Tiden vi bliver optaget af, når vi rammes af ufrivillig barnløshed.
TIDen der går…
Det er ved at være TID…
TIDligt eller for sent…
Det tager lang TID…
Det rette TIDspunkt…
TIDen er nu…
VenteTID…
Jeg har altid været optaget af TID, når vi taler om ufrivillig barnløshed.
Der er den biologiske TID, vores alder, der har stor afgørende betydning i forhold til fertilitet. Alderen kan have betydning for om vi bliver forældre.
Der er TIDspunkter i en cyklus, hvor graviditet kan lykkes. Der er venteTID i forhold til om graviditet er lykkes og hvordan graviditeten udvikler sig. VenteTID i forhold til fertilitetsbehandling.
Der er TIDEN, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at blive gravid.
TIDEN, hvor sår skal læges og psyken skal restituere.
Der er fremTIDEN. Når vi har børn bliver fremtiden brolagt med de første skridt, start i børnehave/skole, fødselsdage, konfirmation … Disse TIDER kan for mig, som ufrivilligt barnløs opleves som tab og sorg, hvor den for børnefamilien opleves med stor glæde og stolthed. Det samme gælder når TIDEN er til at blive bedsteforældre.
Jeg har som ufrivilligt barnløs altid været optaget af min TID i forhold til min omgangskreds. Mine venner og kollegaer. At jeg havde al TID i verden til mig selv, min kæreste, mine venner, arbejde og familie. Hvor min omgangskreds med børn ikke havde TID til mig. Eller det var en anden TID. Det skulle planlægges og prioriteres. Jeg havde ikke en bagkant på arbejde. Jeg kunne godt blive en time længere og rydde op. Eller jeg kunne godt mødes spontant på en cafe en søndag formiddag.
Jeg var på cafe med en veninde, hvor vi talte om TID. Hun længtes efter mere TID – til sig selv og til familien. Jeg havde masser af TID og længtes efter at have en bagkant kl 15, hvor jeg skulle hente barn og hjem til en familie.
Der bliver en stor kontrast mellem venner og kollegaer.
Pernille
Synes du vores arbejde er vigtigt og vil du være med til at sætte ufrivillig barnløshed på dagsordenen? Støt os her
