Videnscentret Fertility Care er en nonprofit fond

Det betyder, at fonden ikke har et kommercielt fokus på profit og overskud – men i stedet skal sikre, at indtægter og udgifter balancerer,  at økonomien i foreningen er stabil. Fonden er gjort mulig takket være en privat donation.

Foreningen Fertility Care arbejder for og støtter et meningsfuldt liv for alle ufrivilligt barnløse i Danmark, hvad end der kommer et barn eller ej.

Videnscentret Fertility Care har en ulønnet bestyrelse, bestående af erfarne og kompetente fagprofessionelle. Alle med stor erfaring på fertilitetsområdet og indenfor professionel fundraising. De har valgt at gå ind for sagen – fordi de ønsker at bidrage til øget fokus og uddannelse inden for de psykosociale aspekter af ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling.

En vigtig søjle i enhver almen nyttig fond er de frivillige kræfter. Hos Fertility Care har et korps af frivillige meldt sig under foreningens faner med hver deres bidrag. Bidrag der er båret af profession, men også af folks egen erfaring med ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandlinger. 

Videnscentret Fertility Care tilbyder undervisning, viden og konkret støtte. Altsammen produkter, hvor foreningen stræber efter høj faglig kvalitet til brugerne. Produkterne er alle faciliteret af erfarne professionelle indenfor fertilitetsområdet – og er enten gratis tilbud eller tilbud med brugerbetaling. Fertility Care vil altid tilstræbe at tilbud med brugerbetaling, bliver så prisvenlige som muligt, fordi vi er en non-profit fond. 

Sideløbende arbejder Fertility Care for finansiering udefra, enten i form af fundraising, offentlig tilskud, partnerskaber, donationer eller medlemskaber, så vi på den måde kan sikre vores eksistens og brugere, både nu og på sigt en så lav brugerbetaling så muligt. I den sammenhæng henvender Fertility Care sig både til privatpersoner og til virksomheder. Indtægterne går til administration, markedsføring og udvikling af nye tiltag og produkter til gavn for vores brugere og fagprofessionelle, der arbejder med mennesker ramt af barnløshed. Vi tilsigter, at den eksterne finansering bliver en støtte og nødvendig hjælp, til på sigt at blive selvkørende finansielt.

Ikke alle donationer kommer i form af penge. Eksempelvis har Fertility Care, som nogen af de første donationer, modtaget én E-bog og ét 30 dages gratis adgang til Podcasts om Barnløshed. E-bogen”Hvornår bliver det vores tur – hjælp til barnløse i fertilitetsbehandling” er givet som donation af bogens forfatter Tina Sandager. Bogen kan ikke længere købes i handelen – og kan derfor kun erhverves via medlemskab i Fertility Care. Podcasts om barnløshed – BARNLØS, er givet af podcastplatformen Podimo. Podcasten BARNLØS og Podimo kan tilgås via medlemskab i Fertility Care.

Videnscentret Fertility Care er vokset ud af et erfaret behov, en stor interesse og ikke mindst et bankende hjerte for de psykosociale aspekter af ufrivillig barnløshed i forbindelse med  fertilitetsbehandling. Drømmen og ønsket om at gøre en mærkbar forskel for ufrivilligt barnløse herhjemme er nu blevet til virkelighed!