Steffen

Steffen Schou

Alder 36 år

Civilstatus Samboende med Jannie

Stilling Freelance marketing tekstforfatter

Hvordan er du kommet i berøring med fertilitetsbehandling? 

Jeg blev i et tidligere forhold klar over, at jeg ville have svært ved at få børn naturligt. Da jeg mødte Jannie, gik vi derfor forholdsvis hurtigt i gang med fertilitetsbehandling (IVF). Vi startede undersøgelser i efteråret 2018 og var i løbet af 2019 igennem tre æg-udtagninger og fem æg-oplægninger, inden Jannie blev gravid i december 2019. Vi skal være forældre til en dreng til august. 

Hvis alt er muligt, hvad ville du så gerne? 

Hvis alt var muligt, ville jeg gerne kunne leve simpelt. Leve det nære liv, med tid til mig selv, mine nærmeste og naturen. Jeg ville i udgangspunktet gerne leve på landet, hvor jeg kunne dyrke min egne afgrøder og dyr. Det lyder måske “frelst”, men det føler jeg egentlig ikke, at jeg er. Jeg er nok i virkeligheden heller ikke helt klar til det endnu, så det er nok mest mig selv, der står i vejen for den drøm. Jeg ser mig ikke som værende udpræget materialistisk, men der er en vis grad af materialisme indbygget i vores fælles forståelse af “det gode liv”. Og lige i øjeblikket går vi altså all-in på “Villa, Volvo og vovse”-drømmen. 

Hvad glæder du dig mest til i år? 

Jeg glæder mig sindssygt til at blive far til august. Det giver mig en ustyrlig lykkefølelse at kunne bidrage til slægtens videreførsel, og jeg glæder mig til at kunne se mig selv i øjnene på vores lille dreng. Derudover håber jeg på at få gang i mit liv som selvstændig, hvor jeg arbejder med de opgaver, jeg synes er spændende. Selv om livet som selvstændig giver en hverdag med mange arbejdstimer, giver det mig alligevel en høj grad af frihed i hverdagen. 

Hvad gør du for at opnå dine mål? 

Jeg har en meget logisk og praktisk tilgang til udfordringer, og det er også sådan jeg arbejder frem mod mine mål. Jeg forsøger at tage en ting ad gangen, og arbejder med kortsigtede mål. Det gør, at jeg af og til midlertidigt må ignorere de mere langsigtede mål, for at kunne fokusere på det, jeg står i lige nu. Jeg arbejder til stadighed på at finde en balance mellem de to.  

Hvad forbinder du med et godt liv? 

En god hverdag! Det er vigtigt for mig, at jeg har det godt i hverdagen og trives. Mandag skal være lige så god som lørdag, og jeg er ikke typen, der spinker og sparer et helt år, fordi der skal være råd til dyre ferier. Man skal have det godt hele året. 

Et godt liv er også at tage sig tid til hinanden og tid til at lære noget nyt. For tiden lytter jeg meget til videnskabelige og historiske podcasts, hvor jeg bliver introduceret til nye tanker og perspektiver. Jeg kan godt lide at lære om vores fælles historie, om mennesker og andre samfund. Når jeg lærer om andre mennesker, lærer jeg også noget om mig selv.  

Hvad har været din vigtigste læring? 

Det har været at være bonusfar til en dreng i et tidligere forhold. Jeg havde ikke på forhånd gjort mig overvejelser om, hvad det ville betyde for hele mit liv at være bonusfar, så jeg sprang bare i med begge ben og improviserede. Det gik heldigvis godt, og han er en utroligt velfungerende og høflig ung mand den dag i dag, selvom han ikke er vokset op i en kernefamilie.  

Jeg er selv skilsmissebarn, så det var dejligt for mig at blive bekræftet i, at børn godt kan navigere i at ”cykle” rundt mellem flere familier, så længe de er omgivet af gode og kærlige voksne. 

Hvis du skulle ændre en ting i verden, hvad ville det så være? 

Jeg synes vi har for travlt med at rette på hinanden, i stedet for at være nysgerrige og videbegærlige. Jeg oplevede især, at mange havde meninger om hvad jeg kunne, skulle og burde gøre, da vi stod frem som ufrivilligt barnløse. De kom med råd og ideer, og det gjorde de helt sikkert med de bedste intentioner, men måske ikke på det mest informerede grundlag. Spørg ind og vær nysgerrig, i stedet for at komme med løsningsforslag. Når du spørger, giver det mig mulighed for at fortælle, hvordan jeg har det – om ikke andet kan det give mig afløb for nogle frustrationer. Og du kunne være heldig at lære en ting eller to.  

Hvad er dit forhold til at miste? 

Jeg mistede alle mine bedsteforældre over en forholdsvis kort periode, da jeg selv var ung, og følte mig udødelig. Men i de år blev jeg tvunget til at reflektere over – og anerkende – at vi alle skal dø. Jeg har egentlig et OK forhold til døden, og til det at miste. I de fleste af de tilfælde, jeg har oplevet, er døden kommet som en befrielse – altså efter længere tids sygdom eller alderdom.  

Jeg tror på, at det er sundt at forholde sig til døden. Vi skal alle sammen dø. Det ved vi. Vi skal dø, og vi skal betale skat. 

Hvor god er du til at rumme det meningsløse? 

At jeg ikke har kunnet blive far naturligt har til tider føltes meningsløst. Det har været svært for mig at acceptere, at jeg ikke havde nogen form for kontrol. Jeg har vekslet mellem accept og benægtelse af min situation, og har haft en overvældende følelse af uretfærdighed. Det har gjort, at Jannie og jeg har fået talt og skændtes om reaktionsmønstre og følelser, og at jeg er blevet mere opmærksom på, hvad der er hensigtsmæssigt. Så jeg vil sige, at jeg til en vis grad har bevæget mig væk fra mit naturlige reaktionsmønster med at lukke ned og trække mig, til at komme til en erkendelse af, at det hjælper at tale om tingene. Det er vigtigt i et parforhold, at begge parter arbejder hen mod en fælles accept. Jannie og jeg er på mange punkter diametrale modsætninger, og jeg synes, vi har lært en masse om os selv og hinanden. Det giver til tider høj bølgegang, men det fordrer også en følelse af samhørighed og synergi. 

Har du et yndlingsdyr? 

Jeg er nok nødt til at sige, at mit yndlingsdyr er hunden. Jeg lever i en moderne sammenbragt hundefamilie; jeg kom med to hunde, og Jannie med én, så vi har i alt tre i øjeblikket. Jeg er vild med hundens loyalitet og trofasthed. Den er der altid, og stiller ingen spørgsmål. Den kan mærke mit humør, og er der for mig, når jeg har brug for det. Det er et dyr jeg kan være mig selv med, og stadig have følelsen af at være sammen med nogen. Vores hus ville føles tomt uden dem.  

Forestil dig at du sidder ti år fremme i tiden, og kunne give dig selv et råd; hvad ville det råd være? 

Min erfaring siger mig, at det bedste råd jeg kan give mig selv, er, at jeg gør det godt nok. Så længe jeg minder mig selv om at gøre det bedste jeg kan, skal det hele nok gå.