Krop, stress og barnløshed – fysisk og psykisk sundhed.

Mange der kæmper med barnløshed, oplever at føle uro, frygt, frustration, angst, usikkerhed, etc.i krop og sind. Barnløshed er det man med et fagligt ord kalder en ”low control stressor”. Det betyder, at du har kun lidt eller slet ingen kontrol over den situation du befinder dig i – og det udløser meget nemt stress. 

Er du samtidig i fertilitetsbehandling, så er der mange faktorer, der kan øge stressen. Udover ovenstående beskrevne følelser, er livet er lagt i skema. Der er hyppige besøg på klinik, ventetid, injektioner med hormoner, ubehagelige undersøgelser og indgreb, aflevering af sædprøver, nedslående beskeder og meget andet, som kan øge tilstanden af stress i kroppen.

Hvad sker der med kroppen, når vi bliver stressede?

Fysiske signaler på stress:

  • Svimmelhed pga. træthed Muskelspændinger specielt i nakke og skuldre.
  • Hovedpine – Tendens til svedeture uden fysisk aktivitet. 
  • Åndedrættet bliver hurtigere og mere overfladisk.
  • Hjertebanken med uregelmæssige rytme. 
  • Stikkende smerte i hjertet.
  • Problemer med fordøjelsen: Kvalme, halsbrand, svien i maven og diarré. Eller forstoppelse og appetitløshed.
  • Sexproblemer. Mænd kan blive impotente, og begge køn kan miste lysten til sex.
  • Nedsat immunforsvar som f.eks. hyppige forkølelser, forsinket sårheling.
  • Problemer med at sove.

Psykiske signaler på stress: 

  • Nedsat hukommelse
  • Nedsat rummelighed overfor andre mennesker.
  • Ændret humør og humørsvingninger. Det kan være nedsat humoristisk sans, øget irritabilitet og aggressivitet. 
  • Angst
  • Koncentrationsbesvær
  • Ubeslutsomhed



Kroppens kemi

Vores krop er en stor kemifabrik. Den arbejder 24/7 på at tilpasse sig, reparere og sende de korrekte signalstoffer ud i kroppen, så vi kan overleve den situation vi befinder os i. 

Når vi er langtids-stressede, er der kuk i kommunikationen. Man kan sige, at der hele tiden bliver sendt røgsignaler til den tænkende hjerne om, at der er fare på færde, og der skal sendes hjælp. Hjælpen kommer bl.a. i form af hormonerne adrenalin og kortisol, som kroppen producerer i store mængder, så vi kan være klar til kamp eller flugt. Hvis det står på i alt for lang tid, begynder kroppen og hjernen at vise tegn på overbelastning og i værste fald, kan det ende med en følelse af kollaps eller sammenbrud.

Stress er ikke bare forklaret så simpelt som her. Der findes selvfølgelig flere grader af stress. Vi har f.eks. brug for vores stress hormoner til at imødekomme den sunde stress, som er motiverende og som giver mulighed for, at du kan have en oplevelse af udvikling, at du får flyttet sine grænser. Den sunde stress skal ende ud i, at du kan ånde lettet op når en given opgave er løst og kroppen af sig selv finder tilbage til en rolig balance. 

Den invaliderende stress opstår når man har presset sig selv alt for længe og til sidst kollapser og må sygemeldes. 

Hjælp til selvhjælp – hvad kan du selv gøre:

Ved at blive opmærksom på kroppen som ressource, kan du læne dig ind i den, som en ven og ikke en fjende.



Vejrtrækning

Når du trækker vejret ind og stille og roligt og gør udåndingen længere, er det med til at sænke hjerterytmen. Det sender et signal til nervesystemet om at faren er aftaget. 

Tag 10 dybe åndedræt, når du har brug for det. Det er udåndingen, altså ”slippet”, der er det vigtige. Rytme er 4-4-6-2. 

  1. Træk vejret ind, mens du tæller til 4 
  2. hold luften inde mens du tæller til 4
  3. Puster langsomt ud, mens du tæller til 6 
  4. Hold en pause, mens du tæller til 2

Ved at sænke tempoet på dit åndedræt, så er det det parasympatiske nervesystem, der træder i karakter og sender beroligende signal stoffer ud i kroppen.



Berøring

Koppen elsker berøring, så massage eller et godt kram af en du holder af, er med til at sende oxcytocin (Love-hormon) og seratonin (beroligende) rundt i din krop. Faktisk sker det blot efter 30 sekunder. Hvis du ikke har en massør eller en der kan give et kram lige ved hånden, vil selvmassage kunne være den næstbedste løsning. 

Ordsproget ” jeg er ude af mig selv” giver god mening. For at komme tilbage til dig selv, kan du massere din hovedbund, dit ansigt, nakke, klemme dine arme, massere bryst og mave, klappe på lår og skinneben, fødder, bagsiden af dine ben, helt op langs bagsiden til ballerne og op på ryggen til du ikke kan nå længere. Du vil opleve, at efter 5 minutters selvmassage, at der en følelse af mere ro.



Gåture

Gåture i naturen hvor du er opmærksom på det du ser, og det du dufter, og de lyde der er omkring dig, er balsam for et presset nervesystem. At mærke vinden mod din hud, dit ansigt og dufte til en rose eller spise noget yndlings mad, giver ro til hjernen og vækker de andre sanser – som du ikke registrerer, hvis du er for stresset.



Del dine tanker

Det hjælper at dele dine tanker og følelser med et andet menneske, en du holder af, et fællesskab eller en professionel.

Forfatter Bettina Højsgaard, Neuroaffektiv psykoterapeut MPF, Manuvision kropsterapeut & yogainstruktør. 


Hold øje med vores kursuskatalog, for online undervisning og kurser/ foredrag indenfor dette emne.