Få et overblik
Forskning
Introduktion til ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling
Få et overblik
Introduktion til ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling
Formålet med følgende tekster er at give en evidensbaseret men letforståelig introduktion til ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling, samt de psykologiske og sociale konsekvenser, der kan være i den forbindelse.
Teksterne er tiltænkt:
Definition: Ufrivillig barnløshed eller infertilitet defineres af WHO, som manglende evne til at opnå og gennemføre en graviditet efter mindst et års forsøg hos et heteroseksuelt par. Hos enlige kvinder eller kvinder i et homoseksuelt parforhold gælder ikke samme definition, men denne gruppe har i Danmark også mulighed for offentlig fertilitetsbehandling ved graviditetsønske.
Læs mere om udbredelsen af ufrivillig barnløshed
Læs mere om antal danske fertilitetsbehandlinger gennem årene.
Læs mere om årsager til nedsat frugtbarhed og risikofaktorer
Se mere statistik om alder hos førstegangsforældre i Danmark
Læs mere om officiel lovgivning og regler for offentlig fertilitetsbehandling.
Læs mere om aktuelle ventetider på offentlig fertilitetsbehandling.
Læs mere om de enkelte behandlingstyper
Læs mere om antal danske fertilitetsbehandlinger og sandsynlighed for succes
Kilder:
Kun omkring 5% af danskerne ønsker ikke at få børn, og de fleste ønsker at få 2-3 børn. Derfor medfører et uopfyldt ønske om familiedannelse fortvivlelse og frustration. Det kan føles, som om alle andre kan og får familie, mens man selv er låst fast i mangel på udvikling i sit liv. Selvom det moderne menneske er komplekst, og værdi dannes ud fra mange forskellige aspekter af livet som karriere, venner, interesser osv., er ønsket om at få en familie grundlæggende og altafgørende for de flestes identitet og følelse af mening med livet. Derfor kan et uopfyldt ønske om at blive forælder og samtidig stræben efter samme, medføre en eksistentiel krise. Det er forskelligt, hvordan vi reagerer, når vi gennemgår en krise i vores liv, og nogle bliver ramt hårdere end andre og er dermed allerede inden fertilitetsbehandlingen en sårbar gruppe. På trods af dette, er der dog ikke vist øget niveau af depression blandt dem, der starter i fertilitetsbehandling sammenlignet med den generelle befolkning. Forskning om niveauet af angst blandt de ufrivilligt barnløse inden behandling er inkonsistent og viser både lignende og højere niveauer end blandt den generelle befolkning.
Kilder:
Fertilitetsbehandling er en multidimensional og potentielt kronisk stressor. Man ved som patient ikke, hvor mange runder behandling, man skal igennem, og der er ingen garanti for succes. De mange undersøgelser, behandlingsforsøg og kontakter med fertilitetsklinikken, der kan være nødvendige, kan opleves som drænende og til tider ubehagelige. Ofte vil der også være behov for kontinuerlige hormonindsprøjtninger, der giver fysisk ubehag og også påvirker mange kvinders humør. Man skal samtidig være dedikeret og disciplineret til behandlingen, og derfor kan barnløsheden komme til at fylde uoverskueligt meget. Normalt samvær og socialt liv og arbejdsliv kan blive tilsidesat og underprioriteret, og parforhold kan belastes.
Generelt viser forskningen, at mænd og i højere grad kvinder oplever symptomer på angst, depression og stress og nedsat livskvalitet under fertilitetsbehandling. De negative emotioner opstår og kan persistere ved langvarig og ikke-succesfuld behandling. Det er vigtigt at skelne mellem selv-rapporterede og interview-baserede symptomer på en psykisk lidelse og en reel, klinisk diagnose med en psykisk lidelse. Således er incidensen af alvorlig depression, hvor diagnosen er stillet ved indlæggelse eller ambulant besøg på en psykiatrisk afdeling, blandt kvinder i Danmark, der har været i behandling med assisteret reproduktion, faktisk lavere end hos den generelle befolkning. Og risikoen for at få en depression, hvor diagnosen er stillet ved indlæggelse eller ambulant besøg på en psykiatrisk afdeling, er ikke større, hvis man har været igennem flere cyklusser af behandling sammenlignet med kun en. Størstedelen af depressive diagnoser stilles dog ikke i sådan en ramme, og derfor må denne viden ikke undervurdere betydningen af oplevelsen af depressive og angst symptomer hos især kvinder i fertilitetsbehandling, som måske kan lede til en mild eller moderat depression.
Den psykologiske belastning ved behandlingen er endvidere en af de hyppigste årsager til drop out. Det er i mange studier undersøgt, hvorvidt negative emotioner kan påvirke graviditetschancen. Studierne er ikke entydige, og derfor er sammenhængen hverken be -eller afkræftet.
De fleste studier, der omhandler psykosociale konsekvenser af fertilitetsbehandling, belyser kvindens perspektiv, og derfor kan mændenes umiddelbart mindre negative oplevelse af fertilitetsbehandling være undervurderet. Nyere forskning beskæftiger sig i højere grad med mændenes perspektiv, og især ved en mandlig faktor infertilitet tyder studier på, at mændene kan opleve lige så alvorlige og negative psykosociale konsekvenser af fertilitetsbehandling som kvinder.
Kilder:
Størstedelen af dem, der starter i fertilitetsbehandling, vil have født et barn fem år efter initieret behandling. Herefter vil en evt. oplevelse af et hårdt og belastende forløb for de fleste fylde meget lidt.
Negative og potentielt langvarige emotioner kan dog være forbundet med et ikke succesfuldt forløb. At finde accept og nye livsmål og sørge over et uopfyldt ønske om at blive forældre kan tage tid og resultere i efterfølgende belastende perioder. Hos en lille andel, og det er især hos kvinder uden børn, kan der lang tid efter endt behandling stadig persistere negative følger som øget symptomer på angst og depression, nedsat livskvalitet mm. Langt størstedelen af dem, der ikke er succesfulde med fertilitetsbehandling, vil dog tilpasse sig et liv uden børn uden at være præget af negative emotioner på lang sigt. Især det at finde ny mening og alternative mål og drømme er associeret med bedre tilpasning og velbefindende.
En lille men betydelig andel af par kan endda føle, at det har styrket deres forhold at gennemgå forløbet sammen, og generelt vurderer man, at par i fertilitetsbehandling har stærke forhold.
Kilder:
I Danmark har vi ingen krav om psykosociale behandlingstilbud i offentligt eller privat regi, og det er op til den enkelte klinik, om der er sat ekstra ressourcer og personale af til at håndtere dette.
To store organisationer NFS, Nordic Fertility Society, og ESHRE, European Society of Human Reproduction and Embryology, har i hhv. 2013 og 2015 udviklet hver en guideline med evidensbaseret råd og vejledning ifm. psykosocial behandling af patienter, der er eller har været i fertilitetsbehandling. Sundhedsfaglige, der implementerede enkelte anbefalinger fra ESHRE guidelinen, rapporterede i 75% af tilfældene, at det bedrede forløbet for patienterne.
Der findes forskellige screeningsværktøjer som SCREENIVF og FertiQol, der begge anbefales i de to guidelines fra NFS og ESHRE. Med dem kan man screene for psykisk sårbarhed og score aktuel psykosocial tilstand hos nuværende eller tidligere fertilitetspatienter. Helt grundlæggende men enormt væsentligt er det i de to guidelines og andre studier også vist, at patientcentreret behandling har en stor og vigtig effekt på at bedre trivsel og mindske symptomer på stress, angst og depression for patienter i fertilitetsbehandling. Patientcentreret behandling beror på fokus og respekt for parret eller den enkeltes værdier og følelser. Dette kræver en vedvarende involvering i forløbet med god og sufficient information om både det fysiske og psykiske aspekt af behandlingen. Behandling skal altså både være professionel og konkret men også empatisk og fleksibel. I en nordisk sammenhæng har især gruppebaserede interventioner, der fokuserer på udvikling af kompetencer, dette kan eks. være hensigtsmæssige coping-strategier, vist sig at have en positiv effekt ifm. reducere symptomer på depression, angst og stress.
Kilder:
Link til fertiQol spørgeredskab
Har du en forskningsartikel eller anden forskning indenfor dette felt, så lad os høre fra dig på kontakt@fertilitycare.dk
Videnscentret Fertility Care,
Højbro Plads 10, 1200 København
Email: kontakt@fertilitycare.dk
Telefon: +45 60 14 07 88
CVR: 41133104
Læs vores:
Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag de seneste nyheder fra Videnscentret Fertility Care. Du kan afmelde dig med et enkelt klik.
Sammen står vi stærkere i arbejdet for at støtte den enkeltes psykiske ve og vel, under og efter fertilitetsbehandling, barn eller ej.
Bliv medlem her