Personlig historie af Ida

“Bliver jeg nogensinde nogens mor? Jeg var frustreret, rasende, misundelig og fuld af sorg. Så jeg købte en sort dagbog, hvor jeg kunne skrive alle bandeord og forbudte følelser ned.

 

Min mand og jeg har været sammen i elleve år og været gift i fire år. Da jeg var treogtyve år, var jeg mere end klar til at blive mor, men min mand var slet ikke klar, så vi aftalte at vente til efter endt uddannelse. I januar 2019 var der et halvt år tilbage af min uddannelse, så vi påbegyndte ”projekt baby”. Der skete ingenting, og det stressede mig. Jeg tilkøbte ægløsningstests, graviditetstests, jeg trackede hvad end der kunne trackes for at forbedre mine chancer for graviditet. Men det stressede mere end det gavnede.

 

Der gik ét år, og i januar 2020 kom vi til udredning hos egen læge. Alt så fint ud, så vi blev henvist yderligere udredning på en privat fertilitetsklinik med opstart af IUI. Covid-19 ramte og landet lukkede ned, og vores tid hos fertilitetsklinikken blev udsat på ubestemt tid. Sommeren 2020 kunne vi endelig påbegynde IUI – vi fik i alt 4 IUI forsøg uden positivt resultat.

 

Vi havde på daværende tidspunkt kun fortalt nogle få i vores omgangskreds, hvad vi gennemgik. Men jeg kunne ikke skjule det længere. For jeg blev konstant konfronteret med at mange i vores omgangskreds blev gravide. Så vi aftalte at fortælle vores venner og familie om vores situation. Det var ambivalent. Men det gav os en indsigt i, at vi ikke var alene. Flere i vores omgangskreds havde også været i fertilitetsbehandling eller kendte nogle som havde været. Det fandt vi trøst i.

 

I Januar 2021 blev vi henvist til det offentlige og vi fik tid i september 2021 – NI MÅNEDERS VENTETID! Det ramte mig som en mur. Efter to års kamp blev vi sat til tælling i ni måneder. Jeg var frustreret og sorgfuld. Jeg følte mit liv stod standby, mens jeg var vidne til, at min omgangskreds blev gravide med både første og andet barn. Jeg følte mig så uretfærdigt behandlet af universet. Så vi besluttede at tilkøbe et IVF forsøg i privat regi for at udnytte den lange og pinefulde ventetid. Men heller ikke denne gang resulterede i en graviditet – ikke en gang en ægoplægning, da alle mine befrugtede æg var gået til under celledelingen. Kæmpe mavepuster. Vi mistede håbet en smule.

 

Hvad har været eller er det sværeste for dig, som du gerne vil sætte fokus på og give
videre til andre?

 

Bliver jeg nogensinde nogens mor? Jeg var frustreret, rasende, misundelig og fuld af sorg. Så jeg købte en sort dagbog, hvor jeg kunne skrive alle bandeord og forbudte følelser ned. Det har været min redning! Det har hjulpet mig så meget, at jeg kunne fortælle mine dybeste følelser til ”nogen”, uden at skulle forklare mig eller føle mig analyseret.

 

For jeg oplevede at min omgangskreds havde svært ved at håndtere og rumme min sorg. De var og er meget løsnings orienteret. ”Har du prøvet dit, har du prøvet dat”, ”Tror du ikke bare, du er for stresset” – den værste kommentar! For den ordlyd pålægger mig skyld for vores infertilitet. Det gør mig så forbandet rasende. For jo, jeg er stresset, min krop er stresset, min psyke er stresset. Men jeg kan ikke afstresse det – for jeg bliver hele tiden konfronteret med det, som jeg ikke har, men som er mit største ønske i verden, så gu’ fanden er jeg stresset. Men det trøster mig, at kvinder i KZ lejre, som man må formode var under massivt stress, stadig fødte sunde børn.

 

Hvilken styrke har du taget med dig på baggrund af dine oplevelser/situation?

 

Efter snart tre år som infertil kvinde har jeg lært:

1: Ha’ tålmodighed! Fertilitetsområdet er langsommeligt, og der er intet du kan gøre ved det, medmindre du har en formue til at kunne betale dig fra diverse behandlinger i privat regi.

2: Sætte grænser og sige fra. Du behøver ikke at deltage i babyshower som du ved gør dig ked af det! Sig fra. Du skal passe på dig selv.

3. Det er okay at være ked af det, misundelig og jaloux. Det er okay at have ”forbudte” tanker og følelser om sine nærmeste. Det er normalt. Jeg ser dig og jeg ser den sorg du befinder dig i. Lyt til dig selv og find ud af hvad du har brug for, og italesæt det! 

 

 

 

Vil du læse flere personlige historier som denne? Skriv dig op til vores nyhedsbrev!

 

Synes du vores arbejde er vigtigt og vil du være med til at sætte ufrivillig barnløshed på dagsordenen? Støt os her

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *