Hvorfor denne forening?
Ufrivillig barnløshed er den mest udbredte sygdom blandt kvinder mellem 20 og 40 år. WHO har anerkendt den, som en kronisk sygdom på linje med f.eks. diabetes. Hver 5. Mand herhjemme er barnløs og hver 10. kvinde bliver ikke mor, eller får det antal børn hun ønsker sig.
Gruppen af ufrivilligt barnløse er derfor stor, når det drejer sig om ikke at lykkes med at blive forældre. Årsagerne bag ufrivillig barnløshed er mange, ligefra sygdom, ulykke, alder – til livets tilfældigheder.
Konsekvenserne af den ufrivillige barnløshed, kan være store. Ensomhed og social isolation er gennemgående parametre. Med reaktioner som depression, stress og sygemeldinger. Oftest ser vi, at reaktionerne bliver større og mere gennemgribende over tid.
Hos Fertility Care tager vi hånd om den de psykosociale aspekter af ufrivillig barnløshed under og efter fertilitetsbehandling barn eller ej. Vi arbejder for, at støtte den enkeltes psykiske ve og vel, gennem uddannelse og rådgivning af fagprofessionelle, par og den enkelte.