Online netværksgruppe for dig, hvis livsvilkår er et liv uden eget barn

Seks online gruppesessioner á 2 times varighed 

Introduktion

Det kræver sin kvinde at være barnløs i en verden, hvor moderskabet – det at blive forældre, er en afgørende del af vores fælles historie, vores kultur og samfund. Følelser som vrede, sorg, skyld og skam kan overskygge alt, og kan være svære følelser at bære rundt på. Er du en af de kvinder, som har måtte opgive drømmen om at blive mor, og har du lyst til at møde andre kvinder, som står i samme situation, så kom og vær med i vores online netværksgruppe.

Hvem er det for?

  • Dette gruppeforløb er for dig, som har været igennem et fertilitetsbehandling forløb, uden at have fået et barn.
  • Du trænger til at møde nogen, der oplever nogle af de samme tanker og følelser som dig, og derved mærke, hvor befriende og helende det kan føles, at dele det som fylder.
  • Du har lyst til at mærke, at det rent faktisk er muligt at få et liv med mening, vitalitet og glæde, uden eget barn i din favn.
  • Du har modet til at kigge på din sorg og dig selv, så du kan begynde at bearbejde og med tiden genvinde din indre styrke.
  • Du har lyst til at være en del af et struktureret gruppeforløb, som er særligt udviklet til dig som ikke har fået dit ønske om barn opfyldt.

Mød andre ligesindede kvinder som står i samme situation og oplev, at du ikke er alene.

Hvad får du?

I dette online gruppeforløb lægges der vægt på:

  • Dialog Du vil få mulighed for at dele dine oplevelser, tanker og følelser sammen med andre kvinder, som står i samme situation. Alt er tilladt at sige højt og der vil være plads til tårer og grin. Dette kan øge din følelse af forståelse, anerkendelse og samhørighed.
  • Fællesskab Du vil blive en del af en gruppe, hvor du vil blive motiveret og inspireret til at tage hånd om det, der fylder. Dette kan være med til at mindske social isolation og give dig en oplevelse af, ikke at stå alene.
  • Sorgbearbejdelse Du vil blive præsenteret for viden om hvordan tab, sorg og smerte kan påvirke vores krop og psyke, og du vil blive guidet og præsenteret for redskaber, som kan hjælpe dig på vej til at undersøge din egen sorg over at skulle give slip på drømmen om at blive mor.
  • Selvudvikling Du vil blive mere bevidst om din måde at mestre dit liv og din sorg på, så du kan finde din vej til det liv, du ønsker at leve.
  • Selvomsorg Du fortjener kærlighed, omsorg, støtte, frihed og lykke! Første skridt er at tage dig selv i hånden og give dig selv en masse medfølelse og kærlighed. Gruppen her vil hjælpe dig på vej.

Hvorfor vælge et online-gruppeforløb?

  • Du kan være med, hvor end du bor; i Danmark eller i udlandet.
  • Du vil blive inspireret, motiveret og anerkendt af andre kvinder som dig selv.
  • Du vil få mulighed for at dele det, der er betydningsfuldt for dig med andre kvinder, som står i samme situation.
  • Du vil have mulighed for at bearbejde dine oplevelser og opnå en ny og større forståelse for dig selv.
  • Det kan føles trygt at sidde hjemme i vante omgivelser.
  • Det er påvist i flere undersøgelser, at det at udtrykke sine tanker og følelser i forbindelse med ufrivillig barnløshed, samt søge råd og støtte hos andre, vil give et lavere niveau af stress i nervesystemet og en øget følelse af mestring.

Praktisk info

Vi starter løbende online netværksgrupper op. 

Tilmelding. Send en mail til mille@fertilitycare.dk eller ring/sms på tlf. 20651965, hvis du er interesseret i at være med. Så vil du blive kontaktet, så snart vi har nok deltagere til en gruppe (min. 6).

Forløbet afholdes online og det eneste du har brug for, er en computer med webcam, en stabil internetforbindelse og et roligt sted at sidde.

Vi mødes én eftermiddag om ugen i 6 uger fra kl. 16.30 – 18.30.

Pris

1.650 kr.

Underviser 

Vores gruppeforløb bliver ledet af psykoterapeut og fertilitetsrådgiver Mille Duzenius, som har både faglig og personlig erfaring med fertilitetsbehandling og barnløshed. Mille har desuden en baggrund som tidligere socialrådgiver og supervisor.

Mille er naturligvis med på alle mødegange og vil varmt og kærligt facilitere forløbet og sikre, at alle deltagere får plads og rum, til at dele og blive støttet af gruppen.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Mille Duzenius på mille@fertilitycare.dk eller på telefon 2065 1965