I fertilitetsbehandling

Barnløshed kan ramme alle, og rigtigt mange mennesker vælger at gå i et hormon – fertilitetsforløb, for på den måde at forsøge at få et barn og opnå forældreskab. Videnscentret Fertility Care arbejder for at støtte dig i at håndtere din situation. Vi vil hjælpe dig med, at øge din følelse af medindflydelse og ansvarlighed for din egen situation, og på den måde mindske din følelse af magtesløshed.

Oversigt

• Fertilitetsbehandling er som bjergbestigning
• Sorg, barnløshed og fertilitetsbehandling 
• Gode råd
• Parforholdet under fertilitetsbehandling
• Til dig som er mand, ufrivillig barnløs og i fertilitetsbehandling

Fertilitetsbehandling er bjergbestigning…

Det at være i et hormon – fertilitetsforløb svarer på mange måder til at forsøge at bestige Mount Everest. Hvad end du skal igennem insemination, IVF, ICSI eller IUI. Hver enkel behandling er en bjergbestigning i sig selv! For at du kan klare turen på Mount Everest så godt som overhovedet muligt, så du ikke lider unødig overlast og bliver fuldstændigt udmattet fysisk og psykisk, så gælder det om, at du skal være god til planlægning og træning, og til at anskaffe dig det helt rigtige klatreudstyr. Du kommer ganske enkelt ikke op af bjerget i bikini! 

Du skal kende til både vind og vejrforhold på bjerget, du skal have den rigtige proviant med,  og du skal kende din klatrepartner og dine øvrige hjælpere på bjerget. Din drøm er at nå helt til tops og plante dit flag på den højeste tinde. Dit vilkår er imidlertid, at ingen kan love dig, at du med 100% sikkerhed når helt til toppen, fordi vind og vejr hurtigt skifter på bjerget, og det er du ikke herre over – det kan du ikke kontrollere!

Det handler kort og godt om at: 

• tage ansvar for sig selv, finde ud hvad jeg selv kan gøre og hvad jeg kan uddelegere til andre,
• skaffe sig det rigtige klatreudstyr, 
• lære bjerget at kende på godt og på ondt 
• bede om en hjælpende hånd fra de rigtige mennesker, på de rigtige tidspunkter, når stigningen bliver stejl og luften tynd 
• tage nogle velfortjente pauser til at indtage den medbragte proviant, så der er energi til den næste etape på bjerget. 
• tage sig tid til at nyde udsigten undervejs på den anstrengende bjergbestigning og om at få øje på nye sider af sig selv og sin klatrepartner. 
• blive bevidst om sin egen grænse. Hvor langt kan og vil jeg gå for at nå toppen? 

Når vi taler i billedsprog som dette, så er det vores erfaring, at det hjælper dig til at komme mere i kontakt med dine følelser og give dig et større overblik over, hvad du reelt befinder dig i. Billedsproget er forhåbentligt også medvirkende til at øge din følelse af mestring og kan bane vej for humor og selvironi. Det er der ofte brug for i din/jeres situation. Der er intet som et godt selvironisk grin, der kan lette spændinger og tage alvoren lidt ud af tingene for en stund.

Sorg, barnløshed og fertilitetsbehandling

Kender du følelsen af, at have hjertet fuld af kærlighed til det barn, som du kæmper så hårdt for at få, men at du ingen steder har at rette al den kærlighed mod? Hvis du kan svare ja til det spørgsmål, så kender du med garanti også til smerten og den pinefulde længsel, som helt automatisk følger i hælene på din hjemløse kærlighed. Hjemløs kærlighed kaldes i daglig tale for sorg.

Rigtigt mange kvinder og mænd, som gennemgår fertilitetsbehandling, ved ikke, hvorfor de har det så dårligt, hvorfor de er så ulykkelige og har så svært ved at få dagligdagen med job, venner og familie til at fungere. Hovedårsagen til alle de svære og tunge følelser er sorg. 

Det kommer bag på rigtigt mange, fordi mange af os ikke tror, at man kan sørge, før man har mistet noget i fysisk forstand: ”Jeg har jo ikke mistet et barn, derfor kan jeg vel ikke være i sorg” – er en meget typisk reaktion, når emnet er barnløshed og fertilitetsbehandling. 

I psykologiens verden kalder man det barn, man længes efter at få for “det intrapsykiske barn”. Det betyder i praksis, at din hjerne og nervesystem – og dermed dine følelser – for længst har lavet en tredimensionel model af det barn, du længes så utroligt meget efter. Dit nervesystem arbejder hårdt for at kapere, at dine helt naturlige mor- eller far-følelser, ikke har et naturligt afløb – og derfor ender du med at få sorgfølelser i stedet for.

Det kan være forløsende for mange at få den forståelse af sig selv, og det kan være medvirkende til, at man i højere grad øger sin egenomsorg og søger hjælp og støtte – hvis sorgfølelserne bliver for svære at håndtere.

Læs mere om sorg, når sorgforsker Mai-Britt Guldin fortæller om fakta og myter omkring sorg.

Sorgens landskab

Prøv at forestille dig, at du vågner op en dag efter et jordskælv, og alle de pejlemærker, du er vant til at navigere efter, pludseligt er forsvundet eller ser helt anderledes ud. Du føler, at du er faret vild i livet, ikke rigtigt kan kende dig selv og din måde at reagere på. At der er dukket helt nye tanker og følelser op hos dig, og at du kan mærke, at du ikke helt stoler på din egen dømmekraft, som du ellers har været vant til. Du har måske svært ved at føle selvtillid og kan ikke fornemme dit normale selvværd. Dit selvbillede har forandret sig, og din måde at anskue livet på har også undergået en forvandling. Sådan kan sorgens landskab ofte vise sig – og når vi mennesker vandrer der, er vi ofte helt alene!

Du vandrer i dit landskab, og din partner vandrer i sit. Engang imellem vil I opleve, at jeres veje krydses for en kort stund – at I mødes, og at I hver især kan se noget af det, som den anden ser. Men langt det meste af tiden er rejsen og oplevelsen jeres helt egen!

Grunden til, at vi er så malende i beskrivelsen, er fordi, vi gerne vil bibringe dig en forståelse af, at sorgen over alt det, du gennemgår i forbindelse med din barnløshed, er en rejse du dybest set er alene om. Du kan fortælle om alle dine følelser og tanker til din partner, din familie og venner – og det er vigtigt, at du gør det. Men vejen er du nødt til at gå alene. Det er et af vores eksistentielle grundvilkår som mennesker – nemlig at vi, når alt kommer til alt, er alene.

Det kan lyde frygteligt dystert, og vi skriver ikke det her for at tage modet fra dig. Tværtimod! Vi skriver det, fordi vi gang på gang har set, at når vi mennesker accepterer vores følelser og vores vilkår, så bliver livet lettere at bære. Det er også vores erfaring, at når et par kan acceptere, at de ikke føler det samme, på det samme tidspunkt omkring de samme ting, så bliver det også meget lettere at være til. 

Nogle kvinder kan godt have tendens til at blive meget frustrerede og skuffede over, at deres partner ikke har det, fuldstændigt ligesom de selv har det, eller at deres partner ikke er lige så påvirkede af situationen, som de selv er. Hvis du kan genkende det, så husk: At dit sorg-landskab er helt unikt, helt dit eget og helt som det skal være! Og det er din partners landskab også! At man kan være heldig, at følges ad noget af vejen, at man kan række hinanden vanddunken og pege hen mod skyggefulde træer – men at man hverken kan eller skal bære den andens rygsæk!

Fortæl om din sorg:

Det kan være rigtig godt og lettende, at du fortæller andre om din sorg og de følelser, der følger med at være i fertilitetsbehandling. 

Læs her om vigtigheden af støttende samtaler af sorgforsker Mai-Britt Guldin.

Hvis du næsten intet har fortalt til nogen, eller hvis du føler, at du bliver misforstået eller behandlet som et råddent æg af venner og familie, så kan det være en rigtig god ide at sætte dig ned og skrive en slags mini-guide til din omgangskreds. Du er specialisten i dit eget sorg landskab, og du skal forestille dig, at du er rejseføreren, der skal guide familie, venner og tætte kolleger godt på vej, så de får en større forståelse af den rejse du/I er på.

Måske tænker du, at det en ekstra byrde i en hård tid. Det er på sin vis også rigtigt nok. Men der kan komme utroligt mange gode ting ud af at undervise dine nærmeste i, hvordan det er at være dig, hvad du har brug for, hvad du bliver glad for, at de spørger om, hvordan du gerne vil trøstes eller beroliges, hvordan du gerne vil have overbragt nyheden om (endnu) en graviditet, hvad du gerne vil tale om, når I er sammen etc – og i høj grad også hvad dine pårørende ikke skal sige, ikke skal spørge ind til, ikke skal kommentere på. 

Vi moderne vestlige mennesker er ikke særligt velbevandrede i at håndtere mennesker i sorg – derfor har vi brug for hjælp og vejledning – så vi ikke dummer os alt for meget – og gør mere skade end gavn. Mange har brug for at blive hjulpet til at finde ind til medfølelse, forståelse og omsorg til gavn for personen i sorg, nemlig dig/jer.

I bogen ‘Hvornår bliver det vores tur – hjælp til barnløse i fertilitetsbehandling’ – finder du bl.a. en øvelse, som du kan bruge i forhold til, hvordan du kan klæde dine pårørende og nærmeste omgivelser bedre på, så du kan få mere og bedre støtte.

Sorg medfører forandring

Det er helt normalt, hvis du oplever, at du har forandret dig undervejs i processen med barnløshed og fertilitetsbehandling. At du til tider ikke helt kan kende dig selv inden i. Måske mærker du, at din tidligere selvtillid omkring den du er og det du kan, er blevet mindre. Det kan betyde, at du er blevet mere tilbageholdende med at kaste dig ud i nye og krævende projekter på dit arbejde, eller at du ikke går efter at blive forfremmet. Måske er du begyndt at føle dig mere usikker blandt fremmede og har opdaget, at du isolerer dig lidt mere end tidligere og primært vælger sammenkomster, hvor du kan føle dig tryg. Din vennekreds er måske også under forandring – fordi du forandrer dig og får andre behov.

Vi gætter på, at du er blevet mere følsom og sensitiv undervejs på din rejse gennem barnløshedens land – at du i langt højere grad mærker din egen og andres sårbarhed – men at du også mærker mere åbenhed i forhold til andre mennesker, som du kan se har det svært. Langt de fleste mennesker som gennemlever en sund og naturlig sorgproces, ender med at finde et nyt og ofte meget stærkere ståsted i livet. De kender sig selv på et langt dybere niveau, og det medfører en tydeligere fornemmelse af egne grænser og formåen, og de er ofte tydelige og bevidste om, hvad og hvem de vælger at bruge deres tid på. 

Så fat mod! Der er lys forude – også for dig, selvom du måske lige nu, ikke rigtigt kan se det! Der er lys forude – også for dig, hvad end processen ender med et barn eller ej. 

Vi vil fortælle dig noget, som muligvis vil provokere dig en smule. Er gammelt indianersprog siger: ”Når du rejser gennem sorgens land, så får du gaver med hjem”. Vi ved godt, at den gave du allerhelst vil have er et barn – og at ingen anden gave kan erstatte det barn!  Men det handler slet ikke om at erstatte noget. Det handler om, hvad du får med dig – helt automatisk. Sorgens gaver kan være mangeartede og vise sig på forskellig vis i dit liv. De kan fx vise sig som dybe indsigter om dig selv og dit liv, en større omsorg og forståelse for dine medmennesker. Det kan være du finder ud af, at du skal leve dit anderledes, gøre brug af dine kvaliteter og passioner på en anden måde – eller på anden vis skabe forandring til glæde for dig selv og andre. Sorgens gaver kan virkelig gøre en forskel i dit liv, hvis du vælger at have opmærksomheden rettet derpå, pakke dem op og folde dem ud i dit liv. 

Hvordan ser dine gaver ud?

Læs artiklen “Sorg er naturlig og nødvendig”.

Gode råd i forbindelse med fertilitetsbehandling

• Vær realistisk og find din tålmodighed frem så godt du kan. Du ved ikke, hvor længe du skal være i behandling, og om det lykkes at få et barn. Vær forberedt på, at det kan tage lang tid.
• Sæt dig i forsædet af din egen behandlingsvogn – man styrer ikke særligt godt fra bagagerummet. Mød derfor forberedt op til dine besøg på klinikken og forbered evt spørgsmål til personalet. Husk at personalet gerne vil hjælpe dig. Læs alt udleveret materiale og opsøg evt yderligere litteratur på nettet og kig dig omkring på Fertility Cares hjemmeside.
• Prioriter din partner og jeres parforhold. Sæt kærlighedsliv og kærestetid på dagsordenen og vær intime sammen. Sørg for at få gode oplevelser og grin mere sammen! Tal om andet end barnløshed og behandling.
• Øv dig i at finde en god balance mellem at være social med dine venner, familie og kolleger og at give dig selv lov til at være mindre social i pressede og sårbare perioder.
• Undervis dine nærmeste i, hvad det vil sige at være dig – så kan de bedre støtte jer.
• Don`t ‘borrow trouble’ – det vil sige, lad være med at sammenligne dig og dit forløb med alle andre, du hører og læser om. Du risikerer at blive unødigt og mere bekymret og bange. Vær tro mod dig selv og netop din/jeres behandling og forsøg at forhold dig til din egen situation og ikke til alle de andres.
• Skriv gerne dine følelser og tanker ned. Det skaber et break i forhold til automatiserede tanker.  Automatiserede tanker har det med at forstørre tingene og gøre det hele lidt for sort/hvidt. Når du skriver dine følelser og tanker ned, så får du et mere nuanceret billede af, hvordan du i virkeligheden har det og allervigtigst, hvad du har brug for.
• Hold pauser i jeres behandling, hvis det er muligt – ellers risikerer du at brænde dit lys i begge ender.
• Vær så åben, som du føler, at du kan omkring din situation og tal med andre om, hvad du gennemgår. Opsøg andre i samme situation som dig selv, og benyt dig evt. af de tilbud som Fertility Care tilbyder for grupper (link).
• Søg paragraf 56-hjælp, så din arbejdsgiver kan få dækket dit fravær i forbindelse med undersøgelser og behandling (gælder desværre kun for kvinden). Det reducerer stress.
• Husk, at der ikke findes rigtige eller forkerte følelser – der findes kun følelser! Følelser er sværest at håndtere, hvis du ikke vil mærke og anerkende, at du har dem. Forsøg at rumme det, du mærker i kroppen, og husk at du langtfra er alene om at have det sådan. 
• Husk, at sorgens følelser ikke skal fjernes, de heler dig. Hvis du føler, at det bliver for svært at være dig, at det går ud over dit parforhold, dine nære relationer eller dit arbejde, så opsøg professionel hjælp i form af en psykolog eller psykoterapeut. 
• Hav fokus på det, som er meningsfuldt i dit liv og dyrk det! Øv dig i at føle taknemmelighed over de mennesker og omstændigheder i dit liv, som er værd at være taknemmelige for. Udforsk din spiritualitet eller tro på din helt egen måde, hvis det føles rigtigt for dig.
• Hav fokus på at få mere liv ind i livet. Det vil sige: Prøv at leve dit liv så fuldt og godt, du overhovedet kan på trods af din nuværende situation. Du har selv indflydelse på, hvordan du vælger at leve med din nuværende livsomstændighed – og det er vigtigt at huske på i en tid, hvor rigtigt meget er ude af din kontrol!
• Sæt tid af til at tænke igennem/mærke efter, hvad der er din/jeres grænse i forhold til fertilitetsbehandling. Det vil være værdifuldt, at du/I har forholdt dig/jer til grænsen, hvis I skal igennem mange forsøg og behandlingerne ikke lykkes. Det betyder, at I tager ansvar for egen situation. At forholde sig til grænsen vil også gøre det muligt at flytte den på et senere tidspunkt, da ejerskab for grænsen ligger hos dig/jer.
• Sæt tid af til at tænke tanken, tale med din partner eller dine nærmeste om, hvad livet kan byde på, hvis barnet ikke kommer. Livet bliver hurtigt sort/hvidt, når det handler om at prøve at blive gravid – blive forældre. Det er ikke alle, der går fra fertilitetsbehandling med et barn. Det er det, som alle frygter. Men de færreste taler om elefanten over i hjørnet. Tag hul på snakken i små portioner, for derigennem at tage lidt luft ud af den store frygt-ballon, som angsten for ikke at blive forældre er.

Uddrag af bogen ” Hvornår bliver det vores tur – hjælp til barnløse  fertilitetsbehandling” af Tina Sandager. Du kan få adgang til hele e-bogen gennem et medlemskab. 

Parforholdet under behandling af barnløshed

Barnløshed og fertilitetsbehandling er en meget stor udfordring for et parforhold. I bliver sat på mange hårde prøvelser og svære valg. I bliver tvunget til at tage store svære beslutninger undervejs. I har undervejs i processen formentligt set sider af jer selv og hinanden, som I ikke anede eksisterede, og måske har I haft konflikter og skænderier, som har nået uanede højder – ekstra ansporet af en god portion potente hormoner. 

Barnløshed er kendt for at puste til utilstrækkelighedsfølelsen og ramme hårdt ned på selvværd og selvtillid og derfor rammes mange par også af angst for at blive forladt af deres partner på grund af de svære omstændigheder. 

Forskellene på mænd og kvinders reaktioner på barnløshed og fertilitetsbehandling.

Vores erfaring er, at kvinder generelt har et langt større behov for at tale om barnløsheden og behandlingen end mænd har. Det kan lyde stereotypt, men kvinder vil oftest gerne tale sig ud af problemerne, hvor mænd hellere vil handle sig ud af tingene. Derfor har mange mænd generelt en stor udfordring omkring den magtesløshed, som barnløshed og behandling fører med sig. De bliver oftest frustrerede og vrede, fordi de ikke kan ”gøre noget aktivt eller fysisk” for at løse situationen. 

Du, som kvinde, har formentlig lidt bedre adgang til dine følelser end en mand har, og du har sikkert lidt nemmere ved at sætte ord på mange af de følelser og tanker, som er opstået som følge af din barnløshed. Måske frustrerer det dig, at han ikke har lyst til eller behov for at tale ligeså meget om det, som du har? Måske undres du over, at han i perioder virker som om han helt har glemt det eller ikke selv bringer det på bane, især fordi du måske selv oplever, at det er det første du tænker på, når du vågner om morgenen, og det sidste du tænker på, inden du falder i søvn om aftenen.

Læs mere om “Når vreden tager over”.

Du har måske et stort behov for at tale dig ”tør” eller i hvert fald tale så tilpas længe om det – uden at blive lukket ned – at du kan falde til ro i dit system. Du har måske også behov for at tale om alle frygtscenarierne, som du går og bærer rundt på :”Hvad nu hvis det ikke lykkes…….” og ”hvad gør vi så….” tankerne og de tunge og svære følelser, der opstår som følge af de tanker.

Mænd kan have det svært, når kvinder begynder at køre i ring og gentage de samme ting, eller når kvinder begynder at fremmane diverse frygtscenarier. Mænd trives ofte bedst med helt konkrete ting – gerne evidensbaserede og udtalt af eksperter på området – og har det generelt svært ved diffuse udtalelser på Facebook eller andre sociale medier. Mænd har generelt svært ved at forholde sig til det, der ”måske” vil komme til at ske – det bliver for diffust og giver som regel ikke mening for dem. Hvis manden konstant ”tvinges” til at skulle forholde sig til ”måske” og ”hvad nu hvis”, så kan det føre til følelser af magtesløshed og frustration, netop fordi han ikke egenhændigt kan løse problemet barnløshed eller handle sig til et barn. Mænd kan generelt bedre forholde sig til problemer, som er aktuelle, konkrete og relevante for situationen her og nu, lidt a là ”vi krydser den bro når vi kommer til den”!

Som kvinde har du derimod ofte et større behov for at forholde dig til ”måske-scenarierne” – fordi du har brug for at kunne forudse og dermed planlægge og forberede dig på, hvis behandlingen ikke resulterer i et barn. Det kan give anledning til en del misforståelser og frustrationer i et parforhold. Vores erfaring er, at det oftest er dig som kvinde, der gerne vil have, at din mand til fulde forstår dit særlige ”landskab” og særlige måde ”at cope med problemerne” på, og måske vil du også gerne have, at din partner tilegner sig den samme strategi eller den samme måde at være i verden på. 

Måske er du – som mange andre barnløse kvinder – bekymret for din partner. Du synes måske ikke, han taler nok om de følelser og tanker du instinktivt fornemmer han går og bærer på. Det gør dig utryg og du kan føle, at du bliver holdt udenfor, og at det bliver dig og din ked–af-det-hed som ”fylder mest”, og at du får dårlig samvittighed over, at det er ham, der altid skal passe på dig og tage hensyn og ikke omvendt. Du længes måske efter, at han åbner sig mere overfor dig, græder eller på andre måder viser dig, at han lider under jeres barnløshed og behandling, mindst ligeså meget som du gør.

Din mand lider helt klart også. Han er også ked af det, frustreret og ulykkelig ved tanken om måske at skulle leve sit liv uden et barn. Hans behov for at tale om barnløshed og behandling er som regel anderledes end dit. Nogle mænd taler slet ikke om det med andre end deres partner. Andre har udvalgt en eller ganske få, som de betror sig til. Generelt taler mænd mindre om de følelser og frustrationer, der opstår undervejs i forløbet og i langt færre detaljer, end kvinder gør. Det er ikke det samme som at sige, at de ikke har et behov for at få luft for deres følelser, men mænd gør det typisk på en anden måde end kvinder gør.

Mange barnløse mænd har et fristed på deres arbejde eller sammen med deres mandlige venner. Der kan de tale om helt andre ting, som interesserer dem, og de kan få tankerne hen på noget andet end fertilitetsbehandling og alt det, som fylder og er svært. Mange mænd fortæller, at de nyder at komme lidt i byen engang imellem med deres venner, drikke en øl, se noget sport på storskærm, snakke arbejde, hænge ud og grine af gamle vittigheder og fælles oplevelser. De fortæller, at de også bliver spurgt ind til barnløshed og sidste nyt fra fertilitetsklinikken fra de venner, som er indviede i forløbet – men at det ikke fylder en hel aften, og at det passer de fleste godt. At det netop virker rart og afstressende at få tankerne hen på noget andet. Nogle mænd har det anderledes. De mærker ikke lettelse eller afstresning ved de ovennævnte aktiviteter, men har det bedst hjemme.

Forskellige behov

Du kan i perioder føle, at det kan være svært at forstå din partner, og at han har svært ved at forstå dig. Du kan føle, at I vitterligt befinder jer i hver jeres landskab, og at det kan være svært at finde et fælles ståsted i alt det her – fordi jeres behov og måder at tackle den nuværende situation på er vidt forskellige. Det kan give jeres fælles kærlighed svære vilkår og I kan til tider føle, at I helt mister forbindelsen til hinanden som kærester – at I bliver reduceret til et CPR nummer på en journal, og pludselig skal forholde sig til at forholde jer til en helt ny verden af indviklede lægetermer og barsk virkelighed, som ligger langt fra drømmen om at skabe et kærlighedsbarn i dyb samhørighed og intimitet. 

Så netop fordi du/ I kæmper en sej kamp for at få et barn, så er det meget nemt at komme til at glemme hinanden som kærester og elskende. Man glemmer tit at værdsætte sin partners indsats og de mange små ting i hverdagen, som tilsammen betyder en hel masse.

Nogle par ender med at gå fra hinanden enten under behandlingerne eller efter endt behandling uden et barn, fordi det simpelthen er for hårdt og slider for meget på begge parter. Andre forbliver sammen, og mange oplever som sagt, at det – på trods af at have været en kæmpe belastning – har styrket dem som par.

Det kommer dog ikke af sig selv – altså at dit parforhold helt automatisk bliver stærkere af at være barnløs og gennemgå fertilitetsbehandling. Som forskning viser, kræver det, at I taler sammen og kommunikerer til hinanden om, hvad der føles svært, og hvorfor det føles svært. Det kræver åbenhed i forhold til at møde din partner, der hvor han/hun er, tålmodighed til virkelig at lytte til din partner, nysgerrighed i forhold til at spørge ind til din partner og gå på opdagelse i nye sider, som din partner viser dig. Det kræver også respekt for din partners holdninger, meninger og måder at mestre den nuværende situation på og empati til virkelig at prøve at mærke ind og se situationen med din partners øjne.

Til dig som er mand, ufrivillig barnløs og i fertilitetsbehandling

Det er et faktum, at rigtigt mange mænd føler sig oversete og forbigåede, når det handler om at være ufrivillig barnløs og gennemgå fertilitetsbehandling. Fordi det er din kæreste, som skal gøres gravid, så er stort set hele behandlingen rettet mod hende – jeres fælles journal bærer hendes navn og hendes CPR nummer.

Mange mænd kan godt føle sig overvældede over at blive lukket ind i ”kvinde-land” og alt det, som du måske har det fint med at have et distanceret forhold til, nemlig månedlige blødninger, kvindelige sekreter og underlivsundersøgelser – det oplever du måske er kommet lige lovligt tæt på. Du oplever, at se din kæreste blive skannet med en ultralyds-probe ført op i hendes skede, og at hun hver gang skal have trusserne af og lægge benene op i bøjler for at blive undersøgt og behandlet. Det er en belastning for hende, og det er også en belastning for dig – fordi du bliver reduceret til tilskuer på en stol og intet kan stille op. 

Pludseligt bliver din kærestes underliv og hormonelle udsving gransket grundigt af lægerne. Vendt og drejet i alle mulige detaljer, som du måske slet ikke er vant til. Nogle mænd kan føle, at det som før var hemmelighedsfuldt, mystisk og seksuelt tiltrækkende ved kæresten og hendes kønsorganer, pludseligt bliver til noget, man taler om i et tørt og klinisk sprog. Måske kan du føle, at det kan være svært at nærme dig din kæreste seksuelt, fordi du synes, hun er udsat for så meget i de nedre regioner allerede. Hos nogle mænd kan det gå ud over lysten til sex og i det hele taget ændre opfattelsen af intimt samvær. Hvis det forholder sig sådan for dig – så er det vigtigt, at I får talt sammen om det, og evt opsøger hjælp hos en terapeut/ sexolog.  

Læs sexologens gode råd til dig/jer i fertilitetsbehandling

Brede skuldre

Måske har du også oplevet at komme hjem fra arbejde og finde din kæreste opløst i tårer eller få hende i røret efter et negativt prøvesvar fra klinikken? Måske har du også oplevet det meget triste, at din kæreste har aborteret en eller flere gange? 

Hvis du ligner flertallet af mænd, så prøver du garanteret at trøste hende (og dig selv) på allerbedste vis, overbevise hende om, at hun har gjort sit allerbedste, og at det nok skal gå. Du får hende til at se fremad mod næste behandling, være optimistisk og realistisk, minde hende om hvad personalet på klinikken har sagt af positive ting, prøve at få hende til at fokusere på andre ting og tage initiativ til, at I skal lave noget, der er rart og hyggeligt. Du er i det hele taget omsorgsfuld, beskyttende, rosende og opmuntrende og virker stærk i troen på, at det i den sidste ende vil lykkes jer at få et barn. Meget ofte er det nemlig dig som mand, der bærer troen, håbet og optimismen i forhold til, hvorvidt jeres behandling vil lykkes Det er en energikrævende indsats, du yder for jer begge to.

Hvis du kan nikke ja til ovenstående, så skal du vide, at du gør det rigtigt godt, og at du er en stor støtte for din kæreste. Mange mænd glemmer tit at klappe sig selv på skulderen for alle de ting, de rent faktisk går og gør! Og når det så er sagt, så ved vi også, at du som mand meget ofte tilsidesætter dig selv og dine egne følelser og behov ud fra devisen om, at det er mest synd for din kæreste, fordi hun skal lægge krop til alt det ubehagelige. At det er hende, som har mere behov for dig og din støtte, fordi hun er mere ked af det og ulykkelig og viser det åbenlyst ved at græde og være nedtrykt og deprimeret. På den måde får din kæreste ”eneret” på at være ked af det, og du får rollen som den ”stærke og beskytteren” – og det kan være en uheldig fordeling på den lange bane. Det medfører, at du ikke får afløb for alle dine følelser og behov – du bliver simpelthen ikke tanket ordentlig op og risikerer at løbe tør for energi og overskud. 

Hvis du holder dine egne følelser og behov på afstand, så øger du dit indre pres på dig selv. Det kan give sig udslag på mange måder både fysisk og psykisk. Dertil kommer, at barnløshed og behandling alene er stressudløsende, og det man kalder en ‘Low Control Stressor’. 

Mange mænd har særligt udfordringer med den magtesløshed og deraf følgende hjælpeløshed, som barnløshed og fertilitetsbehandling medfører. Magtesløshed er en helt almindelig menneskelig følelse og et af vores eksistentielle grundvilkår. Men fordi du som mand er skabt til at finde løsninger på problemer, så kan du have meget svært ved at håndtere, at der nogle gange ikke er nogen løsning at finde – at der ikke rigtigt er noget, du kan stille op i forhold til jeres barnløshed og behandling – at du ikke egenhændigt kan løse det problem, der hedder, at sørge for, at din kæreste bliver gravid og dermed glad, tilfreds og lykkelig – og at du selv bliver far og dermed får opfyldt din drøm og længsel.

Mange mænd reagerer typisk med vrede og frustration over magtesløsheden og hjælpeløsheden, og vi kender flere, der har søgt ud i ensomme omgivelser og har råbt og brølet højt som hanløver af bar sorg, vrede og afmagt over alt det svære, som barnløshed og behandling medfører for dem selv og deres elskede. Det er umådeligt hårdt at være vidne til, at det menneske, du elsker allerhøjst, skal være så ulykkelig og påvirket af diverse hormoner og indgreb – uden at du kan gøre noget for at beskytte hende. Det er også umådeligt hårdt at opdage, at ingen kan love jer noget som helst, og at det kan ende med, at I ikke får et barn sammen, at du ikke bliver far!

Du skal finde ud af hvad du har brug for, og hvordan du slapper af og får din energi tank fyldt op. Er det en bytur med vennerne i ny og næ, en kærestetur langt væk fra fertilitetsbehandling og medicin, en fortrolig snak med en god ven, sport eller musikoplevelser, fisketur alene med naturen, samvær med nogle i samme situation som jer eller noget helt femte. Nogle mænd har et stort behov for at tale om deres følelser og oplevelser i forbindelse med alt det, de gennemgår, med nogle andre end deres partner. Hvis du har det sådan, kan samtaler med en psykolog eller psykoterapeut være en god ide. Det er ikke et tegn på svaghed at søge professionel hjælp – tværtimod!

Vores erfaring er, at de mænd, som har en fortrolig at tale med om deres følelser og tanker – udover deres kæreste – generelt har det lidt bedre og føler sig lidt mere energifyldte. De mænd, som plejer deres omgangskreds og holder fast i deres mandlige relationer (også selvom vennerne er blevet fædre), føler mange gange, at de har et åndehul og et sted, hvor de kan snakke, grine og for en stund lægge de svære ting fra sig. Mænd er generelt bedre end kvinder til at sætte grænser for, hvor længe de har lyst til at tale om barnløshed og fertilitetsbehandling. Det betyder, at de har nemmere ved at sige fra, hvis ikke de har lyst til at tale om det eller besvare spørgsmål, der føles for nærgående. 

Afsnitende ovenstående er uddrag af bogen ‘Hvornår bliver det vores tur – hjælp til barnløse i fertilitetsbehandling’ – af fertilitetssygeplejerske og psykoterapeut Tina Sandager.