Personlig historie af Rikke
“Til at starte med, fortalte vi ikke særlig mange at vi var i behandling, men det var ikke en god strategi for mig. Alle de negative tanker skyllede ind over mig som en tsunami.”
Min kæreste og jeg har mødt hinanden sent i livet og har ikke fået nogle børn selvom det har været og er et stort ønske for os begge. Ret hurtigt i vores forhold aftalte vi, at der ikke skulle gå lang tid før vi igangsatte projekt-barn og måske lidt naivt, troede vi at det ville gå forholdsvist nemt trods vores alder (jeg er 40 og han er 45 nu). Men vi måtte sande ca. 9 mdr. efter at vi startede aktivt med projekt-barn, at vi skulle have hjælp.
Det har været virkeligt været svært for mig at sande, at vi var et af de par som skulle have hjælp. For min kæreste har det været meget nemmere at takle den tanke. Jeg begyndte selvfølgelig og virkelig ikke særligt konstruktivt at sammenligne mig med andre kvinder i min omgangskreds. Min søster, som er tre år ældre, der har fået 2 børn, min veninde, som opdagede at hun var gravid for 2. gang, da hun var 3 mdr. henne og en anden veninde, som var blevet naturligt gravid, selvom hun har endometriose. Det har været og er stadig virkelig ikke godt for mig når jeg begynder for meget over det, for så begynder alle de negative tanker med skyld, skam og flovhed. Hvorfor kan jeg ikke blive gravid?
Nu er min kæreste og jeg så blevet diagnosticeret som uforklarlig barnløse. Vi fungerer begge rigtig flot trods vores alder – fertilitetsklinikken har endda sagt at jeg har en æg-reserve som en 30 årig. Vi har været igennem tre IUI behandlinger og nu også tre IVF behandlinger, og det er endt med at vi har 2 æg i fryseren. Næste skridt er derfor at vi skal have lagt et fryseæg op.
Det har været og er stadig en virkelig hård proces at være i. til at starte med, fortalte vi ikke særlig mange at vi var i behandling, men det var ikke en god strategi for mig. Alle de negative tanker skyllede ind over mig som en tsunami, så for ca. et halvt år siden, begyndte vi ligeså stille at åbne mere og mere op for vores omgangskreds og på vores arbejde. Det har uden tvivl været den helt rigtige beslutning! Vi har fået så meget kærlighed og god energi vores vej og vi har erfaret hvor mange, der egentlig (desværre) kæmper eller har kæmpet med det samme. I dag prøver jeg hver dag at minde mig selv om dette, så de negative tanker holdes væk.
Nu glæder vi os til at vi skal igennem en æg-oplægning med et fryseæg efter nytår og vi håber så inderligt at det bliver starten på et lille nyt liv og endnu en forening af min kæreste og jeg.
Hvad var det sværeste?
Det sværeste for mig har uden tvivl det psykiske pres jeg har lagt på mig selv – alt det med sprøjter, bivirkninger af medicinen og alt hvad der ellers hører der til, er til at forholde sig til og man vænner sig hurtigt til det, ja det bliver faktisk bare gjort helt af automatik.
Men tankerne om hvornår det lykkes, vil det lykkes og hvorfor er det lige os, der er ramt, er så ubeskriveligt hårdt at være i. Særligt de 14 dage man skal vente inden man kan tage en graviditetstest. Derfor har jeg også opsøgt min gamle coach, for jeg erfarede at jeg skulle have hjælp til at placere nogle af alle tanker – ellers blev jeg simpelthen skør i hovedet.
Har du lært noget der kan hjælpe dig i fremtiden?
Vær ærlig! Fortæl jeres historie til venner, familie, omgangskreds og arbejde – man bliver overrasket over hvor mange, der har prøvet det samme eller kender nogle, der har. Det hjælper at høre man ikke er alene i verden selvom man virkelig føler det.
Har du et råd du har lyst til at dele med andre?
Opsøg en psykolog, coach, præst eller en anden professionel, der kan hjælpe med at sætte ord på den livskrise man pludselig befinder sig – for det er en livskrise, men den kan sagtens håndteres med de rigtige værktøjer.
Synes du vores arbejde er vigtigt og vil du være med til at sætte ufrivillig barnløshed på dagsordenen? Støt os her
