Debatindlæg i Sundhedsmonitor

Debatindlæg i Sundhedsmonitor den 17. okt 2024
Skrevet af Maria Salomon, Fertilitetssygeplejerske og Familieterapeut
Daglig leder af Videnscentret Fertility Care

 

Fertilitetspatienter har forskellige behov for støtte og rådgivning – og skal derfor mødes
individuelt.

Der er p.t. stort politisk fokus på barnløshedsproblematikken og måden, vi tilbyder
fertilitetsbehandling på i Danmark. Aktuelt er der debat om hvordan man kan imødegå de
psykosociale konsekvenser for patienterne. Blandt andet efterlyses at fertilitetsklinikkerne tilbyder
psykologbistand.

Vi i Videnscentret Fertility Care anerkender i sagens natur, at der er brug for at opprioritere den mentale
støtte og rådgivning til fertilitetspatienterne både før, under og efter behandlingsforløbene. Der kan
være udfordringer i alle tre faser.

I Fertility Care oplever vi, at mennesker i en vanskelige livssituation med ufrivillig barnløshed er
udfordret af forskellige former for problemer – og dermed har brug for forskellige former for
løsninger.

Nogle gange er der brug for ekstra tid med en sekretær, sygeplejersken eller lægen. Andre
gange er der behov for at møde ligesindede i et netværk, at tale med en uvildig rådgiver eller at indgå i
et terapeutisk forløb med en psykolog eller en terapeut.

Civilsamfundets forskellige aktører har i mange år understøttet sundhedsvæsenets forskellige
behandlingstilbud – et godt eksempel på dette er kræftområdet. På fertilitetsområdet er der lignende
foreninger og organisationer, der bakker op om de ufrivilligt barnløses patientforløb. F.eks. driver
civilsamfundsaktøren Fertility Care en uvildig landsdækkende telefonrådgivning, som ydes af frivillige
fagprofessionelle fertilitetssygeplejersker og jordemødre med særlige kompetencer ift. håndtering af
følelsesmæssigt svære samtaler.

Målgruppen for vores rådgivning er alle, der er berørt af barnløshed
og fertilitetsbehandling med psykiske og sociale udfordringer til følge; udfordringer, der ofte belaster
både parforhold, familie, jobsituation m.m.

Fertility Care og foreningen RO har stiftet Alliancen Fertilitet og Omsorg for at bidrage til de ufrivilligt
barnløses mentale trivsel. For nuværende har alliancen fire medlemmer, hvilket er starten på at samle
forskellige tilbud, som kan imødekomme de ufrivilligt barnløses forskellige behov. Foreningen RO
udbyder fx peer-to-peer netværk, Ægdonation Danmark tilbyder støtte og rådgivning til de for hvem
ægdonation er relevant, og Endometriose-foreningen støtter og rådgiver kvinder som er belastet af
endometriose, som er en sygdom, der ofte medfører fertilitetsproblemer.

Alliancens medlemmer opfatter sig som samarbejdspartnere med fertilitetsklinikkerne med vores
individuelle tilbud og kompetencer.

Vil politikkerne handle på det efterspurgte behov for mental
støtte og rådgivning, kunne staten og regionerne vælge at styrke de allerede eksisterede
civilsamfundsorganisationers mulighed for at imødekomme efterspørgslen på vores forskellige tilbud.

Men hvis det i fremtiden bliver praksis at fertilitetsklinikkerne tilbyder terapeutiske samtaleforløb med
en psykolog eller en terapeut, klapper vi højlydt og ser frem til at hjælpe patienterne med at finde vej
frem til den hjælp, som giver bedst mening for det enkelte menneske, hvad enten der er brug for en
uvildig samtale med en rådgiver, at møde ligestillede i et netværk eller modtage psykologisk bistand.

Læs debatindlægget i Sundhedsmonitor her

Artikel fra Sundhedsdonationer

Sundhedsdonationer har skrevet denne fine artikel om Fertility Care. Vi er meget taknemmelige for samarbejdet med Sudhedsdonationer, og deres støtte til vores forening arbejde.

 

Læs artiklen nedenfor.

Ufrivilligt barnløse i fertilitetsbehandling søger rådgivning

Fertility Care oplever stor efterspørgsel på deres gratis tilbud til ufrivilligt barnløse i fertilitetsbehandling. Behandlingen kan være langvarig og fyldt med sorg, stress og angst, hvilket mange har brug for at tale med nogen om. Derfor tilbyder Fertility Care samtaler med fertilitetssygeplejersker og jordemødre, som kan støtte og rådgive i denne vanskelige livssituation.

Fertility Care tilbyder landsdækkende og gratis telefonrådgivning til alle ufrivilligt barnløse, der er belastet af fertilitetsbehandling som vejen til deres forældreskab. Alle rådgivere er fertilitetssygeplejersker og jordemødre med specialeerfaring fra landets fertilitetsklinikker og med særlige kompetencer i forhold til at håndtere følelsesmæssigt svære samtaler. Gennem støtte og rådgivning hjælper de mennesker med at være i fertilitetsbehandlingen, så den ikke overskygger deres tilværelse.

Fertilitetsbehandling kan medføre stor psykisk belastning

Ufrivillig barnløshed er en af de hyppigste folkesygdomme i Danmark blandt kvinder og par i aldersgruppen 25-44 år. Fertilitetsbehandling kan være en stor belastning for den enkelte og kan have en række konsekvenser og senfølger, blandt andet fysisk og mental mistrivsel, arbejdsrelateret stress og social isolation. Fertility Cares telefonrådgivning hjælper med at forebygge og dermed mindske risikoen for overbelastning.

Ufrivilligt barnløse kvinder og mænd er i risiko for at gennemgå en eksistentiel krise med reaktioner som sorg, stress, angst, skyld og skam. Derudover fylder følelser som frustration, vrede og jalousi, meningsløshed og kontroltab, hvilket kan resultere i isolation, problemer i parforholdet, herunder seksuelle vanskeligheder, og udfordringer med arbejdsliv og karriere.

Det er for nogle år siden påvist, at 15 % af kvinderne og 6 % af mændene efter et års fertilitetsbehandling uden succes oplever alvorlige depressive symptomer. Kvinder med gentagne graviditetstab er yderligere belastede.

Udmelding fra regeringen skaber endnu større behov for hjælp

Den store psykiske belastning, der følger med fertilitetsbehandling, skaber stor efterspørgsel på Fertility Cares rådgivningstilbud. Foreningens daglige leder, Maria Salomon, forventer et endnu større pres på det gratis tilbud efter regeringens udmelding om at øge antal forsøg samt tilbyde gratis behandling til barn nummer to:

“Vores tilbud supplerer og understøtter disse initiativer rigtig godt, da vi er overbeviste om, at Fertility Cares virke fremmer et mere velfungerende behandlingsforløb og øger den mentale, sociale og arbejdsmæssige trivsel for mennesket ‘bag’ behandlingen. Der er virkelig brug for vores frivillige, da der er stor efterspørgsel på vores tilbud. I 2024 regner vi med at nå op på mindst 400 rådgivningssamtaler.”

Sundhedsdonationer har støttet Fertility Cares rekruttering og uddannelse af fertilitetssygeplejersker og jordemødre, så de kan støtte og rådgive ufrivilligt barnløse kvinder og mænd i fertilitetsbehandling – både før, under og efter behandlingen.

Book en gratis samtale

Fertility Cares telefonrådgivning er gratis og henvender sig til alle berørt af ufrivillig barnløshed før, under og efter fertilitetsbehandling – med eller uden et barn.

Læs mere på Fertility Cares hjemmeside

“danmark” giver tilbage til Danmark

Sygeforsikringen “danmark” donerer en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter og har støttet dansk sundhedsfaglig forskning, forebyggelse og oplysning siden 2020.

Sundhedsdonationer kommer fra investeringsoverskud og berører ikke selve forsikringen, hvor medlemmerne af “danmark” samlet set får minimum 90 procent af kontingentet retur som tilskud.

Læs mere om Sundhedsdonationer på deres hjemmeside.

5. afsnit af Fertility Talk podcast

I dette afsnit fortæller Sofie Riise Nors om at få den kroniske tumorsygdom desmoid fibromatose som 26-årig og om at blive konfronteret med sin fertilitet og ønsket om en dag at blive mor, mens det stadig føltes langt væk. Beskeden om måske aldrig at kunne få børn udløste alle de drømme og forestillinger, hun havde om at blive gravid og blive mor, samt sorgen over at få at vide, at det måske ikke kunne ske. Det er en samtale om at få fertilitetsbevarende behandling og få frosset æg ned i håbet om at opnå en smule kontrol og have en plan B. Det er også en samtale om, hvordan man kan arbejde for at have et projekt og undgå at blive konfronteret med sine følelser samt om at skabe vished og rutiner i en hverdag præget af uvished. Vi taler om, hvordan bekymringer og sorg er to forskellige følelser, og hvordan man kan opnå balance mellem at lade sig selv mærke sorgen uden at lade den opsluge én. Psykolog Søs Sinnerup besvarer spørgsmål og kommer med faglige input.

Dette er sidste afsnit inden podcast går på sommerferie.

Hvis du selv er berørt af ufrivillig barnløshed eller kender nogen der er, så er du altid velkommen til at booke en gratis rådgivningssamtale i vores bookingsystem, som du finder her fertilitycare.dk.

Vært: Anne-Louise Nørlev
Gæster: Sofie Riise Nors og psykolog Søs Sinnerup
Klipper: Jakob Ranum
Udgiver: Fertility Care

Lyt til podcasten alle de steder du normalt lytter til podcast, fx her

 

Du kan læse mere om vores rådgivning her

4. afsnit af Fertility Talk podcast

To år efter Johanne og hendes mand Peter har fået deres søn, ønsker de et barn mere. Men da Johanne stopper med sine p-piller, kommer hendes cyklus aldrig. Det bliver starten på tre lange år i fertilitetsbehandling med uforklarlig sekundær infertilitet og jagten på at finde en forklaring. Det hele kulminerer på en tur til Thailand, hvor Johanne tester negativ med det sidste fryseæg og bryder sammen på stranden. Det er en samtale om frustrationen over at være uforklarlig sekundær infertil og forsøge at finde en forklaring samt de svære følelser, der opstår, når følelsen af taknemmelighed over det barn, man har, sameksisterer med sorgen og længslen efter det barn, der ikke er. Vi taler også om bitterheden ved at føle, at man gør alt, hvad man kan, og indretter sit liv efter at opnå en graviditet, når den alligevel lader vente på sig. Og så er det en snak om at kanalisere de svære følelser over i kunst og musik, for at finde fred og i håbet om, at andre kan spejle sig i det. Psykolog Søs Sinnerup besvarer spørgsmål og kommer med faglige input.

Hvis du selv er berørt af ufrivillig barnløshed eller kender nogen der er, så er du altid velkommen til at booke en gratis rådgivningssamtale på fertilitycare.dk.

Vært: Anne-Louise Nørlev
Gæster: Johanne Jepsen og psykolog Søs Sinnerup
Klipper: Jakob Ranum
Udgiver: Fertility Care
Musik: Johanne Jepsen

 

Lyt til podcasten alle de steder du normalt lytter til podcast, fx her.

3. afsnit af Fertility Talk podcast

I dette afsnit møder vi Mette og Michael, som fandt hinanden for seks år siden til en koncert på Bornholm. Mette har altid drømt om at få børn, men da Michael er 15 år ældre, allerede har to voksne børn og er steriliseret, tænker hun først, at de blot vil være en sommerflirt. Parret blev dog hurtigt forelsket og stod tidligt over for samtaler om børn og deres fremtid sammen. De deler i episoden deres oplevelser om at være i et forhold med stor aldersforskel og om frygten for omverdenens dømmende blikke, samt deres rejse fra at holde deres fertilitetsbehandling privat, til at stå offentligt frem med deres historie. Det er en samtale om de forskelle, man kan opleve i sit parforhold i ens tilgang til åbenhed og spørgsmål fra omverdenen og om den ulighed, der kan opstå, når den ene part allerede har børn, mens den anden endnu ikke har fået nogen. Endelig tager vi også en snak om sterilisering, TESA-behandling og om hvordan det er at være i fertilitetsbehandling på nu 4. år, mens man stadig venter på ønskebarnet. Psykolog Søs Sinnerup besvarer spørgsmål og kommer med faglige input.

Hvis du selv er berørt af ufrivillig barnløshed eller kender nogen der er, så er du altid velkommen til at booke en gratis rådgivningssamtale i vores bookingsystem, som du finder på vores hjemmeside. BOOK HER.

Vært: Anne-Louise Nørlev
Gæster: Mette Vibeke Ramgil Stæhr, Michael Ramgil Stæhr og psykolog Søs Sinnerup
Klipper: Jakob Ranum
Udgiver: Fertility Care

 

Lyt til podcasten alle de steder du normalt lytter til podcast, fx her.

2. afsnit af Fertility Talk podcast

I dette afsnit fortæller Trine og Mikkel om at få beskeden om at have så lav en ægreserve, at man ikke kan bruge sine egne æg, og om at stå i en identitetskrise med frygten for ikke at være god nok til sin partner samt bekymringen for at få et barn med en andens æg. De deler også deres oplevelse af at miste to ønskebørn, Alva og Ask, og om en svær tid med stor sorg og følelser som håbløshed, meningsløshed og uretfærdighed. Det er også en historie om omverdenens syn på at miste tidligt og sent, om folks manglende forståelse, velmenende men sårende kommentarer, og om hvor forskelligt samfundet ser på tab afhængigt af, hvilken uge man mister i. Samtalen berører også, hvordan man som par kan gennemgå store kriser sammen og skabe et trygt og fortroligt rum, hvor der er plads til at udtrykke alle de svære følelser og rumme hinanden, uanset hvor man er. Og så fortæller Trine og Mikkel om, hvordan de i dag er forældre til snart fem børn og erkendelsen af, at kærligheden til ens børn intet har med genetik at gøre. Psykolog Søs Sinnerup besvarer spørgsmål og kommer med faglige input.

Hvis du selv er berørt af ufrivillig barnløshed eller kender nogen der er, så er du altid velkommen til at booke en gratis rådgivningssamtale i vores bookingsystem på vores hjemmeside fertilitycare.dk.

Vært: Anne-Louise Nørlev
Gæster: Trine Johannessen, Mikkel Carlsen og psykolog Søs Sinnerup
Klipper: Jakob Ranum
Udgiver: Fertility Care

 

Lyt til podcasten alle de steder du normalt lytter til podcast, fx HER.

1. afsnit af Fertility Talk podcast

Efter at have forsøgt at blive gravid i 1,5 år, finder Nina Claire Crossland ud af, at hun har PCOS. Det bliver starten på en tid med en ekstrem restriktiv diæt og store ofre i jagten på kontrol og ønsket om et barn, hvor følelser af skyld og frygt for at skuffe andre fylder.  Det er en samtale om at gå i Duracell-kanin-mode og glemme at mærke efter, fordi målet om et barn overskygger alt andet. Vi taler også om at holde alt for sig selv og den store ensomhed, det medfører, samt den misundelse, man kan opleve, når ens veninder begynder at få børn, og den irrationel irritation man kan opleve når man ser mødre på gaden med deres barnevogne. Og så taler vi om, hvor længe man stadig er påvirket efter et forløb med fertilitetsbehandling. Psykolog Søs Sinnerup besvarer spørgsmål og kommer med faglige input.

 

Vært: Anne-Louise Nørlev
Gæster: Nina Claire Crossland & psykolog Søs Sinnerup
Klipper: Jakob Ranum
Udgiver: Fertility Care

 

Lyt til podcasten alle de steder du normalt lytter til podcast, fx HER

Hvis du selv er berørt af ufrivillig barnløshed eller kender nogen der er, så book en gratis rådgivningssamtale HER

 

Du kan her læse mere om vores rådgivningstilbud.

Fertility Talk podcast af Fertility Care – med Anne-Louise Nørlev.

Fertility Talk er en podcast af Fertility Care, om alt det der følger med ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling, særligt med fokus på samtaler og oplysning om de psykosociale udfordringer og konsekvenser. At være ufrivillig barnløs og gennemgå fertilitetsbehandling kan føles som en eksistentiel krise med reaktioner som sorg, stress, ensomhed og magtesløshed, hvilket også kan belaste relationer som parforhold og venskaber. Podcasten ønsker at italesætte de svære følelser, der er forbundet med ufrivillig barnløshed, og bidrage til at aftabuisere emnet og skabe rum for, at det er noget, vi kan tale meget mere åbent om.

Vært: Anne-Louise Nørlev

Podcasten kan lyttes til alle de steder du normalt lytter til podcast for eksempel her

 

 

Hvis du selv er berørt af ufrivillig barnløshed eller kender nogen der er, så book en gratis rådgivningssamtale HER

Debatindlæg i Jyllandsposten

Flere børn? Ja tak – men husk, at fertilitetsbehandling handler om mennesker.

Læs hele debatindlægget i Jyllandsposten HER

Det er sten hårdt at være i fertilitetsbehandling, så mange finder gratis støtte og rådgivning hos de frivillige foreninger Videnscentret Ferility Care, Foreningen RO, Ægdonation Danmark og Endometriose Fællesskabet fordi de har behov for hjælp til mere end at befrugte ægget. 

I JyllandsPosten giver vi regeringen tre gode grunde til at samfundet skal sætte en pulje penge af til de frivillige foreninger som gratis støtter personer i fertilitetsbehandling:

  1. Vi forebygger psykiske belastninger, som senere kræver yderligere behandling eller særlig indsats under graviditeten.
  2. Vi hjælper med at man bliver i sit fertilitetsforløb trods tab af graviditeter og pres på psyke, arbejde og parforhold, så de penge regeringen bruger på mere fertilitetsbehandling også giver flere børn.
  3. Vi er frivillige foreninger, så vi aflaster sundhedsvæsenet og vores gratis rådgivning og støtte giver lighed i sundhed på fertilitetsområdet.

Så sundhedsministeren kan med puljen tilmed forstærke effekten af den tre-cifrede millionindsprøjtning i fertilitetsbehandlingen, fordi den udbyggede rådgivning støtter patienterne i at gennemføre behandlingen, selvom den er meget belastende.

 

Alliancen Fertilitet & Omsorg

Alliancen Fertilitet & Omsorg

Alliancen Fertility & Omsorg består af 4 foreninger: Foreningen RO, Ægdonation Danmark, Endometriose Fællesskabet og Videnscentret Fertility Care.

En ny alliance med fokus på støtte og omsorg til ufrivilligt barnløse

Regeringen ønsker at danskerne får flere børn. Derfor fremsætter sundhedsministeren i 2024 lovforslag,
der sikrer gratis adgang til at få andet barn ved fertilitetsbehandling i offentligt regi, samtidig med at
regeringen bevilger penge til, at kvinder kan få op til seks forsøg i stedet for de nuværende tre forsøg.

Med den aktuelle politiske interesse i at øge volumen i fertilitetsbehandlingen, ønsker vi at åbne
politikerne i regeringen, Folketinget og regionernes øjne for, at de samtidig bør sikre midler til
rådgivning og støtte for de kvinder og par, som opsøger fertilitetsbehandling for at få børn.

Alliancen fertilitet og omsorg mener, at regeringen bør inddrage erfaringerne fra 40 års
fertilitetsbehandling og anerkende, at mennesker der går i fertilitetsbehandling har behov for mere end
hjælp til at befrugte ægget – de har også brug for hjælp til at komme igennem det psykiske og sociale
pres, som ofte opstår i et fertilitetsbehandlingsforløb.

Fertilitetsbehandling er et indgreb i hele mennesket – ikke blot i livmoderen
I 1983 kom Danmarks første reagensglasbarn til verden. Erfaringerne fra de første årtiers behandlinger
viser, at snævert fokus alene på at opnå graviditet ikke er et tilstrækkeligt behandlingsmål. Det skyldes,
at en stor del af kvinderne og parrene i fertilitetsbehandling møder store personlige psykosociale
konsekvenser i forbindelse med blandt andet lange behandlingsforløb uden resultat, spontane aborter,
belastede hormonbehandlinger og de mange relationelle og arbejdsmæssige omkostninger.

Disse konsekvenser har patienter og sundhedsprofessionelle gennem længere tid erkendt. De har på
den baggrund etableret forskellige gratis tilbud i civilsamfundet for at kompensere for det behandlende
sundhedsvæsens utilstrækkelige støtte og rådgivningstilbud. Støtteaktiviteterne er kendetegnet ved at
være drevet af frivillige kræfter og finansieret af privat indsamlede midler og medlemskaber. De drives
på peer-to-peer basis og af frivillige fagprofessionelle.

De begrænsede midler, som de frivillige tilbud råder over, betyder at støttetilbuddene bremses i deres
udbredelse og kapacitet. Samtidig stiger efterspørgslen i takt med at kendskabet til tilbuddene øges og
flere søger fertilitetsbehandling. Men uden støtte til organisering, udvikling og drift kan de frivillige
organisationer ikke på længere sigt løfte denne fagligt krævende opgave.

De privatøkonomisk velfunderede fertilitetspatienter har hele tiden kunnet tilkøbe støttende ydelser hos
private terapeuter, psykologer og andre som tilbyder støtte mod betaling. Men for de fleste andre
opleves økonomiske barrierer ift. at kunne få den nødvendige hjælp. Der er derfor et udækket behov for
økonomisk tilskud til de frivilligt drevne foreninger, som tilbyder gratis støtte og rådgivningstilbud til alle
fertilitetspatienter uanset social, demografisk og geografisk baggrund, og der kan være bekymring for,
at den sociale ulighed i adgangen til støtte og rådgivning vil blive fastholdt hvis der ikke sikres et
økonomisk grundlag til disse tiltag.

Fra individuelt tilvalg til samfundsstrategi
Når regeringen nu opprioriterer fertilitetsbehandlingen, er tiden inde til, at politikere og
sundhedsmyndigheder anerkender, at det er ’det hele menneske’, som går i fertilitetsbehandling og at
patienterne har behov for mere end hjælp til at befrugte ægget. Håndsrækningen til flere fertilitetsforsøg og barn nummer to bør derfor kompletteres med at regeringen stiller midler til rådighed for at udvikle og udbrede den gratis, kvalificerede og let tilgængelige støtte og rådgivning, som civilsamfundsorganisationerne yder. Sundhedsministeren vil dermed understøtte effekten af Regeringens pengeindsprøjtning til fertilitetsområdet idet færre vil falde fra på grund af behandlingens belastning.

Konkret foreslår vi, at Regeringen afsætter 3,6 mio.kr. årligt i 4 år til udvikling, konsolidering og
udbredelse af de eksisterende støttetilbud til kvinder og par i fertilitetsbehandling. Pengene placeres i
en pulje, som kan ansøges af civilsamfundsorganisationer, der arbejder med gratis støtte og rådgivning
baseret på faglige anerkendte metoder.

 

Alliancen Fertilitet & Omsorg

Foreningen RO, Ægdonation Danmark, Endometriose Fællesskabet og Videnscentret Fertility Care.

 

Læs mere om Alliancen Fertilitet & Omsorg på alliancen-fertilitet-omsorg.dk

Statsministerens Nytårstale 2024

Opslag på SOME jan 2024

 

Godt at regeringen mindsker ulighed i adgang t fertilitetsbehandling ved at åbne for gratis hjælp til hjælp til barn nummer to.

Men regeringen bør også fremlægge en egentlig fertilitetspolitik og den bør indeholde hjælp til de psykiske og sociale bivirkninger af fertilitetsbehandlingen.

Både patienterne i fertilitetsbehandling og behandlerne på fertilitetsklinikkerne kan glæde sig over at regeringen indenfor blot 30 dage giver to store gaver til de ufrivilligt barnløse, senest den gratis hjælp til barn nummer to.

Men gaven kommer dog med en ekstra regning for de ufrivilligt barnløse. Danske forskere har påvist, at 15 % af kvinderne og 6 % af mændene oplever alvorlige depressive symptomer efter et års fertilitetsbehandling uden succes. Kvinder med gentagne graviditetstab er yderligere belastede.

Hjælpen til at forebygge eller håndtere disse problemer skal patienterne selv betale. For tilbuddene om støtte og rådgivning til fertilitetspatienterne er sparsomme og de fleste kun mod betaling.

Hverken offentlige eller private klinikker har tid til mere end en professionel, omsorgsfuld og effektiv behandling, men uden ekstra hensyn til patienternes individuelle behov for følelsesmæssig støtte. Fertilitetspatienterne er overladt til selv at håndtere de omkostninger deres sygdom har på deres øvrige liv – arbejdsmæssigt, psykisk, eksistentielt.

Derfor bør regeringen fremlægge en egentlig fertilitetsplan, som også indeholder hjælp til de psykiske og sociale bivirkninger af fertilitetsbehandlingen. Ellers kommer gaverne med en efterregning, som bliver efterladt hos de ufrivilligt barnløse, som regeringen netop vil hjælpe.

Rådgivende foreninger til Løhde: Lap hullet i fertilitetsbehandlingen – sundhedsmonitor.dk

Debatindlæg: Rådgivende foreninger til Løhde: Lap hullet i fertilitetsbehandlingen

Rådgivende foreninger til Løhde: Lap hullet i fertilitetsbehandlingen – sundhedsmonitor.dk

Hvert ottende barn i Danmark kommer til verden vha. fertilitetsbehandling og det er godt, at der er politisk bevågenhed omkring en af landets største folkesygdomme – senest i kraft af en ekstra bevilling til at øge antallet af fertilitetsbehandlinger. Ninna Kofoed, Stifter og daglig leder af Foreningen Ro, Anne Buur, Formand for Patientforeningen Fertilitet og Tab og Maria Salomon, Daglig leder i Videnscentret Fertility Care har i den forbindelse skrevet en opfordring til sundhedsminister Sophie Løhde om også at tage højde for de følelsesmæssige, psykologiske og sociale belastninger ved at være i fertilitetsbehandling.

Vi er klar til at hjælpe med hver vores kerneopgaver, som hhv. er et støtte- og rådgivningstilbud drevet af frivillige fertilitetssygeplejersker, et tilbud om at møde ligesindede i online-netværksfora og at være landets patientforening på området.

Læs debatindlægget på Sundhedsmonitor.dk HER

Artikel i Avisen Danmark

“Mette Mi kæmpede i fem år: Behandling slæber overset spor med sig.”

Vores daglige leder Maria Salomon medvirker i en artikel i Avisen Danmark den 25.september 2023.

Læs hele artiklen via link her

Har du brug for at tale med en rådgiver, kan du booke en samtale her.

Spørgeskema

Til jer, der ikke er lykkedes med at få børn igennem fertilitetsbehandling, kører der for tiden en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse fra Aarhus Universitet.

Malene Tanderup Sørensen, læge og ph.d.-studerende ved Skive Fertilitetsklinik og Aarhus Universitet, har iværksat en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som undersøger hvad I som permanent infertilt par gør, når I ikke selv kan bære en graviditet og hvordan det har indflydelse på jeres liv. Der er ingen politisk agenda med projektet, men der ønskes at skabe viden om det at leve som permanent infertilt par og hvilke alternative reproduktive veje, der eventuelt søges.

Spørgeskemaet er både til par, der vælger at forblive barnløse, benytter adoption, surrogati (rugemoderskab/graviditetsværtsskab), livmodertransplantation, regnbuefamilie eller plejefamilie.

For at deltage i undersøgelsen skal du være mellem 20 og 50 år. Ikke selv have mulighed for at bære et barn og have haft et ønske om et barn. Dvs. du er også velkommen til at besvare det, hvis du nåede at få et barn inden kræftsygdommen, men nu ikke har mulighed for selv at bære barn nr. 2 eller 3.

Hvis muligt, må I gerne udfylde et spørgeskema hver i parret.

Det tager 20 – 45 min at udfylde spørgeskemaet.

Spørgeskemaet kan tilgås via linket: https://redcap.link/infertilitet.

Vi støtter dig før, under og efter fertilitetsbehandling

I Fertility Care’s telefonrådgivning oplever vi en række tilbagevendende tematiske problematikker, der er forbundet med de forskellige faser før, under og efter fertilitetsbehandling. Vi bistår med støtte og rådgivning:

 

Før

  • Vi kan støtte dig i den sorg og krise, der er forbundet med ikke at kunne få børn på den naturlige måde, som du havde forestillet dig.
  • Vi kan støtte dig, der får et barn uden en partner som solo-mor.
  • Vi kan støtte dig i dine bekymringer for de forskellige hormonbehandlinger, og de fysiske indgreb, et fertilitetsforløb kan medføre.
  • Vi kan støtte dig i hvordan du generelt kan forberede dig mentalt og praktisk på at skulle gennemgå et fertilitetsbehandlingsforløb.

 

Under 

  • Vi kan støtte dig hvis du oplever belastninger i nære relationer, fx ifm. parforhold, familieliv, venner og kollegaer.
  • Vi kan støtte dig hvis du føler dig udenfor fællesskabet og oplever social tilbagetrækning, jalousi over andres børn og følelsen af at være i venteposition.
  • Vi kan støtte dig med udfordringer i arbejdslivet, herunder følelsen af at være nødt til at dele et meget privat problem med dine ledere og kollegaer. 
  • Vi kan støtte dig ved mislykkede graviditetsforsøg og eventuelle aborter.
  • Vi kan støtte dig når kroppen reagerer under fertilitetsbehandling og omkring hvordan du bedst yder den omsorg.
  • Vi kan støtte og hjælpe hvis du oplever symptomer på stress, angst og depression, som kræver yderligere behandling.

 

Efter

  • Vi kan støtte dig i at finde retning og mening i livet, hvis behandlingen ikke lykkes og ønsket om at få et barn ikke opfyldes.
  • Vi kan støtte dig i at bearbejde et slidsomt fertilitetsforløb, så evt. stress og angst ikke bæres videre i barnets start på livet. 

 

Vi er her alt i alt for dig – det er nemt at booke en samtale og blive ringet op af en rådgiver. En telefonsamtale med en rådgiver i Fertility Care er underlagt tavshedspligt og kan være dit let tilgængelige, men meget værdifulde første skridt mod hjælp.

 

Læs mere om vores telefonrådgivning her, hvor du også kan booke en samtale.

 

Du kan booke en samtale direkte her

 

Fertility Care har fået ny bestyrelsesleder

”Pressemeddelelse” vedr. bestyrelsen i Videnscentret Fertility Care

Videnscentret Fertility Care konstituerer sin bestyrelse med ny leder til at fortsætte den positive udvikling med det formål at tilbyde endnu flere barnløse adgang til gratis støtte og rådgivning. 

Grundlægger af Fertility Care og bestyrelsesformand frem til i dag Tina Sandager, overlader nu ledelsen af  foreningens bestyrelse til Peter Reeslev. Den øvrige bestyrelse og daglig leder Maria Salomon udtrykker en  meget stor tak til Tina Sandager for hendes kæmpestore indsats, passion og imponerende drivkraft med at opstarte og udvikle Fertility Care til glæde for mennesker med behov for hjælp forbundet med at få børn  eller at leve med barnløshed. Der rettes ligeledes en kæmpestor tak til alle finansielle donorer af  foreningen herunder særligt for store donationer fra Jesper Leen Jensen Holding ApS, der muliggjorde  opstarten af foreningen, Aase Ejnar Danielsens Fond, Sygeforsikringen ”danmark” samt fra virksomheder  indenfor fertilitetsbranchen.  

Tina glæder sig til at følge den fortsatte udvikling af Fertility Care, nu med Peter ”ved roret”. Peter har  mangeårig erfaring fra fertilitetsområdet, hvor han bl.a. i 2022 opstartede sit eget konsulentfirma og  bibringer nye kompetencer og erfaringer til bestyrelsen og foreningens arbejde. Peter udtrykker sin  interesse for Fertility Care således: ”Jeg har fulgt med fra sidelinjen og løbende sparret med medlemmer af  foreningen igennem det seneste års tid, idet jeg beundrer dem for deres initiativ og det gode formål. Jeg er  derfor stolt af at blive en del af Fertility Care og hjælpe til, at foreningen forhåbentligt kan vokse sig endnu  større for herved at kunne hjælpe endnu flere mennesker”. 

Videnscentret Fertility Care blev i 2019 opstartet som en NGO af to ”ildsjæle” i Tina Sandager og Abelone Tholstrup Stein med det formål, at hjælpe par og enkeltindivider med støtte og rådgivning der måtte være berørt af sorg og krise i forbindelse med ufrivillig barnløshed. I Danmark er ufrivillig barnløshed den  hyppigste folkesygdom iblandt kvinder og par i aldersgruppen 25-44 år og overgår hyppigheden af andre  kroniske sygdomme som diabetes, kræft, psykiske sygdomme og hjertekarsygdomme. Danmark er ”verdensmester” i at føde børn ved hjælp af assisteret reproduktion, idet 1 ud af 10 børn er hjulpet til verden, hvilket udgør ca. 6.000 fødte børn årligt. 

Både ufrivilligt barnløse kvinder og mænd er i risiko for at gennemgå en eksistentiel krise med reaktioner  som skam, sorg, frygt, stress, skyld, jalousi, isolation, problemer i parforholdet (herunder seksuelle  vanskeligheder), udfordringer med arbejdsliv/karriere, samt en generel følelse af meningsløshed og  kontroltab. De psykiske og sociale konsekvenser i forbindelse med ufrivillig barnløshed er generelt oversete, selvom de har stor indflydelse på den enkelte, familierne og en afsmittende virkning på  samfundets økonomi, dels i form af produktivitetstab, dels som belastninger på social- og sundhedsområdet. 

Fertility Care har en telefonrådgivning bemandet med sygeplejersker og jordemødre fra landets  fertilitetsklinikker, der ligesom bestyrelsen alle arbejder frivilligt. Daglig leder af Fertility Care, Maria  Salomon udtrykker: ”at i Danmark er der ikke nogen anbefalinger om psykosocial støtte som del af et  fertilitetsbehandlingsforløb, hvorfor Fertility Care’s rådgivning er helt unik, idet der ikke findes andre tilbud,  som baserer sig på NGO-principper og udføres af erfarne fertilitetssygeplejersker med særligt uddannede kompetencer”. 

Spørgsmål eller uddybende interviews kan tilgå daglig leder: Maria Salomon, fertilitetssygeplejerske og  familieterapeut 

Email: Maria Salomon maria@fertilitycare.dk Mobil: 2290 9595

  • Baggrundsinfo om Fertility Care: Fertility Care er non-profit og sikrer lige adgang til kvalificeret  støtte.  
  • Fertility Care (fertilitycare.dk) er en almennyttig forening – en NGO der tilbyder gratis støtte og  rådgivning til mennesker berørt af sorg og krise i forbindelse med ufrivillig barnløshed. 
  • Vores telefonrådgivning er bemandet med sygeplejersker og jordemødre fra landets  fertilitetsklinikker, som alle arbejder frivilligt.  
  • Dansk Fertilitetsselskab (www.fertilitetsselskab.dk), bakker op om initiativet og behovet for Fertility  Care. 
  • Fertility Care er medlem af brancheforeningen RådgivningsDanmark (raadgivningsdanmark.dk),  som er med til at kvalificere og validere foreningens arbejde.



Artikel i fagbladet Sygeplejersken

I fagbladet Sygeplejersken Årgang 2023 nr. 1 bringes en artikel om Fertility Care, ”Frivillig
fertilitetsrådgivning får midler og kan udvide.”

Vores daglige leder Maria Salomon fortæller i artiklen: ”Ufrivilligt barnløse står ofte i en svær
eksistentiel livssituation. At gå igennem fertilitetsbehandling kan være hårdt og fylder meget for
mange. Derfor tilbyder vi gratis telefonrådgivning med frivillige fertilitetssygeplejersker, der
brænder for at hjælpe mennesker i en svær situation”.

Artiklen kan læses i fagbladet Sygeplejersken

Donation og støtte

Af hjertet tak ❤️

Vi har i Fertility Care modtaget en donation fra Aase og Ejnar Danielsens Fond. En donation på 200.000 kr der gør det muligt for os at rekruttere nye rådgivere.

Det betyder at vi til næste år vil kunne udvide vores gratis telefonrådgivning og tilbyde flere samtaler til ufrivilligt barnløse mænd og kvinder, der har brug for støtte.

Tak til fonden og bestyrelsen i Aase og Ejnar Danielsens Fond for at gøre en kæmpe forskel.

Fondens Formål

 

Du kan også støtte Fertility Cares arbejde med et valgfrit beløb via MobilePay 15096.

Du kan scanne og gå direkte til MobilePay her:

Scan og gå direkte til MobilePay

 

Du er også velkommen til at overføre et valgfrit beløb til Fertility Cares bankkonto i

Nykredit Bank / Reg.nr. 5471 / Konto nr. 0001910800

 

 

En donation fra dig, stor eller lille, gør en forskel og vil være med til at sikre gratis telefonrådgivning til landets ufrivilligt barnløse, både før, under og efter fertilitetsbehandling. Læs mere her.

Du er også velkommen til at kontakte os på kontakt@fertilitycare.dk eller mob 6014 0788 for nærmere information.

Personlig historie af Simon

Hvad kan man(d) gøre?

Magtesløsheden og det at der ikke har været en klar rolle for mig at indtage i forløbet har været det sværeste for mig. Især som mand syntes jeg tit at min rolle har været reduceret til nærmest ingenting. Én der bare var med på sidelinjen. Der bliver ikke rigtig stillet nogle krav til manden i fertilitetsbehandling.

Til samtalen angående opstart på inseminering, var de eneste ting der omhandlede mig, at jeg ”helst skulle lade være med at ryge”, jeg måtte godt ”forsøge at drikke mindre” og da den mandlige læge hørte at jeg er tømrer, beklagede han det tidspunkt hvor man kunne indlevere af sæd om morgen. Han konkluderede at det jo passede dårligt med mit arbejde og han ”håbede at det ville være muligt for mig at tage fri fra arbejde, så jeg kunne komme og aflevere sæden”. Der er ikke nogen der beklager overfor min kæreste alle de timer, som hun skal tage fri for at være i fertilitetsbehandling. I de bøger vi har læst omkring at forbedre fertiliteten, står der en masse ting som en kvinde kan gøre, men kun som et sidenote står der, at disse råd også gælder manden.

Det er som om at man ikke tør at stille krav til manden i fertilitetsbehandling. Som om at man ikke stoler på mandens dedikation til projektet.

Magtesløsheden tror jeg både jeg selv og min kæreste har stået med. Manglen på krav til manden gør dog at det føles som om, at jeg egentlig bare er med fordi min kæreste vil have et barn. Som om det ikke er et ønske fra min side at få et barn. Som om at jeg ikke spiller en aktiv rolle, en part som har indflydelse på vores fælles fertilitet og min andel og ansvar i dette fælles projekt.

Jeg tror, at det i sidste ende kan betyde at nogle mænd rent faktisk kommer til at føle sig koblet af og faktisk ender med ikke at være ligeså dedikeret som deres partner. Det kan i sidste ende skabe en kløft i parforholdet.

Manden og kvindens rolle både i fertilitetsbehandling og i forhold til graviditet og fødsel er meget forskellig og derfor tror jeg at det er altafgørende at der faktisk er en rolle for manden at indtage under fertilitetsbehandling. Den rolle kan være meget svær at finde selv.

Til tider har jeg en tendens til at trække mig i tingene, når jeg alligevel ikke føler at jeg kan gøre fra eller til. Jeg har skubbet tingene lidt væk, både tankerne og følelserne. Hvilket kan give indtrykket af at det ikke rører mig eller at jeg ikke tænker på det. Det er en tendens jeg har som forsvar overfor dét der gør ondt eller påvirker mig – så går jeg ind i mig selv. Jeg har til tider glemt at være til stede i de ting der skete, men mere fokuseret på at det hele nok skal gå.

Det har gjort at min kæreste har følt sig alene i det og at alt ansvaret har ligget på hendes skuldre, fordi jeg lukkede mig mere inde i mig selv. Jeg har ikke taget initiativ til at snakke om tingene eller spørge ind til hvordan hun havde det eller delt hvordan jeg egentlig selv havde det.

Det har hjulpet mig rigtig meget at snakke med min kæreste og være en aktiv del af forløbet. At finde ud af at der er masse ting som jeg kan gøre, både for at støtte hende, men også for at sørge for at den sæd jeg leverer er af bedst mulig kvalitet. Min kæreste har en kromosom-fejl, som gør at vi har svært ved at få børn. Det viser sig ved tidlige aborter eller problemer med at opnå graviditet, men det betyder ikke at min sundhed er ligegyldig og at jeg ikke kan leve op til nogle anbefalinger for at optimere vores chancer for enten en naturlig, sund graviditet eller en vellykket fertilitetsbehandling. Hendes kromosomer kan vi ikke gøre noget ved, men vores egen både fysiske og mentale sundhed er parametre som vi faktisk har indflydelse på.

Vores fælles fokus på trivsel og sundhed har gjort at det føles som noget vi gør sammen og ikke noget hun gør, hvor jeg står på sidelinjen. Vi føler os som et team. Jeg får skrevet alle aftalerne ned i min kalender, så det er et fælles projekt – ikke bare noget min kæreste skal – lige meget om det er noget jeg kan komme med til eller ej og selvfølgelig kan jeg tage fri for at aflevere sæd på det helt rigtige tidspunkt ligesom jeg selvfølgelig også tager fri ved samtaler med lægerne omkring vores fælles behandling og når min kæreste skal insemineres, have taget æg ud eller lagt æg op. Problemet i mine øjne er, at det faktisk ikke er en selvfølge.

Det har også hjulpet mig at snakke med nogle af mine venner og gennem de samtaler er det gået op for mig at der er mange, der kæmper med disse problemer. At få et barn er ikke så let, som man måske kan have en tendens til at tro.

Det har været en lang proces, så det kan være svært at vurdere hvad og hvornår tanker og følelser er opstået. Jeg er overrasket over hvor lidt fokus der er på manden og glad for at vi som par har været gode til at snakke om at det er et fælles projekt. Det har helt sikkert gjort det lettere for mig at være en del af det. Hvis ikke, kunne jeg nemt være endt som en deltager på sidelinjen og jeg vil ikke stå som en passiv tilskuer til tilblivelsen af vores fælles barn.

Styrken i at snakke sammen og gøre tingene sammen er helt sikkert blevet forstærket igennem dette. Både det at snakke med min partner, men også det at snakke med mine venner og dem omkring mig. Man skal huske at man er i en lille boble, hvor man får en masse information, som ikke er almen viden og derfor er man også nødt til at snakke med dem omkring én om de processer, tanker og følelser man oplever. Det kan være rigtig svært at forestille sig hvordan det føles, når man ikke selv står i det.

Mit bedste råd er helt sikkert at snakke sammen og huske på at det er et fællesprojekt. At være gode til at snakke sammen er noget man skal holde ved lige ellers risikere man at det forsvinder stille og roligt.

Samtaleguide til veninder og vennekredsen

En samtaleguide til dig, der er i fertilitetsbehandling og gerne vil involvere og tale med dine veninder/venner og vennekredsen iøvrigt. Vi ved det kan være svært – men involvering af andre kan have en positiv betydning for din tid i behandling. 

 

Hvad kan du bruge samtaleguiden til: 

Brug guiden som inspiration når du skal tale med dine veninder/venner om din barnløshed og fertilitetsbehandling. Det kan være rart at have noget at læne sig lidt op ad, når du skal tage hul på en samtale som ofte føles sårbar, når man som du er berørt af barnløshed. Det er vigtigt, at du passer godt på dine nære relationer og at de passer godt på dig – også under behandling. 

 

Overordnede emner kan være gode at tage stilling til inden samtalen:

  • Hvis du er i behandling med en partner, er det vigtigt at I sammen afklarer hvem i jeres vennekreds der skal vide hvad, og hvor stor detaljegraden omkring jeres barnløshed skal være. Dette gælder også årsagen til jeres barnløshed – hvis I kender den. Det er en god ide at I sammen afklarer hvem af jer der taler med hvem – og hvem I måske skal tale med sammen.
  • Måske oplever I stor forskel på hvem I hver især synes der skal vide hvad og hvor meget. Forsøg at være respektfulde overfor hinandens ønsker, behov og grænser. 
  • Husk at fortrolige samtaler med gode venner/veninder kan være en vigtig ressource og et godt rum til at ventilere svære tanker og følelser. På den måde kan I aflaste hinanden som par. Det er ofte stress reducerende at have andre at tale med, også hvis den ene af jer har et større behov for at tale om barnløshed og behandling end den anden.
  • Skriv på forhånd de punkter ned, som er vigtige for dig at få sagt i samtalen.

 

Gode råd til samtalen:

Inden samtalen:

  • Det kan være en god ide at forberede din veninde/ven, at du skal fortælle dem noget vigtigt, som samtidig er svært og sårbart for dig. Det kan du fx gøre via sms eller i tlf. På den måde sætter du en god ramme med en (forhåbentligt) lyttende, kærlig og opmærksom veninde/ven.
  • Sørg for at der er god tid, og ro til at tale sammen uden afbrydelser. Måske skal det kombineres med en søndagsbrunch, gåtur i skoven, kaffeaftale eller et andet set-up som passer dig. Det kan også være at det skal være via facetime eller tlf hvis I bor langt fra hinanden.

 

Hvad skal du overveje til samtalen:

  • Fortæl så åbent og ærligt som du kan og har det godt med at: du/ I rigtigt gerne vil have et barn, men at det har vist sig at være svært og at I er i fertilitetsbehandling for at få hjælp.
  • Fortæl om selve behandlingen og dine følelser og tanker i en grad som du er tryg ved.
  • Husk at forskning viser, at personer der både fortæller om de faktuelle ting omkring behandlingen og de følelsesmæssige ting der følger med, har et lavere niveau af fertilitetsbetinget stress, end de personer der udelukkende taler om faktuelle ting.
  • Husk at barnløshed og fertilitetsbehandling for de fleste hører ind under intimsfæren og privatlivets fred. Så vær varsom med detaljegraden omkring sæd/æg/blødninger, undersøgelser og indgreb på klinikken, så du ikke senere kommer til at føle, at du har blottet dig/jer unødigt – eller worse case – overskrider en fortrolighedsgrænse ift din partner.
  • Giv plads til dine egne følelser undervejs i samtalen
  • Giv plads til din veninde/vens følelser og reaktioner.
  • Giv plads til spørgsmål
  • Forbered dig på at du måske skal ”undervise” din veninde/ven i hvad fertilitetsbehandling går ud på.
  • Vær realistisk ift succesraterne for jeres behandling – det er en god ide at fortælle, at behandlingen lykkes for mange – men ikke for alle!

 

Til samtalen:

  • Medbring evt skriftlig informationsmateriale fra din klinik og lån det ud til din veninde/ven så de kan blive klogere på hvad du/I er igennem – hvis det føles rigtigt og naturligt for dig.
  • Fortæl dem hvad de kan gøre for at hjælpe og støtte dig – både af praktisk karakter og på det følelsesmæssige plan
  • Fortæl hvilke spørgsmål til dig og til behandlingen du gerne vil have fremadrettet
  • Fortæl dem også hvad de helst ikke skal sige og ikke skal spørge om
  • Fortæl hvem de evt gerne må informere i den øvrige venneskreds og hvem de ikke må informere
  • Aftal med din veninde/ven hvordan du/I gerne vil informeres fremadrettet om evt kommende graviditeter hos dem personligt eller i jeres øvrige fælles vennekreds.
  • Hvis din veninde/ven allerede er gravid og eller har børn er det en god ide at I får talt om:
  • Hvor meget skal graviditet og børn generelt fylde i jeres samvær og samtaler? Hvordan kan du få sagt fra på en god måde, når du i perioder har lavt overskud? Hvordan kan din veninde/ven hjælpe dig i de situationer?
  • Tal om hvordan I evt kan lave nye traditioner for samvær i jeres venskab/vennekreds som ikke omhandler børn. Alle har brug for voksentid!
  • Det kan være en god ide at informere din veninde/ven at du løbende vil tage stilling om du deltager i vennearrangementer, babyshowers, barnedåb og lign – ud fra dit fysiske og psykiske overskud. Det er vigtigt, at du finder en god balance i at være social med dine venner og trække dig, når overskuddet i perioder er lavt.

 

Efter samtalen:

  • Tal samtalen igennem med din partner. Er du alene i behandling, så tal samtalen igennem med en anden god ven.
  • Er der vigtige punkter du havde glemt og som du efterfølgende skal have fortalt/informeret om?
  • Er der noget undervejs i samtalen du er blevet ked af, vred over, skuffet over eller andet?
  • Hvis ja – skal du have talt det igennem med den pågældende person og i så fald hvornår?
  • Vær opmærksom på at dine behov for at tale med og involvere din vennekreds kan ændres over tid – også set i forhold til længden på dit behandlingsforløb. Det er derfor en god ide at du løbende tilpasser din kommunikation med dine venner, så de ved hvor du står og hvad du har brug for.

 

Har du brug for støtte eller rådgivning, så BOOK en samtale med en rådgiver her

 

Udarbejdet af fertilitetssygeplejerske og psykoterapeut MPF Tina Sandager. Medstifter af foreningen Videnscentret Fertility Care.

Samtaleguide til arbejdslivet

En samtaleguide til dig, der er i fertilitetsbehandling og gerne vil involvere og tale med din leder og kolleger. Vi ved det kan være svært – men involvering af din arbejdsplads kan have en positiv betydning for din tid i behandling. 

 

Hvad kan du bruge samtaleguiden til: 

Brug guiden som inspiration når du skal tale med din leder/kolleger om din barnløshed og fertilitetsbehandling. Det kan være rart at have noget at læne sig lidt op ad, når du skal tage hul på en samtale som ofte føles sårbar, når man som du er berørt af barnløshed. Det er vigtigt, at du passer godt på dit arbejdsliv og at din leder og kolleger passer godt på dig – også under behandling. 

 

Overordnede emner kan være gode at tage stilling til inden samtalen:

  • Hvis du er i behandling med en partner, er det vigtigt at I sammen afklarer hvem i jeres arbejdsliv der skal vide hvad, og hvor stor detaljegraden omkring jeres barnløshed skal være. Dette gælder også årsagen til jeres barnløshed – hvis I kender den. 
  • Måske oplever I stor forskel på hvem I hver især synes der skal vide hvad og hvor meget. Der kan være stor forskel på virksomheders kultur og ledelsesstil. Der kan også være stor forskel på jeres uddannelser og det job I bestrider. Forsøg at være respektfulde overfor hinandens ønsker, behov og grænser og indgå nogle gode kompromiser.
  • Skriv på forhånd de punkter ned, som er vigtige for dig at få sagt i samtalen.
  • Det kan være stress reducerende for mange at involvere nærmeste leder og de tætteste kolleger.  Andre oplever desværre det modsatte, eller ved på forhånd at det ikke er gavnligt at fortælle noget som helst til nogen.

 

Gode råd inden samtalen med din nærmeste leder:

  • Det er en god ide at bede din leder om et personligt møde og informere ham/hende om at du skal fortælle noget vigtigt, som samtidig er svært og sårbart for dig. Det kan du fx gøre via en mail. På den måde sætter du en god ramme med en (forhåbentligt) lyttende og opmærksom leder.
  • Husk at WHO har anerkendt barnløshed som en kronisk sygdom og at du har ret til fertilitetsbehandling – på lige linje med behandlinger for andre sygdomme.
  • Husk at det ifølge lovgivningen er ulovligt at fyre en kvinde i fertilitetsbehandling.

Til samtalen:

  • Fortæl så åbent og ærligt som du kan og har det godt med at: du/ I rigtigt gerne vil have et barn, men at det har vist sig at være svært og at I er i fertilitetsbehandling for at få hjælp.
  • Fortæl om selve behandlingen og hvilke konsekvenser det har for dit arbejdsliv, og involver din leder i dine følelser og tanker i en grad som du er tryg ved. Hvis ikke I har den relation eller det ikke er en del af virksomhedens kultur – så hold dig til det faktuelle ift din behandling.
  • Husk at barnløshed og fertilitetsbehandling i høj grad hører ind under intimsfæren og privatlivets fred. 
  • Giv plads til dine egne følelser undervejs i samtalen – det er ok at blive berørt!
  • Giv plads til din leders reaktioner.
  • Giv plads til spørgsmål.
  • Fortæl din leder hvad han/hun kan gøre for at hjælpe og støtte dig – både af praktisk karakter og på det følelsesmæssige plan fx: fri til besøg på klinikken, mulighed for hjemmearbejdsdage, større fleksibilitet ift opgaveaflevering, vagtplanlægning etc etc.
  • Fortæl hvilke spørgsmål til dig og til behandlingen du gerne vil have fremadrettet.
  • Fortæl dem også hvad han/hun helst ikke skal sige og ikke skal spørge om.
  • Fortæl hvem din leder evt gerne må informere i din øvrige kreds af kolleger og hvem der ikke skal vide det.
  • Det kan være en god ide at informere din leder om, at du løbende vil tage stilling om du deltager i firmaarrangementer o.lign – ud fra dit fysiske og psykiske overskud. Det er vigtigt, at du finder en god balance i at være social med dine kolleger og trække dig, når overskuddet i perioder er lavt. 

Til samtalen med dine nærmeste kolleger/team eller andre samarbejdsrelationer:

  • Søg inspiration i ovenstående guide og/eller guiden til samtalen med veninder/venner her.

Efter samtalen:

  • Tal samtalen igennem med din partner. Er du alene i behandling, så tal samtalen igennem med en anden god ven.
  • Er der vigtige punkter du havde glemt og som du efterfølgende skal have fortalt/informeret om?
  • Er der noget undervejs i samtalen du er blevet ked af, vred over, skuffet over eller andet?
  • Hvis ja – skal du have talt det igennem med den pågældende person og i så fald hvornår?
  • Har du evt brug for at involvere din HR afd og/eller søge støtte hos din tillidsrepræsentant og/eller i din fagforening?
  • Vær opmærksom på at dine behov for at tale med og involvere din leder og evt kolleger kan ændres over tid – også set i forhold til længden på dit behandlingsforløb. Det er derfor en god ide at du løbende tilpasser din kommunikation med din leder/kolleger, så de ved hvor du står og hvad du har brug for.                                                                                                                               

 

Har du brug for støtte eller rådgivning, så BOOK en samtale med en rådgiver her

 

Udarbejdet af Fertilitetssygeplejerske og psykoterapeut MPF Tina Sandager. Medstifter af foreningen Videnscentret Fertility Care.

Samtaleguide til forældre & søskende i forbindelse med barnløshed

Brug guiden som inspiration når du skal tale med dine forældre eller søskende om din barnløshed og fertilitetsbehandling. Det kan være rart at have noget at læne sig lidt op ad, når du skal tage hul på en samtale som ofte føles sårbar, når man som du er berørt af barnløshed. Det er vigtigt, at du passer godt på dine nære relationer og at de passer godt på dig.

 

Overordnede emner kan være gode at tage stilling til inden samtalen:

  • Hvis du er i behandling med en partner, er det vigtigt, at I sammen afklarer hvem i jeres familier der skal vide hvad, og hvor stor detaljegraden omkring jeres barnløshed og behandling skal være. 
  • Måske har I haft en meget forskellig opvækst og oplever en stor forskel på hvordan jeres familier fungerer indbyrdes. Forsøg derfor at være respektfulde overfor hinandens behov og grænser – det vil mindske risikoen for unødige konflikter og øge følelsen af, at I bliver stærkere som par.
  • Det er en god ide at I taler sammen om hvorvidt I skal tale med jeres forældre/søskende alene eller om I vil gøre det som par.
  • Skriv på forhånd de punkter ned, som er vigtige for dig at få sagt i samtalen.

 

Gode råd til samtalen:

  • Det kan være en god ide at forberede dine familiemedlemmer på, at du skal fortælle dem noget vigtigt, som samtidig er svært og sårbart for dig. Det kan du fx gøre via sms eller i tlf. På den måde sætter du en god ramme med nogle (forhåbentligt) lyttende, kærlige og opmærksomme familiemedlemmer.
  • Sørg for at der er god tid, og ro til at tale sammen uden afbrydelser. Måske skal det kombineres med en søndagsfrokost, gåtur i skoven, kaffeaftale eller et andet set-up som passer dig. Det kan også være at det skal være via facetime eller tlf hvis I bor langt fra hinanden.
  • Fortæl så åbent og ærligt som du kan og har det godt med at: du/ I rigtigt gerne vil have et barn, men at det har vist sig at være svært og at I er i fertilitetsbehandling for at få hjælp.
  • Fortæl om selve behandlingen og dine følelser og tanker i en grad som du er tryg ved. 
  • Husk at forskning viser, at personer der både fortæller om de faktuelle ting omkring behandlingen og de følelsesmæssige ting der følger med, har et lavere niveau af fertilitetsbetinget stress, end de personer der udelukkende taler om faktuelle ting.
  • Husk at barnløshed og fertilitetsbehandling for de fleste hører ind under intimsfæren og privatlivets fred– måske især i forhold til forældre. Så vær varsom med detaljegraden omkring sæd/æg/blødninger, undersøgelser og indgreb på klinikken, så du ikke senere kommer til at føle, at du har blottet dig/jer unødigt.
  • Giv plads til dine egne følelser undervejs i samtalen
  • Giv plads til dine forældres/søskendes følelser og reaktioner.
  • Giv plads til spørgsmål 
  • Forbered dig på at du måske skal ”undervise” dine forældre/søskende i hvad fertilitetsbehandling går ud på.
  • Vær realistisk ift succesraterne for jeres behandling – det er en god ide at fortælle, at behandlingen lykkes for mange – men ikke for alle!
  • Medbring evt skriftlig informationsmateriale fra din klinik og lån det ud til dine forældre/søskende så de kan blive klogere på hvad du/I er igennem – hvis det føles rigtigt og naturligt for dig.
  • Fortæl dem hvad de kan gøre for at hjælpe og støtte dig – både af praktisk karakter og på det følelsesmæssige plan
  • Fortæl hvilke spørgsmål til dig og til behandlingen du gerne vil have fremadrettet
  • Fortæl dem også hvad de helst ikke skal sige og ikke skal spørge om
  • Fortæl hvem de evt gerne må informere i den øvrige familiekreds og hvem de ikke må informere
  • Aftal med dine forældre/søskende hvordan du/I gerne vil informeres fremadrettet om evt kommende graviditeter i familien
  • Det kan være en god ide at informere dine forældre/søskende at du løbende vil tage stilling om du deltager i familiearrangementer, babyshowers, barnedåb og lign – udfra dit fysiske og psykiske overskud. Det er vigtigt, at du finder en god balance i at være social med dine nærmeste og trække dig, når overskuddet i perioder er lavt.

 

Efter samtalen:

  • Tal samtalen igennem med din partner. Er du alene i behandling, så tal samtalen igennem med en god ven.
  • Er der vigtige punkter du havde glemt og som du efterfølgende skal have fortalt/informeret om?
  • Er der noget undervejs i samtalen du er blevet ked af, vred over, skuffet over eller andet?
  • Hvis ja – skal du have talt det igennem med den pågældende person og i så fald hvornår?
  • Vær opmærksom på at dine behov for at tale med og involvere dine familiemedlemmer kan ændres over tid – også set i forhold til længden på dit behandlingsforløb. Det er derfor en god ide at du løbende tilpasser din kommunikation med dine forældre og dine søskende, så de ved hvor du står og hvad du har brug for.

 

Har du brug for støtte eller rådgivning, så BOOK en samtale med en rådgiver her.

 

Udarbejdet af: Fertilitetssygeplejerske og psykoterapeut MPF Tina Sandager. Medstifter af foreningen Videnscentret Fertility Care.

 



Personlig historie af Rikke

Rikke blev gravid, men ønskede inderst inde en afslutning på en lang og belastende tid i fertilitetsbehandling.

 

Jeg hedder Rikke og dette er min historie på godt og ondt.

 

Min mand og jeg besluttede, at vi gerne ville have børn, da vi begge var 30 år. Jeg blev naturligt gravid første år efter vi stoppede med prævention og i samme øjeblik, vi havde en positiv graviditets test blev vores virkelighed forandret og vi begyndte at have snakke og drømme om fremtiden som en familie med børn.

Vi forestillede os hvordan vores liv ville blive og om vi fik en dreng eller pige. Helt naturligt kom disse forestillinger til at betyde meget for os hver især og som par. Vi havde i flere år set hvordan vores omgangskreds fik børn, så vi havde et ret godt billede af hvad der ventede os. Hvad vi ikke vidste, var at der kom til at gå flere år før vi blev forældre.

Jeg aborterede i uge 10 og det blev en afgørende faktor i mit forløb i fertilitetsbehandling. Jeg havde oplevet at være gravid og hver eneste måned de næste mange år blev menstruationen en påmindelse om aborten, samt at det endnu ikke var lykkedes at blive gravid igen.

 

Fertilitetsbehandling

Da der var gået et år efter aborten uden at jeg var blevet gravid, blev vi henvist til fertilitetsbehandling. Det var en lettelse for os at få hjælp. Vi fik beskeden, at vi var ”uforklarede barnløse” men at vi nok skulle blive forældre via fertilitetsbehandling.

Vi startede i fertilitetsbehandling med insemination og gik efter tre mislykkedes forsøg videre til IVF. Selve fertilitetsbehandlingen med hormoner, undersøgelser og æg-udtagning var for mig den ”lette del” af barnløsheden. Der var en plan, medicin, datoer og det var til at forholde sig til. Det var den psykiske belastning, sorg og følelsen af at være udenfor et fællesskab, der for mig kom til at udvikle sig til stress, depression og identitetsforvirring.

 

Den svære del af fertilitetsbehandling
Barnløsheden kom til at fylde ALT i mit liv. Hele tiden kredsede mine tanker om næste behandling, om tvivlen og usikkerheden om en graviditet ville lykkes. Gjorde jeg noget forkert, var der noget i vejen med os, passede vi bare ikke sammen som par og var det derfor graviditeten ikke lykkedes? Men jeg havde jo været gravid …

 

Det blev svært for mig at være den på mit arbejde der havde sygedage flere gange om måneden og som brød grædende sammen i kafferummet når en kollega delte nyheden om at skulle være forældre. Jeg blev den veninde, der ikke blev inviteret med til børnefødselsdage og jeg gik tidligt i seng til min bedste venindes bryllup på slottet, fordi jeg måske var gravid. Psykisk blev det meget opslidende for mig, at barnløshed og fertilitetsbehandling kom til at fylde så meget.

 

Jeg lå ofte på min sofa og havde ondt. Ondt i kroppen og ondt i livet! Med en blandet følelse af nyt håb og frygten for endnu et tab samt sorgen over de mange tab jeg allerede havde lidt.

Jeg blev udmattet og livstræt og kunne mærke jeg gerne ville noget andet og noget mere i mit liv, men havde ikke overskuddet til at finde nye veje. Jeg orkede ikke at søge uddannelse eller nyt job, begynde til ridning, dans eller finde mig en hobby. For hvad nu hvis jeg blev gravid? Tanken fyldte så meget, at jeg hele tiden udskød alt andet og jeg fortsatte i fertilitetsbehandling fordi alternativet var svært at tænke helt til ende.

 

Når barnløsheden fyldte mest og tog mig med i det sorteste hul, havde jeg ikke lyst at leve længere. Jeg fik tanker om at køre ind foran en lastbil når jeg alene var på vej i bil til fertilitetsklinikken. Tankerne var ikke et ønske om at dø, men de fortalte mig at jeg ikke ønskede at leve dette liv.

 

Jeg kan mærke jeg bliver rørt når jeg tænker tilbage og jeg kan mærke livstrætheden, men også glæden over at jeg ikke gav op, men fortsatte med at leve.

 

Jeg blev henvist af min egen læge til samtaler med psykolog og startede i et terapiforløb hos en psykoterapeut.

 

Sorgen over mit ulevede liv

Samtalerne med psykoterapeuten blev meget afgørende for mig. Jeg lærte om barnløshed og sorg og psykoterapeuten hjalp mig med at forstå, at min ulykkelighed handlede om sorgen efter aborten og de mange tab når en fertilitetsbehandling ikke lykkes. Jeg havde ikke den store erfaring med hvordan man sørger og hvordan praktiserer man i øvrigt at sørge over et tab andre ikke kan se?

 

Jeg begyndte ligeså stille at sætte ord på min sorg over ikke at være blevet mor og følelsen af et ulevet liv. Og jeg græd! Jeg var så ked af det. Vi talte meget om sorg, om livet uden børn og at fertilitetsbehandling er et valg. Vi talte om magtesløshed og om misundelse når veninderne blev gravide. Jeg fik hjælp til at sætte ord på min vrede og uretfærdighed, hvilket gjorde, at jeg ikke følte mig så forkert med alle de følelser og tanker jeg havde. Følelser som blev påvirket af hormonerne i min krop. Jeg blev støttet i at finde modet til at gå imod strømmen og leve mit liv.

 

Imellem disse samtaler, begyndte tanken om at stoppe fertilitetsbehandling at pible frem………

 

Venskaber i forandring

Imens jeg forsøgte at blive gravid, blev mine veninder naturligt gravide og fik børn. Venskabet forandrede sig og jeg oplevede at miste den relation vi havde. Som at min veninde FIK et barn, mens jeg MISTEDE hende. Jeg søgte et fællesskab med andre der havde svært ved at få børn og det blev en stor støtte for mig og gav mig en følelse af ikke at være alene. Jeg kunne spejle mig i de andre og føle mig mere ”normal”. Der var andre der havde de samme følelser og tanker som mig, og jeg fik dermed en samhørighed som jeg havde svært ved at få andre steder. Men når man er i fertilitetsbehandling, så bliver mange gravide og igen oplevede jeg at vores fællesskab forandrede sig når de andre blev gravide.

 

Det efterlod mig igen med en følelse af at være alene og udenfor et fællesskab. Jeg ved ikke hvad der blev mest dominerende. Længslen for at blive mor eller ønsket om at høre til. Jeg tror begge dele forstærkede hinanden og gjorde valget om at stoppe fertilitetsbehandlingen endnu sværere.

 

Den svære beslutning

Det var svært for mig at forestille mig et liv uden et barn. Hvis jeg takkede nej til mere fertilitetsbehandling, fik det også konsekvenser for min mand som så ikke ville blive far. Eller det vidste vi jo i bund og grund ikke… mirakler skete for dem jeg læste om i Alt for damerne. Jeg kendte ingen der selv havde sagt stop til fertilitetsbehandling og levede et liv uden børn. Der var en enkelt i vennekredsen der ikke ønskede et barn, men ingen der havde valgt fertilitetsbehandling fra.

 

Indeni mig kom en konflikt i forhold til hvordan jeg så omverdenen skabe en tilværelse med børn og hvad jeg selv mærkede i forhold til ikke at kunne få et barn. Jeg blev ikke en del af det naturlige forældreskab som jeg kunne se mange andre på min alder fik. Og mens jeg var i fertilitetsbehandling var der stadig et håb og en fortælling om at lige om lidt så er jeg også en del af den ”klub”.

 

Jeg søgte meget på nettet for at finde andre der havde taget samme valg som jeg stod overfor at tage. Jeg fandt en facebookgruppe for kvinder der pga alder eller sygdom var stoppet med fertilitetsbehandling og levede uden egne børn. Jeg fandt forældre, der efter fertilitetsbehandling havde adopteret og jeg fandt artikler, hvor kvinder delte, at de ikke ønskede børn. Men aldrig læste jeg om eller mødte et menneske der fravalgte fertilitetsbehandling og dermed (måske) blev permanent ufrivillig barnløs.

 

Den sidste fertilitetsbehandling

 

Konflikten indeni mig voksede og tanken om at stoppe blev mere og mere til virkelighed. Jeg tog tilløb til at takke nej til mere fertilitetsbehandling, og der skulle endnu en fertilitetsbehandling til inden jeg var klar. Det blev meget tydeligt for mig, at det blev den sidste behandling. Jeg græd meget og min krop og særligt mine ben rystede når jeg var til de indledende undersøgelser på fertilitetsklinikken. Jeg mistede fokus og overblik. Ægudtagningen gjorde mere ondt end tidligere, der var kun meget få æg og da behandlingen var ovre kunne jeg mærke indeni at nu var det slut. Det er svært at beskrive, men jeg var ikke i tvivl. Min mand tog et snapbillede af mig i morfinrusen, med den vanlige æblejuice brik og med teksten ”sidste tur.” Det er blevet et ret sigende billede for mig.

 

Efter nogle dage ringede sygeplejersken fra fertilitetsklinikken og sagde, der ikke var æg til oplægning. Hun var ked af at ringe med den nedslående besked på en mandag og sagde “Ring når du vil fortsætte og starte næste behandling…” Jeg kunne mærke allerede i telefonen at ”det kommer ikke til at ske!” Aldrig har jeg været så afklaret i mit liv. På det tidspunkt havde vi et enkelt æg på frys fra en tidligere behandling – men det kunne fint blive liggende dèr!

 

Jeg følte en stor lettelse ved at tage beslutningen om at det var slut. Men jeg mærkede også en ensomhed, vrede og sorg. En vrede over livets uretfærdighed og en sorg over ikke at blive mor. Jeg fik lyst til at tage et sørgebind på armen, så jeg kunne blive passet lidt på og andre kunne se, at jeg var lidt ekstra sårbar. Det nemmeste for mig var at gå ud i verden med vreden. I tiden efter min beslutning var jeg en ”bulderbasse” og et fyrværkeri af energi og store armbevægelser. Jeg fik modet til at søge nye veje og jeg skiftede job. Jeg havde ingen bagkant, så jeg tog lige en time ekstra eller blev og ryddede op efter møder. Jeg havde ingen jeg absolut skulle hjem til.

 

I jobbet kom der en tid, som krævede meget af mig og da jeg havde al tid i verden lagde jeg mange timer i mit arbejde. Jeg kunne godt se at det ikke var hensigtsmæssigt og efter nogle måneder blev jeg sygemeldt med stress. Det var som om kræfterne slap op.

 

Slagmarken versus forårsengen

 

Efter min beslutning om at stoppe fertilitetsbehandling havde jeg et tilbagevendende billede på nethinden: Jeg står med ryggen til en slagmark, som i en krigsfilm. Sort, mørk, med sårede soldater og rygende kratere efter angreb. Udbrændt materiel, ødelæggelse og sorg. Når jeg kiggede i retning af den nye vej jeg skulle til at betræde var den som en nyudsprunget forårseng. Sol, lysegrønt, frodigt, stille og uberørt.

 

Min trang til at vende mig om og gå tilbage til slagmarken, til alt det mørke trak mere i mig end at prøve at gå frem mod lyset.

Hvor mærkeligt det end lyder, så var slagmarken tryg fordi den var velkendt. Når jeg befandt mig mellem de rygende kratere og de sårede soldater vidste jeg nøjagtigt hvad jeg kunne gribe fast i og gøre. Hvorimod at gå frem i lyset mod forårsengen, var langt vanskeligere, fordi jeg dér ville finde ro og et rum til at mærke hvordan jeg i virkeligheden havde det. Hvor hård og svær kampen på slagmarken havde været. Hvor mange tab jeg havde lidt, men også hvor mange relationer jeg ville miste, hvis jeg ikke gik tilbage. Det føltes på samme tid meget skræmmende og utroligt frisættende.

 

Det var samtidig uendeligt ensomt. Som at gå mod strømmen og væk fra det fællesskab jeg sådan længtes efter at blive en del af.

 

Da jeg valgte at stoppe fertilitetsbehandlingen havde jeg svært ved at finde en retning og en mening i mit liv. Det var svært at opnå anerkendelse og forståelse for mit valg og lægerne troede stadig på at en graviditet kunne lykkes. Der var flere muligheder for fertilitetsbehandling og vi havde som sagt et æg på frys.

 

Derudover mærkede jeg min egen cyklus, mit kvindelige moderinstinkt, min naturlige drift til moderskabet. Jeg var ung midt i 30’erne. Alle omkring mig fik børn og dannede familie. Jeg fik menstruation regelmæssigt hver måned og jeg havde et æg på frys der nærmest kaldte på mig. Når menstruationen kom, så ramte den fysiske smerte, blødningen, hormonerne og sorgen! En følelse af at det fossede ud af mig både fysisk og psykisk.

 

Jeg oplevede at jeg ofte skulle forsvare mit valg i forhold til ikke at modtage mere fertilitetsbehandling og dermed måske ikke få børn. Det blev hårdt for mig at skulle forklare fravalget af fertilitetsbehandling når det ikke var et fravalg af børn. Eller jo måske blev det det? Jeg har svært ved at skelne, men jeg kunne mærke, at hvis vejen til at blive forældre skulle være igennem en slagmark, så nej tak. Samtidig med at slagmarken trak i mig. Det var et kæmpe paradoks at stå midt i.

 

Stress og ægget i fryseren

 

Jeg blev syg med stress og tvunget til at sætte tempoet ned. Omdrejningspunktet for at kunne lukke kapitlet med fertilitetsbehandling helt ned, blev at jeg havde et æg på frys. Det fyldte meget at jeg ikke kunne få afsluttet og lukket BARNLØS helt. Jeg fandt ud af at jeg skulle forholde mig til hvad der skulle ske med dette æg på et tidspunkt og det orkede jeg ikke. Jeg var udmattet og slidt og alt hvad der handlede om fertilitetsbehandling og børn drænede mig for energi. Så selvom den nye vej på forårsengen var tillokkende med nye muligheder, så var jeg nødt til at gå tilbage på slagmarken for at få en endelig afslutning.

 

Ordet slagmark kan lyde ret voldsomt og jeg har undret mig over hvorfor jeg beskriver at være i fertilitetsbehandling som en slagmark. Men det føltes bare sådan. Som en slagmark med tab, mistede relationer, udmattelse og depression. På slagmarken er der en plan og det er håndgribeligt – du skal kæmpe for at overleve. Kæmpe for din eksistens.

 

Som sagt skulle jeg tilbage for at afslutte det kapitel i mit liv. Så det gjorde jeg…, ikke for at kæmpe videre, men fordi jeg ikke kunne leve med tanken om at vores æg skulle ende som sygehusaffald. Det havde jeg trods alt kæmpet for hårdt til. Om valget rationelt var helt det rigtige kan jeg stadig godt have min tvivl om… Men jeg kunne ikke træde ud på forårsengen før jeg havde fået min afslutning på slagmarken. Så derfor fik jeg lagt fryseægget op……

 

Gravid….. og hva`nu?

 

Jeg var gravid! Fryseægget havde sat sig fast…..

Jeg oplevede en rus af lettelse da jeg forlod fertilitetsklinikken efter scanningen i uge 6+. Som en tåge der forsvandt og lyset kom frem. Det var endelig slut – eller… Jeg blev gravid og alle omkring mig var glade og lettede på vores – eller var det deres egne vegne? Det var rart at opleve den positive energi, men samtidig havde jeg en vrede indeni mig. Det var det her jeg havde længtes efter, men prisen havde været så utrolig høj. 

 

Det var en stor sorg for mig at jeg i så mange år havde været ked af det, sygemeldt, vred, en jammerdal som jeg også trak min mand ned i. Min mand som virkelig forsøgte at holde fanen højt, så muligheder for et godt liv uden børn og forsøgte at holde mit humør oppe.

 

Jeg var vred indeni, men kunne let skjule den for nu skulle jeg jo være mor. Og det var svært at fortælle andre om min vrede, der handlede om alt det der havde været og som nu var overstået. En vrede over at jeg havde levet så mange år uden egentlig at leve. 

 

Jeg har flere gange sagt til mig selv at jeg ønsker at leve og være glad imens jeg forsøger at blive gravid. Det lykkedes ikke for mig.

 

Var jeg glad for at være blevet gravid? Ja, det var jeg, men mest fordi jeg oplevede det som en stor lettelse at afslutte mange års kamp i fertilitetsbehandling. 

 

Længslen efter fællesskabet

 

Jeg havde haft meget god tid til at forberede mig til at blive mor. I flere år havde tankerne kredset om forestillingen om at være forældre og jeg havde været vidne til hvordan andre mestrede forældreskabet på godt og ondt. Det var ikke alt ved forældreskabet der tiltalte mig og jeg forestillede mig hvordan det kunne gøres anderledes. Men fællesskabet og den naturlige snak om børn ligegyldigt om du er nær ven eller kollega og i forskellige generationer. Det optog mig. Du kan altid tale om børn og børnebørn. Det er så nemt og ligetil, men kan også være et forsøg på at tale væk fra vigtige og mere sårbare emner.

 

Da jeg endelig fødte min datter var mine forventninger høje og mine forestillinger om hvordan forældreskabet var, blev ikke som jeg havde drømt om. Det blev tydeligt for mig, at jeg selv skulle skabe de meningsfulde fællesskaber jeg så længe havde længtes efter. Tiden som barnløs og den sårbarhed der fulgte mig som en skygge, kom også til at betyde noget i fællesskabet med andre gravide og senere med andre forældre.

 

Fødselsdepression, reaktion eller ?

 

Da jeg blev mor, blev jeg screenet til at have en svær fødselsdepression, men det var ikke en depression. Det var en efterreaktion på flere års kamp på at blive mor og nu hvor det endelig var lykkedes, så skulle jeg jo være glad. 

 

Jeg var glad for min datter og jeg lykkedes i moderskabet. Men jeg var fragmenteret indeni og havde svært ved at mærke mig selv og mine egne behov. Jeg havde svært ved at spejle og genkende mig selv i de andre mødre i mødregruppen og i vennekredsen. 

 

Jeg var gået fra at være ufrivillig barnløs i fertilitetsbehandling, til at give slip på drømmen og håbet om at det ville lykkes. Jeg havde forsøgt efter bedste evne at forberede mig på et liv uden barn og været igennem en lang proces omkring fravalget af mere behandling, til at gå tilbage for at få lukket kapitlet og så blive gravid og få et barn. Det var en kæmpe rutchebanetur der for mig blev til en identitetskrise der tog rigtig lang tid at lande. 

 

Bagud på point

 

Jeg var bagud på point i moderskabet fra starten og lykkerusen over at have fået et barn blev til et sammensurium af uforløste følelser. Glæde, sorg, vrede i kombination med træthed og usikkerhed i forhold til den nye livssituation. Og jeg kunne ikke gøre som jeg plejede når jeg var ked af det eller vred. Jeg følte mig meget bundet i hjemmet og det at jeg skulle amme og ikke havde tid til mig selv, gjorde at følelserne hobede sig op indeni.

 

I mødregruppen oplevede jeg, at når de andre mødre fortalte at de var blevet gravide første måned efter de smed p-pillerne, at de gerne ville have et barn mere og hvornår det bedste tidspunkt vil være osv, så BANG blev jeg sendt tilbage i tiden som barnløs. Jeg følte en større sårbarhed og skrøbelighed. Som om livet på ”slagmarken” havde taget noget lethed og uskyldigt fra mig. Men det var mit vilkår og jeg græd når jeg alene var på vej hjem med mit sovende barn i barnevognen. 

 

Sorgen over barnløsheden er en del af mig og følelserne og tankerne slutter ikke ved barn nummer et. Der er en sårbarhed og en påmindelse om tiden der var og en usikkerhed om det vil lykkes igen. Og hvis det skal lykkes at blive gravid igen, skal vi så overhovedet igennem endnu en fertilitetsbehandling med alt hvad det indebærer. Det er svære overvejelser og når tanken og snakken falder på at gøre min datter til storesøster, så mærker jeg sorgen.

 

Den hårde og værdifulde læring

At være ufrivillig barnløs har for mig været en livskrise og en identitetsforvirring. Jeg har svært ved at finde ud af hvad jeg kunne have gjort anderledes imens jeg var i fertilitetsbehandling og hvilken hjælp jeg kunne have søgt for ikke at blive så belastet. Men jeg kan helt klart se, at det som blev hjælpsomt for mig var samtaler med en psykoterapeut, mine helt særlige gode veninder og et par nære kollegaer.

 

Jeg lærte i samtalerne at sætte ord på svære følelser, at få fokus på mig selv, mine egne behov og ønsker for mit liv. Hvad gav mig livskvalitet og hvad længtes jeg efter inderst inde? Mit første svar var ”at blive mor!” Men tog jeg et skridt dybere og begyndte at finde omsorgen til mig selv og hvad der betød allermest, så begyndte jeg i det små at finde glæde ved andre ting.

 

Jeg fik sat ord på sorgen og hele den identitetsforvirring der var omkring ikke at kunne blive mor, give slip på håbet og så blive gravid og derefter sidde med mit nyfødte barn i favnen. Jeg blev nænsomt hjulpet til at slippe de fastlåste rammer, normer, tanker og forestillinger jeg havde opbygget i mit liv. Alle de begrænsninger og restriktioner jeg havde mens jeg forsøgte at blive gravid var svære helt at give slip på. Men det var en befrielse når det lykkedes og i den proces var det rart med en støttende hånd at gribe ud efter når der blev behov for det.

 

Samtalerne hjalp mig til at tage ansvar for min barnløshed. Tage ansvaret og livsvilkåret på mig og selv beslutte om jeg vil i mere fertilitetsbehandling. Det var svært, men forløsende. Jeg havde ikke selv valgt barnløsheden, men jeg kunne selv vælge om jeg ville i fertilitetsbehandling. Og med så mange andre valg i livet så har det konsekvenser og kan betyde livsændringer på godt og ondt. Som når du er ufrivillig barnløs og valget kan betyde et barn eller ej.

 

Tak for du læste med.

 

Kærlig hilsen Rikke

Vi har valgt at dele Rikkes historie, da vi ønsker at sende et budskab om, hvor vigtigt det er, at det mentale og følelsesmæssige af barnløshed bliver en naturlig del af fertilitetsbehandling i fremtiden.

Synes du vores arbejde er vigtigt og vil du være med til at sætte ufrivillig barnløshed på dagsordenen? Støt os her

Personlig historie af Helena

“Jeg kunne mærke, at jeg levede ”i” min cyklus. Alt kom til at handle om hvornår jeg måske havde ægløsning, efterfulgt af nogle dages ”pligtsex” og så den ulidelige venteperiode til min næste menstruation og testdag.”

 

Mit navn er Helena, jeg er 33 år og venter mit drømmebarn med min kæreste gennem 4 år, Mathias. Jeg har altid vidst, at jeg skulle have børn. Jeg tilhører den gruppe af børn, der har haft en svær opvækst og dermed klinger sig til fremtidsdrømmen om, en dag selv at få børn og gøre alt bedre for dem. Jeg var imidlertid lidt lang tid om at finde, ham som jeg skulle have de her børn med og så skulle vi jo lige rejse lidt, være unge og egoistiske lidt endnu, købe en bolig osv. Og børn det skulle vi da nok få og vi tænkte ikke at det ville blive et problem. Men vi blev klogere.

 

Vi tilhører nemlig den gruppe kaldet ”uforklarligt barnløse”. En titel vi fik efter et års amatør prøvning hjemme i soveværelset. Et år der ekstremt hårdt. Jeg kunne mærke, at jeg levede ”i” min cyklus. Alt kom til at handle om hvornår jeg måske havde ægløsning, efterfulgt af nogle dage ”pligtsex” og så den ulidelige venteperiode til min næste menstruation og testdag. Efter et år blev vi så udredt og ingen åbenlys forklaring fundet. Jeg havde fornøjelsen af, at skulle have udført en hysteroskopi på hospitalet, da de muligvis havde set noget arvæv i min livmoder. Det var 8 dage i helvede, hvor jeg frygtede at jeg ikke kunne få børn nogensinde, men heldigvis var det ingenting og vi kunne opstarte IUI efter en uendelig lang cyklus. IUI var for os en hård proces, men ikke meget værre end da vi bare forsøgte os i soveværelset. Efter to mislykkede forsøg, kontaktede vi en anden klinik for at drøfte mulighederne for IVF, i ventetiden på det offentlige, der på daværende tidspunkt var ca 8 mdr.. Men vi var begge enige om, at vi ikke bare kunne sidde på vores hænder i 8 mdr.

 

Jeg personligt, var ekstremt presset af min alder. Alle læger og klinikker sagde altid ”du er jo stadig ung, det er først når du når de 35-36 år at du skal være stresset”. Og det eneste jeg kunne udlede af det var, at vi havde ekstremt travlt. Vi havde allerede brugt mere end et år og vi var hverken en løsning eller en forklaring nærmere. Den anden læge kunne heller ikke finde nogen umiddelbar forklaring på vores barnløshed, hvilket kun fik mig til at frygte, at det skyldtes jeg fejlede en eller anden særlig ting, som de bare ikke testede for endnu og derfor ikke kendte til. Han mente endvidere, at efter 1 års hjemmeforsøg og 2 mislykkede IUI forsøg, så ville det tredje forsøg heller ikke bære frugt og vi burde overgå til IVF herefter. Det besluttede vi os så for at gøre. Vi færdiggjorde det sidste forsøg med IUI af pligt for at få henvisningen til det offentlige og tog på ferie.

 

En dejlig ferie, hvor jeg drak rigeligt med vin og festrøg i et væk. Vi skulle jo først starte IVF efter ferien. Men så var min menstruation forsinket og jeg tog en test, der overraskende nok viste, at jeg var gravid. Vi kunne slet ikke forstå det. Mine bekymringer endte dog ikke der, da frygten for at miste i stedet fyldte alt. Og jeg kan nu sige efter at have været gravid i mere end et halvt år, at den aldrig helt er forsvundet. Tanken om at skulle starte forfra min fertilitetsbehandling er ulidelig. Men vi håber vores lille mirakelbaby er helt perfekt og melder sin ankomst i slutningen af marts som planlagt.

 

Hvad var det sværeste for dig?

 

Uvisheden og ventetiden var ulidelig. Ikke at vide om det nogensinde vi lykkes for os at blive forældre. Ventetiden var cyklus til cyklus var så hård og opslidende. At se andre omkring én blive gravide på få forsøg og ikke blive ramt af selvmedlidenhed og misundelse hver gang var svær. Og familie og venners velmenende kommentarer om, at jeg bare skulle slappe af og ikke stresse over det, gjorde bare én rasende, for de forstod jo bare ingenting. Forstod ikke hvilken sindssyg proces det er.

 

Har du lært noget der kan hjælpe dig i fremtiden?

 

Jeg har lært, at infertilitet virkelig er en sygdom og vi i Danmark slet ikke har mulighed for en ordentlig behandling i det offentlige. Enlige eller par bør have langt bedre adgang til behandling i det offentlige, med korte ventetider og supplerende psykologtilbud. Endvidere bør man også kunne få hjælp til sit andet barn i det offentlige, der priserne er umådeligt høje og skaber et kæmpe skeln mellem rige og fattige.

 

Har du et råd du har lyst til at dele med andre?

 

Husk, at passe på jeres jer selv og hinanden i det umådeligt hårde forløb.

 

Synes du vores arbejde er vigtigt og vil du være med til at sætte ufrivillig barnløshed på dagsordenen? Støt os her