Rådgivningsteamet

Fertility Cares rådgivningsteam består af sundhedsprofessionelle med baggrund og specifik erfaring indenfor barnløshed og fertilitetsbehandling.

Rådgiverne er fertilitetssygeplejersker og fertilitetsjordemødre der til daglig arbejder på fertilitetsklinikker i hele landet. De har udover deres mangeårige erfaring, også gennemgået Fertility Cares særlige uddannelsesprogram, så de er klædt på til at støtte og rådgive i forhold til svære og tunge følelser, tanker og dilemmaer.

Vi har rådgivere som både har en sundhedsfaglig og psykoterapeutisk MPF baggrund. MPF betyder medlemsskab af Dansk Psykoterapeutforening.

Rådgiverne har tavshedspligt og er under løbende supervision.