Debatindlæg i Jyllandsposten

Flere børn? Ja tak – men husk, at fertilitetsbehandling handler om mennesker.

Læs hele debatindlægget i Jyllandsposten HER

Det er sten hårdt at være i fertilitetsbehandling, så mange finder gratis støtte og rådgivning hos de frivillige foreninger Videnscentret Ferility Care, Foreningen RO, Ægdonation Danmark og Endometriose Fællesskabet fordi de har behov for hjælp til mere end at befrugte ægget. 

I JyllandsPosten giver vi regeringen tre gode grunde til at samfundet skal sætte en pulje penge af til de frivillige foreninger som gratis støtter personer i fertilitetsbehandling:

  1. Vi forebygger psykiske belastninger, som senere kræver yderligere behandling eller særlig indsats under graviditeten.
  2. Vi hjælper med at man bliver i sit fertilitetsforløb trods tab af graviditeter og pres på psyke, arbejde og parforhold, så de penge regeringen bruger på mere fertilitetsbehandling også giver flere børn.
  3. Vi er frivillige foreninger, så vi aflaster sundhedsvæsenet og vores gratis rådgivning og støtte giver lighed i sundhed på fertilitetsområdet.

Så sundhedsministeren kan med puljen tilmed forstærke effekten af den tre-cifrede millionindsprøjtning i fertilitetsbehandlingen, fordi den udbyggede rådgivning støtter patienterne i at gennemføre behandlingen, selvom den er meget belastende.

 

Alliancen Fertilitet & Omsorg

Alliancen Fertilitet & Omsorg

Alliancen Fertility & Omsorg består af 4 foreninger: Foreningen RO, Ægdonation Danmark, Endometriose Fællesskabet og Videnscentret Fertility Care.

En ny alliance med fokus på støtte og omsorg til ufrivilligt barnløse

Regeringen ønsker at danskerne får flere børn. Derfor fremsætter sundhedsministeren i 2024 lovforslag,
der sikrer gratis adgang til at få andet barn ved fertilitetsbehandling i offentligt regi, samtidig med at
regeringen bevilger penge til, at kvinder kan få op til seks forsøg i stedet for de nuværende tre forsøg.

Med den aktuelle politiske interesse i at øge volumen i fertilitetsbehandlingen, ønsker vi at åbne
politikerne i regeringen, Folketinget og regionernes øjne for, at de samtidig bør sikre midler til
rådgivning og støtte for de kvinder og par, som opsøger fertilitetsbehandling for at få børn.

Alliancen fertilitet og omsorg mener, at regeringen bør inddrage erfaringerne fra 40 års
fertilitetsbehandling og anerkende, at mennesker der går i fertilitetsbehandling har behov for mere end
hjælp til at befrugte ægget – de har også brug for hjælp til at komme igennem det psykiske og sociale
pres, som ofte opstår i et fertilitetsbehandlingsforløb.

Fertilitetsbehandling er et indgreb i hele mennesket – ikke blot i livmoderen
I 1983 kom Danmarks første reagensglasbarn til verden. Erfaringerne fra de første årtiers behandlinger
viser, at snævert fokus alene på at opnå graviditet ikke er et tilstrækkeligt behandlingsmål. Det skyldes,
at en stor del af kvinderne og parrene i fertilitetsbehandling møder store personlige psykosociale
konsekvenser i forbindelse med blandt andet lange behandlingsforløb uden resultat, spontane aborter,
belastede hormonbehandlinger og de mange relationelle og arbejdsmæssige omkostninger.

Disse konsekvenser har patienter og sundhedsprofessionelle gennem længere tid erkendt. De har på
den baggrund etableret forskellige gratis tilbud i civilsamfundet for at kompensere for det behandlende
sundhedsvæsens utilstrækkelige støtte og rådgivningstilbud. Støtteaktiviteterne er kendetegnet ved at
være drevet af frivillige kræfter og finansieret af privat indsamlede midler og medlemskaber. De drives
på peer-to-peer basis og af frivillige fagprofessionelle.

De begrænsede midler, som de frivillige tilbud råder over, betyder at støttetilbuddene bremses i deres
udbredelse og kapacitet. Samtidig stiger efterspørgslen i takt med at kendskabet til tilbuddene øges og
flere søger fertilitetsbehandling. Men uden støtte til organisering, udvikling og drift kan de frivillige
organisationer ikke på længere sigt løfte denne fagligt krævende opgave.

De privatøkonomisk velfunderede fertilitetspatienter har hele tiden kunnet tilkøbe støttende ydelser hos
private terapeuter, psykologer og andre som tilbyder støtte mod betaling. Men for de fleste andre
opleves økonomiske barrierer ift. at kunne få den nødvendige hjælp. Der er derfor et udækket behov for
økonomisk tilskud til de frivilligt drevne foreninger, som tilbyder gratis støtte og rådgivningstilbud til alle
fertilitetspatienter uanset social, demografisk og geografisk baggrund, og der kan være bekymring for,
at den sociale ulighed i adgangen til støtte og rådgivning vil blive fastholdt hvis der ikke sikres et
økonomisk grundlag til disse tiltag.

Fra individuelt tilvalg til samfundsstrategi
Når regeringen nu opprioriterer fertilitetsbehandlingen, er tiden inde til, at politikere og
sundhedsmyndigheder anerkender, at det er ’det hele menneske’, som går i fertilitetsbehandling og at
patienterne har behov for mere end hjælp til at befrugte ægget. Håndsrækningen til flere fertilitetsforsøg og barn nummer to bør derfor kompletteres med at regeringen stiller midler til rådighed for at udvikle og udbrede den gratis, kvalificerede og let tilgængelige støtte og rådgivning, som civilsamfundsorganisationerne yder. Sundhedsministeren vil dermed understøtte effekten af Regeringens pengeindsprøjtning til fertilitetsområdet idet færre vil falde fra på grund af behandlingens belastning.

Konkret foreslår vi, at Regeringen afsætter 3,6 mio.kr. årligt i 4 år til udvikling, konsolidering og
udbredelse af de eksisterende støttetilbud til kvinder og par i fertilitetsbehandling. Pengene placeres i
en pulje, som kan ansøges af civilsamfundsorganisationer, der arbejder med gratis støtte og rådgivning
baseret på faglige anerkendte metoder.

 

Alliancen Fertilitet & Omsorg

Foreningen RO, Ægdonation Danmark, Endometriose Fællesskabet og Videnscentret Fertility Care.

Statsministerens Nytårstale 2024

Opslag på SOME jan 2024

 

Godt at regeringen mindsker ulighed i adgang t fertilitetsbehandling ved at åbne for gratis hjælp til hjælp til barn nummer to.

Men regeringen bør også fremlægge en egentlig fertilitetspolitik og den bør indeholde hjælp til de psykiske og sociale bivirkninger af fertilitetsbehandlingen.

Både patienterne i fertilitetsbehandling og behandlerne på fertilitetsklinikkerne kan glæde sig over at regeringen indenfor blot 30 dage giver to store gaver til de ufrivilligt barnløse, senest den gratis hjælp til barn nummer to.

Men gaven kommer dog med en ekstra regning for de ufrivilligt barnløse. Danske forskere har påvist, at 15 % af kvinderne og 6 % af mændene oplever alvorlige depressive symptomer efter et års fertilitetsbehandling uden succes. Kvinder med gentagne graviditetstab er yderligere belastede.

Hjælpen til at forebygge eller håndtere disse problemer skal patienterne selv betale. For tilbuddene om støtte og rådgivning til fertilitetspatienterne er sparsomme og de fleste kun mod betaling.

Hverken offentlige eller private klinikker har tid til mere end en professionel, omsorgsfuld og effektiv behandling, men uden ekstra hensyn til patienternes individuelle behov for følelsesmæssig støtte. Fertilitetspatienterne er overladt til selv at håndtere de omkostninger deres sygdom har på deres øvrige liv – arbejdsmæssigt, psykisk, eksistentielt.

Derfor bør regeringen fremlægge en egentlig fertilitetsplan, som også indeholder hjælp til de psykiske og sociale bivirkninger af fertilitetsbehandlingen. Ellers kommer gaverne med en efterregning, som bliver efterladt hos de ufrivilligt barnløse, som regeringen netop vil hjælpe.

Rådgivende foreninger til Løhde: Lap hullet i fertilitetsbehandlingen – sundhedsmonitor.dk

Debatindlæg: Rådgivende foreninger til Løhde: Lap hullet i fertilitetsbehandlingen

Rådgivende foreninger til Løhde: Lap hullet i fertilitetsbehandlingen – sundhedsmonitor.dk

Hvert ottende barn i Danmark kommer til verden vha. fertilitetsbehandling og det er godt, at der er politisk bevågenhed omkring en af landets største folkesygdomme – senest i kraft af en ekstra bevilling til at øge antallet af fertilitetsbehandlinger. Ninna Kofoed, Stifter og daglig leder af Foreningen Ro, Anne Buur, Formand for Patientforeningen Fertilitet og Tab og Maria Salomon, Daglig leder i Videnscentret Fertility Care har i den forbindelse skrevet en opfordring til sundhedsminister Sophie Løhde om også at tage højde for de følelsesmæssige, psykologiske og sociale belastninger ved at være i fertilitetsbehandling.

Vi er klar til at hjælpe med hver vores kerneopgaver, som hhv. er et støtte- og rådgivningstilbud drevet af frivillige fertilitetssygeplejersker, et tilbud om at møde ligesindede i online-netværksfora og at være landets patientforening på området.

Læs debatindlægget på Sundhedsmonitor.dk HER

Artikel i Avisen Danmark

“Mette Mi kæmpede i fem år: Behandling slæber overset spor med sig.”

Vores daglige leder Maria Salomon medvirker i en artikel i Avisen Danmark den 25.september 2023.

Læs hele artiklen via link her

Har du brug for at tale med en rådgiver, kan du booke en samtale her.

Spørgeskema

Til jer, der ikke er lykkedes med at få børn igennem fertilitetsbehandling, kører der for tiden en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse fra Aarhus Universitet.

Malene Tanderup Sørensen, læge og ph.d.-studerende ved Skive Fertilitetsklinik og Aarhus Universitet, har iværksat en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som undersøger hvad I som permanent infertilt par gør, når I ikke selv kan bære en graviditet og hvordan det har indflydelse på jeres liv. Der er ingen politisk agenda med projektet, men der ønskes at skabe viden om det at leve som permanent infertilt par og hvilke alternative reproduktive veje, der eventuelt søges.

Spørgeskemaet er både til par, der vælger at forblive barnløse, benytter adoption, surrogati (rugemoderskab/graviditetsværtsskab), livmodertransplantation, regnbuefamilie eller plejefamilie.

For at deltage i undersøgelsen skal du være mellem 20 og 50 år. Ikke selv have mulighed for at bære et barn og have haft et ønske om et barn. Dvs. du er også velkommen til at besvare det, hvis du nåede at få et barn inden kræftsygdommen, men nu ikke har mulighed for selv at bære barn nr. 2 eller 3.

Hvis muligt, må I gerne udfylde et spørgeskema hver i parret.

Det tager 20 – 45 min at udfylde spørgeskemaet.

Spørgeskemaet kan tilgås via linket: https://redcap.link/infertilitet.

Vi støtter dig før, under og efter fertilitetsbehandling

I Fertility Care’s telefonrådgivning oplever vi en række tilbagevendende tematiske problematikker, der er forbundet med de forskellige faser før, under og efter fertilitetsbehandling. Vi bistår med støtte og rådgivning:

 

Før

  • Vi kan støtte dig i den sorg og krise, der er forbundet med ikke at kunne få børn på den naturlige måde, som du havde forestillet dig.
  • Vi kan støtte dig, der får et barn uden en partner som solo-mor.
  • Vi kan støtte dig i dine bekymringer for de forskellige hormonbehandlinger, og de fysiske indgreb, et fertilitetsforløb kan medføre.
  • Vi kan støtte dig i hvordan du generelt kan forberede dig mentalt og praktisk på at skulle gennemgå et fertilitetsbehandlingsforløb.

 

Under 

  • Vi kan støtte dig hvis du oplever belastninger i nære relationer, fx ifm. parforhold, familieliv, venner og kollegaer.
  • Vi kan støtte dig hvis du føler dig udenfor fællesskabet og oplever social tilbagetrækning, jalousi over andres børn og følelsen af at være i venteposition.
  • Vi kan støtte dig med udfordringer i arbejdslivet, herunder følelsen af at være nødt til at dele et meget privat problem med dine ledere og kollegaer. 
  • Vi kan støtte dig ved mislykkede graviditetsforsøg og eventuelle aborter.
  • Vi kan støtte dig når kroppen reagerer under fertilitetsbehandling og omkring hvordan du bedst yder den omsorg.
  • Vi kan støtte og hjælpe hvis du oplever symptomer på stress, angst og depression, som kræver yderligere behandling.

 

Efter

  • Vi kan støtte dig i at finde retning og mening i livet, hvis behandlingen ikke lykkes og ønsket om at få et barn ikke opfyldes.
  • Vi kan støtte dig i at bearbejde et slidsomt fertilitetsforløb, så evt. stress og angst ikke bæres videre i barnets start på livet. 

 

Vi er her alt i alt for dig – det er nemt at booke en samtale og blive ringet op af en rådgiver. En telefonsamtale med en rådgiver i Fertility Care er underlagt tavshedspligt og kan være dit let tilgængelige, men meget værdifulde første skridt mod hjælp.

 

Læs mere om vores telefonrådgivning her, hvor du også kan booke en samtale.

 

Fertility Care har fået ny bestyrelsesleder

”Pressemeddelelse” vedr. bestyrelsen i Videnscentret Fertility Care

Videnscentret Fertility Care konstituerer sin bestyrelse med ny leder til at fortsætte den positive udvikling med det formål at tilbyde endnu flere barnløse adgang til gratis støtte og rådgivning. 

Grundlægger af Fertility Care og bestyrelsesformand frem til i dag Tina Sandager, overlader nu ledelsen af  foreningens bestyrelse til Peter Reeslev. Den øvrige bestyrelse og daglig leder Maria Salomon udtrykker en  meget stor tak til Tina Sandager for hendes kæmpestore indsats, passion og imponerende drivkraft med at opstarte og udvikle Fertility Care til glæde for mennesker med behov for hjælp forbundet med at få børn  eller at leve med barnløshed. Der rettes ligeledes en kæmpestor tak til alle finansielle donorer af  foreningen herunder særligt for store donationer fra Jesper Leen Jensen Holding ApS, der muliggjorde  opstarten af foreningen, Aase Ejnar Danielsens Fond, Sygeforsikringen ”danmark” samt fra virksomheder  indenfor fertilitetsbranchen.  

Tina glæder sig til at følge den fortsatte udvikling af Fertility Care, nu med Peter ”ved roret”. Peter har  mangeårig erfaring fra fertilitetsområdet, hvor han bl.a. i 2022 opstartede sit eget konsulentfirma og  bibringer nye kompetencer og erfaringer til bestyrelsen og foreningens arbejde. Peter udtrykker sin  interesse for Fertility Care således: ”Jeg har fulgt med fra sidelinjen og løbende sparret med medlemmer af  foreningen igennem det seneste års tid, idet jeg beundrer dem for deres initiativ og det gode formål. Jeg er  derfor stolt af at blive en del af Fertility Care og hjælpe til, at foreningen forhåbentligt kan vokse sig endnu  større for herved at kunne hjælpe endnu flere mennesker”. 

Videnscentret Fertility Care blev i 2019 opstartet som en NGO af to ”ildsjæle” i Tina Sandager og Abelone Tholstrup Stein med det formål, at hjælpe par og enkeltindivider med støtte og rådgivning der måtte være berørt af sorg og krise i forbindelse med ufrivillig barnløshed. I Danmark er ufrivillig barnløshed den  hyppigste folkesygdom iblandt kvinder og par i aldersgruppen 25-44 år og overgår hyppigheden af andre  kroniske sygdomme som diabetes, kræft, psykiske sygdomme og hjertekarsygdomme. Danmark er ”verdensmester” i at føde børn ved hjælp af assisteret reproduktion, idet 1 ud af 10 børn er hjulpet til verden, hvilket udgør ca. 6.000 fødte børn årligt. 

Både ufrivilligt barnløse kvinder og mænd er i risiko for at gennemgå en eksistentiel krise med reaktioner  som skam, sorg, frygt, stress, skyld, jalousi, isolation, problemer i parforholdet (herunder seksuelle  vanskeligheder), udfordringer med arbejdsliv/karriere, samt en generel følelse af meningsløshed og  kontroltab. De psykiske og sociale konsekvenser i forbindelse med ufrivillig barnløshed er generelt oversete, selvom de har stor indflydelse på den enkelte, familierne og en afsmittende virkning på  samfundets økonomi, dels i form af produktivitetstab, dels som belastninger på social- og sundhedsområdet. 

Fertility Care har en telefonrådgivning bemandet med sygeplejersker og jordemødre fra landets  fertilitetsklinikker, der ligesom bestyrelsen alle arbejder frivilligt. Daglig leder af Fertility Care, Maria  Salomon udtrykker: ”at i Danmark er der ikke nogen anbefalinger om psykosocial støtte som del af et  fertilitetsbehandlingsforløb, hvorfor Fertility Care’s rådgivning er helt unik, idet der ikke findes andre tilbud,  som baserer sig på NGO-principper og udføres af erfarne fertilitetssygeplejersker med særligt uddannede kompetencer”. 

Spørgsmål eller uddybende interviews kan tilgå daglig leder: Maria Salomon, fertilitetssygeplejerske og  familieterapeut 

Email: Maria Salomon maria@fertilitycare.dk Mobil: 2290 9595

  • Baggrundsinfo om Fertility Care: Fertility Care er non-profit og sikrer lige adgang til kvalificeret  støtte.  
  • Fertility Care (fertilitycare.dk) er en almennyttig forening – en NGO der tilbyder gratis støtte og  rådgivning til mennesker berørt af sorg og krise i forbindelse med ufrivillig barnløshed. 
  • Vores telefonrådgivning er bemandet med sygeplejersker og jordemødre fra landets  fertilitetsklinikker, som alle arbejder frivilligt.  
  • Dansk Fertilitetsselskab (www.fertilitetsselskab.dk), bakker op om initiativet og behovet for Fertility  Care. 
  • Fertility Care er medlem af brancheforeningen RådgivningsDanmark (raadgivningsdanmark.dk),  som er med til at kvalificere og validere foreningens arbejde.



Artikel i fagbladet Sygeplejersken

I fagbladet Sygeplejersken Årgang 2023 nr. 1 bringes en artikel om Fertility Care, ”Frivillig
fertilitetsrådgivning får midler og kan udvide.”

Vores daglige leder Maria Salomon fortæller i artiklen: ”Ufrivilligt barnløse står ofte i en svær
eksistentiel livssituation. At gå igennem fertilitetsbehandling kan være hårdt og fylder meget for
mange. Derfor tilbyder vi gratis telefonrådgivning med frivillige fertilitetssygeplejersker, der
brænder for at hjælpe mennesker i en svær situation”.

Artiklen kan læses i fagbladet Sygeplejersken

Donation og støtte

Af hjertet tak ❤️

Vi har i Fertility Care modtaget en donation fra Aase og Ejnar Danielsens Fond. En donation på 200.000 kr der gør det muligt for os at rekruttere nye rådgivere.

Det betyder at vi til næste år vil kunne udvide vores gratis telefonrådgivning og tilbyde flere samtaler til ufrivilligt barnløse mænd og kvinder, der har brug for støtte.

Tak til fonden og bestyrelsen i Aase og Ejnar Danielsens Fond for at gøre en kæmpe forskel.

Fondens Formål

 

Du kan også støtte Fertility Care ved at overføre et valgfrit beløb til Fertility Cares bankkonto i

Nykredit Bank / Reg.nr. 5471 / Konto nr. 0001910800

En donation fra dig, stor eller lille, gør en forskel og vil være med til at sikre gratis telefonrådgivning til landets ufrivilligt barnløse, både før, under og efter fertilitetsbehandling. Læs mere her.

Du er også velkommen til at kontakte os på kontakt@fertilitycare.dk eller mob 6014 0788 for nærmere information.

Personlig historie af Simon

Hvad kan man(d) gøre?

Magtesløsheden og det at der ikke har været en klar rolle for mig at indtage i forløbet har været det sværeste for mig. Især som mand syntes jeg tit at min rolle har været reduceret til nærmest ingenting. Én der bare var med på sidelinjen. Der bliver ikke rigtig stillet nogle krav til manden i fertilitetsbehandling.

Til samtalen angående opstart på inseminering, var de eneste ting der omhandlede mig, at jeg ”helst skulle lade være med at ryge”, jeg måtte godt ”forsøge at drikke mindre” og da den mandlige læge hørte at jeg er tømrer, beklagede han det tidspunkt hvor man kunne indlevere af sæd om morgen. Han konkluderede at det jo passede dårligt med mit arbejde og han ”håbede at det ville være muligt for mig at tage fri fra arbejde, så jeg kunne komme og aflevere sæden”. Der er ikke nogen der beklager overfor min kæreste alle de timer, som hun skal tage fri for at være i fertilitetsbehandling. I de bøger vi har læst omkring at forbedre fertiliteten, står der en masse ting som en kvinde kan gøre, men kun som et sidenote står der, at disse råd også gælder manden.

Det er som om at man ikke tør at stille krav til manden i fertilitetsbehandling. Som om at man ikke stoler på mandens dedikation til projektet.

Magtesløsheden tror jeg både jeg selv og min kæreste har stået med. Manglen på krav til manden gør dog at det føles som om, at jeg egentlig bare er med fordi min kæreste vil have et barn. Som om det ikke er et ønske fra min side at få et barn. Som om at jeg ikke spiller en aktiv rolle, en part som har indflydelse på vores fælles fertilitet og min andel og ansvar i dette fælles projekt.

Jeg tror, at det i sidste ende kan betyde at nogle mænd rent faktisk kommer til at føle sig koblet af og faktisk ender med ikke at være ligeså dedikeret som deres partner. Det kan i sidste ende skabe en kløft i parforholdet.

Manden og kvindens rolle både i fertilitetsbehandling og i forhold til graviditet og fødsel er meget forskellig og derfor tror jeg at det er altafgørende at der faktisk er en rolle for manden at indtage under fertilitetsbehandling. Den rolle kan være meget svær at finde selv.

Til tider har jeg en tendens til at trække mig i tingene, når jeg alligevel ikke føler at jeg kan gøre fra eller til. Jeg har skubbet tingene lidt væk, både tankerne og følelserne. Hvilket kan give indtrykket af at det ikke rører mig eller at jeg ikke tænker på det. Det er en tendens jeg har som forsvar overfor dét der gør ondt eller påvirker mig – så går jeg ind i mig selv. Jeg har til tider glemt at være til stede i de ting der skete, men mere fokuseret på at det hele nok skal gå.

Det har gjort at min kæreste har følt sig alene i det og at alt ansvaret har ligget på hendes skuldre, fordi jeg lukkede mig mere inde i mig selv. Jeg har ikke taget initiativ til at snakke om tingene eller spørge ind til hvordan hun havde det eller delt hvordan jeg egentlig selv havde det.

Det har hjulpet mig rigtig meget at snakke med min kæreste og være en aktiv del af forløbet. At finde ud af at der er masse ting som jeg kan gøre, både for at støtte hende, men også for at sørge for at den sæd jeg leverer er af bedst mulig kvalitet. Min kæreste har en kromosom-fejl, som gør at vi har svært ved at få børn. Det viser sig ved tidlige aborter eller problemer med at opnå graviditet, men det betyder ikke at min sundhed er ligegyldig og at jeg ikke kan leve op til nogle anbefalinger for at optimere vores chancer for enten en naturlig, sund graviditet eller en vellykket fertilitetsbehandling. Hendes kromosomer kan vi ikke gøre noget ved, men vores egen både fysiske og mentale sundhed er parametre som vi faktisk har indflydelse på.

Vores fælles fokus på trivsel og sundhed har gjort at det føles som noget vi gør sammen og ikke noget hun gør, hvor jeg står på sidelinjen. Vi føler os som et team. Jeg får skrevet alle aftalerne ned i min kalender, så det er et fælles projekt – ikke bare noget min kæreste skal – lige meget om det er noget jeg kan komme med til eller ej og selvfølgelig kan jeg tage fri for at aflevere sæd på det helt rigtige tidspunkt ligesom jeg selvfølgelig også tager fri ved samtaler med lægerne omkring vores fælles behandling og når min kæreste skal insemineres, have taget æg ud eller lagt æg op. Problemet i mine øjne er, at det faktisk ikke er en selvfølge.

Det har også hjulpet mig at snakke med nogle af mine venner og gennem de samtaler er det gået op for mig at der er mange, der kæmper med disse problemer. At få et barn er ikke så let, som man måske kan have en tendens til at tro.

Det har været en lang proces, så det kan være svært at vurdere hvad og hvornår tanker og følelser er opstået. Jeg er overrasket over hvor lidt fokus der er på manden og glad for at vi som par har været gode til at snakke om at det er et fælles projekt. Det har helt sikkert gjort det lettere for mig at være en del af det. Hvis ikke, kunne jeg nemt være endt som en deltager på sidelinjen og jeg vil ikke stå som en passiv tilskuer til tilblivelsen af vores fælles barn.

Styrken i at snakke sammen og gøre tingene sammen er helt sikkert blevet forstærket igennem dette. Både det at snakke med min partner, men også det at snakke med mine venner og dem omkring mig. Man skal huske at man er i en lille boble, hvor man får en masse information, som ikke er almen viden og derfor er man også nødt til at snakke med dem omkring én om de processer, tanker og følelser man oplever. Det kan være rigtig svært at forestille sig hvordan det føles, når man ikke selv står i det.

Mit bedste råd er helt sikkert at snakke sammen og huske på at det er et fællesprojekt. At være gode til at snakke sammen er noget man skal holde ved lige ellers risikere man at det forsvinder stille og roligt.

Samtaleguide til veninder og vennekredsen

En samtaleguide til dig, der er i fertilitetsbehandling og gerne vil involvere og tale med dine veninder/venner og vennekredsen iøvrigt. Vi ved det kan være svært – men involvering af andre kan have en positiv betydning for din tid i behandling. 

 

Hvad kan du bruge samtaleguiden til: 

Brug guiden som inspiration når du skal tale med dine veninder/venner om din barnløshed og fertilitetsbehandling. Det kan være rart at have noget at læne sig lidt op ad, når du skal tage hul på en samtale som ofte føles sårbar, når man som du er berørt af barnløshed. Det er vigtigt, at du passer godt på dine nære relationer og at de passer godt på dig – også under behandling. 

 

Overordnede emner kan være gode at tage stilling til inden samtalen:

  • Hvis du er i behandling med en partner, er det vigtigt at I sammen afklarer hvem i jeres vennekreds der skal vide hvad, og hvor stor detaljegraden omkring jeres barnløshed skal være. Dette gælder også årsagen til jeres barnløshed – hvis I kender den. Det er en god ide at I sammen afklarer hvem af jer der taler med hvem – og hvem I måske skal tale med sammen.
  • Måske oplever I stor forskel på hvem I hver især synes der skal vide hvad og hvor meget. Forsøg at være respektfulde overfor hinandens ønsker, behov og grænser. 
  • Husk at fortrolige samtaler med gode venner/veninder kan være en vigtig ressource og et godt rum til at ventilere svære tanker og følelser. På den måde kan I aflaste hinanden som par. Det er ofte stress reducerende at have andre at tale med, også hvis den ene af jer har et større behov for at tale om barnløshed og behandling end den anden.
  • Skriv på forhånd de punkter ned, som er vigtige for dig at få sagt i samtalen.

 

Gode råd til samtalen:

Inden samtalen:

  • Det kan være en god ide at forberede din veninde/ven, at du skal fortælle dem noget vigtigt, som samtidig er svært og sårbart for dig. Det kan du fx gøre via sms eller i tlf. På den måde sætter du en god ramme med en (forhåbentligt) lyttende, kærlig og opmærksom veninde/ven.
  • Sørg for at der er god tid, og ro til at tale sammen uden afbrydelser. Måske skal det kombineres med en søndagsbrunch, gåtur i skoven, kaffeaftale eller et andet set-up som passer dig. Det kan også være at det skal være via facetime eller tlf hvis I bor langt fra hinanden.

 

Hvad skal du overveje til samtalen:

  • Fortæl så åbent og ærligt som du kan og har det godt med at: du/ I rigtigt gerne vil have et barn, men at det har vist sig at være svært og at I er i fertilitetsbehandling for at få hjælp.
  • Fortæl om selve behandlingen og dine følelser og tanker i en grad som du er tryg ved.
  • Husk at forskning viser, at personer der både fortæller om de faktuelle ting omkring behandlingen og de følelsesmæssige ting der følger med, har et lavere niveau af fertilitetsbetinget stress, end de personer der udelukkende taler om faktuelle ting.
  • Husk at barnløshed og fertilitetsbehandling for de fleste hører ind under intimsfæren og privatlivets fred. Så vær varsom med detaljegraden omkring sæd/æg/blødninger, undersøgelser og indgreb på klinikken, så du ikke senere kommer til at føle, at du har blottet dig/jer unødigt – eller worse case – overskrider en fortrolighedsgrænse ift din partner.
  • Giv plads til dine egne følelser undervejs i samtalen
  • Giv plads til din veninde/vens følelser og reaktioner.
  • Giv plads til spørgsmål
  • Forbered dig på at du måske skal ”undervise” din veninde/ven i hvad fertilitetsbehandling går ud på.
  • Vær realistisk ift succesraterne for jeres behandling – det er en god ide at fortælle, at behandlingen lykkes for mange – men ikke for alle!

 

Til samtalen:

  • Medbring evt skriftlig informationsmateriale fra din klinik og lån det ud til din veninde/ven så de kan blive klogere på hvad du/I er igennem – hvis det føles rigtigt og naturligt for dig.
  • Fortæl dem hvad de kan gøre for at hjælpe og støtte dig – både af praktisk karakter og på det følelsesmæssige plan
  • Fortæl hvilke spørgsmål til dig og til behandlingen du gerne vil have fremadrettet
  • Fortæl dem også hvad de helst ikke skal sige og ikke skal spørge om
  • Fortæl hvem de evt gerne må informere i den øvrige venneskreds og hvem de ikke må informere
  • Aftal med din veninde/ven hvordan du/I gerne vil informeres fremadrettet om evt kommende graviditeter hos dem personligt eller i jeres øvrige fælles vennekreds.
  • Hvis din veninde/ven allerede er gravid og eller har børn er det en god ide at I får talt om:
  • Hvor meget skal graviditet og børn generelt fylde i jeres samvær og samtaler? Hvordan kan du få sagt fra på en god måde, når du i perioder har lavt overskud? Hvordan kan din veninde/ven hjælpe dig i de situationer?
  • Tal om hvordan I evt kan lave nye traditioner for samvær i jeres venskab/vennekreds som ikke omhandler børn. Alle har brug for voksentid!
  • Det kan være en god ide at informere din veninde/ven at du løbende vil tage stilling om du deltager i vennearrangementer, babyshowers, barnedåb og lign – ud fra dit fysiske og psykiske overskud. Det er vigtigt, at du finder en god balance i at være social med dine venner og trække dig, når overskuddet i perioder er lavt.

 

Efter samtalen:

  • Tal samtalen igennem med din partner. Er du alene i behandling, så tal samtalen igennem med en anden god ven.
  • Er der vigtige punkter du havde glemt og som du efterfølgende skal have fortalt/informeret om?
  • Er der noget undervejs i samtalen du er blevet ked af, vred over, skuffet over eller andet?
  • Hvis ja – skal du have talt det igennem med den pågældende person og i så fald hvornår?
  • Vær opmærksom på at dine behov for at tale med og involvere din vennekreds kan ændres over tid – også set i forhold til længden på dit behandlingsforløb. Det er derfor en god ide at du løbende tilpasser din kommunikation med dine venner, så de ved hvor du står og hvad du har brug for.

 

Har du brug for støtte eller rådgivning, så BOOK en samtale med en rådgiver her

 

Udarbejdet af: Tina Sandager. Medstifter af – og bestyrelsesformand i foreningen Videnscentret Fertility Care.

Samtaleguide til arbejdslivet

En samtaleguide til dig, der er i fertilitetsbehandling og gerne vil involvere og tale med din leder og kolleger. Vi ved det kan være svært – men involvering af din arbejdsplads kan have en positiv betydning for din tid i behandling. 

 

Hvad kan du bruge samtaleguiden til: 

Brug guiden som inspiration når du skal tale med din leder/kolleger om din barnløshed og fertilitetsbehandling. Det kan være rart at have noget at læne sig lidt op ad, når du skal tage hul på en samtale som ofte føles sårbar, når man som du er berørt af barnløshed. Det er vigtigt, at du passer godt på dit arbejdsliv og at din leder og kolleger passer godt på dig – også under behandling. 

 

Overordnede emner kan være gode at tage stilling til inden samtalen:

  • Hvis du er i behandling med en partner, er det vigtigt at I sammen afklarer hvem i jeres arbejdsliv der skal vide hvad, og hvor stor detaljegraden omkring jeres barnløshed skal være. Dette gælder også årsagen til jeres barnløshed – hvis I kender den. 
  • Måske oplever I stor forskel på hvem I hver især synes der skal vide hvad og hvor meget. Der kan være stor forskel på virksomheders kultur og ledelsesstil. Der kan også være stor forskel på jeres uddannelser og det job I bestrider. Forsøg at være respektfulde overfor hinandens ønsker, behov og grænser og indgå nogle gode kompromiser.
  • Skriv på forhånd de punkter ned, som er vigtige for dig at få sagt i samtalen.
  • Det kan være stress reducerende for mange at involvere nærmeste leder og de tætteste kolleger.  Andre oplever desværre det modsatte, eller ved på forhånd at det ikke er gavnligt at fortælle noget som helst til nogen.

 

Gode råd inden samtalen med din nærmeste leder:

  • Det er en god ide at bede din leder om et personligt møde og informere ham/hende om at du skal fortælle noget vigtigt, som samtidig er svært og sårbart for dig. Det kan du fx gøre via en mail. På den måde sætter du en god ramme med en (forhåbentligt) lyttende og opmærksom leder.
  • Husk at WHO har anerkendt barnløshed som en kronisk sygdom og at du har ret til fertilitetsbehandling – på lige linje med behandlinger for andre sygdomme.
  • Husk at det ifølge lovgivningen er ulovligt at fyre en kvinde i fertilitetsbehandling

Til samtalen:

  • Fortæl så åbent og ærligt som du kan og har det godt med at: du/ I rigtigt gerne vil have et barn, men at det har vist sig at være svært og at I er i fertilitetsbehandling for at få hjælp.
  • Fortæl om selve behandlingen og hvilke konsekvenser det har for dit arbejdsliv, og involver din leder i dine følelser og tanker i en grad som du er tryg ved. Hvis ikke I har den relation eller det ikke er en del af virksomhedens kultur – så hold dig til det faktuelle ift din behandling.
  • Husk at barnløshed og fertilitetsbehandling i høj grad hører ind under intimsfæren og privatlivets fred. 
  • Giv plads til dine egne følelser undervejs i samtalen – det er ok at blive berørt!
  • Giv plads til din leders reaktioner.
  • Giv plads til spørgsmål
  • Fortæl din leder hvad han/hun kan gøre for at hjælpe og støtte dig – både af praktisk karakter og på det følelsesmæssige plan fx : fri til besøg på klinikken, mulighed for hjemmearbejdsdage, større fleksibilitet ift opgaveaflevering, vagtplanlægning etc etc.
  • Fortæl hvilke spørgsmål til dig og til behandlingen du gerne vil have fremadrettet
  • Fortæl dem også hvad han/hun helst ikke skal sige og ikke skal spørge om
  • Fortæl hvem din leder evt gerne må informere i din øvrige kreds af kolleger og hvem der ikke skal vide det.
  • Det kan være en god ide at informere din leder om, at du løbende vil tage stilling om du deltager i firmaarrangementer o.lign – ud fra dit fysiske og psykiske overskud. Det er vigtigt, at du finder en god balance i at være social med dine kolleger og trække dig, når overskuddet i perioder er lavt. 

Til samtalen med dine nærmeste kolleger/team eller andre samarbejdsrelationer:

  • Søg inspiration i ovenstående guide og/eller guiden til samtalen med veninder/venner her.

Efter samtalen:

  • Tal samtalen igennem med din partner. Er du alene i behandling, så tal samtalen igennem med en anden god ven.
  • Er der vigtige punkter du havde glemt og som du efterfølgende skal have fortalt/informeret om?
  • Er der noget undervejs i samtalen du er blevet ked af, vred over, skuffet over eller andet?
  • Hvis ja – skal du have talt det igennem med den pågældende person og i så fald hvornår?
  • Har du evt brug for at involvere din HR afd og/eller søge støtte hos din tillidsrepræsentant og/eller i din fagforening?
  • Vær opmærksom på at dine behov for at tale med og involvere din leder og evt kolleger kan ændres over tid – også set i forhold til længden på dit behandlingsforløb. Det er derfor en god ide at du løbende tilpasser din kommunikation med din leder/kolleger, så de ved hvor du står og hvad du har brug for.                                                                                                                               

 

Har du brug for støtte eller rådgivning, så BOOK en samtale med en rådgiver her

 

Udarbejdet af Tina Sandager. Medstifter af – og bestyrelsesformand i foreningen Videnscentret Fertility Care.

Samtaleguide til forældre & søskende i forbindelse med barnløshed

Brug guiden som inspiration når du skal tale med dine forældre eller søskende om din barnløshed og fertilitetsbehandling. Det kan være rart at have noget at læne sig lidt op ad, når du skal tage hul på en samtale som ofte føles sårbar, når man som du er berørt af barnløshed. Det er vigtigt, at du passer godt på dine nære relationer og at de passer godt på dig.

 

Overordnede emner kan være gode at tage stilling til inden samtalen:

  • Hvis du er i behandling med en partner, er det vigtigt, at I sammen afklarer hvem i jeres familier der skal vide hvad, og hvor stor detaljegraden omkring jeres barnløshed og behandling skal være. 
  • Måske har I haft en meget forskellig opvækst og oplever en stor forskel på hvordan jeres familier fungerer indbyrdes. Forsøg derfor at være respektfulde overfor hinandens behov og grænser – det vil mindske risikoen for unødige konflikter og øge følelsen af, at I bliver stærkere som par.
  • Det er en god ide at I taler sammen om hvorvidt I skal tale med jeres forældre/søskende alene eller om I vil gøre det som par.
  • Skriv på forhånd de punkter ned, som er vigtige for dig at få sagt i samtalen.

 

Gode råd til samtalen:

  • Det kan være en god ide at forberede dine familiemedlemmer på, at du skal fortælle dem noget vigtigt, som samtidig er svært og sårbart for dig. Det kan du fx gøre via sms eller i tlf. På den måde sætter du en god ramme med nogle (forhåbentligt) lyttende, kærlige og opmærksomme familiemedlemmer.
  • Sørg for at der er god tid, og ro til at tale sammen uden afbrydelser. Måske skal det kombineres med en søndagsfrokost, gåtur i skoven, kaffeaftale eller et andet set-up som passer dig. Det kan også være at det skal være via facetime eller tlf hvis I bor langt fra hinanden.
  • Fortæl så åbent og ærligt som du kan og har det godt med at: du/ I rigtigt gerne vil have et barn, men at det har vist sig at være svært og at I er i fertilitetsbehandling for at få hjælp.
  • Fortæl om selve behandlingen og dine følelser og tanker i en grad som du er tryg ved. 
  • Husk at forskning viser, at personer der både fortæller om de faktuelle ting omkring behandlingen og de følelsesmæssige ting der følger med, har et lavere niveau af fertilitetsbetinget stress, end de personer der udelukkende taler om faktuelle ting.
  • Husk at barnløshed og fertilitetsbehandling for de fleste hører ind under intimsfæren og privatlivets fred– måske især i forhold til forældre. Så vær varsom med detaljegraden omkring sæd/æg/blødninger, undersøgelser og indgreb på klinikken, så du ikke senere kommer til at føle, at du har blottet dig/jer unødigt.
  • Giv plads til dine egne følelser undervejs i samtalen
  • Giv plads til dine forældres/søskendes følelser og reaktioner.
  • Giv plads til spørgsmål 
  • Forbered dig på at du måske skal ”undervise” dine forældre/søskende i hvad fertilitetsbehandling går ud på.
  • Vær realistisk ift succesraterne for jeres behandling – det er en god ide at fortælle, at behandlingen lykkes for mange – men ikke for alle!
  • Medbring evt skriftlig informationsmateriale fra din klinik og lån det ud til dine forældre/søskende så de kan blive klogere på hvad du/I er igennem – hvis det føles rigtigt og naturligt for dig.
  • Fortæl dem hvad de kan gøre for at hjælpe og støtte dig – både af praktisk karakter og på det følelsesmæssige plan
  • Fortæl hvilke spørgsmål til dig og til behandlingen du gerne vil have fremadrettet
  • Fortæl dem også hvad de helst ikke skal sige og ikke skal spørge om
  • Fortæl hvem de evt gerne må informere i den øvrige familiekreds og hvem de ikke må informere
  • Aftal med dine forældre/søskende hvordan du/I gerne vil informeres fremadrettet om evt kommende graviditeter i familien
  • Det kan være en god ide at informere dine forældre/søskende at du løbende vil tage stilling om du deltager i familiearrangementer, babyshowers, barnedåb og lign – udfra dit fysiske og psykiske overskud. Det er vigtigt, at du finder en god balance i at være social med dine nærmeste og trække dig, når overskuddet i perioder er lavt.

 

Efter samtalen:

  • Tal samtalen igennem med din partner. Er du alene i behandling, så tal samtalen igennem med en god ven.
  • Er der vigtige punkter du havde glemt og som du efterfølgende skal have fortalt/informeret om?
  • Er der noget undervejs i samtalen du er blevet ked af, vred over, skuffet over eller andet?
  • Hvis ja – skal du have talt det igennem med den pågældende person og i så fald hvornår?
  • Vær opmærksom på at dine behov for at tale med og involvere dine familiemedlemmer kan ændres over tid – også set i forhold til længden på dit behandlingsforløb. Det er derfor en god ide at du løbende tilpasser din kommunikation med dine forældre og dine søskende, så de ved hvor du står og hvad du har brug for.

 

Har du brug for støtte eller rådgivning, så BOOK en samtale med en rådgiver her.

 

Udarbejdet af: Tina Sandager. Medstifter af – og bestyrelsesformand i foreningen Videnscentret Fertility Care.

 



Personlig historie af Rikke

Rikke blev gravid, men ønskede inderst inde en afslutning på en lang og belastende tid i fertilitetsbehandling.

 

Jeg hedder Rikke og dette er min historie på godt og ondt.

 

Min mand og jeg besluttede, at vi gerne ville have børn, da vi begge var 30 år. Jeg blev naturligt gravid første år efter vi stoppede med prævention og i samme øjeblik, vi havde en positiv graviditets test blev vores virkelighed forandret og vi begyndte at have snakke og drømme om fremtiden som en familie med børn.

Vi forestillede os hvordan vores liv ville blive og om vi fik en dreng eller pige. Helt naturligt kom disse forestillinger til at betyde meget for os hver især og som par. Vi havde i flere år set hvordan vores omgangskreds fik børn, så vi havde et ret godt billede af hvad der ventede os. Hvad vi ikke vidste, var at der kom til at gå flere år før vi blev forældre.

Jeg aborterede i uge 10 og det blev en afgørende faktor i mit forløb i fertilitetsbehandling. Jeg havde oplevet at være gravid og hver eneste måned de næste mange år blev menstruationen en påmindelse om aborten, samt at det endnu ikke var lykkedes at blive gravid igen.

 

Fertilitetsbehandling

Da der var gået et år efter aborten uden at jeg var blevet gravid, blev vi henvist til fertilitetsbehandling. Det var en lettelse for os at få hjælp. Vi fik beskeden, at vi var ”uforklarede barnløse” men at vi nok skulle blive forældre via fertilitetsbehandling.

Vi startede i fertilitetsbehandling med insemination og gik efter tre mislykkedes forsøg videre til IVF. Selve fertilitetsbehandlingen med hormoner, undersøgelser og æg-udtagning var for mig den ”lette del” af barnløsheden. Der var en plan, medicin, datoer og det var til at forholde sig til. Det var den psykiske belastning, sorg og følelsen af at være udenfor et fællesskab, der for mig kom til at udvikle sig til stress, depression og identitetsforvirring.

 

Den svære del af fertilitetsbehandling
Barnløsheden kom til at fylde ALT i mit liv. Hele tiden kredsede mine tanker om næste behandling, om tvivlen og usikkerheden om en graviditet ville lykkes. Gjorde jeg noget forkert, var der noget i vejen med os, passede vi bare ikke sammen som par og var det derfor graviditeten ikke lykkedes? Men jeg havde jo været gravid …

 

Det blev svært for mig at være den på mit arbejde der havde sygedage flere gange om måneden og som brød grædende sammen i kafferummet når en kollega delte nyheden om at skulle være forældre. Jeg blev den veninde, der ikke blev inviteret med til børnefødselsdage og jeg gik tidligt i seng til min bedste venindes bryllup på slottet, fordi jeg måske var gravid. Psykisk blev det meget opslidende for mig, at barnløshed og fertilitetsbehandling kom til at fylde så meget.

 

Jeg lå ofte på min sofa og havde ondt. Ondt i kroppen og ondt i livet! Med en blandet følelse af nyt håb og frygten for endnu et tab samt sorgen over de mange tab jeg allerede havde lidt.

Jeg blev udmattet og livstræt og kunne mærke jeg gerne ville noget andet og noget mere i mit liv, men havde ikke overskuddet til at finde nye veje. Jeg orkede ikke at søge uddannelse eller nyt job, begynde til ridning, dans eller finde mig en hobby. For hvad nu hvis jeg blev gravid? Tanken fyldte så meget, at jeg hele tiden udskød alt andet og jeg fortsatte i fertilitetsbehandling fordi alternativet var svært at tænke helt til ende.

 

Når barnløsheden fyldte mest og tog mig med i det sorteste hul, havde jeg ikke lyst at leve længere. Jeg fik tanker om at køre ind foran en lastbil når jeg alene var på vej i bil til fertilitetsklinikken. Tankerne var ikke et ønske om at dø, men de fortalte mig at jeg ikke ønskede at leve dette liv.

 

Jeg kan mærke jeg bliver rørt når jeg tænker tilbage og jeg kan mærke livstrætheden, men også glæden over at jeg ikke gav op, men fortsatte med at leve.

 

Jeg blev henvist af min egen læge til samtaler med psykolog og startede i et terapiforløb hos en psykoterapeut.

 

Sorgen over mit ulevede liv

Samtalerne med psykoterapeuten blev meget afgørende for mig. Jeg lærte om barnløshed og sorg og psykoterapeuten hjalp mig med at forstå, at min ulykkelighed handlede om sorgen efter aborten og de mange tab når en fertilitetsbehandling ikke lykkes. Jeg havde ikke den store erfaring med hvordan man sørger og hvordan praktiserer man i øvrigt at sørge over et tab andre ikke kan se?

 

Jeg begyndte ligeså stille at sætte ord på min sorg over ikke at være blevet mor og følelsen af et ulevet liv. Og jeg græd! Jeg var så ked af det. Vi talte meget om sorg, om livet uden børn og at fertilitetsbehandling er et valg. Vi talte om magtesløshed og om misundelse når veninderne blev gravide. Jeg fik hjælp til at sætte ord på min vrede og uretfærdighed, hvilket gjorde, at jeg ikke følte mig så forkert med alle de følelser og tanker jeg havde. Følelser som blev påvirket af hormonerne i min krop. Jeg blev støttet i at finde modet til at gå imod strømmen og leve mit liv.

 

Imellem disse samtaler, begyndte tanken om at stoppe fertilitetsbehandling at pible frem………

 

Venskaber i forandring

Imens jeg forsøgte at blive gravid, blev mine veninder naturligt gravide og fik børn. Venskabet forandrede sig og jeg oplevede at miste den relation vi havde. Som at min veninde FIK et barn, mens jeg MISTEDE hende. Jeg søgte et fællesskab med andre der havde svært ved at få børn og det blev en stor støtte for mig og gav mig en følelse af ikke at være alene. Jeg kunne spejle mig i de andre og føle mig mere ”normal”. Der var andre der havde de samme følelser og tanker som mig, og jeg fik dermed en samhørighed som jeg havde svært ved at få andre steder. Men når man er i fertilitetsbehandling, så bliver mange gravide og igen oplevede jeg at vores fællesskab forandrede sig når de andre blev gravide.

 

Det efterlod mig igen med en følelse af at være alene og udenfor et fællesskab. Jeg ved ikke hvad der blev mest dominerende. Længslen for at blive mor eller ønsket om at høre til. Jeg tror begge dele forstærkede hinanden og gjorde valget om at stoppe fertilitetsbehandlingen endnu sværere.

 

Den svære beslutning

Det var svært for mig at forestille mig et liv uden et barn. Hvis jeg takkede nej til mere fertilitetsbehandling, fik det også konsekvenser for min mand som så ikke ville blive far. Eller det vidste vi jo i bund og grund ikke… mirakler skete for dem jeg læste om i Alt for damerne. Jeg kendte ingen der selv havde sagt stop til fertilitetsbehandling og levede et liv uden børn. Der var en enkelt i vennekredsen der ikke ønskede et barn, men ingen der havde valgt fertilitetsbehandling fra.

 

Indeni mig kom en konflikt i forhold til hvordan jeg så omverdenen skabe en tilværelse med børn og hvad jeg selv mærkede i forhold til ikke at kunne få et barn. Jeg blev ikke en del af det naturlige forældreskab som jeg kunne se mange andre på min alder fik. Og mens jeg var i fertilitetsbehandling var der stadig et håb og en fortælling om at lige om lidt så er jeg også en del af den ”klub”.

 

Jeg søgte meget på nettet for at finde andre der havde taget samme valg som jeg stod overfor at tage. Jeg fandt en facebookgruppe for kvinder der pga alder eller sygdom var stoppet med fertilitetsbehandling og levede uden egne børn. Jeg fandt forældre, der efter fertilitetsbehandling havde adopteret og jeg fandt artikler, hvor kvinder delte, at de ikke ønskede børn. Men aldrig læste jeg om eller mødte et menneske der fravalgte fertilitetsbehandling og dermed (måske) blev permanent ufrivillig barnløs.

 

Den sidste fertilitetsbehandling

 

Konflikten indeni mig voksede og tanken om at stoppe blev mere og mere til virkelighed. Jeg tog tilløb til at takke nej til mere fertilitetsbehandling, og der skulle endnu en fertilitetsbehandling til inden jeg var klar. Det blev meget tydeligt for mig, at det blev den sidste behandling. Jeg græd meget og min krop og særligt mine ben rystede når jeg var til de indledende undersøgelser på fertilitetsklinikken. Jeg mistede fokus og overblik. Ægudtagningen gjorde mere ondt end tidligere, der var kun meget få æg og da behandlingen var ovre kunne jeg mærke indeni at nu var det slut. Det er svært at beskrive, men jeg var ikke i tvivl. Min mand tog et snapbillede af mig i morfinrusen, med den vanlige æblejuice brik og med teksten ”sidste tur.” Det er blevet et ret sigende billede for mig.

 

Efter nogle dage ringede sygeplejersken fra fertilitetsklinikken og sagde, der ikke var æg til oplægning. Hun var ked af at ringe med den nedslående besked på en mandag og sagde “Ring når du vil fortsætte og starte næste behandling…” Jeg kunne mærke allerede i telefonen at ”det kommer ikke til at ske!” Aldrig har jeg været så afklaret i mit liv. På det tidspunkt havde vi et enkelt æg på frys fra en tidligere behandling – men det kunne fint blive liggende dèr!

 

Jeg følte en stor lettelse ved at tage beslutningen om at det var slut. Men jeg mærkede også en ensomhed, vrede og sorg. En vrede over livets uretfærdighed og en sorg over ikke at blive mor. Jeg fik lyst til at tage et sørgebind på armen, så jeg kunne blive passet lidt på og andre kunne se, at jeg var lidt ekstra sårbar. Det nemmeste for mig var at gå ud i verden med vreden. I tiden efter min beslutning var jeg en ”bulderbasse” og et fyrværkeri af energi og store armbevægelser. Jeg fik modet til at søge nye veje og jeg skiftede job. Jeg havde ingen bagkant, så jeg tog lige en time ekstra eller blev og ryddede op efter møder. Jeg havde ingen jeg absolut skulle hjem til.

 

I jobbet kom der en tid, som krævede meget af mig og da jeg havde al tid i verden lagde jeg mange timer i mit arbejde. Jeg kunne godt se at det ikke var hensigtsmæssigt og efter nogle måneder blev jeg sygemeldt med stress. Det var som om kræfterne slap op.

 

Slagmarken versus forårsengen

 

Efter min beslutning om at stoppe fertilitetsbehandling havde jeg et tilbagevendende billede på nethinden: Jeg står med ryggen til en slagmark, som i en krigsfilm. Sort, mørk, med sårede soldater og rygende kratere efter angreb. Udbrændt materiel, ødelæggelse og sorg. Når jeg kiggede i retning af den nye vej jeg skulle til at betræde var den som en nyudsprunget forårseng. Sol, lysegrønt, frodigt, stille og uberørt.

 

Min trang til at vende mig om og gå tilbage til slagmarken, til alt det mørke trak mere i mig end at prøve at gå frem mod lyset.

Hvor mærkeligt det end lyder, så var slagmarken tryg fordi den var velkendt. Når jeg befandt mig mellem de rygende kratere og de sårede soldater vidste jeg nøjagtigt hvad jeg kunne gribe fast i og gøre. Hvorimod at gå frem i lyset mod forårsengen, var langt vanskeligere, fordi jeg dér ville finde ro og et rum til at mærke hvordan jeg i virkeligheden havde det. Hvor hård og svær kampen på slagmarken havde været. Hvor mange tab jeg havde lidt, men også hvor mange relationer jeg ville miste, hvis jeg ikke gik tilbage. Det føltes på samme tid meget skræmmende og utroligt frisættende.

 

Det var samtidig uendeligt ensomt. Som at gå mod strømmen og væk fra det fællesskab jeg sådan længtes efter at blive en del af.

 

Da jeg valgte at stoppe fertilitetsbehandlingen havde jeg svært ved at finde en retning og en mening i mit liv. Det var svært at opnå anerkendelse og forståelse for mit valg og lægerne troede stadig på at en graviditet kunne lykkes. Der var flere muligheder for fertilitetsbehandling og vi havde som sagt et æg på frys.

 

Derudover mærkede jeg min egen cyklus, mit kvindelige moderinstinkt, min naturlige drift til moderskabet. Jeg var ung midt i 30’erne. Alle omkring mig fik børn og dannede familie. Jeg fik menstruation regelmæssigt hver måned og jeg havde et æg på frys der nærmest kaldte på mig. Når menstruationen kom, så ramte den fysiske smerte, blødningen, hormonerne og sorgen! En følelse af at det fossede ud af mig både fysisk og psykisk.

 

Jeg oplevede at jeg ofte skulle forsvare mit valg i forhold til ikke at modtage mere fertilitetsbehandling og dermed måske ikke få børn. Det blev hårdt for mig at skulle forklare fravalget af fertilitetsbehandling når det ikke var et fravalg af børn. Eller jo måske blev det det? Jeg har svært ved at skelne, men jeg kunne mærke, at hvis vejen til at blive forældre skulle være igennem en slagmark, så nej tak. Samtidig med at slagmarken trak i mig. Det var et kæmpe paradoks at stå midt i.

 

Stress og ægget i fryseren

 

Jeg blev syg med stress og tvunget til at sætte tempoet ned. Omdrejningspunktet for at kunne lukke kapitlet med fertilitetsbehandling helt ned, blev at jeg havde et æg på frys. Det fyldte meget at jeg ikke kunne få afsluttet og lukket BARNLØS helt. Jeg fandt ud af at jeg skulle forholde mig til hvad der skulle ske med dette æg på et tidspunkt og det orkede jeg ikke. Jeg var udmattet og slidt og alt hvad der handlede om fertilitetsbehandling og børn drænede mig for energi. Så selvom den nye vej på forårsengen var tillokkende med nye muligheder, så var jeg nødt til at gå tilbage på slagmarken for at få en endelig afslutning.

 

Ordet slagmark kan lyde ret voldsomt og jeg har undret mig over hvorfor jeg beskriver at være i fertilitetsbehandling som en slagmark. Men det føltes bare sådan. Som en slagmark med tab, mistede relationer, udmattelse og depression. På slagmarken er der en plan og det er håndgribeligt – du skal kæmpe for at overleve. Kæmpe for din eksistens.

 

Som sagt skulle jeg tilbage for at afslutte det kapitel i mit liv. Så det gjorde jeg…, ikke for at kæmpe videre, men fordi jeg ikke kunne leve med tanken om at vores æg skulle ende som sygehusaffald. Det havde jeg trods alt kæmpet for hårdt til. Om valget rationelt var helt det rigtige kan jeg stadig godt have min tvivl om… Men jeg kunne ikke træde ud på forårsengen før jeg havde fået min afslutning på slagmarken. Så derfor fik jeg lagt fryseægget op……

 

Gravid….. og hva`nu?

 

Jeg var gravid! Fryseægget havde sat sig fast…..

Jeg oplevede en rus af lettelse da jeg forlod fertilitetsklinikken efter scanningen i uge 6+. Som en tåge der forsvandt og lyset kom frem. Det var endelig slut – eller… Jeg blev gravid og alle omkring mig var glade og lettede på vores – eller var det deres egne vegne? Det var rart at opleve den positive energi, men samtidig havde jeg en vrede indeni mig. Det var det her jeg havde længtes efter, men prisen havde været så utrolig høj. 

 

Det var en stor sorg for mig at jeg i så mange år havde været ked af det, sygemeldt, vred, en jammerdal som jeg også trak min mand ned i. Min mand som virkelig forsøgte at holde fanen højt, så muligheder for et godt liv uden børn og forsøgte at holde mit humør oppe.

 

Jeg var vred indeni, men kunne let skjule den for nu skulle jeg jo være mor. Og det var svært at fortælle andre om min vrede, der handlede om alt det der havde været og som nu var overstået. En vrede over at jeg havde levet så mange år uden egentlig at leve. 

 

Jeg har flere gange sagt til mig selv at jeg ønsker at leve og være glad imens jeg forsøger at blive gravid. Det lykkedes ikke for mig.

 

Var jeg glad for at være blevet gravid? Ja, det var jeg, men mest fordi jeg oplevede det som en stor lettelse at afslutte mange års kamp i fertilitetsbehandling. 

 

Længslen efter fællesskabet

 

Jeg havde haft meget god tid til at forberede mig til at blive mor. I flere år havde tankerne kredset om forestillingen om at være forældre og jeg havde været vidne til hvordan andre mestrede forældreskabet på godt og ondt. Det var ikke alt ved forældreskabet der tiltalte mig og jeg forestillede mig hvordan det kunne gøres anderledes. Men fællesskabet og den naturlige snak om børn ligegyldigt om du er nær ven eller kollega og i forskellige generationer. Det optog mig. Du kan altid tale om børn og børnebørn. Det er så nemt og ligetil, men kan også være et forsøg på at tale væk fra vigtige og mere sårbare emner.

 

Da jeg endelig fødte min datter var mine forventninger høje og mine forestillinger om hvordan forældreskabet var, blev ikke som jeg havde drømt om. Det blev tydeligt for mig, at jeg selv skulle skabe de meningsfulde fællesskaber jeg så længe havde længtes efter. Tiden som barnløs og den sårbarhed der fulgte mig som en skygge, kom også til at betyde noget i fællesskabet med andre gravide og senere med andre forældre.

 

Fødselsdepression, reaktion eller ?

 

Da jeg blev mor, blev jeg screenet til at have en svær fødselsdepression, men det var ikke en depression. Det var en efterreaktion på flere års kamp på at blive mor og nu hvor det endelig var lykkedes, så skulle jeg jo være glad. 

 

Jeg var glad for min datter og jeg lykkedes i moderskabet. Men jeg var fragmenteret indeni og havde svært ved at mærke mig selv og mine egne behov. Jeg havde svært ved at spejle og genkende mig selv i de andre mødre i mødregruppen og i vennekredsen. 

 

Jeg var gået fra at være ufrivillig barnløs i fertilitetsbehandling, til at give slip på drømmen og håbet om at det ville lykkes. Jeg havde forsøgt efter bedste evne at forberede mig på et liv uden barn og været igennem en lang proces omkring fravalget af mere behandling, til at gå tilbage for at få lukket kapitlet og så blive gravid og få et barn. Det var en kæmpe rutchebanetur der for mig blev til en identitetskrise der tog rigtig lang tid at lande. 

 

Bagud på point

 

Jeg var bagud på point i moderskabet fra starten og lykkerusen over at have fået et barn blev til et sammensurium af uforløste følelser. Glæde, sorg, vrede i kombination med træthed og usikkerhed i forhold til den nye livssituation. Og jeg kunne ikke gøre som jeg plejede når jeg var ked af det eller vred. Jeg følte mig meget bundet i hjemmet og det at jeg skulle amme og ikke havde tid til mig selv, gjorde at følelserne hobede sig op indeni.

 

I mødregruppen oplevede jeg, at når de andre mødre fortalte at de var blevet gravide første måned efter de smed p-pillerne, at de gerne ville have et barn mere og hvornår det bedste tidspunkt vil være osv, så BANG blev jeg sendt tilbage i tiden som barnløs. Jeg følte en større sårbarhed og skrøbelighed. Som om livet på ”slagmarken” havde taget noget lethed og uskyldigt fra mig. Men det var mit vilkår og jeg græd når jeg alene var på vej hjem med mit sovende barn i barnevognen. 

 

Sorgen over barnløsheden er en del af mig og følelserne og tankerne slutter ikke ved barn nummer et. Der er en sårbarhed og en påmindelse om tiden der var og en usikkerhed om det vil lykkes igen. Og hvis det skal lykkes at blive gravid igen, skal vi så overhovedet igennem endnu en fertilitetsbehandling med alt hvad det indebærer. Det er svære overvejelser og når tanken og snakken falder på at gøre min datter til storesøster, så mærker jeg sorgen.

 

Den hårde og værdifulde læring

At være ufrivillig barnløs har for mig været en livskrise og en identitetsforvirring. Jeg har svært ved at finde ud af hvad jeg kunne have gjort anderledes imens jeg var i fertilitetsbehandling og hvilken hjælp jeg kunne have søgt for ikke at blive så belastet. Men jeg kan helt klart se, at det som blev hjælpsomt for mig var samtaler med en psykoterapeut, mine helt særlige gode veninder og et par nære kollegaer.

 

Jeg lærte i samtalerne at sætte ord på svære følelser, at få fokus på mig selv, mine egne behov og ønsker for mit liv. Hvad gav mig livskvalitet og hvad længtes jeg efter inderst inde? Mit første svar var ”at blive mor!” Men tog jeg et skridt dybere og begyndte at finde omsorgen til mig selv og hvad der betød allermest, så begyndte jeg i det små at finde glæde ved andre ting.

 

Jeg fik sat ord på sorgen og hele den identitetsforvirring der var omkring ikke at kunne blive mor, give slip på håbet og så blive gravid og derefter sidde med mit nyfødte barn i favnen. Jeg blev nænsomt hjulpet til at slippe de fastlåste rammer, normer, tanker og forestillinger jeg havde opbygget i mit liv. Alle de begrænsninger og restriktioner jeg havde mens jeg forsøgte at blive gravid var svære helt at give slip på. Men det var en befrielse når det lykkedes og i den proces var det rart med en støttende hånd at gribe ud efter når der blev behov for det.

 

Samtalerne hjalp mig til at tage ansvar for min barnløshed. Tage ansvaret og livsvilkåret på mig og selv beslutte om jeg vil i mere fertilitetsbehandling. Det var svært, men forløsende. Jeg havde ikke selv valgt barnløsheden, men jeg kunne selv vælge om jeg ville i fertilitetsbehandling. Og med så mange andre valg i livet så har det konsekvenser og kan betyde livsændringer på godt og ondt. Som når du er ufrivillig barnløs og valget kan betyde et barn eller ej.

 

Tak for du læste med.

 

Kærlig hilsen Rikke

Vi har valgt at dele Rikkes historie, da vi ønsker at sende et budskab om, hvor vigtigt det er, at det mentale og følelsesmæssige af barnløshed bliver en naturlig del af fertilitetsbehandling i fremtiden.
Vi ønsker at nye fortællinger om at være i fertilitetsbehandling kan træde frem og belyse vigtigheden af de konsekvenser det kan have; om man bliver forælder eller ej.

 

Synes du vores arbejde er vigtigt og vil du være med til at sætte ufrivillig barnløshed på dagsordenen? Støt os her

Personlig historie af Helena

“Jeg kunne mærke, at jeg levede ”i” min cyklus. Alt kom til at handle om hvornår jeg måske havde ægløsning, efterfulgt af nogle dages ”pligtsex” og så den ulidelige venteperiode til min næste menstruation og testdag.”

 

Mit navn er Helena, jeg er 33 år og venter mit drømmebarn med min kæreste gennem 4 år, Mathias. Jeg har altid vidst, at jeg skulle have børn. Jeg tilhører den gruppe af børn, der har haft en svær opvækst og dermed klinger sig til fremtidsdrømmen om, en dag selv at få børn og gøre alt bedre for dem. Jeg var imidlertid lidt lang tid om at finde, ham som jeg skulle have de her børn med og så skulle vi jo lige rejse lidt, være unge og egoistiske lidt endnu, købe en bolig osv. Og børn det skulle vi da nok få og vi tænkte ikke at det ville blive et problem. Men vi blev klogere.

 

Vi tilhører nemlig den gruppe kaldet ”uforklarligt barnløse”. En titel vi fik efter et års amatør prøvning hjemme i soveværelset. Et år der ekstremt hårdt. Jeg kunne mærke, at jeg levede ”i” min cyklus. Alt kom til at handle om hvornår jeg måske havde ægløsning, efterfulgt af nogle dage ”pligtsex” og så den ulidelige venteperiode til min næste menstruation og testdag. Efter et år blev vi så udredt og ingen åbenlys forklaring fundet. Jeg havde fornøjelsen af, at skulle have udført en hysteroskopi på hospitalet, da de muligvis havde set noget arvæv i min livmoder. Det var 8 dage i helvede, hvor jeg frygtede at jeg ikke kunne få børn nogensinde, men heldigvis var det ingenting og vi kunne opstarte IUI efter en uendelig lang cyklus. IUI var for os en hård proces, men ikke meget værre end da vi bare forsøgte os i soveværelset. Efter to mislykkede forsøg, kontaktede vi en anden klinik for at drøfte mulighederne for IVF, i ventetiden på det offentlige, der på daværende tidspunkt var ca 8 mdr.. Men vi var begge enige om, at vi ikke bare kunne sidde på vores hænder i 8 mdr.

 

Jeg personligt, var ekstremt presset af min alder. Alle læger og klinikker sagde altid ”du er jo stadig ung, det er først når du når de 35-36 år at du skal være stresset”. Og det eneste jeg kunne udlede af det var, at vi havde ekstremt travlt. Vi havde allerede brugt mere end et år og vi var hverken en løsning eller en forklaring nærmere. Den anden læge kunne heller ikke finde nogen umiddelbar forklaring på vores barnløshed, hvilket kun fik mig til at frygte, at det skyldtes jeg fejlede en eller anden særlig ting, som de bare ikke testede for endnu og derfor ikke kendte til. Han mente endvidere, at efter 1 års hjemmeforsøg og 2 mislykkede IUI forsøg, så ville det tredje forsøg heller ikke bære frugt og vi burde overgå til IVF herefter. Det besluttede vi os så for at gøre. Vi færdiggjorde det sidste forsøg med IUI af pligt for at få henvisningen til det offentlige og tog på ferie.

 

En dejlig ferie, hvor jeg drak rigeligt med vin og festrøg i et væk. Vi skulle jo først starte IVF efter ferien. Men så var min menstruation forsinket og jeg tog en test, der overraskende nok viste, at jeg var gravid. Vi kunne slet ikke forstå det. Mine bekymringer endte dog ikke der, da frygten for at miste i stedet fyldte alt. Og jeg kan nu sige efter at have været gravid i mere end et halvt år, at den aldrig helt er forsvundet. Tanken om at skulle starte forfra min fertilitetsbehandling er ulidelig. Men vi håber vores lille mirakelbaby er helt perfekt og melder sin ankomst i slutningen af marts som planlagt.

 

Hvad var det sværeste for dig?

 

Uvisheden og ventetiden var ulidelig. Ikke at vide om det nogensinde vi lykkes for os at blive forældre. Ventetiden var cyklus til cyklus var så hård og opslidende. At se andre omkring én blive gravide på få forsøg og ikke blive ramt af selvmedlidenhed og misundelse hver gang var svær. Og familie og venners velmenende kommentarer om, at jeg bare skulle slappe af og ikke stresse over det, gjorde bare én rasende, for de forstod jo bare ingenting. Forstod ikke hvilken sindssyg proces det er.

 

Har du lært noget der kan hjælpe dig i fremtiden?

 

Jeg har lært, at infertilitet virkelig er en sygdom og vi i Danmark slet ikke har mulighed for en ordentlig behandling i det offentlige. Enlige eller par bør have langt bedre adgang til behandling i det offentlige, med korte ventetider og supplerende psykologtilbud. Endvidere bør man også kunne få hjælp til sit andet barn i det offentlige, der priserne er umådeligt høje og skaber et kæmpe skeln mellem rige og fattige.

 

Har du et råd du har lyst til at dele med andre?

 

Husk, at passe på jeres jer selv og hinanden i det umådeligt hårde forløb.

 

Synes du vores arbejde er vigtigt og vil du være med til at sætte ufrivillig barnløshed på dagsordenen? Støt os her

Samarbejde med sundhedsplejerskerne

Hvordan kan sundhedsplejerskerne støtte og hjælpe de fertilitetsbehandlede forældrepar?

 

Det har sygeplejerske og psykoterapeut MPF i Fertility Care, Marie Bech, skrevet en artikel, om i Sundhedsplejersken. Vores erfaring i Fertility Care er at mange fertilitetsbehandlede forældrepar oplever, at det kan være svært rigtigt at glædes over, at barnet endelig er her. Måske fordi bekymringer, sorg og tab efter mange år i fertilitetsbehandling hænger fast, og nye bekymringer for at miste tager til.

 

Omverdenen forventer ofte, at det fertilitetsbehandlede forældrepar er lettede over endelig at få deres spædbarn i favnen og ser dem som lykkelige og ”normale forældre”. Det kan være vanskeligt at forstå at barnløshed og fertilitetsbehandling stadig kan fylde meget nu det er ”overstået”. Det kan være hjælpsomt at få bearbejdet tiden med barnløshed og fertilitetsbehandling, så det ikke kommer til at overskygge udviklingen og relationen til det lille barn.

 

Derfor har sundhedsplejersken en vigtig rolle i mødet med disse forældre. 

 

I Videnscentret Fertility Care har vi bidraget med viden og gode råd til hvordan Sundhedsplejerskerne kan støtte og hjælpe vores fælles målgruppe, samt informeret om muligheden for at henvise forældrene til vores gratis specialiseret telefonrådgivning.

 

Læs hele artiklen her Sundhedsplejersken – artikel

 

 

 

Vi har siden artiklen blev skrevet ændret vores telefonrådgivning, så vi idag har et bookingssystem, hvor du kan booke en samtale med en rådgiver når det passer dig. Se mere her 

 

Synes du vores arbejde er vigtigt og vil du være med til at sætte ufrivillig barnløshed på dagsordenen? Støt os her

 

Personlig historie af Rikke

“Til at starte med, fortalte vi ikke særlig mange at vi var i behandling, men det var ikke en god strategi for mig. Alle de negative tanker skyllede ind over mig som en tsunami.”

 

Min kæreste og jeg har mødt hinanden sent i livet og har ikke fået nogle børn selvom det har været og er et stort ønske for os begge. Ret hurtigt i vores forhold aftalte vi, at der ikke skulle gå lang tid før vi igangsatte projekt-barn og måske lidt naivt, troede vi at det ville gå forholdsvist nemt trods vores alder (jeg er 40 og han er 45 nu). Men vi måtte sande ca. 9 mdr. efter at vi startede aktivt med projekt-barn, at vi skulle have hjælp.

 

Det har været virkeligt været svært for mig at sande, at vi var et af de par som skulle have hjælp. For min kæreste har det været meget nemmere at takle den tanke. Jeg begyndte selvfølgelig og virkelig ikke særligt konstruktivt at sammenligne mig med andre kvinder i min omgangskreds. Min søster, som er tre år ældre, der har fået 2 børn, min veninde, som opdagede at hun var gravid for 2. gang, da hun var 3 mdr. henne og en anden veninde, som var blevet naturligt gravid, selvom hun har endometriose. Det har været og er stadig virkelig ikke godt for mig når jeg begynder for meget over det, for så begynder alle de negative tanker med skyld, skam og flovhed. Hvorfor kan jeg ikke blive gravid?

 

Nu er min kæreste og jeg så blevet diagnosticeret som uforklarlig barnløse. Vi fungerer begge rigtig flot trods vores alder – fertilitetsklinikken har endda sagt at jeg har en æg-reserve som en 30 årig. Vi har været igennem tre IUI behandlinger og nu også tre IVF behandlinger, og det er endt med at vi har 2 æg i fryseren. Næste skridt er derfor at vi skal have lagt et fryseæg op.

 

Det har været og er stadig en virkelig hård proces at være i. til at starte med, fortalte vi ikke særlig mange at vi var i behandling, men det var ikke en god strategi for mig. Alle de negative tanker skyllede ind over mig som en tsunami, så for ca. et halvt år siden, begyndte vi ligeså stille at åbne mere og mere op for vores omgangskreds og på vores arbejde. Det har uden tvivl været den helt rigtige beslutning! Vi har fået så meget kærlighed og god energi vores vej og vi har erfaret hvor mange, der egentlig (desværre) kæmper eller har kæmpet med det samme. I dag prøver jeg hver dag at minde mig selv om dette, så de negative tanker holdes væk. 

 

Nu glæder vi os til at vi skal igennem en æg-oplægning med et fryseæg efter nytår og vi håber så inderligt at det bliver starten på et lille nyt liv og endnu en forening af min kæreste og jeg.

 

Hvad var det sværeste?

 

Det sværeste for mig har uden tvivl det psykiske pres jeg har lagt på mig selv – alt det med sprøjter, bivirkninger af medicinen og alt hvad der ellers hører der til, er til at forholde sig til og man vænner sig hurtigt til det, ja det bliver faktisk bare gjort helt af automatik.

 

Men tankerne om hvornår det lykkes, vil det lykkes og hvorfor er det lige os, der er ramt, er så ubeskriveligt hårdt at være i. Særligt de 14 dage man skal vente inden man kan tage en graviditetstest. Derfor har jeg også opsøgt min gamle coach, for jeg erfarede at jeg skulle have hjælp til at placere nogle af alle tanker – ellers blev jeg simpelthen skør i hovedet.

 

Har du lært noget der kan hjælpe dig i fremtiden?

 

Vær ærlig! Fortæl jeres historie til venner, familie, omgangskreds og arbejde – man bliver overrasket over hvor mange, der har prøvet det samme eller kender nogle, der har. Det hjælper at høre man ikke er alene i verden selvom man virkelig føler det.

 

Har du et råd du har lyst til at dele med andre?

 

Opsøg en psykolog, coach, præst eller en anden professionel, der kan hjælpe med at sætte ord på den livskrise man pludselig befinder sig – for det er en livskrise, men den kan sagtens håndteres med de rigtige værktøjer.

 

 

 

 

 

Synes du vores arbejde er vigtigt og vil du være med til at sætte ufrivillig barnløshed på dagsordenen? Støt os her

Personlig historie af Ida

“Bliver jeg nogensinde nogens mor? Jeg var frustreret, rasende, misundelig og fuld af sorg. Så jeg købte en sort dagbog, hvor jeg kunne skrive alle bandeord og forbudte følelser ned.

 

Min mand og jeg har været sammen i elleve år og været gift i fire år. Da jeg var treogtyve år, var jeg mere end klar til at blive mor, men min mand var slet ikke klar, så vi aftalte at vente til efter endt uddannelse. I januar 2019 var der et halvt år tilbage af min uddannelse, så vi påbegyndte ”projekt baby”. Der skete ingenting, og det stressede mig. Jeg tilkøbte ægløsningstests, graviditetstests, jeg trackede hvad end der kunne trackes for at forbedre mine chancer for graviditet. Men det stressede mere end det gavnede.

 

Der gik ét år, og i januar 2020 kom vi til udredning hos egen læge. Alt så fint ud, så vi blev henvist yderligere udredning på en privat fertilitetsklinik med opstart af IUI. Covid-19 ramte og landet lukkede ned, og vores tid hos fertilitetsklinikken blev udsat på ubestemt tid. Sommeren 2020 kunne vi endelig påbegynde IUI – vi fik i alt 4 IUI forsøg uden positivt resultat.

 

Vi havde på daværende tidspunkt kun fortalt nogle få i vores omgangskreds, hvad vi gennemgik. Men jeg kunne ikke skjule det længere. For jeg blev konstant konfronteret med at mange i vores omgangskreds blev gravide. Så vi aftalte at fortælle vores venner og familie om vores situation. Det var ambivalent. Men det gav os en indsigt i, at vi ikke var alene. Flere i vores omgangskreds havde også været i fertilitetsbehandling eller kendte nogle som havde været. Det fandt vi trøst i.

 

I Januar 2021 blev vi henvist til det offentlige og vi fik tid i september 2021 – NI MÅNEDERS VENTETID! Det ramte mig som en mur. Efter to års kamp blev vi sat til tælling i ni måneder. Jeg var frustreret og sorgfuld. Jeg følte mit liv stod standby, mens jeg var vidne til, at min omgangskreds blev gravide med både første og andet barn. Jeg følte mig så uretfærdigt behandlet af universet. Så vi besluttede at tilkøbe et IVF forsøg i privat regi for at udnytte den lange og pinefulde ventetid. Men heller ikke denne gang resulterede i en graviditet – ikke en gang en ægoplægning, da alle mine befrugtede æg var gået til under celledelingen. Kæmpe mavepuster. Vi mistede håbet en smule.

 

Hvad har været eller er det sværeste for dig, som du gerne vil sætte fokus på og give
videre til andre?

 

Bliver jeg nogensinde nogens mor? Jeg var frustreret, rasende, misundelig og fuld af sorg. Så jeg købte en sort dagbog, hvor jeg kunne skrive alle bandeord og forbudte følelser ned. Det har været min redning! Det har hjulpet mig så meget, at jeg kunne fortælle mine dybeste følelser til ”nogen”, uden at skulle forklare mig eller føle mig analyseret.

 

For jeg oplevede at min omgangskreds havde svært ved at håndtere og rumme min sorg. De var og er meget løsnings orienteret. ”Har du prøvet dit, har du prøvet dat”, ”Tror du ikke bare, du er for stresset” – den værste kommentar! For den ordlyd pålægger mig skyld for vores infertilitet. Det gør mig så forbandet rasende. For jo, jeg er stresset, min krop er stresset, min psyke er stresset. Men jeg kan ikke afstresse det – for jeg bliver hele tiden konfronteret med det, som jeg ikke har, men som er mit største ønske i verden, så gu’ fanden er jeg stresset. Men det trøster mig, at kvinder i KZ lejre, som man må formode var under massivt stress, stadig fødte sunde børn.

 

Hvilken styrke har du taget med dig på baggrund af dine oplevelser/situation?

 

Efter snart tre år som infertil kvinde har jeg lært:

1: Ha’ tålmodighed! Fertilitetsområdet er langsommeligt, og der er intet du kan gøre ved det, medmindre du har en formue til at kunne betale dig fra diverse behandlinger i privat regi.

2: Sætte grænser og sige fra. Du behøver ikke at deltage i babyshower som du ved gør dig ked af det! Sig fra. Du skal passe på dig selv.

3. Det er okay at være ked af det, misundelig og jaloux. Det er okay at have ”forbudte” tanker og følelser om sine nærmeste. Det er normalt. Jeg ser dig og jeg ser den sorg du befinder dig i. Lyt til dig selv og find ud af hvad du har brug for, og italesæt det! 

 

Synes du vores arbejde er vigtigt og vil du være med til at sætte ufrivillig barnløshed på dagsordenen? Støt os her

Personlig historie af Lone

“Jeg var vred på mig selv og vred på systemet, som ikke havde grebet mig og mit behov for hjælp. Vred over at ingen havde fortalt mig konsekvenserne af min translokation for 8 år siden.”

 

Min kæreste og jeg havde forsøgt at få et barn i lidt over et år. Vi var påbegyndt fertilitetsbehandling (IUI) på en privat klinik da der i ventetiden mellem to behandlinger tittede to streger frem på graviditetstestens lille vindue. Med glæden boblende indeni trådte jeg direkte ind til min kæreste og annoncerede: ”Du skal være far”
– en sætning jeg aldrig tør bruge igen. 


Fem dage efter kom blodet, næste test var negativ og det havde kun været en såkaldt kemisk graviditet. Vi fortsatte iui og forsøgte at forblive positive; ”I det mindste kunne vi blive gravide”. Men så ligetil skulle det ikke være.

Jeg har en balanceret translokation. En kromosomfejl, hvor to stykker af to kromosomer har byttet plads. Det er en slags bærer-status, som ingen betydning har for mit helbred. Jeg har arvet den fra min far og vidst det i otte år. Da vi påbegyndte fertilitetsbehandlingen, sagde jeg det både til egen læge, gynækologen og den private fertilitetsklinik, men ingen tog særligt notits af min translokation og da jeg har en sund og rask dreng fra et tidligere ægteskab, troede jeg fejlagtigt at det ikke udgjorde et problem. 

 

Jeg har en regel om at forsøge at holde mine google-søgninger på et minimum for at undgå at blive alt for presset og stresset af internettets uanede mængder af dommedags profetier, men inden det sidste iui forsøg googlede jeg alligevel ”balanceret translokation” og fandt ud af at netop denne har stor indvirkning på fertiliteten. Jeg fandt ud af at kun 2 ud af 16 kombinationer af min kærestes og mit arvemateriale ville resultere i et raskt barn (som enten har min balancerede translokation eller som har helt normale kromosomer uden translokation).

Prognoserne var nedslående og vreden var enorm. Nu stod vi pludselig overfor en mur af ventetid og udsigten til et hårdt og langt fertilitetsforløb i det offentligt. Vi ved nu at frygt, ventetid og usikkerhed kommer til at fylde vores verden. Enten skal vi igennem et langt, hårdt og usikkert ICSI forløb med ægsortering eller også når vi at blive gravide naturligt undervejs, men med dét scenarie ville følge massive bekymringer om fosterets status og risikoen for at abortere. Vi vil ikke kunne vide med sikkerhed om fosteret er sundt før resultaterne af en fostervandsprøve. 

Jeg brugte nogle uger på at sunde mig og fordøje alle de nye informationer. 

Med tid, en masse snak og dybe vejrtrækninger vendte jeg vreden til taknemmelighed. Først og fremmest over min dejlige søn, som har adopteret min elskede kæreste helt ind i sit hjerte og omvendt. Taknemmelighed over at jeg har et godt venskab og velfungerende samarbejde med min søns far, som er en stor støtte i denne proces.

Mange med balancerede translokationer oplever et utal af aborter før de får deres diagnose og jeg er så umådeligt taknemmelig over at jeg har fået lov til at prøve en ubekymret og fuldbåren graviditet. Velvidende at det kommer jeg aldrig til igen. Vreden, sorgen og usikkerheden banker stadig på og det er okay. Jeg forsøger ikke at lade disse følelser overtage mine tanker.

 

Hvad var det sværeste for dig?

Vreden er værst. Jeg var vred på mig selv og vred på systemet, som ikke havde grebet mig og mit behov for hjælp. Vred over at ingen havde fortalt mig konsekvenserne af min translokation for 8 år siden. At vide at jeg skulle havde været henvist direkte til det offentlige i stedet for at starte med iui. Vred over udsigten til mange måneders ventetid.

Jeg var vred på mig selv over at stole blindt på lægerne og vred og flov over at jeg fejlagtigt troede at det ikke var mig der udgjorde et problem. Jeg bliver vred på venner og familie, som opfordrer til at slappe af fordi ”stress jo også påvirker fertiliteten”. Vred og ked af det over at jeg ikke altid får sagt fra.

Jeg kæmper ikke med infertilitet fordi jeg er stresset. Jeg er stresset fordi jeg kæmper med infertilitet.

Når det ruller ind over mig at jeg måske aldrig bliver mor igen og at jeg måske må opgive at give min kæreste og min søn den familie, som vi alle så inderligt ønsker os, så hjælper det ikke at jeg også skal have dårlig samvittighed over at det stresser mig. 

 

Har du lært noget der kan hjælpe dig i fremtiden?

Jeg er i gang med at arbejde med vreden og lære at kunne tage den frem og lægge den væk igen. Jeg bliver bedre til at analysere den og jeg har lært at snakke den ihjel. Jeg har lært at det hjælper at dele min historie og min proces og at bryde med de mange tabuer.

Jeg lærer min krop at sprede ro og taknemmelighed. På de rigtigt gode dage glæder jeg mig som en sindssyg til den dag hvor jeg endelig står med vores barn i armene og kan høste frugterne af denne kamp. Hvor jeg kan se min søn blive storebror og min kæreste blive far. Jeg arbejder med at mit liv skal være værd at leve, glædesfyldt og beriget – også selvom vores største ønske og drøm for fremtiden er usikker og svær at opnå.

Hvis jeg skal dedikere mig til en praksis, så skal det være nemt og overskueligt. Jeg prioriterer derfor de praksisser, som kan hjælpe mig igennem denne proces og give mig følelsen af at vide at jeg har gjort alt hvad jeg kunne, men som samtidig har et endnu vigtigere mål:

At jeg er glad og tilfreds og at min psyke kan klare det som måtte komme.

Ud over sund kost og gode vitamintilskud har jeg kastet mig over mindfulness-øvelser og fertilitetsyoga derhjemme på stuegulvet om aftenen. Det giver mig ro og en langt bedre søvn. Målet var minimum 10 minutter hver/hver anden aften, men i realiteten bliver det tit til meget mere. Jeg har aldrig i mit liv dyrket hverken yoga eller mindfulness (jeg er mere en badminton og håndbold kind a girl) men det virker for mig.

Derudover har jeg fundet ud af at jeg elsker akupunktur. Det siges at være fertilitetsfremmende, men for mig er det lige så meget bare fordi, at det sammen med min yoga-praksis giver en fantastisk ro i både krop og sjæl. Jeg tænker, analyserer og vurderer konstant. Førhen blev min krop utroligt anspændt og urolig. Tankerne fløj afsted og ofte føltes det som om at min krop fløj med – alt var på overarbejde. Det er stadig en proces, men jeg er meget roligere nu og jeg er i langt højere grad i stand til at passe på mig selv og beskytte mig selv mod unødige stressfaktorer og de negative og ukonstruktive tanker.

 

Har du et råd du har lyst til at dele med andre?

Sørg for at behandle din psyke i lige så høj grad som den behandling din krop er udsat for. Brug denne rejse til at opdage din styrke og bliv skarpere på hvordan du beskytter dig selv.

 

 

 

 

 

Synes du vores arbejde er vigtigt og vil du være med til at sætte ufrivillig barnløshed på dagsordenen? Støt os her

Personlig historie af Malene

“Det sværeste for mig ved at være ufrivillig barnløs har været de stærke følelser, som følger med.”

 

Sorg, skam, angst, jalousi og ensomhed er nogle af dem, jeg kan nævne. 

Det har været sindssygt svært at navigere i, fordi man føler sig alene.

Desværre er ufrivillig barnløshed ikke et emne, som mange snakker om.

Ej heller et emne som mange forstår. 

Jeg har tit følt mig meget udenfor i mine relationer, fordi jeg ikke har følt mig set eller mødt i mine følelser.

Jeg ved godt, at det er lige så svært for udefrakommende at navigere i, som det er for mig og min partner.

Det er derfor, jeg ønsker, at der bliver sat mere fokus på dette emne.

Det har også været svært i relationen mellem min kæreste og jeg, da vi har haft to forskellige måder at tackle tingene på.

I vores tilfælde er det mandlig infertilitet, der er årsagen til, at vi skulle have hjælp til at blive forældre.

Parforholdet bliver sat på den hårdeste prøve. 

Fordi begge parter sørger, men har forskellige behov for at kunne komme igennem det. 

 

Hvilken styrke har du taget med dig på baggrund af dine oplevelser/situation?

Jeg er blevet meget bedre til at give mig selv omsorg.

Omsorg på den måde at det er okay at sætte grænser for sig selv, så man ikke bliver drænet for energi eller overskud.

Omsorg på den måde at jeg er blevet bedre til at mærke mine egne behov, jeg har blandt andet fundet ud af, hvad der kan give mig energi, eksempelvis at gå en lang tur i naturen. 

Jeg er blevet styrket på den måde, at jeg ved, hvad der er vigtigt for mig.

Jeg går ikke så meget op i småting mere, for det er ikke vigtigt.

Mange ting bliver sorteret fra, fordi det er støj på linjen.

Jeg er blevet meget bedre til at være ærlig og sårbar i mine relationer, så andre omkring mig ikke har skullet tænke sig til, hvordan jeg har det. Det kan de nemlig ikke. De er ikke tankelæsere.

Jeg er også blevet klar over, at der vil være nogen, som kommer til at sige de “forkerte” ting.

Det gør de ikke med onde hensigter, men fordi de ikke altid ved, hvad de skal sige, eller fordi de ikke ved nok om emnet. 

 

Hvad er dit bedste råd til andre i samme situation?:

Mit bedste råd til andre i samme situation er, at det er okay at være ked af det og vred på hele verden.

Det er okay at synes, det er uretfærdigt.

At de svære følelser man får er okay. Du er ikke forkert, og du er i hvert fald ikke alene.

Selvom du føler det.

Sig dine tanker og følelser højt.

Giv dem ord.

Hvis du kan.

Hvis ikke du kan, så skriv dem ned.

Kontakt en god ven/veninde/familiemedlem.

Søg rådgivning hvis du har brug for det.

 

Synes du vores arbejde er vigtigt og vil du være med til at sætte ufrivillig barnløshed på dagsordenen? Støt os her

Tiden vi bliver optaget af, når vi rammes af ufrivillig barnløshed.

TIDen der går…
Det er ved at være TID…
TIDligt eller for sent…
Det tager lang TID…
Det rette TIDspunkt…
TIDen er nu…
VenteTID…

Jeg har altid været optaget af TID, når vi taler om ufrivillig barnløshed.

 

Der er den biologiske TID, vores alder, der har stor afgørende betydning i forhold til fertilitet. Alderen kan have betydning for om vi bliver forældre.

Der er TIDspunkter i en cyklus, hvor graviditet kan lykkes. Der er venteTID i forhold til om graviditet er lykkes og hvordan graviditeten udvikler sig. VenteTID i forhold til fertilitetsbehandling.

Der er TIDEN, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at blive gravid.

TIDEN, hvor sår skal læges og psyken skal restituere.

 

Der er fremTIDEN. Når vi har børn bliver fremtiden brolagt med de første skridt, start i børnehave/skole, fødselsdage, konfirmation … Disse TIDER kan for mig, som ufrivilligt barnløs opleves som tab og sorg, hvor den for børnefamilien opleves med stor glæde og stolthed. Det samme gælder når TIDEN er til at blive bedsteforældre.

 

Jeg har som ufrivilligt barnløs altid været optaget af min TID i forhold til min omgangskreds. Mine venner og kollegaer. At jeg havde al TID i verden til mig selv, min kæreste, mine venner, arbejde og familie. Hvor min omgangskreds med børn ikke havde TID til mig. Eller det var en anden TID. Det skulle planlægges og prioriteres. Jeg havde ikke en bagkant på arbejde. Jeg kunne godt blive en time længere og rydde op. Eller jeg kunne godt mødes spontant på en cafe en søndag formiddag.

Jeg var på cafe med en veninde, hvor vi talte om TID. Hun længtes efter mere TID – til sig selv og til familien. Jeg havde masser af TID og længtes efter at have en bagkant kl 15, hvor jeg skulle hente barn og hjem til en familie.

Der bliver en stor kontrast mellem venner og kollegaer.

Pernille

 

Synes du vores arbejde er vigtigt og vil du være med til at sætte ufrivillig barnløshed på dagsordenen? Støt os her

Kan du bruge pause i fertilitetsbehandling til noget konstruktivt?

Står du overfor en pause i fertilitetsbehandlingen pga. Covid-19 og/eller fordi din fertilitetsklinik holder sommerferielukket?

 

Så har du måske svært ved at finde sommerhumøret, og du føler måske en øget sårbarhed, ensomhed, utryghed, uvished, stress og/eller angst, som kan være vaskeligt selv at håndtere.

 

Det er vigtigt, at du anerkender alle de svære tanker og følelser, som melder sig – og søger den nødvendige hjælp og støtte som netop du har brug for til at håndtere dem.

 

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling kan være en stor både psykisk og fysisk belastning, så det betyder meget at du passer godt på dig selv – og netop bruger sådanne tvungne pauser i fertilitetsbehandlingen til noget konstruktivt.

 

Det er vigtigt at øve dig i ”fredstid”, så du er godt rustet til ”krigstid” (fx når fertilitetsbehandlingen er i gang og tingene bliver svære).

 

Gode råd til at bruge pausen i fertilitetsbehandlingen til noget konstruktivt:

  • Åbenhed: Vær så åben som du føler du kan være omkring din situation, og tal med andre om hvad du gennemgår. Enten familie, venner, fagprofessionelle og/eller opsøg andre i samme situation som dig.
  • Sociale arrangementer og relationer: Øv dig i at finde en god balance mellem at være social med familie, venner og kollegaer – og husk at det er okay at sige fra!
  • Arbejd med dine tanker: Skriv dine tanker og følelser ned. Det skaber et break i forhold til de automatiserede tanker. Automatiserede tanker har det nemlig med at forstørre tingene og gøre det hele lidt for sort/hvidt. Når du skriver dine tanker og følelser ned, så får du et mere nuanceret billede af, hvordan du i virkeligheden har det – og allervigtigst, hvad du har brug for.
  • Arbejd med dine følelser: Husk at der ikke findes rigtige eller forkerte følelser! Følelser er sværest at håndtere, hvis du ikke vil mærke og anerkende at du har dem. Forsøg at rumme det du mærker i kroppen, og husk at du langt fra er alene om at have det sådan.
  • Taknemmelighed: Hav fokus på det, som er meningsfuldt i dit liv og dyrk det! Øv dig i at føle taknemmelighed over de mennesker og omstændigheder i dit liv, som er værd at være taknemmelige for. Udforsk din spiritualitet eller tro på din helt egen måde, hvis det føles rigtigt for dig.
  • Gå på opdagelse i dig selv: Sæt tid af til at tænke tanken, tale med din eventuelle partner eller dine nærmeste om, hvad livet kan byde på hvis barnet ikke kommer. Livet bliver hurtigt sort/hvidt, når det handler om at prøve at blive gravid og blive forældre. Det er ikke alle, der går fra fertilitetsbehandling med et barn. Det er det, som alle frygter – men de færreste tør at tale om det. Tag hul på snakken i små portioner, for derigennem at tage lidt luft ud af den store frygt-ballon, som angsten for ikke at blive forældre er.
  • Grænser: Sæt tid af til at tænke igennem/mærke efter, hvad der er din/jeres grænse i forhold til fertilitetsbehandling. Det vil være værdifuldt, at du/I har forholdt dig/jer til grænsen, hvis I skal igennem mange forsøg og behandlingerne ikke lykkes. Det betyder, at du/I tager ansvar for din/jeres egen situation. At forholde sig til grænsen vil også gøre det muligt at flytte den på et senere tidspunkt, da ejerskab for grænsen ligger hos dig/jer.
  • Vær kærester: Prioriter din eventuelle partner og jeres parforhold. Sæt kærlighedsliv og kærestetid på dagsordenen og vær intime sammen. Sørg for at få gode oplevelser og grin mere sammen! Tal om andet end barnløshed og behandling.
  • Hav det sjovt: Hav fokus på at få mere liv ind i livet. Det vil sige: Prøv at leve dit liv så fuldt og godt som du overhovedet kan på trods af din nuværende situation. Du har selv indflydelse på, hvordan du vælger at leve med din nuværende livsomstændighed – og det er vigtigt at huske på i en tid, hvor rigtig meget er ude af din kontrol.

 

Se derfor pausen som en mulighed for at forbedre dig bedst muligt ved at:

  • Tage ansvar for dig selv, finde ud af hvad du selv kan gøre og hvad du kan uddelegere til andre.
  • Lære din nuværende livsomstændighed at kende på godt og ondt.
  • Skaffe dig de rigtige mentale redskaber, hjælp og støtte til når behandlingen starter igen.
  • Bede om en hjælpende hånd fra de rigtige mennesker, på de rigtige tidspunkter når tingene bliver svære.
  • Tage dig tid til at nyde livet undervejs i din proces, og få øje på nye sider af dig selv og din eventuelle partner.
  • Blive bevidst om din egen grænse. Hvor langt kan og vil du gå for at opnå drømmen om ønskebarnet?

 

Fertility Cares gratis støtte og rådgivning

Har du brug for yderligere mental hjælp og støtte til at finde mere ro i pausen fra fertilitetsbehandlingen, så tilbyder Fertility Care gratis støtte og rådgivning til dig.

 

BOOK en samtale her

 

Kontakt os, hvad end du har på hjertet! Ingen tanker og følelser er forkerte! 

 

Læs mere om Fertility Cares gratis rådgivning her.

 

VI ØNSKER DIG EN FANTASTISK SOMMER – PAS GODT PÅ DIG SELV ☺

 

Øget sårbarhed ved sommerferielukning og pause i fertilitetsbehandlingen

Måske har du lige sendt eller skal til at sende mange patienter på pause i fertilitetsbehandlingen, fordi din klinik snart holder sommerferielukket?

 

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling kan i sig selv være en stor både psykisk og fysisk belastning for de berørte, og det kan derfor være virkelig hårdt at udsættes for tvungne pauser oveni.

 

Det kan være ekstra svært for dine patienter med en sommerpause, især hvis de i løbet af det seneste år i forvejen har oplevet ændringer og udsættelser i fertilitetsbehandlingen pga. Covid-19. Disse tvungne pauser og ekstra ventetider kan sætte dem under et stort pres, fordi det biologiske ur tikker.

 

Dine patienter føler måske en øget sårbarhed, ensomhed, utryghed, uvished, stress og/eller angst, som kan være vanskeligt selv at håndtere.

 

Det er vigtigt, at dine patienter anerkender alle de svære tanker og følelser, som melder sig. Men måske har de brug for hjælp og støtte til netop dette.

 

Ekstra ventetider grundet Covid-19 og sommerferielukning

Medierne har haft et stort fokus på de længere ventetider ift. fertilitetsbehandlinger i offentligt regi grundet Covid-19, og det påvirker selvfølgelig både jer som behandlere og patienterne.

 

Vi ved at mange af jer sundhedsprofessionelle har haft et ekstra hårdt år. Måske har I været en del af det vigtige Corona-beredskab? Måske har I haft ekstra travlt med flere patienter end normalt? Måske har I selv været syge med Corona eller haft kollegaer der har været ramt – og derfor har I måske oplevet øget travlhed? Måske har I ikke oplevet de store ændringer ift. ventetider, men derimod oplever I måske en øget sårbarhed hos jeres patienter ift. sommerferiepausen?

 

Hvis I sommetider føler at tiden er knap ift. at tage hånd om patienternes mentale sundhed i forbindelse med fertilitetsbehandlingen pga. travlhed og sommerferielukning, så fortvivl ikke!

 

Hjælpen til at håndtere de mentale udfordringer ift. nedlukningen og dermed den ekstra ventetid er netop lige her hos os i Fertility Care. Vi tilbyder gratis telefonrådgivning og kontaktformular til mental støtte af både kvinder, mænd og deres pårørende.

 

Derudover er Fertility Care også et videnscenter med gratis artikler, viden, forskning, inspiration og gode råd både til jer som sundhedsprofessionelle og til jeres fertilitetspatienter. Alt dette med fokus på den mentale sundhed indenfor fertilitetsverdenen.  

 

Fertility Cares gratis støtte og rådgivning

Hos Videnscentret Fertility Care tilbyder vi gratis støtte og rådgivning til alle berørt af ufrivillig barnløshed. Se mere her.

 

Læs mere om Fertility Cares gratis rådgivning og kontaktmuligheder her, og hjælp os med at sprede budskabet!

 

Vi ønsker at støtte og styrke alle i berøring med ufrivillig barnløshed – både før, under og efter fertilitetsbehandling.

 

Fertility Cares vision er at mental sundhed bliver en naturlig del af fertilitetsbehandlingen i fremtiden.