Simon

Simon Gyldendal Svensson

Alder 30 år

Civilstatus samlever

Stilling Datalog

 

Hvordan er du kommet i berøring med fertilitetsbehandling?

Min kæreste og jeg har siden 2016 prøvet at få børn. Det har dog ikke været lige til. Min kæreste fik fjernet sin ene æggeleder i forbindelse med en graviditet uden for livmoderen og jeg selv har lav sædkvalitet. Lige nu venter vi på at komme i gang med fertilitetsbehandling, der er dog nogle parametre, der først skal være opfyldt først, såsom vægt.

 

Definerer du dig som ufrivillig barnløs?

Ja, det gør jeg, fordi jeg ikke har indflydelse på om min kæreste og jeg får børn. Der er ikke noget jeg selv kan gøre, for at gøre min kæreste gravid, men jeg har et ansvar for, hvordan jeg holder mig selv og hjælper min kæreste i det samme. Det er fælles ansvar.

 

Hvis alt er muligt, hvad ville du så gerne?

Jeg vil gerne have børn. Og gerne tidligere end den alder jeg har nu, fordi jeg gerne ville have haft mere tid med dem og opleve at de også får børn. Det gælder om at få så meget ud af sit liv som muligt, fordi du har kun et. I sidste ende er det lige meget, om du har et fedt hus og en fed bil, det vigtige er tid – både for mig selv, med min kæreste og forhåbentlig børn. Situationen havde måske været anderledes, hvis vi var gået i gang før. 

 

Hvad glæder du dig mest til i år?

Jeg glæder mig meget til at få et arbejde og se hvordan hele det univers er. – Og så håber jeg, at året i år bliver der, hvor min kæreste og jeg får tabt os det vi skal, for at starte i fertilitetsbehandling.

 

Hvad gør du for at opnå dine mål?

For at opnå mine mål, prøver jeg ikke at udskyde ting, men at gøre det med det samme. Det giver mig en ro, fordi så har jeg gjort noget. Det stopper mig i at spekulere uhensigtsmæssigt. – Og så er det vigtigt at sætte mig nogle mål, der er opnåelige og så gå i gang med det samme. Stop undskyldningerne.

 

Hvad forbinder du med et godt liv?

Jeg har et godt liv, men jeg kan forestille mig et bedre liv. For mig er det at have noget at stå op til, såsom et godt arbejde og uden for mange bekymringer, et godt liv. Det ville give mig mere overskud og energi til at få gjort ting, der er vigtige for mig med det samme. Et liv hvor jeg ikke fortryder noget, den dag jeg sidder på plejehjemmet. 

 

Hvad har været din vigtigste læring?

Min vigtigste læring har været, at hvis jeg har nogle hængepartier, så er det vigtigt at få taget hånd om dem med det samme. Det er meget få ting, der bliver bedre af at blive udskudt. 

Hvis du skulle ændre en ting i verden, hvad ville det så være?

Jeg tror ikke, at jeg vil ændre noget. Jeg tror på, at alle de valg man træffer gennem ens liv har gjort, at man er lige præcis der hvor man er i dag. – Og jeg tror på, at en del er livet er modgang og så må man få det bedste ud af det liv, man har. Men, hvis jeg kunne knipse med fingrene og få et ønske opfyldt, ville jeg ønske, at der ikke fandtes krig eller sygdom. 

 

Hvad er dit forhold til at miste?

Jeg har det ikke nemt med at miste, jeg har slet ikke noget godt forhold til døden. Jeg prøver, så vidt det er muligt ikke at tænke over det.

 

Hvor god er du til at rumme det meningsløse?

Jeg har svært ved at rumme det meningsløse. Jeg kan godt lide, at der er en forklaring på, hvorfor tingene er som de er. Når noget er meningsløst, forsøger jeg at finde forklaringer i stedet for at acceptere det.

 

Forestil dig, at du sidder ti år fremme i tiden og kunne give dig selv et råd. Hvad ville det råd være?

Lade være med at spekulere så meget på fremtiden og lev i nuet. Det er nu du lever, ikke først om ti år.

 

 

 

 

Liselotte

Liselotte Vejborg

Alder 54 år

Civilstatus Single

Stilling Konsulent

 

Hvordan er du kommet i berøring med fertilitetsbehandling?

Min eksmand og jeg var gennem fertilitetsbehandling, inden vi valgte at adoptere.

 

Hvis alt er muligt, hvad ville du så gerne?

Jeg lever efter den (meget upoetiske) livsfilosofi: Skid eller stå af tønden. Den holder mig til ilden og sørger for, at afstanden mellem mit reelle liv og et hvis-alt-er-muligt liv er meget lille – i hvert fald i forhold til de ting, jeg selv har indflydelse på. Men hvis jeg skal gå all in og drømme, så ville jeg gerne score den kæmpe gevinst og have økonomi til at rejse langt mere. Jeg elsker at rejse. Men jeg spiller ikke.

 

Hvad glæder du dig mest i det kommende år?

Jeg søger glæden i de små ting i hverdagen, så der er konstant honningdepoter lagt ud: Intim-koncerter, quiz-aftener, årets påskefrokost med mine veninder, Wafande-koncert med min søn, en varm sommer (hvis man må håbe på det), en tur i min venindes vidunderlige sommerhus i Nordjylland, opera i Malmø og smukke solopgange. Hverdagen er et overflødighedshorn af glæde.

 

Hvad gør du for at opnå dine mål?

Jeg er 0 eller 100 %-typen, så for mig findes der ikke nogen gylden middelvej. Hvis jeg ikke er committet til de 100%, er det typisk fordi, målet ikke er det rette for mig.

 

Hvad forbinder du med et godt liv?

At kunne gå i seng hver dag og tænke, at jeg har gjort en forskel for bare ét menneske. At der har været grin og glæde i min dag (selv på møgdage), at jeg er i konstant udvikling, og at jeg lever et liv, der er i overensstemmelse med mine værdier.

 

Hvad har været din vigtigste læring?

At livet er én lang læreproces. Læringen stopper aldrig. Det gør på mange måder livet nemmere, når man står i de svære situationer, der kradser. 

 

Hvis du skulle ændre en ting i verden, hvad ville det så være?

At krig ikke findes som ”løsning” på uenighed, og at vi kunne acceptere, at der ikke er nogen af os, der er mere værd eller har mere ret til jorden end andre. Vi er alle beboere på jorden – uanset vores hudfarve, religion, geografiske lokation, uddannelsesniveau osv.

 

Hvad er dit forhold til at miste?

Jeg ser det som en uundgåelig del af livet. Jeg mistede min far i 2004, og selvom jeg levede videre, så gik der 2,5 år, inden sorgen begyndte at slippe. Og som mor er der jo den der ur-angst for at miste mit barn – enten fordi der sker ham noget, eller der sker mig noget.

 

Hvor god er du til at rumme det meningsløse?

Nok ikke vældigt god. Men jeg er også den meget pragmatiske type, og derfor ved jeg, at der ER virkelig meget meningsløshed i verden. Jeg kan ikke gøre noget ved det alt sammen. Men nu og da er der måske steder, hvor jeg på den ene eller anden måde kan bidrage til, at meningsløshed ikke bliver ved med at gentage sig.

 

Hvad er dit yndlingsdyr og hvorfor?

Jeg er dyreven helt generelt. Jeg er vild med de fleste hunde, legesyge egern om sommeren og små frøer i skoven (der er så tørre og bløde at røre ved). Selv små biller kan fascinere mig.

 

Forestil dig at du sidder ti år fremme i tiden, og kunne give dig selv et råd. Hvad ville det råd være?

Jeg besidder en god portion mod og selvtillid, så jeg føler ikke, at jeg går glip af noget på grund af hensynssyge eller manglende tro på mig selv. Mærker jeg, at der er noget, der hiver i mig, så tager jeg en snak med mig selv om, hvad det handler om – og handler på det.

Heidi

Heidi Hurup Soelberg

Alder 45 år

Civilstatus Gift

Stilling Pædagog

 

Hvordan er du kommet i berøring med fertilitetsbehandling? 

Jeg startede i fertilitetsbehandling i midt tyverne med min daværende mand. Vi gik fra hinanden, og jeg satte derfor behandlingerne på pause. Senere mødte jeg min nuværende mand, og vi genoptog behandlingen. Da jeg blev 41 år, valgte vi at sige stop.

 

Hvilken egenskab drømmer du om at besidde? Og hvordan ville det gavne dig? 

Jeg drømmer om at kunne tage en dag ad gangen og være i nuet. At jeg kan mindske mine bekymringer og bare føle mig let. Jeg drømmer også om at være ligeglad med, hvad andre tænker, for jeg ved, at jeg er et ordentligt menneske og derfor ikke behøver bekymre mig. Det ville give mig fysisk og mental ro at kunne det. 

 

Hvad glæder du dig mest til i det kommende år? 

Hunde gør mig glad, og derfor har jeg valgt at starte på en uddannelse som hundeadfærdsinstruktør. Derudover værdsætter jeg også mange små ting såsom anemoner på en forårsdag. At huske at lægge mærke til de små ting er vigtigt. Derfor har jeg lavet en profil på Instagram der hedder ”I Det Små”. 

 

Hvordan tager du ansvar for din egen udvikling? 

Jeg prøver at flytte mig, hvis der er noget jeg ikke trives i. Jeg har lige skiftet job, fordi jeg ville prøve noget nyt. Jeg mærker efter og øver mig i at lytte til min mavefornemmelse: Hvad der giver mig energi og gør mig glad. Og så går jeg efter det.  

 

Hvad er et fuldendt liv for dig? 

Det at jeg har betydningsfulde mennesker (og hunde) omkring mig og at have en grundstemning af at være glad og tilfreds. 

 

Hvad er du taknemmelig for? 

Jeg er taknemmelig for alle de fantastiske mennesker, jeg har i mit liv. Dem som har substans. At have substans for mig betyder, at vi kan være sammen, som dem vi er. Rumme hinanden og at vi kan være os selv. 

 

Hvad tænker du når jeg siger: Alt er som det skal være? 

At jeg er på vej i den rigtige retning. Jeg har taget hul på en proces, og så skal jeg arbejde videre ud fra det. 

 

Hvad er dit forhold til at miste? 

Jeg har haft en masse forestillinger og drømme om, hvordan mit liv skulle være. Det blev helt anderledes. På den konto har jeg mistet noget selvværd. For at opbygge det har jeg søgt professionel hjælp, og samtidig er min mand god til at bekræfte mig. Det har gjort, at jeg er blevet bedre til at mærke og finde tilbage til mig selv. Men det er bestemt en proces. 

 

Hvad frygter du allermest? 

Jeg frygter en kræftsygdom. Det at miste kontrol og ikke være herre over tingene selv; det skræmmer mig. 

 

Hvad er dit yndlingsdyr?

Mit yndlingsdyr er en hund. Jeg har to og de forlanger intet af mig. De er trofaste og giver mig ubetinget kærlighed. Der er forpligtelser, og der er et stort ansvar forbundet med at have hund. Det taler til mit omsorgsgen. Vi behøver ikke tale. Vi er bare til stede sammen. Det giver mig ro og glæde.

 

Forestil dig at du sidder ti år fremme i tiden og kunne give dig selv et råd. Hvad ville det råd være? 

At acceptere at ting tager tid og at jeg skal tro på mig selv. Slip kontrollen og bekymringerne og kast dig ud i tingene! 

Henrik

Henrik Egeskov

Alder 37 år

Civilstatus gift

Stilling Afdelingsleder, Cand. Jur.

 

Hvordan er du kommet i berøring med fertilitetsbehandling?

Min hustru og jeg har fået betegnelsen “uforklarlige ufrivilligt barnløse” efter fem forsøg på en fertilitetsklinik. Drømmen lever fortsat.

 

Hvis alt er muligt, hvad ville du så gerne?

Så ville jeg gerne kunne flyve. Se verden oppe fra og komme rundt uden nogle begrænsninger.

 

Hvad glæder du dig mest til i det kommende år?

Lære mig selv endnu bedre at kende, herunder min egne behov og primært gøre, hvad JEG har lyst til. Tidligere var mit første instinkt, at hvis dem omkring mig var glade og tilfredse, så skulle jeg nok også blive det. Men sådan er det ikke. Derfor er jeg ved at finde ud af, hvad mine behov er, og det er en spændende opdagelse og rejse, som er påbegyndt.

 

Hvad gør du for at opnå dine mål?

Prøver at handle på dem hurtigst muligt efter de er sat, da jeg ved, at jo længere tid der går, før jeg kommer igang, desto større risiko er der for, at jeg ikke lykkedes.

 

Hvad forbinder du med et godt liv?

De ydre rammer omhandler mit fristed, som er mit sommerhus. Jeg får den ultimative følelse af et godt liv efter en solrig dag på stranden med badeture og powernaps, duften af opstartet kuglegril, lækker sommermad og rosé med min hustru, familie og gode venner. Den gode dag afsluttes med en stjerneklar himmel. Den indre ramme omhandler en opdagelse af mig selv: Mærke efter og handle på det, jeg mærker, er rigtigt for mig.

 

Hvad har været din vigtigste læring?

Igen må jeg nævne det, at sætte mine egne behov og mig selv før andres behov. Det giver mig ro, selvsikkerhed og styrke. Mine omgivelser responderer godt på, når jeg er mere mig og dermed autentisk. Det er en længerevarende proces, som jeg fortsat vil arbejde på resten af mislig.

 

Hvis du skulle ændre en ting i verden, hvad ville det så være?

Som den sunde egoist jeg er ved at udvikle mig til, så vil jeg i stedet for at sige fred i verden eller lignende hellige ønsker, sige, at min far ikke var død. Jeg var kun 18 år, da han døde, jeg og nåede ikke at være voksen med ham. Derudover ville jeg ændre, at min hustru og jeg ingen garanti har for at blive forældre.

 

Hvad er dit forhold til at miste?

Jeg har mistet to vigtige mænd i mit liv, min far og min onkel, og den sorg har jeg ikke fået bearbejdet før nu. Der er mange af de samme sorgfulde følelser i at have mistet en kær og ikke kunne få børn, såsom afmagt. Jeg har tidligere holdt smerten på afstand, fordi jeg ikke ville virke svag. Men jeg har fundet ud af, at mine omgivelser anser mig for endnu stærkere, når jeg viser hele paletten af mine følelser.

 

Hvor god er du til at rumme det meningsløse?

Ikke god, men jeg arbejder på at blive bedre. Mit instinkt råber: “Skub det ind under gulvtæppet!”. Men jeg ved, at det ikke løser noget og må gøre det modsatte.

 

Hvad er dit yndlingsdyr?

Rød panda. Den ser altid glad og ubekymret ud, og så ligner den en bamse fra BR, som skal krammes ihjel.

 

Forestil dig, at du sidder ti år fremme i tiden og kunne give dig selv et råd. Hvad ville det råd være?

Nyd dit liv nu! Vent ikke til i morgen. Og fortsæt med at tro på dig selv; du er præcis som du skal være.

Pernille

Pernille Lucia Hansen

Alder 40 år

Civilstatus Gift

Stilling Sygeplejerske og selvstændig behandler

 

Hvordan er du kommet i berøring med fertilitetsbehandling?

Jeg blev henvist til Rigshospitalet som 24-årig med diagnosen PCO. Herefter starter 7 år i behandling, hvor jeg startede i hormonbehandling og inseminering, men efter ca. 5 år henvises jeg til HAB, som er Enheden for Gentagne Graviditetstab. Her ændrede lægerne behandlingen til IVF og senere ICSI. Min første gennemførte graviditet (har været gravid 10 gange) var meget kompliceret med mange indlæggelse til følge. Jeg opstartede ny behandling, da min søn var ca. halvandet år, og der skulle gå yderligere to år i behandling på Trianglen i KBH, før jeg blev gravid igen, og vi fik vores datter. Begge børn er kommet til ved ICSI behandling.

 

Hvis alt er muligt, hvad ville du så gerne?

Så ville jeg tage ud og rejse med mand og børn i et år eller mere. Opleve verdens mangfoldighed og de forskellige kulturer. Og så ønsker jeg virkelig at se de store havskilpadder på Galapagos.

 

Hvad glæder du dig mest til i 2020?

At holde sommerferie med min familie, i vores lille nye sommerhus på Bornholm. Vi har brugt alle vores ferier det sidste års tid på at holde byggemøder og selv arbejdet i huset. Nu skal det bare nydes.

 

Hvad gør du for at opnå dine mål?

Jeg giver mig selv lov til at fejle og nyder de små succeser på min vej.

 

Hvad forbinder du med et godt liv?

Det gode liv for mig handler om at have gode og autentiske menneskelige relationer. Jeg nyder det nære samvær med familie og venner, og både min mand og jeg er enige om at fylde kalenderen op med de gode aftaler.

 

Hvad har været din vigtigste læring?

Min vigtigste læring har været at have tålmodighed og fokusere på de gode ting i de svære og udfordrende processer, jeg har stået i.

 

Hvis du skulle ændre en ting i verden, hvad ville det så være?

 Jeg ville ændre på ulighed mellem kønnene. Specielt i de lande hvor kvinder og pigebørn ikke har sammen rettigheder eller muligheder som mænd.

 

Hvad er dit forhold til at miste?

Relationer gør mig lykkelig og jeg føler mig levende i familie og venners selskab, men også sårbar. Det, at miste mennesker jeg elsker, skræmmer mig.

 

Hvor god er du til at rumme det meningsløse?

Jeg er blevet bedre til at rumme det meningsløse ved netop at lade det være meningsløst. Jeg bliver selvfølgelig ked af det og tillader mig selv at være frustreret, men jeg forsøger ikke at finde en forklaring, hvis der ikke er en.

 

Hvad er dit yndlingsdyr og hvorfor?

Hund, den er trofast og den elsker mig betingelsesløst. Den er altid glad, og når jeg åbner døren venter den bare på at øse ud af sin begejstring over, at jeg endelig er hjemme. Også selvom jeg kun har været ude med skrald.

 

Forestil dig at du sidder ti år fremme i tiden, og kunne give dig selv et råd. Hvad ville det råd være?

At være mere tilstede i nuet og have fokus på de gode oplevelser. Den tid der er gået, får vi ikke tilbage.

Carina

Carina Graae Rasmussen

Alder 45 år

Civilstatus Samlevende

Stilling Marketing og kommunikation

 

Hvordan er du kommet i berøring med fertilitetsbehandling?

Jeg startede med fertilitetsbehandling som 35-årig. Vi kunne selv blive gravide men tabte. Vores forløb stoppede da jeg blev 40 år. 

 

Hvilken egenskab drømmer du om at besidde? Og hvordan ville det gavne dig?

Jeg kunne godt tænke mig at være mere rummelig og tålmodig. Det ville gavne mig ved bedre at forstå andre og rumme, at de er, som de er. En sidegevinst kunne være, at jeg ville blive mere robust overfor andre, der har mangel på rummelighed overfor mig.

 

Hvad glæder du dig mest til i det kommende år?

Jeg glæder mig allermest til at gennemføre en halvmaraton. Det er et personligt mål, jeg har sat mig i år. Det bliver spændende at se, om jeg kan gennemføre. 

 

Hvordan tager du ansvar for din egen udvikling?

Jeg er klar over, at jeg er ansvarlig, og jeg arbejder hele tiden med mig selv. Jeg tænker over de mennesker, oplevelser og situationer, jeg bliver mødt med, og så overvejer jeg, hvordan jeg vil håndtere det. Nogle gange håndterer jeg det, andre gange ikke. Men jeg vil gerne hver gang.

 

Hvad er et fuldendt liv for dig?

Det er for mig noget med at føle sammenhørighed med andre og være omgivet af gode mennesker. Deri vil mening opstå. At jeg kan være noget for andre og andre noget for mig.

 

Hvad er du taknemmelig for?

Jeg er taknemmelig for de mennesker jeg har og har haft i mit liv. Det er dem, der gør, føler jeg, at jeg har et formål med at være her. Det at spille en rolle for nogle og dele oplevelser med. Både de gode og mindre gode og være sammen om livet. De tunge oplevelser, jeg har haft, er dem, som har gjort mig til den, jeg er i dag. Og jeg er god nok, som jeg er. 

 

Hvad tænker du når jeg siger: Alt er som det skal være?

Ja, det er hverken mere eller mindre. Når jeg ved, der ikke er noget jeg kan gøre, er det min opgave at nå til en accept af situationen. Men alt er ikke nødvendigvis godt. Det er bare, hvad det er. Hvis og når der er disharmoni i mig selv, er det også oftere, det jeg møder. Og omvendt.

 

Hvad er dit forhold til at miste?

Jeg synes, jeg har mistet rigeligt. Det kan være alt lige fra drømme om at blive mor til at miste mennesker, der står mig meget nært. Jeg er blevet mere fortrolig med at miste, fordi jeg kan trække på noget erfaring. Sorg er sorg, men der er forskel på, hvor ofte den genbesøger mig, alt efter mit tab.

 

Hvad frygter du allermest??

Ensomhed. At blive og være alene. At de mennesker jeg har, falder fra. Min følelse er, at de bånd jeg har til andre, fordi de ikke er blodsbånd, ikke er ligeså stærke som andres.  Jeg har dog besluttet mig for, at jeg vil have de stærke bånd. Derfor arbejder jeg for dem.

 

Hvad er dit yndlingsdyr og hvorfor?

Det er en kat, fordi den er godt selskab. Og så er den selvstændig og finder sig ikke i noget.

 

Forestil dig, at du sidder ti år fremme i tiden og kunne give dig selv et råd. Hvad ville det råd være?

Jeg ville råde mig selv til at acceptere og se tingene fra oven. Finde fred og ro i det jeg er i og lade være at kæmpe imod. 

Christoffer

Christoffer Munkholm 

Alder 33 år

Civilstatus Gift

Stilling Fysioterapeut

 

Hvordan er du kommet i berøring med fertilitetsbehandling? 

I starten af 2015 startede min kone og jeg projekt baby. Vi skulle starte vores lille familie. Efter to måneder var der ikke sket noget, og min kone sendte mig til lægen, da jeg havde smerter i testiklerne. Under tjekket opdager lægerne en knude, og jeg får efterfølgende konstateret testikelkræft. Jeg er rask i dag.  

Efter cancerforløbet bliver vi tilbudt at starte op i fertilitetsbehandling.  

Vi var igennem mange forsøg før min kone får konstatereret endometriose. Efter syv inseminationer, fem ægudtagninger og tre ægoplægninger vælger vi i december 2018 at stoppe.  

 

Hvilken egenskab drømmer du om at besidde? Og hvordan ville det gavne dig? 

Altid at gennemføre det, jeg sætter mig for; det er som at vinde for mig. Hvis jeg mestrer en ny evne, så er det også at have vundet. Jeg har et naturligt drive for at lære nye ting og udvide min horisont. Jeg elsker at bevæge mig fremad og udvikle mig. Det gør jeg, fordi jeg bliver glad, når jeg ser, jeg gennemfører noget og opnår mine mål. Og jeg kan godt lide at vinde; både i konkurrencer, spil og det at komme først. Det frigiver adrenalin og endorfiner, og det føles godt. 

 

Hvad glæder du dig mest til i år? 

Oprindeligt ville jeg sige at rejse jorden rundt. For det var meningen, at min kone og jeg skulle det hele året. Vi tog afsted i januar og måtte komme hjem to måneder senere på grund af Corona-virus. Så nu glæder jeg mig til at finde en base igen. Et sted at bo og få mig et arbejde. Det er de grundsten, der skal lægges først, før jeg kan tage næste skridt 

Derudover glæder jeg mig til at komme ud på restauranter igen og måske en lang vandretur i Danmark. Jeg overvejer også at træne op til en halv ironman igen, eller om jeg skal hoppe ud i en hel.  

 

Hvordan tager du ansvar for din egen udvikling? 

Idet jeg er arbejdsløs på nuværende tidspunkt, giver det mig mulighed for at udvikle mig på andre og nye områder. Jeg læser meget fag- og skønlitteratur og selvhjælpsbøger. Men nogle af de fedeste oplevelser og måder at udvikle mig på er ved at møde nye mennesker. Jeg får deres syn på verden, og hvordan de anskuer tingene og livet. Det hænger godt sammen med det at rejse. Når jeg oplever nye kulturer, bliver jeg mere rummelig. Der er f.eks. meget forskellige måder at bevæge sig på i trafikken rundt om i verden. Jeg kan godt lide at smide de ”normale” normer og sikkerhedsnet, vi har i Danmark. 

 

Hvad er et fuldendt liv for dig? 

Et liv med mange gode minder. For mig er minder, oplevelser jeg deler med andre. Når vi kan relatere til ting sammen, som når vi sidder en sen aften over en flaske vin og taler om: ”Kan du huske da vi oplevede?”. Jeg kan godt lide at lede og gribe efter mere end de muligheder, der bare er. At blive udfordret på nye oplevelser, og at vi udvikler os sammen. Det giver mig lyst til livet og livsglæde. 

 

Hvad er du taknemmelig for? 

At være født i Danmark. Vi har mulighed for at rejse et helt år rundt i verden. Det får mig til at føle mig heldig. Når vi har rejst, har vi mødt mange mennesker, der ikke engang har haft mulighed for at rejse i eget land. Derudover er jeg taknemmelig for at være ved godt helbred. Jeg kan gøre hvad jeg har lyst til, og det værdsætter jeg. Og så har vi begge gode familier og venner, som altid støtter og bakker os op. Det gør, at jeg får mod til flere ting. Jeg får følelsen af, at der altid er nogle, der griber mig, hvis jeg skulle falde. 

 

Hvad tænker du, når jeg siger: Alt er som det skal være? 

For et års tid siden sad jeg i et perfekt hus i Ølstykke. Alle de ydre rammer var, som de skulle være for at have det gode liv. Men det var forfærdeligt. Jeg levede mit liv uden børn, som om jeg havde børn. Det rum, der skulle være børn i, blev til alt andet end et rum med børn. Huset tyngede mig, fordi det var repræsentant for alt det, jeg ikke fik. Og derfor synes jeg det, var rart at komme af med.  

Der er også gode ting ved ikke at have børn. Såsom muligheder, der åbner sig og en følelse af en anden slags frihed. Nu er det kun mig selv og min kone, som skal på opdagelsesrejse i egne behov og mærke efter, hvad det er, jeg og vi gerne vil. Jeg finder de gode ting i at skulle leve et liv uden børn. Såsom at rejse jorden rundt, tage til fede koncerter og komme hjem sent om natten i hverdagen. 

 

Hvad er dit forhold til at miste? 

På trods af min alder har jeg aldrig oplevet at miste personer. Det eneste jeg har mistet, har været det ikke at kunne få børn. Retten til at blive far. Det er meningsløst for mig. Ude af mine hænder og der er intet jeg kan gøre! Det at være permanent ufrivillig barnløs er noget jeg altid skal leve med, og det er en løbende proces at lære. Når jeg bliver stillet spørgsmålet, om jeg har børn, er følelsen stadig svær. Men nu svarer jeg, at vi ikke kan få børn. Så prøver jeg at tale videre om noget andet eller spørge, om vedkommende selv har børn, og så er det min erfaring, at mit svar accepteres. Der er dog også mange, der har svært ved at acceptere mit svar, og derfor ikke lytter, men bare kommer med løsninger. Men der er ingen løsning. Det er, hvad det er.  

Min oplevelse er, at mange træder mere forsigtigt, når jeg taler om min tidligere cancer end min barnløshed. Barnløsheden fortsætter, hvilket min cancer ikke gjorde, og derfor er barnløsheden for mig sværere. 

 

Hvad frygter du allermest?? 

At være ensom. Det er noget, som rammer mig særligt nu, hvor jeg ikke kan få børn.  

Jeg frygter at blive gammel og ikke have nogens liv at følge med i. Derfor prøver jeg at være tæt med vores nevøer og niecer. Det er noget specielt at være tæt på børnene i vores familier. 

Derudover er jeg bange for højder. Vores jordomrejse skulle blandt andet være en del af at udfordre min frygt for højder. 

 

Hvad er dit yndlingsdyr? 

Pingviner! De er megasjove sådan, som de vralter og tumler rundt på land. Måden de bevæger sig på, på land er sådan en klodset måde men derimod i vand; smukke og yndefulde. 

 

Forestil dig, at du sidder ti år fremme i tiden og kunne give dig selv et råd; hvad ville det råd være? 

Vær mere i nuet og grib de muligheder, der kommer. Hellere sige ja en gang for meget end en gang for lidt. Jeg fortryder de ting, jeg ikke har gjort. Min erfaring viser, at der ofte kommer en god historie ud af at gribe muligheder. Og hvis ikke det ender godt, lærer jeg at håndtere det. 

 

 

Sisse

Sisse Bett Rasmussen

Alder 45 år

Civilstatus Gift med David

Stilling Arkitekt

Hvordan er du kommet i berøring med fertilitetsbehandling? 

Vi startede med fertilitetsbehandling i 2011. Jeg var igennem syv hormonbehandlinger på fem år, både i Sverige og Danmark. 

Hvilken egenskab drømmer du om at besidde? Og hvordan ville det gavne dig? 

Jeg ville gerne kunne lære nye sprog på fem minutter, så jeg kan tale med alle i hele verden. Så ville det være muligt for mig at lære en masse nye kulturer at kende. Når jeg lærer nye ting, oplever jeg en større rummelighed. Det ville jeg kunne give videre til andre og dermed måske ændre forudindtagede meninger. Hvis vi alle var bedre til at sætte os i hinandens sted, kunne der opstå større rummelighed og forståelse for hinanden. Så ville vi alle opleve større omsorg og gensidig respekt. 

Hvad glæder du dig mest til i det kommende år? 

Forår. Jeg glæder mig helt vildt til at komme ud og nyde alt, der springer ud. Det er faktisk dét, som jeg glæder mig mest til på et år. Alt der springer ud, sprudler og lyset der vender tilbage.  

Roadtrip ned igennem Europa skal jeg også sammen med min mand. Og hvem ved – måske kan året bringe noget nyt ind.  

Hvordan tager du ansvar for din egen udvikling? 

Jeg tager ene og alene ansvar for min udvikling, og det tager jeg ret meget ansvar for. Måske for meget en gang imellem. Jeg er et nysgerrigt menneske og vender ofte blikket indad først. Nogle gange bruger jeg det mod mig selv, og det er ikke altid positivt. Derudover søger jeg professionel hjælp, hvilket får mig til at opdage nye perspektiver og vinkler. Jeg ved, at jeg har et valg om, hvordan jeg har lyst til at være i mit liv. Nogle ting gør ondt, men det må jeg så arbejde med. 

For at finde ro læser jeg bøger og dyrker yin yoga. Der er ting, der falder på plads, når jeg tager tiden til mig selv. 

Hvad er et fuldendt liv for dig? 

Det er balance. Balance betyder for mig at finde ro i, at mit liv er godt, også uden børn. Jeg skal finde ud af, sammen med David, hvad vi skal bruge vores liv på. Mit liv er fuldendt, når David står ved min side, og vi finder nye eventyrer sammen. Jeg elsker at møde nye mennesker og kulturer, så det er også noget med at rejse og opleve verden. 

Hvad er du taknemmelig for? 

At være i live! Jeg har for år tilbage ligget på et operationsbord, hvor det gjaldt liv eller død, så jeg er glad for at være i live. Det mærker jeg ved at værdsætte de små ting, der sker lige nu såsom solsorten, der synger i haven. Der tænker jeg wauw. 

Derudover presser svære situationer mig ikke på samme måde som tidligere. Nu prøver jeg at finde en løsning i stedet. Jeg har nok lært at leve i nuet. Tidligere havde jeg travlt med, at jeg skulle være andre steder, end jeg var. Sådan har jeg det ikke længere.  

Hvad tænker du når jeg siger: Alt er som det skal være? 

Både og. Min forestilling var, at jeg skulle have mindst to børn med David, men sådan blev det ikke. Det blev ikke til børn, og vi traf selv valget om at stoppe. Jeg er vred over, at det ikke lykkedes, så derfor er jeg ikke helt nået til accepten endnu, men arbejder på det. Hvis jeg lader være med at sammenligne mig med andre, synes jeg, at jeg har lykken ved min side, nemlig David. 

Hvad er dit forhold til at miste? 

Kærlighed og smerte i en og samme kop. I 2008 mistede jeg min mor til brystkræft, og det var første gang, at jeg oplevede at miste så tæt på. Jeg havde aldrig oplevet så stor en smerte.  

Efter at jeg havde mistet min mor, blev David og jeg gift, og vi talte med vores præst om at miste og smerten i sorgen. Han delte med mig, at smerten i sorgen er lig med kærlighed. Det med at miste i virkeligheden handler om, at jeg har været så heldig at mærke kærligheden, en der har betydet meget for mig. Det giver god mening for mig. 

Og så mistede vi drømmen om at få børn, og her er der mindre forståelse fra omverden eller den sorg er mere tabubelagt , og derfor også en mere ensom smerte.  

Hvad frygter du allermest? 

Bitterhed og kræft i sidste stadie. I fertilitetsbehandling kan ensomheden skabe bitterhed. Det er en følelse, som jeg ikke kan bruge til noget. Men jeg frygter at blive en bitter person.  

Og kræft er så ubarmhjertig. Den åd min mor. Min frygt har dog fået mig til at indse en kvalitet. I besværlige situationer har jeg allerede set frygten i øjnene, og det gør ting mindre besværlige. Jeg oplever flere situationer som overkommelige, fordi jeg netop har set min frygt i øjnene.  

Hvad er dit yndlingsdyr og hvorfor? 

Hunde, fordi jeg er vild med dem som væsen og den hengivenhed, som de viser.  

Og så er jeg vild med søpapegøjer på grund af deres melankolske og smukke udseende. Og så har de en særlig frihed over sig, når de sidder dér på Klippesiderne. Jeg har selv lidt melankoli over mig. Når jeg er i den følelse, kan du se det i mit ansigt. Eftertænksomhed og sensitivitet er to ord, der beskriver mig godt. Jeg kan godt lide at dyrke melankolien ved at være i min drømmeverden. 

Forestil dig at du sidder ti år fremme i tiden, og kunne give dig selv et råd. Hvad ville det råd være? 

Du er god nok, og det er ikke din skyld. Du gjorde det godt.  

Pernille Ø

Pernille Østrem

Alder 43 år

Civilstatus gift

Stillling præst

 

Hvordan er du kommet i berøring med barnløshed?

Barnløs på grund af omstændighederne. Tiden, hvor det var mest oplagt for mig at få børn, opstartede jeg karriere. Det at få børn definerer mig ikke som menneske, og jeg lever med mennesker omkring mig hele tiden.

Hvilken egenskab drømmer du om at besidde? Og hvordan ville det gavne dig?

Jeg ville ønske, at jeg var gladere for vand. Jeg har arbejdet med det de seneste år ved at lære at snorkle og købt mig en våddragt. I virkeligheden handler det om at føle mig modig og mærke den styrke, som jeg har. Jeg var lidt barnlig stolt, da jeg brød med ideen om, at jeg ikke kunne. Det fik mig til at føle mig fri.

Hvad glæder du dig mest til i det kommende år?

Jeg er ikke så god til at glæde mig, fordi det kan skygge for det, der er lige nu. Jeg glæder mig hellere over tingene, når de sker. Ikke sagt, at jeg ikke glæder mig til de samme ting som andre, såsom ferier, men jeg gør det på en anden måde. Jeg har øvet mig meget i ikke at forvente alt for konkrete ting.

Hvordan tager du ansvar for din egen udvikling?

Et punkt, som jeg vender tilbage til er ikke at blive på overfladen. Hvis jeg virkelig skal forstå mit liv og min verden, så skal jeg dykke ned i den. Men det kan være ubehageligt og kvalmefrembringende. Derfor gør jeg det ikke altid eller hele tiden men på særlige tidspunkter.  Når jeg vil udvikle mig, gør jeg det ofte ved hjælp af læsestof eller samtalepartnere. Men der skal også være tid til at tænke. Det gør jeg gerne, når jeg løber, så jeg har tid til dialogen med mig selv.

Hvad er et fuldendt liv for dig?

Det er et afsluttet liv. Livet er fuldendt, når det en dag slutter. Så er det ligegyldigt, hvad det liv har indeholdt. Så var det et fuldt liv. Det er den åndelige måde at anskue det på. Første skridt er at komme til verden, og derfra skal vi sikre os, at alle har et trygt liv. Med så rige muligheder og traditioner som muligt. Og så skal vi leve med, at vi aldrig bliver fuldendte, fordi vi er såret og går på krykker. Nogle gange mere end andre. Og det skal vi omfavne. Altså, at vi alle går på krykker på et psykologisk plan. Vi har alle en arv, som vi bærer med os. Målet er ikke perfektion.

Hvad er du taknemmelig for?

Jeg føler mig privilegeret over, at jeg er rask og den tid og det sted, som jeg lever i. Hvis jeg vågner op i morgen og er sur, må jeg have ligget på den forkerte side, for jeg har intet at være utilfreds med. Jeg er også taknemmelig for mit gode humør. Der er meget tro, håb og kærlighed i mit liv.

Hvad tænker du når jeg siger: alt er som det skal være?

Dybest set tror jeg på, at der er nok kærlighed, vand, musik og tagsten til, at alle kunne have et trygt hjem og liv. Alt, hvad vi har brug for, er til stede i denne verden. Men så kan vi konstatere, at alt ikke er, som det skal være. Det er forkert fordelt. Alt er dybest set, som det skal være, men der skal gøres en del for, at det kommer alle til gode. En gang imellem kan jeg føle, at der er en indbygget uretfærdighed. Det gør, at jeg mærker en bekymring og uro. Jeg har lært, at bekymring og uro dybest set er menneskets bedste forsøg på at holde sig i live. Derfor hylder jeg min uro og bekymring. Det er en livskraft.

Hvad er dit forhold til at miste?

Fra mennesket er 18 år begynder vi lige så stille at falde af på den, og det er et livsvilkår. Det prøver jeg at omfavne. På et tidspunkt mister jeg mennesker omkring mig, så jeg prøver at forberede mig på, at jeg skal miste. Og i virkeligheden er jeg opmærksom på, at jeg hele tiden mister og derfor kommer tættere på det at miste. Det er en proces at have et sundt og godt forhold til at skulle dø. Hver gang jeg tager et åndedrag, kommer jeg tættere på døden. Tænk at livet koster livet.

Hvad frygter du allermest??

På en måde tror jeg, at det, jeg frygter mest, er andre menneskers voldsomme lidelse. Det at et andet menneske oplever den fysiske smerte og angst. Og hvis det er så slemt, at jeg ikke kan hjælpe. Magtesløsheden i det. Jeg kan måske lindre og stille mig til rådighed, men hvis ikke det hjælper, gør jeg ingen forskel. Måden, jeg bearbejder min frygt på, er ved at tale med dem omkring mig. Det hjælper mig at italesætte, det jeg mærker. Og så tror jeg på, at når lidelsen holder op, så ser vi os selv i lyset af evigheden og siger tak for alt det gode.

Hvad er dit yndlingsdyr og hvorfor?

Min perserkat Elvis, som jeg deler med mine forældre. Han kommer, når jeg fløjter på ham, men ellers bestemmer han alt selv. En kombination af, at han fuldstændig er sin egen, men samtidig afhængig af mig gør, at han er mit yndlingsdyr. Han er min følgesvend i hverdagen.

Forestil dig at du sidder ti år tilbage og fremme i tiden, og kunne give dig selv et råd; hvad ville det råd være?

Som 33-årig ville jeg sige til mit 23-årige jeg: Nyd nu bare den du er, det du har og det du gør. Og hvor stram din hud er. Tag for dig af retterne; bare giv den gas. Du er for vild. Morgendagen har nok i sin egen bekymring, du behøver ikke bekymre dig om dagen i dag. Så når jeg bliver 53 år, så er jeg endnu mere afslappet end nu. Livet bliver bedre og bedre. Det var også godt før, men jeg bekymrede mig mere om det. 

Camilla

Camilla Deacon

Alder 40 år

Civilstatus Gift med Peter Deacon

Stilling Executive Assistant

 

Hvordan er du kommet i berøring med fertilitetsbehandling?

Jeg var i fertilitetsbehandling som solo-mor, da jeg mødte min mand. Efter at have holdt pause i ca. 2 år – for at finde ud af, om det skulle være os – har vi nu sammen været i behandling i et års tid.

 

Hvis alt er muligt, hvad ville du så gerne?

At blive mor er noget, jeg har taget for givet, og det har været hårdt at tænke tanken: Måske bliver jeg (vi) nødt til at revurdere min allerstørste drøm i livet. Jeg ville dog ønske, at min mand og jeg kunne få en kæmpe familie. Hvis det ikke kan give sig, så må vi jo hellere få den chokoladebrune labradorhvalp, min mand taler om hele tiden.

 

Hvad glæder du dig mest til i det kommende år?

Jeg er et energisk menneske, og jeg elsker kulturelle oplevelser: Bøger, film, udstillinger og koncerter. Jeg kan lide at være i flow og føle, at jeg er på vej et sted hen. Mødet med andre mennesker, herunder især kærligheden til min mand giver mig lykke, nærvær og styrke. I rummet hvor jeg lærer noget om andre mennesker, lærer jeg også utrolig meget om mig selv.

 

Hvad gør du for at opnå dine mål?

Jeg har altid haft et stort drive, været ambitiøs og opnået en masse af mine mål mht. job, uddannelse og projekter. Jeg har arbejdet hårdt for at være, hvor jeg er, og jeg kender mig selv godt. I dag har jeg et mere nuanceret forhold til at nå mine mål, end da jeg var yngre. Lige nu handler det mest af alt om at nyde at være i nuet.

 

Hvad forbinder du med et godt liv?

Et godt liv er for mig et liv i balance – hvor der er plads til et stærkt ægteskab, et lykkeligt familieliv, en solid base i vores hjem, et godt helbred, et spændende arbejde, sjove rejser og masser af vigtige mennesker. Kærlighed, familie, relationer og oplevelser har altid været de 4 hjørnesten i mit liv.Hvad har været din vigtigste læring?

Mit livsmotto er “no regrets”. Jeg tror på, der er en læring i alt; også det rigtig svære, frustrerende, sorgfulde og uretfærdige. Det betyder, at jeg sjældent oplever at fortryde noget eller ønske at have gjort noget anderledes. Især er det vigtigt for mig ikke at spilde kræfter på noget, som jeg ikke kan ændre på.

 

Hvis du skulle ændre en ting i verden, hvad ville det så være?

Det handler om at lære af situationer og forsøge at komme videre. Jeg gider ikke “du er for tyk”, “du er for gammel”, “hvorfor har du valgt det”, “det bør du ikke”. Der er jo kun én mig, og jeg er god nok, som jeg er.

 

Hvad er dit forhold til at miste?

Da jeg mistede min mor for 6 år siden, var der mange nye og svære følelser, som jeg skulle lære at tackle. Jeg har brugt mange timer på at savne, græde, være frustreret og reflektere over, at vi aldrig kommer til at se hinanden igen. Lige meget hvor meget jeg gerne vil, er døden jo definitiv. Mange af de samme følelser arbejder jeg med som ufrivillig barnløs.

 

Hvor god er du til at rumme det meningsløse?

Det er noget, jeg øver mig på hver dag. Det er grænseoverskridende at blive tvunget til at slippe kontrollen og acceptere, der er noget, som jeg ikke kan ændre på. Der er meget meningløshed forbundet med fertilitetsbehandling, og det kræver mental styrke at navigere heri. Sammen med store mængder af sorg, skyld, skam, vrede og frustration.

 

Hvad er dit yndlingsdyr ?

Mit yndlingsdyr er en løve; mit stjernetegn er løve, og jeg er 3. generation af løve (min farfar, min far og mig). Der er noget majestætisk og stolt over en løve. Hannen er smuk og iøjefaldende og hunnen er et flokdyr, der er social.

 

Forestil dig at du sidder ti år fremme i tiden, og kunne give dig selv et råd; hvad ville det råd være?

Husk at leve her og nu, gør det, der gør dig glad sammen med de mennesker, der vil dig det bedste i livet. Det er i nuet, at jeg er blevet nødt til at se det meningsløse i øjnene og acceptere, at jeg (vi) er meget mere end ufrivillig barnløs. Jeg vil ikke lade den kamp definere mig; der skal være plads til at leve, glædes, opleve og nyde livet.

Sofie

Sofie Vindum Nielsen

Alder 43 år

Civilstatus Single

Stilling Konsulent i Københavns kommune. 

 

Hvordan er du kommet i berøring med fertilitetsbehandling?

Jeg startede solobehandling som 38-årig og var i gang i fem år. Jeg valgte at stoppe behandlingen i foråret 2019.

 

Hvilken egenskab drømmer du om at besidde? Og hvordan ville det gavne dig?

Jeg ville kunne rejse tilbage i tiden. Det ville gøre, at jeg bedre kunne forstå mennesker, og hvorfor de er, som de er, og gør, som de gør. 

 

Hvad glæder du dig mest til i det kommende år?

Jeg glæder mig til mit kolonihavehus. Det er mit nye projekt, hvor jeg også har jeg min hund. Dér er vi en lille familie. Mine to veninder overvejer at få kolonihavehus samme sted, og det synes jeg er hyggeligt. Jeg har en trang til at hygge. Bare at sidde i haven og plante ud om foråret. Der er ikke noget jeg skal nå, det er ”slow living”.

 

Hvordan tager du ansvar for din egen udvikling?

Det gør jeg på flere måder. Både ved at tale med en psykolog og ved at være sammen med mennesker, som jeg får energi af. Jeg elsker at grine og have det sjovt. Når jeg og andre gør tossede ting. I forbindelse med fertilitetsbehandling er der mange restriktioner, så nu gør jeg, hvad jeg vil. Det er også en form for udvikling.

 

Hvad er et fuldendt liv for dig?

Et liv hvor jeg er i sindsro. Både psykisk og fysisk. Et fuldendt liv er et liv, hvor jeg har det godt med mig selv, hvor end jeg er. Og så er det et liv fyldt med kærlighed til og fra andre mennesker og dyr. Meningsfuldt arbejde, hvor jeg gør en forskel, er også meget meningsfuldt for mig. 

 

Hvad er du taknemmelig for?

Jeg er meget taknemmelig for flere ting. Den kærlighed, der er omkring mig fra: Veninder, nevøer og min hund. At jeg har levet i 43 år og er sund og rask. Og at jeg nu har mit frirum i kolonihavehuset. 

 

Hvad tænker du når jeg siger: Alt er som det skal være?

På de gode dage tror jeg på det. Jeg tror på, at jeg kommer til at leve flere liv, og i det her liv skal jeg ikke have et barn. Jeg kan se gode ting i ikke at have et barn såsom en masse frihed, og det værdsætter jeg. Der mærker jeg, at alt er som det skal. Når jeg ikke forcerer noget, falder der gode ting ned i min turban. På de dårlige dage tror jeg ikke på det. Der kan jeg føle mig anderledes end andre. Det både at være barnløs og forældreløs rammer mig stadig. Jeg øver mig i selvomsorg, og det bliver jeg bedre og bedre til.

 

Hvad er dit forhold til at miste?

Det har jeg svært ved. Jeg har mistet flere i mit liv, blandt andet mine forældre, og jeg bryder mig ikke om forandring. Det er svært, men rent rationelt ved jeg, at det nok skal gå.

 

Hvad frygter du allermest??

Ikke have elsket. Jeg kunne godt tænke mig at have følt en stor kærlighed til et andet menneske; en mand. Kærlighed er det vigtigste for mig. 

 

Hvad er dit yndlingsdyr og hvorfor?

Det er et dovendyr, fordi det er et sødt og kærligt dyr. Jeg tror, at et dovendyr nyder de små glæder på trods af, at de ikke løber med 100 km i timen.  Jeg har en kop med et dovendyr på hvor der står: ”Dont hurry; be happy.” Det kan jeg godt relatere til.

 

Forestil dig at du sidder ti år fremme i tiden, og kunne give dig selv et råd. Hvad ville det råd være?

At jeg skal turde lidt mere. Kaste mig ud i noget nyt. Når jeg gør det, skaber jeg nye muligheder og chancer for mig selv. Jeg skal være mere modig omkring mænd og kærlighed. Tro på mig selv. Jeg har intet at miste.

Steffen

Steffen Schou

Alder 36 år

Civilstatus Samboende med Jannie

Stilling Freelance marketing tekstforfatter

Hvordan er du kommet i berøring med fertilitetsbehandling? 

Jeg blev i et tidligere forhold klar over, at jeg ville have svært ved at få børn naturligt. Da jeg mødte Jannie, gik vi derfor forholdsvis hurtigt i gang med fertilitetsbehandling (IVF). Vi startede undersøgelser i efteråret 2018 og var i løbet af 2019 igennem tre æg-udtagninger og fem æg-oplægninger, inden Jannie blev gravid i december 2019. Vi skal være forældre til en dreng til august. 

Hvis alt er muligt, hvad ville du så gerne? 

Hvis alt var muligt, ville jeg gerne kunne leve simpelt. Leve det nære liv, med tid til mig selv, mine nærmeste og naturen. Jeg ville i udgangspunktet gerne leve på landet, hvor jeg kunne dyrke min egne afgrøder og dyr. Det lyder måske frelst, men det føler jeg egentlig ikke, at jeg er. Jeg er nok i virkeligheden heller ikke helt klar til det endnu, så det er nok mest mig selv, der står i vejen for den drøm. Jeg ser mig ikke som værende udpræget materialistisk, men der er en vis grad af materialisme indbygget i vores fælles forståelse af det gode liv. Og lige i øjeblikket går vi altså all-in på “Villa, Volvo og vovse-drømmen. 

Hvad glæder du dig mest til i år? 

Jeg glæder mig sindssygt til at blive far til august. Det giver mig en ustyrlig lykkefølelse at kunne bidrage til slægtens videreførsel, og jeg glæder mig til at kunne se mig selv i øjnene på vores lille dreng. Derudover håber jeg på at få gang i mit liv som selvstændig, hvor jeg arbejder med de opgaver, jeg synes er spændende. Selv om livet som selvstændig giver en hverdag med mange arbejdstimer, giver det mig alligevel en høj grad af frihed i hverdagen. 

Hvad gør du for at opnå dine mål? 

Jeg har en meget logisk og praktisk tilgang til udfordringer, og det er også sådan jeg arbejder frem mod mine mål. Jeg forsøger at tage en ting ad gangen, og arbejder med kortsigtede mål. Det gør, at jeg af og til midlertidigt må ignorere de mere langsigtede mål, for at kunne fokusere på det, jeg står i lige nu. Jeg arbejder til stadighed på at finde en balance mellem de to.  

Hvad forbinder du med et godt liv? 

En god hverdag! Det er vigtigt for mig, at jeg har det godt i hverdagen og trives. Mandag skal være lige så god som lørdag, og jeg er ikke typen, der spinker og sparer et helt år, fordi der skal være råd til dyre ferier. Man skal have det godt hele året. 

Et godt liv er også at tage sig tid til hinanden og tid til at lære noget nyt. For tiden lytter jeg meget til videnskabelige og historiske podcasts, hvor jeg bliver introduceret til nye tanker og perspektiver. Jeg kan godt lide at lære om vores fælles historie, om mennesker og andre samfund. Når jeg lærer om andre mennesker, lærer jeg også noget om mig selv.  

Hvad har været din vigtigste læring? 

Det har været at være bonusfar til en dreng i et tidligere forhold. Jeg havde ikke på forhånd gjort mig overvejelser om, hvad det ville betyde for hele mit liv at være bonusfar, så jeg sprang bare i med begge ben og improviserede. Det gik heldigvis godt, og han er en utroligt velfungerende og høflig ung mand den dag i dag, selvom han ikke er vokset op i en kernefamilie.  

Jeg er selv skilsmissebarn, så det var dejligt for mig at blive bekræftet i, at børn godt kan navigere i at cyklerundt mellem flere familier, så længe de er omgivet af gode og kærlige voksne. 

Hvis du skulle ændre en ting i verden, hvad ville det så være? 

Jeg synes vi har for travlt med at rette på hinanden, i stedet for at være nysgerrige og videbegærlige. Jeg oplevede især, at mange havde meninger om hvad jeg kunne, skulle og burde gøre, da vi stod frem som ufrivilligt barnløse. De kom med råd og ideer, og det gjorde de helt sikkert med de bedste intentioner, men måske ikke på det mest informerede grundlag. Spørg ind og vær nysgerrig, i stedet for at komme med løsningsforslag. Når du spørger, giver det mig mulighed for at fortælle, hvordan jeg har det – om ikke andet kan det give mig afløb for nogle frustrationer. Og du kunne være heldig at lære en ting eller to.  

Hvad er dit forhold til at miste? 

Jeg mistede alle mine bedsteforældre over en forholdsvis kort periode, da jeg selv var ung, og følte mig udødelig. Men i de år blev jeg tvunget til at reflektere over – og anerkende – at vi alle skal dø. Jeg har egentlig et OK forhold til døden, og til det at miste. I de fleste af de tilfælde, jeg har oplevet, er døden kommet som en befrielse – altså efter længere tids sygdom eller alderdom.  

Jeg tror på, at det er sundt at forholde sig til døden. Vi skal alle sammen dø. Det ved vi. Vi skal dø, og vi skal betale skat. 

Hvor god er du til at rumme det meningsløse? 

At jeg ikke har kunnet blive far naturligt har til tider føltes meningsløst. Det har været svært for mig at acceptere, at jeg ikke havde nogen form for kontrol. Jeg har vekslet mellem accept og benægtelse af min situation, og har haft en overvældende følelse af uretfærdighed. Det har gjort, at Jannie og jeg har fået talt og skændtes om reaktionsmønstre og følelser, og at jeg er blevet mere opmærksom på, hvad der er hensigtsmæssigt. Så jeg vil sige, at jeg til en vis grad har bevæget mig væk fra mit naturlige reaktionsmønster med at lukke ned og trække mig, til at komme til en erkendelse af, at det hjælper at tale om tingene. Det er vigtigt i et parforhold, at begge parter arbejder hen mod en fælles accept. Jannie og jeg er på mange punkter diametrale modsætninger, og jeg synes, vi har lært en masse om os selv og hinanden. Det giver til tider høj bølgegang, men det fordrer også en følelse af samhørighed og synergi. 

Har du et yndlingsdyr? 

Jeg er nok nødt til at sige, at mit yndlingsdyr er hunden. Jeg lever i en moderne sammenbragt hundefamilie; jeg kom med to hunde, og Jannie med én, så vi har i alt tre i øjeblikket. Jeg er vild med hundens loyalitet og trofasthed. Den er der altid, og stiller ingen spørgsmål. Den kan mærke mit humør, og er der for mig, når jeg har brug for det. Det er et dyr jeg kan være mig selv med, og stadig have følelsen af at være sammen med nogen. Vores hus ville føles tomt uden dem.  

Forestil dig at du sidder ti år fremme i tiden, og kunne give dig selv et råd; hvad ville det råd være? 

Min erfaring siger mig, at det bedste råd jeg kan give mig selv, er, at jeg gør det godt nok. Så længe jeg minder mig selv om at gøre det bedste jeg kan, skal det hele nok gå.