Heidi Hurup Soelberg

Alder 45 år

Civilstatus Gift

Stilling Pædagog

 

Hvordan er du kommet i berøring med fertilitetsbehandling? 

Jeg startede i fertilitetsbehandling i midt tyverne med min daværende mand. Vi gik fra hinanden, og jeg satte derfor behandlingerne på pause. Senere mødte jeg min nuværende mand, og vi genoptog behandlingen. Da jeg blev 41 år, valgte vi at sige stop.

 

Hvilken egenskab drømmer du om at besidde? Og hvordan ville det gavne dig? 

Jeg drømmer om at kunne tage en dag ad gangen og være i nuet. At jeg kan mindske mine bekymringer og bare føle mig let. Jeg drømmer også om at være ligeglad med, hvad andre tænker, for jeg ved, at jeg er et ordentligt menneske og derfor ikke behøver bekymre mig. Det ville give mig fysisk og mental ro at kunne det. 

 

Hvad glæder du dig mest til i det kommende år? 

Hunde gør mig glad, og derfor har jeg valgt at starte på en uddannelse som hundeadfærdsinstruktør. Derudover værdsætter jeg også mange små ting såsom anemoner på en forårsdag. At huske at lægge mærke til de små ting er vigtigt. Derfor har jeg lavet en profil på Instagram der hedder ”I Det Små”. 

 

Hvordan tager du ansvar for din egen udvikling? 

Jeg prøver at flytte mig, hvis der er noget jeg ikke trives i. Jeg har lige skiftet job, fordi jeg ville prøve noget nyt. Jeg mærker efter og øver mig i at lytte til min mavefornemmelse: Hvad der giver mig energi og gør mig glad. Og så går jeg efter det.  

 

Hvad er et fuldendt liv for dig? 

Det at jeg har betydningsfulde mennesker (og hunde) omkring mig og at have en grundstemning af at være glad og tilfreds. 

 

Hvad er du taknemmelig for? 

Jeg er taknemmelig for alle de fantastiske mennesker, jeg har i mit liv. Dem som har substans. At have substans for mig betyder, at vi kan være sammen, som dem vi er. Rumme hinanden og at vi kan være os selv. 

 

Hvad tænker du når jeg siger: Alt er som det skal være? 

At jeg er på vej i den rigtige retning. Jeg har taget hul på en proces, og så skal jeg arbejde videre ud fra det. 

 

Hvad er dit forhold til at miste? 

Jeg har haft en masse forestillinger og drømme om, hvordan mit liv skulle være. Det blev helt anderledes. På den konto har jeg mistet noget selvværd. For at opbygge det har jeg søgt professionel hjælp, og samtidig er min mand god til at bekræfte mig. Det har gjort, at jeg er blevet bedre til at mærke og finde tilbage til mig selv. Men det er bestemt en proces. 

 

Hvad frygter du allermest? 

Jeg frygter en kræftsygdom. Det at miste kontrol og ikke være herre over tingene selv; det skræmmer mig. 

 

Hvad er dit yndlingsdyr?

Mit yndlingsdyr er en hund. Jeg har to og de forlanger intet af mig. De er trofaste og giver mig ubetinget kærlighed. Der er forpligtelser, og der er et stort ansvar forbundet med at have hund. Det taler til mit omsorgsgen. Vi behøver ikke tale. Vi er bare til stede sammen. Det giver mig ro og glæde.

 

Forestil dig at du sidder ti år fremme i tiden og kunne give dig selv et råd. Hvad ville det råd være? 

At acceptere at ting tager tid og at jeg skal tro på mig selv. Slip kontrollen og bekymringerne og kast dig ud i tingene! 

Pernille Lucia Hansen

Alder 40 år

Civilstatus Gift

Stilling Sygeplejerske og selvstændig behandler

 

Hvordan er du kommet i berøring med fertilitetsbehandling?

Jeg blev henvist til Rigshospitalet som 24-årig med diagnosen PCO. Herefter starter 7 år i behandling, hvor jeg startede i hormonbehandling og inseminering, men efter ca. 5 år henvises jeg til HAB, som er Enheden for Gentagne Graviditetstab. Her ændrede lægerne behandlingen til IVF og senere ICSI. Min første gennemførte graviditet (har været gravid 10 gange) var meget kompliceret med mange indlæggelse til følge. Jeg opstartede ny behandling, da min søn var ca. halvandet år, og der skulle gå yderligere to år i behandling på Trianglen i KBH, før jeg blev gravid igen, og vi fik vores datter. Begge børn er kommet til ved ICSI behandling.

 

Hvis alt er muligt, hvad ville du så gerne?

Så ville jeg tage ud og rejse med mand og børn i et år eller mere. Opleve verdens mangfoldighed og de forskellige kulturer. Og så ønsker jeg virkelig at se de store havskilpadder på Galapagos.

 

Hvad glæder du dig mest til i 2020?

At holde sommerferie med min familie, i vores lille nye sommerhus på Bornholm. Vi har brugt alle vores ferier det sidste års tid på at holde byggemøder og selv arbejdet i huset. Nu skal det bare nydes.

 

Hvad gør du for at opnå dine mål?

Jeg giver mig selv lov til at fejle og nyder de små succeser på min vej.

 

Hvad forbinder du med et godt liv?

Det gode liv for mig handler om at have gode og autentiske menneskelige relationer. Jeg nyder det nære samvær med familie og venner, og både min mand og jeg er enige om at fylde kalenderen op med de gode aftaler.

 

Hvad har været din vigtigste læring?

Min vigtigste læring har været at have tålmodighed og fokusere på de gode ting i de svære og udfordrende processer, jeg har stået i.

 

Hvis du skulle ændre en ting i verden, hvad ville det så være?

 Jeg ville ændre på ulighed mellem kønnene. Specielt i de lande hvor kvinder og pigebørn ikke har sammen rettigheder eller muligheder som mænd.

 

Hvad er dit forhold til at miste?

Relationer gør mig lykkelig og jeg føler mig levende i familie og venners selskab, men også sårbar. Det, at miste mennesker jeg elsker, skræmmer mig.

 

Hvor god er du til at rumme det meningsløse?

Jeg er blevet bedre til at rumme det meningsløse ved netop at lade det være meningsløst. Jeg bliver selvfølgelig ked af det og tillader mig selv at være frustreret, men jeg forsøger ikke at finde en forklaring, hvis der ikke er en.

 

Hvad er dit yndlingsdyr og hvorfor?

Hund, den er trofast og den elsker mig betingelsesløst. Den er altid glad, og når jeg åbner døren venter den bare på at øse ud af sin begejstring over, at jeg endelig er hjemme. Også selvom jeg kun har været ude med skrald.

 

Forestil dig at du sidder ti år fremme i tiden, og kunne give dig selv et råd. Hvad ville det råd være?

At være mere tilstede i nuet og have fokus på de gode oplevelser. Den tid der er gået, får vi ikke tilbage.

Christoffer Munkholm 

Alder 33 år

Civilstatus Gift

Stilling Fysioterapeut

 

Hvordan er du kommet i berøring med fertilitetsbehandling? 

I starten af 2015 startede min kone og jeg projekt baby. Vi skulle starte vores lille familie. Efter to måneder var der ikke sket noget, og min kone sendte mig til lægen, da jeg havde smerter i testiklerne. Under tjekket opdager lægerne en knude, og jeg får efterfølgende konstateret testikelkræft. Jeg er rask i dag.  

Efter cancerforløbet bliver vi tilbudt at starte op i fertilitetsbehandling.  

Vi var igennem mange forsøg før min kone får konstatereret endometriose. Efter syv inseminationer, fem æg–udtagninger og tre æg–oplægninger vælger vi i december 2018 at stoppe.  

 

Hvilken egenskab drømmer du om at besidde? Og hvordan ville det gavne dig? 

Altid at gennemføre det, jeg sætter mig for; det er som at vinde for mig. Hvis jeg mestrer en ny evne, så er det også at have vundet. Jeg har et naturligt drive for at lære nye ting og udvide min horisont. Jeg elsker at bevæge mig fremad og udvikle mig. Det gør jeg, fordi jeg bliver glad, når jeg ser, jeg gennemfører noget og opnår mine mål. Og jeg kan godt lide at vinde; både i konkurrencer, spil og det at komme først. Det frigiver adrenalin og endorfiner, og det føles godt. 

 

Hvad glæder du dig mest til i år? 

Oprindeligt ville jeg sige at rejse jorden rundt. For det var meningen, at min kone og jeg skulle det hele året. Vi tog afsted i januar og måtte komme hjem to måneder senere på grund af Corona-virus. Så nu glæder jeg mig til at finde en base igen. Et sted at bo og få mig et arbejde. Det er de grundsten, der skal lægges først, før jeg kan tage næste skridt.  

Derudover glæder jeg mig til at komme ud på restauranter igen og måske en lang vandretur i Danmark. Jeg overvejer også at træne op til en halv ironman igen, eller om jeg skal hoppe ud i en hel.  

 

Hvordan tager du ansvar for din egen udvikling? 

Idet jeg er arbejdsløs på nuværende tidspunkt, giver det mig mulighed for at udvikle mig på andre og nye områder. Jeg læser meget fag- og skønlitteratur og selvhjælpsbøger. Men nogle af de fedeste oplevelser og måder at udvikle mig på er ved at møde nye mennesker. Jeg får deres syn på verden, og hvordan de anskuer tingene og livet. Det hænger godt sammen med det at rejse. Når jeg oplever nye kulturer, bliver jeg mere rummelig. Der er f.eks. meget forskellige måder at bevæge sig på i trafikken rundt om i verden. Jeg kan godt lide at smide de ”normale” normer og sikkerhedsnet, vi har i Danmark. 

 

Hvad er et fuldendt liv for dig? 

Et liv med mange gode minder. For mig er minder, oplevelser jeg deler med andre. Når vi kan relatere til ting sammen, som når vi sidder en sen aften over en flaske vin og taler om: ”Kan du huske da vi oplevede…?”. Jeg kan godt lide at lede og gribe efter mere end de muligheder, der bare er. At blive udfordret på nye oplevelser, og at vi udvikler os sammen. Det giver mig lyst til livet og livsglæde. 

 

Hvad er du taknemmelig for? 

At være født i Danmark. Vi har mulighed for at rejse et helt år rundt i verden. Det får mig til at føle mig heldig. Når vi har rejst, har vi mødt mange mennesker, der ikke engang har haft mulighed for at rejse i eget land. Derudover er jeg taknemmelig for at være ved godt helbred. Jeg kan gøre hvad jeg har lyst til, og det værdsætter jeg. Og så har vi begge gode familier og venner, som altid støtter og bakker os op. Det gør, at jeg får mod til flere ting. Jeg får følelsen af, at der altid er nogle, der griber mig, hvis jeg skulle falde. 

 

Hvad tænker du, når jeg siger: Alt er som det skal være? 

For et års tid siden sad jeg i et perfekt hus i Ølstykke. Alle de ydre rammer var, som de skulle være for at have det gode liv. Men det var forfærdeligt. Jeg levede mit liv uden børn, som om jeg havde børn. Det rum, der skulle være børn i, blev til alt andet end et rum med børn. Huset tyngede mig, fordi det var repræsentant for alt det, jeg ikke fik. Og derfor synes jeg det, var rart at komme af med.  

Der er også gode ting ved ikke at have børn. Såsom muligheder, der åbner sig og en følelse af en anden slags frihed. Nu er det kun mig selv og min kone, som skal på opdagelsesrejse i egne behov og mærke efter, hvad det er, jeg og vi gerne vil. Jeg finder de gode ting i at skulle leve et liv uden børn. Såsom at rejse jorden rundt, tage til fede koncerter og komme hjem sent om natten i hverdagen. 

 

Hvad er dit forhold til at miste? 

På trods af min alder har jeg aldrig oplevet at miste personer. Det eneste jeg har mistet, har været det ikke at kunne få børn. Retten til at blive far. Det er meningsløst for mig. Ude af mine hænder og der er intet jeg kan gøre! Det at være permanent ufrivillig barnløs er noget jeg altid skal leve med, og det er en løbende proces at lære. Når jeg bliver stillet spørgsmålet, om jeg har børn, er følelsen stadig svær. Men nu svarer jeg, at vi ikke kan få børn. Så prøver jeg at tale videre om noget andet eller spørge, om vedkommende selv har børn, og så er det min erfaring, at mit svar accepteres. Der er dog også mange, der har svært ved at acceptere mit svar, og derfor ikke lytter, men bare kommer med løsninger. Men der er ingen løsning. Det er, hvad det er.  

Min oplevelse er, at mange træder mere forsigtigt, når jeg taler om min tidligere cancer end min barnløshed. Barnløsheden fortsætter, hvilket min cancer ikke gjorde, og derfor er barnløsheden for mig sværere. 

 

Hvad frygter du allermest?? 

At være ensom. Det er noget, som rammer mig særligt nu, hvor jeg ikke kan få børn.  

Jeg frygter at blive gammel og ikke have nogens liv at følge med i. Derfor prøver jeg at være tæt med vores nevøer og niecer. Det er noget specielt at være tæt på børnene i vores familier. 

Derudover er jeg bange for højder. Vores jordomrejse skulle blandt andet være en del af at udfordre min frygt for højder. 

 

Hvad er dit yndlingsdyr? 

Pingviner! De er megasjove sådan, som de vralter og tumler rundt på land. Måden de bevæger sig på, på land er sådan en klodset måde men derimod i vand; smukke og yndefulde. 

 

Forestil dig, at du sidder ti år fremme i tiden og kunne give dig selv et råd; hvad ville det råd være? 

Vær mere i nuet og grib de muligheder, der kommer. Hellere sige ja en gang for meget end en gang for lidt. Jeg fortryder de ting, jeg ikke har gjort. Min erfaring viser, at der ofte kommer en god historie ud af at gribe muligheder. Og hvis ikke det ender godt, lærer jeg at håndtere det. 

 

 

Pernille Østrem

Alder 43 år

Civilstatus gift

Stillling præst

 

Hvordan er du kommet i berøring med barnløshed?

Barnløs på grund af omstændighederne. Tiden, hvor det var mest oplagt for mig at få børn, opstartede jeg karriere. Det at få børn definerer mig ikke som menneske, og jeg lever med mennesker omkring mig hele tiden.

Hvilken egenskab drømmer du om at besidde? Og hvordan ville det gavne dig?

Jeg ville ønske, at jeg var gladere for vand. Jeg har arbejdet med det de seneste år ved at lære at snorkle og købt mig en våddragt. I virkeligheden handler det om at føle mig modig og mærke den styrke, som jeg har. Jeg var lidt barnlig stolt, da jeg brød med ideen om, at jeg ikke kunne. Det fik mig til at føle mig fri.

Hvad glæder du dig mest til i det kommende år?

Jeg er ikke så god til at glæde mig, fordi det kan skygge for det, der er lige nu. Jeg glæder mig hellere over tingene, når de sker. Ikke sagt, at jeg ikke glæder mig til de samme ting som andre, såsom ferier, men jeg gør det på en anden måde. Jeg har øvet mig meget i ikke at forvente alt for konkrete ting.

Hvordan tager du ansvar for din egen udvikling?

Et punkt, som jeg vender tilbage til er ikke at blive på overfladen. Hvis jeg virkelig skal forstå mit liv og min verden, så skal jeg dykke ned i den. Men det kan være ubehageligt og kvalmefrembringende. Derfor gør jeg det ikke altid eller hele tiden men på særlige tidspunkter.  Når jeg vil udvikle mig, gør jeg det ofte ved hjælp af læsestof eller samtalepartnere. Men der skal også være tid til at tænke. Det gør jeg gerne, når jeg løber, så jeg har tid til dialogen med mig selv.

Hvad er et fuldendt liv for dig?

Det er et afsluttet liv. Livet er fuldendt, når det en dag slutter. Så er det ligegyldigt, hvad det liv har indeholdt. Så var det et fuldt liv. Det er den åndelige måde at anskue det på. Første skridt er at komme til verden, og derfra skal vi sikre os, at alle har et trygt liv. Med så rige muligheder og traditioner som muligt. Og så skal vi leve med, at vi aldrig bliver fuldendte, fordi vi er såret og går på krykker. Nogle gange mere end andre. Og det skal vi omfavne. Altså, at vi alle går på krykker på et psykologisk plan. Vi har alle en arv, som vi bærer med os. Målet er ikke perfektion.

Hvad er du taknemmelig for?

Jeg føler mig privilegeret over, at jeg er rask og den tid og det sted, som jeg lever i. Hvis jeg vågner op i morgen og er sur, må jeg have ligget på den forkerte side, for jeg har intet at være utilfreds med. Jeg er også taknemmelig for mit gode humør. Der er meget tro, håb og kærlighed i mit liv.

Hvad tænker du når jeg siger: alt er som det skal være?

Dybest set tror jeg på, at der er nok kærlighed, vand, musik og tagsten til, at alle kunne have et trygt hjem og liv. Alt, hvad vi har brug for, er til stede i denne verden. Men så kan vi konstatere, at alt ikke er, som det skal være. Det er forkert fordelt. Alt er dybest set, som det skal være, men der skal gøres en del for, at det kommer alle til gode. En gang imellem kan jeg føle, at der er en indbygget uretfærdighed. Det gør, at jeg mærker en bekymring og uro. Jeg har lært, at bekymring og uro dybest set er menneskets bedste forsøg på at holde sig i live. Derfor hylder jeg min uro og bekymring. Det er en livskraft.

Hvad er dit forhold til at miste?

Fra mennesket er 18 år begynder vi lige så stille at falde af på den, og det er et livsvilkår. Det prøver jeg at omfavne. På et tidspunkt mister jeg mennesker omkring mig, så jeg prøver at forberede mig på, at jeg skal miste. Og i virkeligheden er jeg opmærksom på, at jeg hele tiden mister og derfor kommer tættere på det at miste. Det er en proces at have et sundt og godt forhold til at skulle dø. Hver gang jeg tager et åndedrag, kommer jeg tættere på døden. Tænk at livet koster livet.

Hvad frygter du allermest??

På en måde tror jeg, at det, jeg frygter mest, er andre menneskers voldsomme lidelse. Det at et andet menneske oplever den fysiske smerte og angst. Og hvis det er så slemt, at jeg ikke kan hjælpe. Magtesløsheden i det. Jeg kan måske lindre og stille mig til rådighed, men hvis ikke det hjælper, gør jeg ingen forskel. Måden, jeg bearbejder min frygt på, er ved at tale med dem omkring mig. Det hjælper mig at italesætte, det jeg mærker. Og så tror jeg på, at når lidelsen holder op, så ser vi os selv i lyset af evigheden og siger tak for alt det gode.

Hvad er dit yndlingsdyr og hvorfor?

Min perserkat Elvis, som jeg deler med mine forældre. Han kommer, når jeg fløjter på ham, men ellers bestemmer han alt selv. En kombination af, at han fuldstændig er sin egen, men samtidig afhængig af mig gør, at han er mit yndlingsdyr. Han er min følgesvend i hverdagen.

Forestil dig at du sidder ti år tilbage og fremme i tiden, og kunne give dig selv et råd; hvad ville det råd være?

Som 33-årig ville jeg sige til mit 23-årige jeg: Nyd nu bare den du er, det du har og det du gør. Og hvor stram din hud er. Tag for dig af retterne; bare giv den gas. Du er for vild. Morgendagen har nok i sin egen bekymring, du behøver ikke bekymre dig om dagen i dag. Så når jeg bliver 53 år, så er jeg endnu mere afslappet end nu. Livet bliver bedre og bedre. Det var også godt før, men jeg bekymrede mig mere om det.