Spørgeskema

Til jer, der ikke er lykkedes med at få børn igennem fertilitetsbehandling, kører der for tiden en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse fra Aarhus Universitet.

Malene Tanderup Sørensen, læge og ph.d.-studerende ved Skive Fertilitetsklinik og Aarhus Universitet, har iværksat en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som undersøger hvad I som permanent infertilt par gør, når I ikke selv kan bære en graviditet og hvordan det har indflydelse på jeres liv. Der er ingen politisk agenda med projektet, men der ønskes at skabe viden om det at leve som permanent infertilt par og hvilke alternative reproduktive veje, der eventuelt søges.

Spørgeskemaet er både til par, der vælger at forblive barnløse, benytter adoption, surrogati (rugemoderskab/graviditetsværtsskab), livmodertransplantation, regnbuefamilie eller plejefamilie.

For at deltage i undersøgelsen skal du være mellem 20 og 50 år. Ikke selv have mulighed for at bære et barn og have haft et ønske om et barn. Dvs. du er også velkommen til at besvare det, hvis du nåede at få et barn inden kræftsygdommen, men nu ikke har mulighed for selv at bære barn nr. 2 eller 3.

Hvis muligt, må I gerne udfylde et spørgeskema hver i parret.

Det tager 20 – 45 min at udfylde spørgeskemaet.

Spørgeskemaet kan tilgås via linket: https://redcap.link/infertilitet.