi har kært, som vi elsker og næsten ikke kan forestille os, at vi kan leve uden! Men livet skal gå videre og vi skal helst leve hele livet som hele mennesker – derfor sørger vi og det skal vi give plads til!

I Fertility Care er det vores faglige og personlige erfaring, at når man giver plads til sin sorg og arbejder med den, så er det muligt at opnå en øget mestring af hele den livskrise det er, at være ufrivillig barnløs.

Sorgens tunge og pinagtige følelser er naturlige og vigtige. Sorgens følelser har nemlig til formål at forandre os og gøre os i stand til at leve forandrede liv. Sagt med andre ord, at leve livet med ændrede livsvilkår.

Det betyder, at der foruden alt det tunge og svære, også er en indbygget power i sorg. En power til at forandre både udsyn og indkig. Udsyn til verden udenfor en selv, ens nære relationer og omgangskreds i det hele taget. Indkig til ens indre i forhold til måder at være i verden på, værdier og livsvalg – og meget ofte en forøget evne til empati, tolerance, forståelse og omsorg for andre mennesker efterfølgende.

Sorg er altså naturligt og nødvendigt for at komme igennem en eksistentiel livskrise som ufrivillig barnløshed vitterligt er. Det er vigtigt, at vi får udbredt viden om sorgen og dens natur i befolkningen generelt når det handler om ”usynlige reproduktive tab” som barnløshed i alle dets aspekter indeholder. 

Derfor arbejder vi hos Videnscentret Fertility Care for at skabe politisk opmærksomhed på området. Vi kæmper for lige adgang til støtte og rådgivning til alle i berøring med ufrivillig barnløshed.

Læs her hvordan du kontakter os, hvis du har behov for hjælp og støtte både før, under og efter fertilitetsbehandling – barn eller ej.

 

Påvirker corona dit fertilitetsforløb?

Covid-19 og forlængende restriktioner 

 

Oplever du ændringer i din fertilitetsbehandling pga. corona, fordi din fertilitetsklinik måske er lukket eller tager færre patienter ind lige i øjeblikket? 

 

Eller er du på anden vis ekstra udsat i denne tid?

 

Ufrivillig barnløshed kan være forbundet med en kæmpe sorg, som medfører mange svære tanker og følelser der kan være vanskelige selv at håndtere. 

 

Når samfundet i snart et år har været lidt i undtagelsestilstand og restriktionerne gang på gang forlænges, så kan det sætte ekstra skub i bekymringer og frustrationer omkring fremtiden og især omkring din situation som ufrivillig barnløs. 

 

Du er ikke alene. Det hjælper at dele.

 

Hos Fertility Care sidder vi altid klar med lyttende ører og/eller hvis du ønsker konkrete redskaber og råd til bedre håndtering af netop din situation.

 

Du kan kontakte os hvis du blot har et enkelt spørgsmål eller hvis du har behov for en længere samtale. Du bestemmer selv indholdet.

 

Måske ved du ikke helt præcis hvad du gerne vil tale eller spørge om, men du føler dig muligvis alene og sårbar – og kan bare mærke at du har brug for nogen at snakke med. 

 

Det er lige præcis det vi er her for! Vi tager udgangspunkt i din situation og det der fylder hos dig når vi taler sammen. 

 

Kontakt os, hvad end du har på hjertet! Ingen tanker og følelser er forkerte!

 

Læs her hvordan du kontakter os.

 

 

Julen kan rumme mange følelser…


Er du én af dem, der pga. Covid-19 har oplevet ændringer i din fertilitetsbehandling, eller på anden vis udsat i denne tid?

 

Er der mon pause i din fertilitetsbehandling lige nu, fordi din fertilitetsklinik holder julelukket?

 

Så har du måske svært ved at finde julehumøret, og du føler måske en øget sårbarhed, ensomhed, stress og angst.

 

Det er vigtigt, at du anerkender alle de svære tanker og følelser, som melder sig. Måske har du brug for hjælp og støtte til at håndtere dem.

 

Husk at vi tilbyder gratis støtte og rådgivning på vores tlf. 60140787 hver tirsdag kl. 13-15 og fredag kl. 9-11 også i hele december måned. Vi står klar til at tale med dig, om alt hvad der fylder. 

 

Du kan også udfylde vores kontaktformular her på hjemmesiden, og så vil du blive kontaktet af en af vores rådgivere indenfor 48 timer.

 

Julen kan være en skrøbelig tid

Julen er hjerternes fest og for de fleste en dejlig tid, fyldt med en masse hyggelige traditioner som man har taget med sig helt fra barndommen.

 

Men julen er også en tid hvor vi meget tydeligt mærker den familie som vi er en del af – på godt og ondt. Her samles vi ekstra meget med vores kære. 

 

Hvis store dele af din familie og venner har overhalet dig indenom med familieforøgelser, betyder julen måske også mere samvær med en masse børn.

 

Når man kæmper for at få et barn og drømmer om selv at lave sin egen lille familie, så kan det være rigtig hårdt at se på alle de andre som har børn. Netop fordi det minder dig om hvad du selv ønsker, men ikke har.

 

Derudover betyder julen også at vi nærmer os et nyt år, hvor vi ofte gør status over det forgangne år. Måske har du oplevet mange skuffelser måned efter måned, eller endda år efter år – og derfor gruer du måske for et nyt år. 

 

Et nyt år med en masse håb og drømme. Det er vigtigt at holde fast i netop dette.

 

Husk at der er et meningsfuldt liv til alle med eller uden barn. Måske har du brug for hjælp og støtte til at nå derhen.

 

Kontakt os, hvad end du har på hjertet! Ingen tanker og følelser er forkerte!

 

Vi ønsker dig og dine kære en rigtig glædelig jul samt et fantastisk og lykkebringende nytår.

 

Kærlig hilsen 

Alle os i Fertility Care

 

 

 

 

Foredrag med Preben Kok om magtesløshed

Foredrag hos Lægeforeningen i København, ved forfatter og tidligere sygehuspræst, Preben Kok

Er du fagprofessionel og i berøring med ufrivillig barnløshed?

Vil du vide mere om magtesløshed, både din egen og den du kan møde hos de ufrivillige barnløse?

KOM TIL FOREDRAG MED PREBEN KOK

Tidligere sygehuspræst, forfatter, sjælesørger og supervisor Preben Kok inspirerer i dette foredrag på nærværende og livgivende vis om både din egen og dine patienters magtesløshed.

I samarbejde med Lægeforeningen afholder vi Gå-Hjem-foredrag i Lægeforeningens lokaler på Østerbro, København.

Grundet Covid-19 er der begrænset antal pladser, så tilmeld dig allerede i dag.

Læs mere om foredraget og tilmeld dig her.

Masser af mening som barnløs



Tekst af Morten Rosenstand Eriksen

Der findes lige så mange barnløse – eller barnefri – mennesker i Danmark, som der findes årsager. Nogle fravælger bevidst børn, mens andre må indse, at det bare ikke kan lade sig gøre.

Personligt er jeg – sammen med min hustru – det, man kalder »permanent ufrivilligt barnløse« efter et ni år langt forløb. Der blev lukket en dør for altid efter store fysiske og psykiske prøvelser, op- og nedture, operationer og tusindvis af kroner smidt efter bare den mindste mulighed for, at det skulle lykkes. På den måde er det trods alt med fornemmelsen af, at der ikke kan gøres mere, at vi åbnede en anden dør – til et liv uden børn.

Tusindvis af par har stået i den samme situation, og det taget i betragtning er det bemærkelsesværdigt så lidt, de positive historier om permanent barnløse fylder i den offentlige debat eller bevidsthed. Det er bemærkelsesværdigt så lidt trøst, der er at finde, selvom det at få børn ikke er en mulighed eller et valg for alle.

For mig gør det i den forbindelse ikke nogen forskel, om man er frivilligt eller ufrivilligt barnløs; uanset baggrunden for, at man ikke har børn, og uanset om det er resultatet efter årevis af mislykkede forsøg eller et bevidst valg, er det en livsbetingelse, noget der definerer ens liv.

Man har nogle andre kort på hånden, som man må få det bedste ud af. Man mister ikke evnen til at involvere sig, arbejde, læse, elske, bruge sig selv og nyde livet. Man får nogle muligheder til gengæld for, at man ikke oplever forældreskabet.

Alligevel ser det ud til, at man som barnløs enten er dømt til livslang medlidenhed eller fordømmelse.

Medlidenheden møder man, når f.eks. DR sender »Mandefald«, om mænd, der aldrig får børn og derfor pr. definition er nogle stakkels tabere. Man møder dem også i aviserne. Fordømmelse, fordi man er en fiasko, hvis man ikke magter eller vælger at formere sig.

Det overvejes lige nu seriøst, om ens læge pr. automatik altid skal spørge om graviditetsplaner (vel og mærke kun hvis man er kvinde, som jeg forstår det), og Københavns Kommune kører en bred kampagne rettet mod mænd, som de kaldte »Spiller din sæd?« DR følte sig også for få år siden kaldet til at lave et TV-show med den kække titel »Knald for Danmark«. For vi har jo brug for flere velgørende tv-shows… Det er fordømmelse, generalisering og patronisering pakket ind i dansk humor og formynderi, fordi hvis man ønsker sig børn, men ikke gør det nødvendige i tide, kender man ikke konsekvenserne – og der kan kun følge ulykke, hvis man ender som permanent barnløs. Så hellere skynde sig at få børn sammen med en person, som man måske ikke kan se sig selv blive gammel med.

Det er på en eller anden måde et forsøg på at skrue tiden tilbage til dengang, hvor børnene bare kom pr. automatik, fordi man ikke havde prævention, eller fordi det forventedes af en.

Den underliggende konsensus synes at være, at det vigtigste er at få børn, at det har en iboende kvalitet i sig selv og er tilværelsens højdepunkt. Jeg har endnu til gode at se en film, læse en bog eller se en dokumentar, hvor parret ender som lykkeligt barnløse. Det er, som om de permanent barnløse forbliver usynlige, svævende i det tomme rum.

Tænk, hvis man kunne ændre den fortælling og det udgangspunkt. Tænk, hvis samfundet i højere grad så barnløshed som noget, der kunne vendes til noget positivt. Det må i hvert fald gælde for de homoseksuelle mænd eller par, der ikke har mulighed for at blive forældre. Eller hvad med dem, der har et fysisk eller psykisk handicap, der umuliggør forældreskab? Så hvorfor gælder det ikke for resten af os? Hvorfor forudsætter man implicit, at bare fordi man er en homoseksuel mand, kan man sagtens undvære børn, mens det i øvrigt er meningen med livet for resten af os?

Måske skyldes tingenes tilstand, at hele temaet om børn og barnløshed er omgærdet af myter. For nylig havde man i Go’ Aften Danmark inviteret to gæster ind, der begge aktivt havde fravalgt børn. Da jeg nægter præmissen om, at jeg skal gå igennem livet som barnløs stakkel, var det stærkt opløftende at få et lille intermezzo i den sædvanlige håndtering af barnløshed i medierne. Debatten, der fulgte, bød desværre på de gamle travere som, at »det kommer de til at fortryde«, eller »hvem skal passe dem, når de bliver gamle?« Av. Selvom sådanne kommentarer var rettet mod de to frivilligt barnløse, rammer de ligesom spredehagl også alle dem, der ikke kan få børn. Og de rammer unødvendigt, for der er intet belæg for nogen af påstandene.

Det sidste først. Her bør man skelne mellem dem, der som 70-årige fortryder, at de ikke har brugt mere tid med familien, og så dem der fortryder eller begræder, at de ikke fik børn. Det ligger dog lidt tungt, når selv en psykolog og forskningsleder indenfor området, nemlig Svend Aage Madsen, ikke selv skelner i sin problematisering af mandlig barnløshed og ensomhed, på trods af at det både gælder dem med og uden børn – og således ikke nødvendigvis har noget med barnløshed at gøre. En norsk undersøgelse fra 2012 tilbageviser derimod bekymringerne ved en barnløs alderdom. Gamle barnløse er hverken mere ensomme eller depressive. Ensomheden kommer nok snarere, hvis man ikke har et netværk, en partner, venner osv.

Så er der den eventuelle fortrydelse over ikke at have fået børn. En klassiker, der ikke kan bruges til noget for de ufrivilligt barnløse, og som bare er ulogisk for de frivilligt barnløse. For man spørger jo aldrig den anden vej – altså om de, der har fået børn, nogensinde har fortrudt det? Det ville være indiskret, ufølsomt og uforskammet – for selvfølgelig ikke. Men kan vi så blive enige om, at risikoen også gælder den anden vej?

Min pointe er, at hvis barnløsheden skal problematiseres, skal det i det mindste ske på en objektiv måde. Realiteterne er, at man ikke oplever at se sit barn vokse op, gå i skole, få kærester, blive gift, selv få børn. Man bliver aldrig bedsteforælder, og stamtræet slutter med én selv. Dét er realiteterne, og man bliver mindet om det hver dag i resten af livet. Men det behøver ikke være noget negativt, for der er en anden side af den historie. Meningen med livet defineres heldigvis af det, man fylder i det. Som forælder får man den mening foræret med sine børn, som barnløs skal man selv finde den.

Man behøver ikke være ensom, fordi man er barnløs, og livet behøver ikke være meningsløst, fordi man ikke har børn. Jeg ønsker ikke, at der skal kigges med hverken ynk eller fordømmelse på permanent barnløse som mig. Det skal ikke være et tabu, eller noget der er så smertefuldt, at man lader, som om det ikke eksisterer, eller mødes med en mur af tavshed eller ynk. Jeg ønsker i stedet, at man møder mig med positive forventninger til, hvad jeg så bruger livet til.

Det er helt sikkert svært, for langt de fleste får jo børn. Jeg ved, hvor meget børnene fylder hos de forældre, jeg selv har i mit netværk, og jeg er så heldig, at jeg har både en nevø, niece og guddatter. Så når jeg f.eks. kan berette om, hvordan jeg bruger mit liv på min hustru, min familie, mine venner, musik, politik osv., behøver det ikke være med en underliggende tristesse, men i stedet et lige så positivt – men markant anderledes – fokus end dem der har børn. Måske skulle vi begynde at dyrke den side af historien lidt mere?

Morten Rosenstand Eriksen

Vil du læse flere artiklen som denne? Skriv dig op til vores nyhedsbrev!

Lykkeligt eller ulykkeligt?

Videnscentret Fertility Care’s mission er at støtte et meningsfuldt liv med eller uden børn. Vores ypperste arbejde er at støtte alle under og efter fertilitetsbehandling – barn eller ej, som resultat.

Det er derfor meget glædeligt at læse interview med sangerinde og musiker Dorthe Gerlach, der i et interview med TV2, fortæller om hendes mange år i fertilitetsbehandling. Dorthe og hendes mand ender med at blive forældre, men understreger i interviewet, at fertilitetsforløbet for hende ikke handler om, at lykkes eller ikke lykkes – eller med andre ord, at fortællingen om hendes rejse ikke skal præsenteres, som lykkelig overfor en ulykkelig slutning.

“…det er vigtigt for mig, at der ikke er nogen, der læser den her historie og tænker: “Så blev hun gravid, og så endte det hele lykkeligt”.
Det er sådan, man typisk tænker. Men var det ikke lykkedes, måtte jeg finde lys i den anden vej. Det var det, jeg sagde til mig selv, når jeg gik ud langs havet. At det ikke måtte være enten eller. At det ikke måtte ende lykkeligt eller ulykkeligt.” Dorthe Gerlach.

Læs hele interviewet med Dorthe Gerlach her.

Herfra et stort tak til Dorthe for at dele hendes fortælling om kampen for at blive forældre, og for at understrege fondens vigtigste budskab. – Et meningsfuldt liv, med eller uden børn.

 

Samtale med Steffen Schou om barnløshed, intimitet og seksualitet set fra mandens perspektiv

Intimitet & sexliv

Samtale med Steffen Schou fra DR1 dokumentarserien ‘Når storken flyver forbi’. Steffen taler med coach fra Fertility Care Runa Egeskov, om mandens seksualitet, maskulinitet og behov, når barnløshed bliver en del af dagligdagen.

Se og lyt med nedenfor, på en meget åbenhjertig, ærlig og modig samtale.

Vil du have besked, når næste samtale mellem Runa og Steffen udkommer, så skriv dig op til vores nyhedsbrev.

Fertility Care er blevet del af et større europæisk netværk

En af Fertility Care’s missioner er samarbejde på tværs. Vi arbejder for dialog på tværs af fagområder, politikere og vigtigst af alt – dig og mig – barnløs eller ej!

  • Vi tror på, at det tværgående samarbejde er det bedste fundament for et kvalitetsløft af det psykosociale felt omkring ufrivillig barnløshed.
  • Vi tror på, at den tværgående dialog og perspektiv på tværs af folk i fertilitetsbehandling og efterfølgende er afgørende for at mindske frygt og smerte i og omkring denne eksistentielle rejse. En frygt og smerte som naturligt opstår pga angsten for ikke at blive forælder.

Det er derfor med stor glæde, at vi er blevet en del af et Europæisk netværk af patientforeninger, så vi kan dele erfaring, viden og søge støtte på tværs af lande grænser. Videnscentret Fertility Care er optaget, som ‘Candidate Member’  i den europæiske sammenslutning Fertility Europe. Læs mere om organisationen her.

 

Hvordan ser livet ud, når livsvilkåret er endometriose, barnløshed og du er midt i trediverne?

Lyt med på podcasten ‘Et andet liv’ lavet i samarbejde med Videnscentret Fertility Care.

Mød Louise Bisgaard Vase og Josephine Thun Munkholm, som begge har måtte sige farvel til drømmen om at blive mor. Hos dem begge er årsagen sygdommen endometriose. Abelone Tholstrup Stein har sat de to kvinder stævne i Josephines lejlighed i Lyngby, for at dele deres erfaring og fælles livsvilkår. Det er der kommet en meget hjertelig og ærlig podcast episode ud af.

Der bliver talt om sygdom, barnløshed, mulighederne i livet, katte, hunde, relationer og ja, selvfølgelig om kærlighed.

Lyt med på podcasten ‘Et andet liv’ via Itunes, Spotify eller linket her.

God fornøjelse!