Rådgivningsteam

Fertility Cares rådgivningsteam består af sundhedsprofessionelle med baggrund og specifik erfaring indenfor barnløshed og fertilitetsbehandling.

Rådgiverne er fertilitetssygeplejersker og jordemødre der til daglig arbejder på fertilitetsklinikker i hele landet. De er uvildige og repræsenterer ikke det pågældende behandlingssted.

Rådgiverne har gennemgået Fertility Cares rådgiveruddannelse.

De har tavshedspligt og er under løbende supervision af psykolog.

Vi har rådgivere som også har en psykoterapeutisk MPF uddannelse. MPF betyder medlemsskab af Dansk Psykoterapeutforening.

En samtale med en af Fertility Cares rådgivere er fortrolig, hvilket for nogen kan gøre det nemmere at tage initiativ til dette første skridt mod hjælp. BOOK en samtale her

Vores rådgivere har denne fagprofil fordi det grundlæggende er en fordel at rådgiveren har en sundhedsfaglig baggrund, da man som sygeplejerske eller jordemoder har en bio-psykosocial grundforståelse af sammenhængen mellem somatisk sygdom, den medicinske behandling, de fysiske indgreb og de psykosociale reaktioner. Dertil er det en fordel, at rådgiverne kender til forskellige fertilitetsproblematikker og kan skelne imellem de mere overkommelige omkostninger et fertilitets forløb kan medføre, versus når vanskelighederne udvikler sig til mere krævende, alvorlige og for den berørte uoverskuelige belastningsreaktioner.